Atuagagdliutit - 02.02.1995, Síða 10

10
Nr. 10 • 1995
/tfa^a^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Fup eller fakta om bygderne
KANUKOKA har set på 11 myter om bygderne
De gamle bygder åd blev den 1. januar omdannet til bygde-
bestyrelser, som vil få større kompetence og dermed også s-
tørre ansvar for bygdens daglige liv. (Foto: Knud Josef sen).
NUUK(KK) - For at byg-
derne skal overleve, skal be-
boerne selv medvirke aktivt
til at udvikle dem.
Det slår formanden for de
grønlandske kommuners
landsforening Edvard Møl-
ler fast.
- Den nye styrelseslov,
der trådte i kraft den 1. janu-
ar, giver netop med sin op-
rettelse af bygdebestyrelser
også bygdernes egne befolk-
ning mulighed for denne
nødvendige aktive deltagel-
se i udviklingen, siger Ed-
vard Møller.
De grønlandske kommu-
ners landsforening, Kanu-
koka, har set nærmere på 11
af de mest almindelige my-
ter omkring vore bygderne.
Myterne bærer ifølge kom-
munernes landsforening me-
re præg af fup end af fakta.
Nu har ingen vel patent på
sandheden, - heller ikke om
bygderne. Men her er Ka-
nukokas svar på de 11 mest
fortalte myter. Og så er det
op til den enkelte læser, om
Kanukokas svar tilhører rea-
liteternes verden - eller om
også svarene er myter.
Kanukoka har dog fuld-
stændig ret, når foreningen
slår fast, at der er store for-
skelle mellem de enkelte
bygder i Grønland.
Her er De grønlandske
kommuners landsforenings
11 myter - og realiteter:
Myte 1:
Det vil være billigere at
nedlægge bygderne og flytte
beboerne ind til byerne i ste-
det for at anvende samfun-
dets knape ressourcer til og-
så at holde liv i bygderne.@
Realitet:
Fakta er, at det vil være dy-
rere at bygge mange nye bo-
liger i byerne, end det er at
opretholde en rimelig bo-
ligstandard i bygderne.
Samtidig opstår der let soci-
ale problemer, når der sker
en masseflytning fra bygd til
by.
Myte 2:
Uanset hvad der sker med
bygderne, bliver de nedlagt.
De er alt for dyre i drift.
Realitet:
Dette udsagn er ikke rigtigt
Set fra en kommunal syns-
vinkel er bygderne ikke så
dyre i drift, som det påstås. I
mange bygder er eksempel-
vis de sociale udgifter min-
dre end de er inde i byerne.
Kommunernes administrati-
ve udgifter er også relativt
større i byerne end i bygder-
ne.
Myte 3:
De har det dårligt i bygder-
ne, og de sociale vilkår bli-
ver ringere.
Realitet:
Fakta er, at denne påstand i
hvert fald ikke er generelt
gældende. I bygderne eksi-
sterer der et socialt netværk,
hvor eksempelvis »alle pa-
ser på alles børn/alle tager
sig af de ældre«. Ved tilflyt-
ningen til byen ændres dette
familie- og samfundsmøn-
ster, og der er kun en lille
chance for, at et socialt net-
værk som i bygderne etable-
res. Dette medfører ofte tab
af livsværdi.
Myte 4:
Det er stor mangel på of-
fentlige institutioner i byg-
derne. Det er et stort pro-
blem.
Realitet:
Hvis man opretter institutio-
ner i bygderne, medfører det
ofte, at der bliver mindre
brug for de sociale netværk,
der eksisterer, og derfor bli-
ver de opløst. En såkaldt in-
stitutionalisering og frem-
medgørelse betyder et fald i
livsværdi. Denne fare er til
stede, når bygderne også be-
gynder at bygge kommunale
institutioner.
Myte 5:
Bygdelivet er mere »i pagt
med naturen«.
Realitet:
For mange bygdebeboere vil
det opleves som et tab af
livskvalitet at flytte til byen,
hvor det bliver svære at op-
retholde den nære kontakt
og afhængighed med natu-
ren.
Myte 6:
Sundhedstilstanden i byg-
derne er meget ringe. Der er
allerede konstateret tuberku-
lose i to bygder. Det siges,
at bygderne flyder med
sælspæk, plastik, glasskår
og andet affald.
Realitet:
Man kan ikke generalisere
og sige, at sådan er forhol-
dene i alle bygder. Nogle
bygder er sunde og rene,
hvorimod der desværre er
nogle bygder, som bekræfter
myten om en dårlig sund-
hedstilstand i bygderne.
Desværre findes der også
bygder, hvor affaldet flyder
alle steder. Lokalt man dog
gøre meget for at undgå, at
naturen tilsvines. Et rent
miljø øger også muligheden
for at bevare en god sund-
hedstilstand blandt bygdens
beboere. Beboerne kan også
selv arbejde aktivt for et
rent miljø og dermed også
bidrage til muligheden for
en god sundhedstilstand. Fra
den 1. januar 1995 er der
oprettet bygdebestyrelser til
afløsning for de gamle byg-
deråd. Denne mulighed for
varetagelse af flere opgaver
og større ansvar betyder, at
bygdebeboerne selv får mu-
lighed for aktivt at medvirke
til at gøre en indsats.
Myte 7:
Uddanelsesmulighederne er
dårlige i bygderne.
Realitet:
I dag er det udsagn tildels
rigtigt, men med indførelse
af ny teknologi, herunder
fjernundervisning, behøver
det fremover ikke ubetinget
at gælde for bygderne. Alle-
rede i dag er der mange ek-
sempler på personer, der
stammer fra en bygd og som
i dag besidder en høj post i
samfundet.
Myte 8:
Ungdommen tager uddan-
nelse i bygderne og tilvæn-
nes et serciceniveau og le-
vevilkår, som ikke kan op-
nåes i bygderne. Derfor ven-
der ungdommen efter endt
uddannelse ikke tilbage til
bygderne.
Realitet:
Som forholdene er i dag i
bygderne, er der meget rig-
tigt i dette udsagn, selv om
det ikke gælder for alle un-
ge. I de kommende år ænd-
res levevilkårene drastisk,
blandt andet på grund af an-
vendelse af ny teknologi.
Boligstandarden i bygderne
vil også efter Landstingets
planer og efter de øgede
midler, der er afsat i Finans-
loven for 1995 blive forbed-
ret. 1 dag er der mange små
og mange dårlige boliger i
bygderne.
Mulighederne for de unge
i bygderne vil i fremtiden
også blive forbedret, når der
eksempelvis etableres flere
turistture til bygderne. En
bygdebeboer, der kan en-
gelsk, vil få mulighed for at
supplere sin indtægt som ek-
sempelvis Greenland Outfit-
ter.
Myte 9:
Royal Greenland vil på ver-
densmarkedet blive stillet o-
verfor så strenge miljøkrav,
at bygdeproduktionsanlæg-
gene vil blive nedlagt.
Realitet:
Med den nuværende tekno-
logi er denne mulighed til
stede, men igen kan tekno-
logien ændre produktions-
metoderne. Royal Green-
lands investeringsplan for
1995-97 indbefatter også in-
vesteringerne i to bygder.
Det er første gang nogen
sinde, at Royal Greenland
kommercielt investerer i
bygderne for egne penge -
så tiltroen til bygderne eksi-
sterer også i erhvervslivet.
Myte 10:
Det grønlandske sprog og
den grønlandske kultur be-
vares bedst i bygderne.
Realitet:
Grønlands kultur er mang-
foldig. Den leves og udvik-
les såvel i bygderne som i
byerne og en kombination af
disse forhold gør, at »den
rigtige grønlandske kultur«
vil overleve. En vigtig be-
standdel af den grønlandske
kultur og det grønlandske
sprog findes i bygderne og
denne bestanddel vil kun
overleve, hvis forholdene i
bygderne forbedres, og der-
med vil bygderne heller ikke
affolkes.
Myte 11:
Bygdebeboerne er specielle.
Bygdebeboerne er et stolt
folkefærd. Bygdebeboerne
er tilbagestående. Og så vi-
dere.
Realitet:
Bygdebeboerne er forskelli-
ge, lige såvel som der er sto-
re forskelle mellem de en-
kelte bygder.
Bygderne er en varm kartoffel i valgkampen
Det er kommunerns landsforening ganske tilfreds med
NUUK(KK) - Valgkampen
frem mod landstingsvalget
lørdag den 4. marts er for-
længst skudt ind, og fra
første holmgang mellem
kandidaterne tegner bygder-
ne til at blive et af hovedtea-
merne.
Det er formanden for de
grønlandske kommuners
landsforening Edvard Møl-
ler ganske fornøjet over: -
Vi synes, at bygderne er en
vigtig del af det kommunale
selvstyre, og derfor er det
godt at få snakket bygder i
valgkampen.
Landsforeningen ser altså
gerne en debat om bygder-
nes fremtid, og derfor har
hver eneste kandidat til
landstingsvalget fra kommu-
nernes landsforening modta-
get en pjece »Kanukoka
vælter myterne og cemente-
rer fakta om bygderne«.
1 pjecen, hvis forside er
prydet af en fotocollage,
hvor en bulldozer er i fuld
gang at vælte et hus i en af
vore bygder, fremsætter
landsforeningen 11 myter
om bygderne og 11 gendri-
velser af disse myter.
AG bringer de 11 myter
og de 11 svar på denne side.
Så kan også læserne danne
sig deres mening om myter-
ne, og måske afæske deres
landstingskandidat et svar
på det næste vælgermøde.
Bygdebestyrelser
Grønland fik den 1. januar
1995 en ny styrelseslov,
som blandt meget andet om-
danner de gamle bygderåd
til nye bygdebestyrelser
med mulighed for en langt
højere kompetence og der-
med også ansvar for det
daglige liv i bygden.
- Kommunernes landsfor-
ening byder de nye bygde-
bestyrelser velkommen, si-
ger kommunernes landsfore-
nings formand Edvard Møl-
ler til AG. Landsforeningen
går ind for en decentralise-
ring af beslutningskompe-
tencen til lokalsamfundene,
og gennem de nye bygdebe-
styrelser får bygdebefolk-
ningen større indflydelse.
- Den nye styrelseslov vil
ikke fra den 1. januar med et
slag overføre det endelig an-
svar for bygden til bygdebe-
styrelsen. Det er til gengæld
en klar målsætning med den
nye styrelseslov, at mere
komtecene og dermed også
større ansvar bliver overdra-
get bygderne.
- Der er i Kanukoka fuld
politisk opbakning til denne
proces, siger Edvard Møller.
Uddannelse i demokrati
- Dygtige politikere og dyg-
tige medarbejdere er et me-
get vigtigt aspekt af de nye
bygdebestyrelser, fortsætter
Edvard Møller.
- Kanukoka understreger
vigtigheden af en fortsat og
øget uddannelsen af med-
lemmerne af de kommende
bygdebestyrelser, lige som
de ansatte på kommunernes
bygdekontorer skal have
mulighed for at dygtiggøre
sig.
- Kanukoka vil i samar-
bejde med de kommuner,
der allerede igennem flere år
har haft en målrettet uddan-
nelsespolitik på dette områ-
de, udarbejde forslag til en
klar styrkelse af disse ud-
dannelser, siger Edvard
Møller.