Atuagagdliutit - 14.02.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 13 ■ 199j
GRØNLANDSPOSTEN
Det er nødvendigt
med jagtbetjente
Erfaringerne fra Sisimiut viser, at der er god gevinst i at
have ansat en jagtbetjent
ILULISSAT(PM) - I arbej-
det med at holde øje med
miljøet, vildtbestanden og
den eksisterende jagt har
man haft ansat en jagtbe-
tjent i snart fem år, og det
har vist sig at være en god i-
dé.
- Ved siden af kontorar-
bejdet skal jeg holde øje
med, at man retter sig efter
de forskellige bestemmelser,
der er for både jagt og fær-
den i naturen, siger Hans
Mølgaard, der er jagtbetjent
i Sisimiut, på fangerkonfe-
rencen i llulissat.
Efter fangerkonferencen
tog Hans Mølgaard til Ka-
ngerlussuaq, hvor han sam-
men med en medhjælper
skal overvåge vinterjagten
på moskusokser, som varer
indtil 1. marts. 41 erhvervs-
fangere fra Sisimiut har fået
tildelt en kvote på 82 mos-
kusokser, som nedlægges ef-
ter bestemte retningslinier.
- Jagten er nu gået ind, og
alt går som det skal, siger
Hans Mølgaard. - Det er kun
erhvervsfangere, der kan
deltage, og jeg skal registre-
re fangsterne, blandt andet
med plumbering af de en-
kelte nedlagte dyr.
Overtrædelser
- Ved moskusoksejagten sid-
ste sommer afslørede vi
nogle jægere, der havde
skudt for mange moskusok-
ser, og vi beslaglagde seks
dyr. Desuden anmeldte vi
sagen til politiet, som har ta-
get sig af de ulovlige fange-
re, hvis sager er afgjort i ret-
ten.
- Vi fik også afsløret nog-
le jægere, der havde jaget i
et forbudt område, og det
var lidt af en tilfældighed, at
vi opdagede det. Jægerne,
der drev ulovlig jagt, blev
beskudt, mens de sejlede på
en sø, og det var under op-
klaringsarbejdet af denne
sag, at man fandt ud af, at
de havde drevet jagt i det
forbudte område.
Hans Mølgaard forklarer,
at dette kun er eksempler på
arbejdet i »marken«, mens
en anden del af hans be-
skæftigelse gælder regulært
kontorarbejder i kommu-
nens sekretariat. Blandt an-
det er jagtbetjenten også se-
kretær for fredningsudvalget
i kommunen.
- Jeg behandler alle
ansøgninger om jagtbeviser.
Det gælder både for fritids-
jægere og erhvervsfangere.
For at få et erhvervsfanger-
bevis kræves det, at man
mindst driver fangst 125 da-
ge om året, og hvis jeg
mangler oplysninger, kon-
takter jeg fisker- og fanger-
foreningen for at indhente
oplysinger om ansøgerne.
- I januar har jeg behand-
let ansøgninger om fangst
på moskusokser, og tildelin-
gen sker efter samråd med
kommunen, fisker- og fa ,n-
ger, foreningen og direktora-
tet for fangst og fiskeri.
Miljøarbejdet
- Om sommeren fører jeg
tilsyn med sommerfangst-
pladserne for også at holde
øje med, at fiskeriet sker ef-
ter de fastsatte regler. Desu-
den skal jeg være opmærk-
som på, at der ikke sker for-
urening de forskellige ste-
der, og desværre har jeg me-
re end én gang været nødt at
rydde op efter fangstfolke-
nes aktiviteter på stedet. For
eksempel har jeg fjernet
gamle garn og affald.
Hans Mølgaard fortæller
til AG, at han tager kontakt
med de mennesker, der ef-
terlader fangstpladserne på
denne måde, og nogle har
Piniarnermut nakkutilliisoq
Hans Mølgaard oqarpoq a-
kuttunngitsumik sineriak ka-
ngerluillu mingutsinneqan-
nginnersut alaatsinaattarlu-
g“-
Jagtbetjent i Sisimiut kom-
mune Hans Mølgaard siger,
at han blandt andet har til
opgave at kontrollere at der
ikke sker forurening af natu-
ren omkring Sisimiut. (Ass./-
Foto: AG).
forklaret, at de blev nødt til
at forlade fangstpladsen hur-
tigt, fordi vejret var ved at
blive dårligt. - Selvom disse
forklaringer godt kan være
noget vidtløftige, tror jeg de
har betydning for holdnin-
gen i fremtiden, siger Hans
Mølgaard.
Han fører i øvrigt tilsyn
med de fuglekolonier, der er
i Sisimiut Kommune, og på
en af disse observationsrej-
ser stødte han på en båd
med motorstop. Under op-
træk til dårligt vejr hjalp han
derefter med at sikie for-
tøjningerne og alarmerede
så politiet.
Snescootere
- 1 indlandet ved Sisimiut,
hvor der også er rensdyr,
færdes flere og flere menne-
sker på snescootere. Derfor
har vi frigivet et område på
200 kvadratkilometer, hvor
alle kan færdes, og hvis sne-
scooterkørere skal bevæge
sig uden for det område,
skal der søges om det. For
eksempel skal mennesker,
der færdes mellem Sisimiut
og Sarfannguit i hvert enkelt
tilfælde søge om det. Tidli-
gere var der mange overtræ-
delser af denne bestemmel-
se. Alene på en weekend har
jeg anmeldt 14 snescooter-
kørere for kørsel i forbudt
område. Dem har jeg an-
meldt til poltiet, og nu kan
vi efterhånden notere os en
forbedring i antallet af over-
trædelser, slutter Hans Møl-
gaard til AG.
TUNINIARNEQARPOQ
NUUMMI SULIFFISSUAQ
Nuna Plast ApS 1994-imi akiliisarnerminik unitsit-
sinera pissutigalugu inersuaq suliffiusoq tuniniar-
neqarpoq, taannalu uani inissisimavoq: Industri-
vej 22, B-2936,3900 Nuuk. Inersuup ilua 810 kvm-
erit missaanni angissuseqarpoq tamarmilu ataatsi-
mut 860 kvm-erit missaanniilluni.
Illu 1992/93-imi sanaajuvoq, sisammik sanaamik
inersuartaqarluni, saneraanilu allanik initaqarlu-
ni, tassaniippullu torsuusaq, allaffiit pingasut, ne-
risarfik atisaajartarfillu kiisalu perusuersartarfiit
pingasut, kiassagaanngitsumik toqqorsivittaqar-
poq marlunnik amoortakkanik matorsuaqarluni,
marlunnik kiassakkanik tunisassiorfeqarluni, ini-
mik minnerumaarmik initaqarluni.
Illu silaannaap naqitsineranik ingerlanneqartunik
atortoqarpoq, silaannarissaateqarluni, erngup aq-
qutaanut atassusigaalluni kiisalu perusuersartar-
fimmiit igitassanik katersuiveqarluni.
Illu takuniarusukkaanni aammalu paasissutissa-
nik erseqqinnerusunik pissarserusukkaanni, taa-
matullu neqeroorutinik nassiussiniaraanni nakku-
tilliisuutitamut, eqqartuussissusserisoq Wilhelm
Malling-imut saaffiginnittoqarsinnaavoq.
SÆLGES
INDUSTRIHAL I NUUK
Nuna Plast ApS af 1994 i betalingsstandsning sæl-
ges Industrihallen, Industrivej 22, B-2936, 3900
Nuuk. Hallen har et bebygget areal på ca. 810 kvm
og bruttoetageareal på ca. 860 kvm.
Ejendommen er opført i 1992/93 og består af en
stor stålhal med sidebygninger, der indeholder
vindfang, 3 kontorer, kantine og omklædningsfa-
ciliteter samt 2 toiletter, en kold lagerhal med 2
hejseporte, 2 store opvarmede produktionslokaler
med et mindre indskudt dæk, værksted og kom-
pressorrum m.v..
Bygningen er forsynet’med trykluftanlæg, ventila-
tionsanlæg, offentlig trykvandsforsyning samt
slamtank.
Henvendelse kan rettes til undertegnede med
henblik på besigtigelse eller yderligere oplysnin-
ger, ligesom tilbud kan fremsendes til tilsynsføren-
de advokat Wilhielm Malling.
Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co.
Aqqusinersuaq 27
Postboks 1046.3900 Nuuk
Telefon 2 34 00 . Telefax 2 38 68
ILULISSAT(PM) - Avatangiisinut aamma piniamer-
mut nakkutiliisussanik ilinniartitaanermik pilersitsi-
niarluni 1992-mi suleqatigiit pilersinneqarput, su-
leqatigiinnut sinniisuutilaqarpul piniarnermut pisor-
taqarfik, ilinniartitaanermut pisortaqarfik, kommu-
neqarfiit kattuffiat, aalisartut piniartullu kattuffiat
aamma umiartornermut iiinniarfik.
Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu pi-
sortaqarfimmi allaffimmi pisortaq Amalie Jessen
AG-mut oqarpoq ilinniartitaanermik pilersitsiniarluni
ilaatigut Canadami aaqqissuusineq alapemaaseme-
qarsimasoq.
- Ncriuutigaara inatsisartut '96-mi ataatsimiinnis-
saannut siunnersuusiamik saqqummiussisinnaassallu-
ta, kisianni raaannakkut ilinniartitaanerup qaqugu
aallartissinnaanera oqaaligisinnaanngikkaHarparpul.
Tassam aamma aningaasat apeqqutaammata,
Avatangiisinut piniarnermullu nakkutilliisussatut i-
linniarneq aluagarsornertaqangaatsiassasoq Amalie
Jessen-ip oqaatigaa, soorlu aallaaniarnermut inatsisit
aamma eqqissisimasitsinermut aalajangersakkat sam-
mineqangaatsiassallutik. Taakkulu saniatigut taane-
qarsinnaapput pinngortitamut tunngasut aamma uu-
ntasut piniakkat qanoq issusiinik ilinniartitsineq.
- Atugarsornerup saniatigut assigiinngitsutigut pik-
korissaasoqartassuaq, soorlu ikiueqqaarneq, VHF-ra-
diup atorncqamissaanik ilinniartitsineq, qamuteralaat
aamma aquuteralaat alornissaannik pikkorissaanerit,
pujorsiutimik atuinissamut ilitsersuinerit assersuulitut
taasinnaavakka, Amalie Jessen oqarpoq. - Taama il-
inniartitaanermik pilersitsiniarpugut isumaqaratta
kommuneqarfinni tamani nakkutilliisunik atorfinitits-
inissaq pisariaqartinneqartoq.
Jessen.
Kontorchef i direktoratet for fiskeri, fangst og land-
brug A malie Jessen. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
ILULISSAT(PM) - En arbejdsgruppe med deltagelse
fra hjemmestyret, kommunernes landsforening, fi-
sker- og fangerorganisationen KNAPK og skipper-
skolen har siden 1992 arbejdet på at etablere en ud-
dannelse som jagtbetjent.
Kontorchef ved direktoratet for fiskeri, fangst og
landbrug Amalie Jessen siger til AG, at man under
arbejdet blandt andet har kigget på jagtbetjentordnin-
gen i Canada.
- Jeg håber på at kunne fremkomme med et udkast
til uddannelsen på landstingets efterårssamling i '96,
men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget
om, hvornår uddannelsen kommer i gang. Det er jo
også et spørgsmål om penge.
Der bliver en del teoretisk undervisning i uddan-
nelsen til jagtbetjent, hvoraf lovgivningen omkring
fredningsbestemmelser og begrænsninger bliver en
vigtig del, men også fag som grundlæggende biologi
og almen viden om dyr og natur bliver noget, de
- Der bliver også en del praktiske kurser som
førstehjælp, brugen af VHF-radio, kompas, snescoo-
tere påhængsmotorer siger Amalie Jessen. Vi vil e-
tablere uddannelsen, fordi vi mener, der er behov for
at ansætte jagtbetjente i alle kommuner.