Atuagagdliutit - 02.02.1995, Síða 5

Nr. 10 ■ 1995
5
Ca ap'ap'c/^/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
PINERLUFFIGISAASUT!
ÅRHUS-IMI KALAALLIT eqqartuussive-
qamerat pilluguisumasioqatigiinnermit AG-p
imaqarniliaani pineqartut marluk malugillu-
arpavut. Pinerluttut pinerluffigisaasullu eq-
qarsaatigineqartamerat annikippallaaqaaq.
Ukiuni kingullerni tamatuma oqallisigine-
qamera allarluinnarmut sangusarsimavoq.
Kalaallit Toqutsisimasut allanilluunniit pi-
nerluuteqarsimasut Danmarkimi atugaat
inuppalaanngeqisut pillugit oqallittoqaqaaq -
pingaartumik Kalaallit Nunaata avataani - ki-
siannili pinerluffigisaasut qanoq inneri ikittu-
araannannguit eqqarsaatigisarpaat.
Qaqortumi tarnit nakorsaata Else Poul-
sen-ip isumasioqatigiinnermi saqqummiussi-
nermini oqaatigaa pinerluuteqartut annertu-
nerujussuarmik sammineqartamerat paasisi-
mallugu, tamatumalu nalaani pinerluffigisaa-
sut kingunerlutsitsillutik nakkaakkiartuin-
nartartut. Allaammi isumasioqatigiinnermi
taamaappoq, naak oqallisaasut sammivii an-
nertunerujussuusinnaagaluartut.
OQALL1NNERMI MATUMANI ilisarisima-
satoqariligarput tassaavoq tarnit nakorsaat
John. Kjærgaard, taassumalu ukiualunnguit
matuma siomatigut aviisimi allaaseraa piner-
luffigisaasut puigorneqarluinnartartut. - Su-
mulli iluaqutaava, oqarpoq - Sana-mi ilinniar-
luarsimasunik persuttagaasimasunik, kingu-
aassiutitigut pinngitsaalisaasimasunik aam-
malu misigissutsitigut nuanniilliortitaasima-
sunik ikiuuttussanik piareersimasoqaraluar-
pat, tassami pinerluffigisaasup Sana-p maju-
artarfiini pinerluuteqartoq nuanninngilluin-
nartuunik immaqalu inuunerup sinnerani
ajoqutissaminnik misigisaqarfigisimasartik
naapissinnaasarpaat? Qanganngorpoq John
Kjærgaard taamatut allaaserisaqarani, taa-
maakkaluartorli oqallinneq ilorrap tungaanut
saatinneqanngilaq.
Massakkut Else Poulsen politikerinut sul-
lissisunullu qallunaanut eqqaasissutissiivoq,
taamaammallu neriunarpoq oqallinneq iluat-
sinnerusumik aallartikkumaaraa: Pinerluute-
qarsimasut katsorsagassanngorlutik nakku-
tigineqartussanngorlutillu pineqaatissinne-
qarsimasut imaaliallaannaq inissiisarfinnut
ammasunut »angerlartinneqarsinnaanngil-
lat«. Siullermik piareersimasussanik atortus-
saqartoqanngilaq piginnaasoqamanilu, aap-
passaanillu ornitassaani pinerluffigisaa ila-
quttani, meeqqani, uini ilagalugit najugaqar-
tarput immaqalu toqqissiartulersimalluni.
Imaluunniit annilaangasunngornini pissuti-
galugu unnuarsuaq sinissaaruttarnini sinnat-
tupilulluniluunniit iteqattaartarnini suli qaan-
gersimanngilaa.
INUIAQATIGIINN1 ANNERTUUNI inuit
imminnut ilisarisimaffiginngisaanni tamanna
atorsinnaanerugunaraluartoq tamaani taama
ajornanngitsiginngilaq. Tassanimi pinerlut-
tup toqutsingajassimasup - imaluunnit- to-
qutsereersimasup naapinnissaa kisimi pine-
qanngilaq. Kalaallit Nunaanni illoqarfnt amer-
lanersaanni - imaluunniit nunaqarfinni ersa-
rinnerusumik - pinerluttoq qanillugu inooqa-
tigineqartarpoq, qununartuusarpoq, sumiik-
kaluaraanniluunniit kisimiilernissaq illersor-
neqarunnaamissarlu annilaangassutaajualer-
sarluni.
Tine Bryld-ip oqameratut pinerluttut pi-
nerluffigisaasullu imminnut naapitsittameri-
sa iluaqutaasamera ilumoorsimasinnaavoq.
Tamannami aamma Kalaallit Nunaanni takor-
nartarineqanngilaq. Inuit inatsisinik unioq-
qutsitsinaveersaartuugaluarunik imaluunniit
sakkortusaartartuugaluarunik inooqatigiis-
sinnaasarput, kisiannili tillinniartartut meeq-
qamillu toqutsisimasut ersarilluinnartumik
assigiinngissuteqarput. Naammagittarneq
naammakkunnaarsinnaavoq, taamaattoqar-
tillugulu inuit peqannginnissartik kissaatigi-
nerulersarpaat!
Immaqalu tamanna peqqutaalluni Dan-
markimi nakorsat eqqartuussissuserisullu
annilaangassutigisaattut Kalaallit Nunaanni
inuit pineqartut utemissaat kissaatigineqas-
sanngimmat ilumoorsinnaavoq. Tamanna isi-
ginngitsuusaaginnarneqarsinnaanngilaq. Ki-
siannili »sapiitsuliortortagut kiserliortut«
inuiaqatigiinnguit kalaallit akornannut anger-
lartinnissaat aaqqiissutaasinnaanngilaq.
Tamannami saperluinnassavarput.
NAALAKKERSUISUNUT ILAASORTAQ
Henriette Rasmussen isumasioqatigiinnermi
oqarpoq pinerluttortagut angerlartissin-
naalerivut, aammami naleqarluartitamik
anguniagaqartarneq soorunami pitsaal-
luinnarpoq. Kisiannili Else Poulsen-ip
isumasioqatigiinnermi saqqummiussuu-
tai malillugit tamanna imaaliallaannaq
pisinnaanngilaq. Atortussat kisimik tas-
sani pineqanngillat, kisiannili aamma
katsorsaasussat atorfissaqartinneqarput.
Taamatut eqqarsarsinnaaneq sungiuteq-
qaartariaqarparput. Isumaqatigalugulu!
Tamanna isummanik allanngortitsi-
nermik Else Poulsen-ip taavaa. Taman-
nalu ukiorpassuarnillu sivisussuseqar-
sinnaavoq.
MASSAKKORPIAQ Danmarkimi katsor-
sartittut paarnaarussallu pisinnaatitaaf-
fiisa naammassineqarnissaat kisiisa
naammassisinnaavagut, Helene Thie-
sen-illi oqaluttuaatut pisut pinaveersaar-
lugit. Taanna Vordingborg-imii paarnaa-
russanut sumaginnitsitut atorneqarpoq,
paarnaarussallu taakku pillugit suliat -
isumaginnittaat ilanngullugu - arlalissu-
artigut nuanneeqisunik pineqartareersi-
mapput.
Helene Thiesen-ip pimoorunneqarne-
runissani piumasaraa, kisiannili paar-
naarussanut inatsisilerituutut tuppaller-
sortitullu sulinermi nalunaaquttap akun-
neranut 8 kroniinnarnik akilemeqartar-
luni taamatut pineqanngilaq.
Pimoorunneqalerunili aatsaat, aam-
mattaaq kalaallit eqqartuussiviinit eq-
qartuunneqartumik isumaginnittaanillu
amerlanertigut isiginninngitsuusaartar-
tut tungaanniit, paarnaarussap pitsaane-
rusunik atugaqalernissaa qulakkeerne-
qarsinnaavoq.
Pinerluutilli Danmarkimi inissinne-
qarsimasUt nammineq pisuullutik pillar-
neqartarput, taamaakkaluartorli qanor-
luunniit pinerluutigisaat ajortigisimaga-
luaruni qallunaat kalaallillu eqqartuusse-
riaasiat malillugu suliassat pitsaasumik
ingerlanneqartariaqarput.
HENSYNET TIL OFRENE
TO TING HAR SLÅET OS gennem AG’s
referater fra konferencen om det grønland-
ske retsvæsen i Århus. Der bliver taget for
lidt hensyn til både ofrene og deres volds-
mænd.
Debatten har gennem de sidste år bare har
haft en slagside. Mens man - især udenfor
Grønland - fokuserer meget på de umenne-
skelige forhold, som grønlandske mordere og
andre voldsforbrydere lever under i Dan-
mark, er det de færreste, der interesserer sig
for, hvordan ofrene har det.
Som psykolog Else Poulsen fra Qaqortoq
sagde i sit oplæg på konferencen, så oplever
hun det sådan, at de kriminelle får hele op-
mærksomheden, mens deres ofre bukker
under for voldens og overgrebenes eftervirk-
ninger. Selv på konferencen var det sådan,
selvom man dér burde kunne favne bredere.
EN GAMMEL VEN af denne debat, medi-
cinsk psykolog John Kjærgaard, skrev for
nogle år siden i et indlæg til avisen, at ofrene
fuldstændig overses. - Hvad nytter det, sagde
han, - at der her på Sana sidder højt uddanne-
de mennesker med fod på det hele og held til
at at hjælpe voldsramte, voldtagne, ydmyge-
de mennesker følelsesmæssigt på fode, når
de så på vej ned at Sana-trappen møder netop
den psykopat, der har pint dem halvt ihjel
eller skræmt dem til vanvid resten af livet?
Skrev altså John Kjærgaard for snart længe
siden og uden at det skabte kvalificeret debat
om problemet.
Nu har Else Poulsen talt politikere og dan-
ske fagfolk »midt imod«, og man må håbe,
hun får bedre held med debatten: Man kan
ikke uden videre flytte kriminelle, der er
dømt til behandling eller forvaring »hjem« til
åben behandling. For det første er der hver-
ken kapacitet eller kvalitativ ekspertise til
rådighed, og for det andet er det her, offeret
bor med sin familie, sine børn, sin mand og
med den spirende ro og tryghed, der måske
er kommet. Eller fortsat kæmper med at
komme af med den angst, der holder hende
vågen hele natten eller får hende til at vågne
midt i flugten fra en ond, usynlig rædsel.
DET ER IKKE SÅ ENKELT som det måske
ser ud i et stort, anonymt samfund med men-
nesker, der ikke kender hinanden. Der er
ikke blot tale om en konfrontation med en
voldsmand, der kunne være blevet - eller er
- morder. I de fleste grønlandske byer - og
endnu tydeligere i bygderne - er der tale om
et dagligt samliv med bødlen, en mørk trus-
sel, en påmindelse i butikken, i havnen, ved
dumpen, og angsten for at blive efterladt ale-
ne og ubeskyttet.
Det skal nok være rigtigt, som Tine Bryld
har sagt, at konfrontation mellem offer og
gerningsmand kan have sit positive indhold.
Det er heller ikke ukendt i Grønland. Vi kan
sagtens omgås med hinanden, selvom nogle
holder sig inden for lovens grænser og andre
er mere rå og hårdkogte, men der er forskel
på lommetyve og butiksrapsere og folk, der
har slået ens barn ihjel. På et tidspunkt hører
tolerancen op, og herfra ønsker man gerne
folk hen, hvor pebber ikke kan gro!
Og måske er det derfor rigtigt, når læger
og advokater i Danmark er bange for, at in-
gen i Grønland rigtigt ønsker at få disse afvi-
gere tilbage. Det kan ikke helt afvises. Men
løsningen er altså ikke at sende de »ensom-
me helte« hjem for at afreagere i det sårbare
grønlandske lilleputsamfund.
Det kan vi simpelthen ikke klare.
LANDSSTYREMEDLEM Henriette Ras-
mussen sagde på samme konference, at nu
må vi seat tage de kriminelle hjem, og det
er naturligvis godt at sætte sig et værdigt
mål. Men jævnfør Else Poulsens stand-
haftige og måske noget bitre bemærknin-
ger på konferencen, så kan det ikke ske
med et knips med fingrene. Og der skal
ikke bare være faciliteter til det, og be-
handlere. Vi skal først vænne os til tan-
ken. Og være for!
En holdningsændring, kaldte Else
Poulsen det. Det kommer til at tage man-
ge år.
HER OG NU kan vi imidlertid sikre, at de
indsatte på institutioner og i anstalter i
Danmark bliver behandlet, som de har
krav på og ikke som Helene Thiesen for-
talte under konferencen. Hun er bi-
standsværge for de anbragte i Vording-
borg, og de og deres sager - og deres bi-
standsværge - har været sjoflet groft utal-
lige gange.
Helene Thiesen vil tages alvorligt, og
det bliver man ikke for otte kroner i timen
med opgaver som både advokat og sjæle-
sørger for de anbragte.
Og kun ved at blive taget alvorligt, også
af det grønlandske retssystem, som for
det meste ignorerer både den dømte og
bistandsværgen, kan man sikre, at den
anbragtes forhold er, som de skal være.
Nok har de kriminelle, der anbringes i
Danmark for en meget stor del placeret
sig selv i den situation, de befinder sig i,
men uanset hvor stor en forbryder man
er, bør man efter både dansk og grøn-
landske retsopfattelse behandles fair af
loven og dem, der er sat til at forvalte den.