Atuagagdliutit - 23.02.1995, Page 2

2
Nr. 16 • 1995
Hvordan knækker
vi ledigheden
NUUK(KK) - Valgkampen
op til landstingsvalget lør-
dag den 4. marts er gået ind
i sin slutspurt.
En række emner, store
såvel som små, lokale såvel
som globale, har været ind-
draget i valgdebatten. Det
kan ofte være lidt forvirren-
de at finde ud, hvad de en-
kelte partier nu også mener
om de enkelte spørgsmål.
Derfor har AG bedt de
fem partier, som stiller op til
landstingsvalget, om at be-
svare en række konkrete
spørgsmål. Svarene er stillet
op mod hinanden, og så kan
læserne hurtigt se, hvad der
samler og hvad der skiller
de enkelte partier.
AGs første spørgsmål
gælder arbejdsløsheden.
Den største opgave
Der er ingen tvivl om, at
den største opgave for det
nye Landsting - uanset dets
sammensætning af personer
og partier - bliver at sikre en
god og stabil beskæftigelse i
Grønland frem mod år 2000.
Arbejdsløsheden er allere-
de synlig i dag. Alt efter
hvordan vi definerer begre-
bet arbejdsløshed og læser
statistikkerne, er der vel om-
kring 4.000 arbejdsløse i
Grønland i dag. Og indenfor
de næste 10 år vil en ny ge-
neration sende 3.000 ar-
bejdssøgende unge ud på ar-
bejdsmarkedet. Alle disse
hænder skal i arbejde, hvis
Grønland fortsat skal udvik-
le sig.
Hvem skal...?
Hvordan løser vi denne ko-
lossale opgave? Hvordan får
vi skabt i tusindvis af nye
arbejdspladser i de kom-
mende år?
- »Det er samfundets
skyld«, sang den danske
rock-gruppe TV-2, da den
fornyligt besøgte Grønland.
Men er det nu også sam-
fundets skyld alt sammen?
Er det ham der hjemmesty-
ret, som skal løse alle vore
problemer? Eller har de pri-
vate fået den chance, som de
har sukket efter i årevis, og
har de i givet fald været i
stand til at gribe chancen?
Skal de offentligt ejede akti-
eselskaber privatiseres, eller
skal samfundet gennem vore
politikere fortsat bevare
kontrollen over så livsvigti-
ge områder som besejlingen,
forsyning og forarbejdnin-
gen?
Spørgsmålene er mange,
og svaret er næppe så en-
kelt.
Alligevel har vi bedt de
fem partier om at komme
med et bud på, hvordan vi
knækker ledigheden i Grøn-
land.
Læs svarene - før Du sæt-
ter dit kryds!
C/C
iy-111
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil Johansen,
Siumut
Arbejdspladserne skal først
og fremmest hentes fra min-
evirksomhed og turisme,
som skal udvikles i løbet af
de nærmeste år. Aktiviteter-
ne er allerede i gang. Der er
stor efterforskningsaktivitet,
og der gøres fortsat interes-
sante fund, som også væk-
ker mineindustriens interes-
se. Zink i Peary Land, nik-
kel på Disko og Nuussuaq,
olie på Nuussuaq, ædle me-
taller på en række lokaliteter
og naturgas ud for Nuuk er
nogle af de potentialer, som
vi bygger vor optimisme på.
Det kræver endvidere en
smidigere administrativ
praksis end hidtil. Dét vil
Siumut også udvirke i det
nye Landsting og landsstyre,
blandt andet gennem vort
råstofkontor herhjemme.
Turismen er i en god udvik-
ling. Fortsætter vi den, er vi
sikker på, at der vil kreeres
en lang række arbejdsplad-
ser både som outfitters, al-
mindelige turistguides, slæ-
dekuske med videre.
De af turisme og mine-
virksomhed afledte service-
funktioner vil også i sig selv
kreere arbejdspladser, lige
som handlende vil mærke en
stigning i omsætningen som
følge af den forøgede aktivi-
tet i vort samfund.
Derudover vil Siumut ar-
bejde for, at miljørelaterede
arbejdspladser etableres i de
nærmeste år i samarbejde
med det danske miljømini-
sterium, som vi allerede har
et fortrinligt samarbejde
med. Der kan være tale om
oprettelse af energiofficer-
stillinger, »Hold-vort-land-
rent«-medarbejdere med
meget mere.
Endvidere vil anlæggelse
af lufthavne betyde en lang
række arbejdspladser - både
i anlægsfasen, men også i ti-
den derefter - på grund af
den forøgede aktivitet, der
»automatisk« vil opstå som
følge af den mere ubesvære-
de trafik. Uddannelse af de
specialmedarbejdere, der
skal kunne håndtere denne
side af sagen, er på skinner
og vil kunne iværksættes al-
lerede i den allernærmeste
fremtid.
Investeringerne til mine-
industrien skal komme fra
den internationale minein-
dustri. Den interesse, der
hidtil er vist, er slet ikke så
ringe endda. Vi mener, at
der er grund til at forvente at
den igangværende efter-
forskningsakrtivitet vil ska-
be grobund for yderligere
investeringslyst ude i den
store verden. Investeringer-
ne i turismen skal også
komme fra den private sek-
tor, men også her må det of-
fentlige vise vejen, hvis de
private investeringer skulle
lade yderligere vente på sig.
Da målet for Siumut er at
skabe en bedre balance mel-
lem offentlig og privat er-
hvervsliv - og da der i dag
er en betydelig overbalance
i offentlig favør - bør de ar-
bejdspladser, der fra nu af
skabes, primært være i pri-
vat regi. De miljørelaterede
arbejdspladser skal imidler-
tid formentlig startes i of-
fentlig regi, men skal gerne
blive til en så stor succes, at
de private kan fatte interesse
om dem umiddelbart efter
opstarten.
Daniel Skifte,
Atassut
Atassut vil målrettet og un-
der ligeværdigt konkurrence
situationer skabe arbejds-
pladser mellem privatejede
og offentligt ejede virksom-
heder. Privatejede produkti-
onsvirksomheder har alt for
store omkostninger, f.eks. til
el, vand, varme og transpor-
tomkostninger. De meget
høje priser til forannævnte
skal sænkes. Derudover har
de også omkostninger til an-
sattes boliger og denne situ-
ation giver også i sig selv en
klar konkurrenceforvrid-
ning. Disse tiltag er nødven-
dige forudsætninger for at få
gang i privat erhvervsliv.
Lave omkostninger frem-
mer virkelyst. Det skaber
flere arbejdspladser og flere
arbejdspladser betyder færre
sociale udgifter og øgede
skatteindtægter.
I byerne skal der etableres
importbegrænsende virk-
somheder, f.eks. importere-
de halvfabrikata bearbejdes
til færdig produkt til anlæg,
boliger og andre produkter
samt forædling af vores eks-
portprodukter. I bygderne
skal der sættes små og over-
kommelige virksomheder i
gang, f.eks. stenslibning og
husflidsarbejder til turister-
hvervet og tørret kød- og fi-
skeprodukter med byforsy-
ning for øje. Det er spørgs-
mål om ideer, rådgivning og
organisering.
Erhvervsudviklingsfonden
kan være igangsætter, men
målet må være at det offent-
lige skal gøre sig selv overf-
lødige. I den forbindelse er
det vigtigt at iagttage, at det
offentlige ikke blot skal give
støtte til private ved start.
Under virksomhedernes
første vanskelige år kan der
gives støtte med nye ordnin-
ger, f.eks. ved skattefritagel-
ser, ved kunstige ordninger
eller lånebetingelser. Det er
jo virksomhedens soliditet
og vedvarende arbejdsplads
fremover, der i første om-
gang skal sikres.
Udover ovennævnte skal
vi satse på turisme, fordi
den giver mange nye ar-
bejdspladser. Det er nødven-
digt at udvikle hotel- og re-
staurationsbranchen, uddan-
ne personale, guider og tur-
førere. Netop hotel- og re-
staurationsbranchen skal
drives privat, medens ud-
dannelse til branchen vare-
tages af det offentlige.
Atassut mener, der nemt
kan skabes også nye ar-
bejdspladser ved at få pen-
gene til at cirkulere mere i
Grønland. Det offentlige
kan udnytte de grønlandske
virksomheder bedre. Det
kan være ved målrettet ind-
sats f.eks. ved politisk ved-
taget indkøbspolitisk fra vo-
res lokale forretninger, ved
trykkeriopgaver, ved bygge-
branchen og meget mere.
Hvad med offentligt ejede
asfaltfabrikker?
Skal de privatiseres? Ja,
det mener Atassut. Hvad
med leasingsordninger f.eks.
i KNI detailforretninger?
Etablering af offentligt e-
jet virksomhed er ikke et
mål i sig selv. Forøget pen-
gecirkulation i vort eget
land giver forøget beskæfti-
gelse og derved gives de
private en chance!
Josef Tuusi Motzeldt,
Inuit Ataqatigiit
Hos Inuit Ataqatigiit tor vi
ikke at de nærmestkommen-
de år vil bringe de store
økonomiske ændringer med
sig, hvad angår den samlede
økonomi samfundet til sam-
men, har til rådighed.
De positive tendenser in-
denfor turismen og mineral-
efterforskningen, vil formo-
denlig først begynde at kaste
noget af sig, i løbet af en 5-
10 årig periode.
På baggrund af disse
kendsgerninger, er der brug
for at igangsætte aktiviteter,
som retter sig mod de opga-
ver, som er realistiske. Det
er nødvendigt at opretholde
moralen og arbejdsiveren,
hos dem som ikke har arbej-
de idag.
Produktudvikling
For at skabe større økono-
misk aktivitet er der, både i
byerne og bygderne, brug
for, hvad man sammenfat-
tende kan kalde produktud-
vikling.
I bygderne, hvor det tradi-
tionelle fangererhverv, af
forskellige årsager er trængt
i defensiven, bør der gøres
en indsats for at udvikle
produkter: ikke bare fangst-
dyr, men også andre produk-
tioner, som kan udføres i
mindre skala.
Der er bl.a. idag et langt
større hjemmemarked for
fødevarer, end der bliver
dækket. Problemet her er di-
stributionen: Ræklinger og
mattak, er to gode eksem-
pler på produkter, som i
langthøjere grad kunne af-
sættes på hjemmemarkedet.
Et andet område som kun-
ne været et arbejdsintensivt
alternativ, er møbelimpor-
ten. Vi kunne begynde at
importere halvfabrikata og
forarbejde træet og betræk-
ke møblerne med skind og
stof.
Uløste opgaver
Ikke alene udfra holdningen
om, at der er og bør være,
brug for alle i samfundet:
mener vi i Inuit Ataqatigiit
faktisk også at der, i forhold
til alt det nødvendige arbej-
de, der ikke bliver udført i-
dag, er brug for langt mere
arbejdskraft, end der bliver
forbrugt.
Et indlysende eksempel er
børne- og ungdomsomårdet,
samt ældreforsorgen.
- Der er et stort antal
børn, vuggestue-, børne-
havebørn, såvel som skole-
børn, som idag iikke har
pasningstilbud at benytte sig
af.
- Der findes et stort antal
større børn, som frister en
kold tilværende på gaderne,
efter skoletid og om aftener-
ne, fordi fritidstilbuddene er
alt for begrænsede.
- Der findes et stort antal
ældre mennesker, som har
behov for hjemmehjælp,
som de ikke kan få, fordi
der mangler penge og ar-
bejdskraft i kommunerne
- Der er stort antal menne-
sker, der mangler nogen at
snakke med, fordi man er
blevet vænnet til, at alt skal
gå gennem kontorer.
Paradokset ligger i at, vi
samtidig med, at vi står med
store uløste opgaver, betaler
folk for at holde sig væk fra
arbejdsmarkedet.
Knud Kleist, Bjarne Kreutzmann,
Issittup Partiia Akullit Partiiat
Issittup Partiia bestræber sig
på, at så mange arbejdsplad-
ser som muligt overgår på
de private hænder.
Derfor skal vi bestræbe os
på at fremme de private er-
hverv til søs og på land på
den mest stabile måde. Par-
tiet finder det uacceptabelt,
at de private erhvervsforeta-
gender indenfor disse områ-
der stadig reduceres fra år til
år, og dette forhold har med
hensyn til landets økonomi
og den stadig stigende ar-
bejdsløshed blandt befolk-
ningen de uheldigste følge-
virkninger.
Det er vor politik, at det
nationale produktionsappa-
rat ikke skal være et akties-
elskab, men skal drives efter
samfundets behov.
Med hensyn til rekrutte-
ringen af arbejdskraft må
man snarest udarbejde en
lovgivning for, at man ikke
undlader at ansætte grøn-
lændere, bare fordi de har
visse mangler i de spro-
gmæssige kundskaber.
Vi skal også sikre, at de
unge får en god uddannelse,
så de står godt rustet til de-
res møde med arbejdsmar-
kedet. Alle unge i Grønland
kan ikke få en uddannelse,
som de har krav på. Dertil er
ungdomsskolernes kapacitet
for lille, men det er vigtigt
for de unge mennesker at
suge lærdom til sig, og her
spiller efterskolerne en rolle.
En almen verdslig uddan-
nelse i Grønland startede i
sin tid med efterskoler, som
fik en kolossal betydning for
ungdommen. Efterskoler er
også nødvendige i dagens
Grønland.
Landingsbanerne giver ar-
bejdspladser, lyder budska-
bet. Issittup Partiia mener, at
vi foreløbigt må stille nogle
af de planlagte landingsba-
ner i bero, landingsbaner
som til sammen kommer til
at koste over en milliard
kroner at anlægge. Vi skal
først i gang med disse lan-
dingsbaner, når økonomien
ikke mere er så anstrangt
som nu. De penge, som er
sat af til landingsbanerne,
skal i stedet bruges til at for-
bedre forholdene i bygder-
ne, herunder også beskæfti-
gelsessituationen i bygder-
ne.
KNI er een af vore helt
store arbejdspladser. Derfor
finder Issittup Partiia, at det
er en utrolig nyhed, at KNI
skal have 70 millioner kro-
ner i underskud. KNIs drift
trænger til forbedring. KNI
betaler ikke 25 procent
moms som i Danmark, men
alligevel sælger virksomhe-
den sine varer til langt høje-
re priser end i Danmark. Det
er med til give Grønland
nogle fantastisk høje leve-
omkostninger. Det er på tide
at sænke priserne. Det vil
også gavne beskæftigelsen
at sænke prisniveauet i
Grønland.
Nu burde spørgsmålene væ-
re besvaret i det valgoplæg,
som partiet Akulliit Partiiat
er fremkommet med.
Nuvel, men arbejdsplad-
ser skabes bedst i forening
med privat erhvervsliv. Så-
ledes som vi skriver i vort
valgoplæg: »Statsmonopoli-
seret kapitalisme er altså ud-
tryk for et i virkeligheden u-
tilladeligt ressourcespild,
som vil blive undgået i en
samfundsmodel, hvor lovgi-
verne indrømmer det størst
mulige frirum til det private
initiativ«. Hermed også be-
svaret spørgsmålet om ar-
bejdspladserne skal placeres
hos de private eller hos det
offentlige.
Med andre ord, så bør pri-
vatiseringen i Grønland ud-
føres i praksis, og ej i bund-
løse udtryk om at give de
private en chance.
Så skal man selvfølgelig
spørge - hvordan kan det
skabe flere arbejdspladser?
Dertil siger vi: Vi skal have
mere kapital udefra. Vi skal
have et systemskifte i det
her samfund, således vi kan
skabe et større frirum for det
private initiativ. Et større
frirum for det private initia-
tiv vil skabe en større inve-
steringslyst i og til samfun-
det.
Et parti, der udtrykker i en
håndevending om at skabe
7000 flere arbejdspladser, er
et parti i vildrede, der be-
kræfter et manglende initia-
tiv for det vi som et er-
hvervsorienteret parti har
som hovedformål - SKAB
VÆKST I SAMFUNDET.
Alle ved hvorfor.