Atuagagdliutit - 23.02.1995, Qupperneq 14

14
Nr. 16 • 1995
ajZ'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ingen kriminalitet i
de? gamle Nuna Plast
Advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkær tilbageviser beskyldningerne fra
Wilhelm Malling & Co.
NUUK(JB) - Vi har ikke
gjort noget som helst for-
kert, skriver advokat Erik
Nørkær i et svar på nogle al-
vorlige beskyldninger, som
advokatfirmaet Wilhelm
Malling & Co. har udsendt
til alle Nuna Plast A/S's kre-
ditorer, A/G medregnet. Det
er Malling-selskabets advo-
kat, Niels Hansen Damm,
der i en cirkulæreskrivelse
til samtlige kreditorer gør
Groth-Andersen & Nørkær
og bestyrelsen i den første
plastikfabrik ansvarlige for
nogle særdeles tabsgivende
dispositioner i selskabet.
Niels Hansen Damm be-
skylder advokat og bestyrel-
se for ikke at have fulgt ak-
tieselskabslovens procedure
i forbindelse med køb af
maskinerne til fabrikken,
som herved er komemt til at
betale alt for meget. Den
gamle fabriks advokat, Jess
Aagaard, fra Groth-Ander-
sen & Nørkær og Erik Nør-
kær svarer, at beskyldnin-
gerne er grebet ud af den blå
luft, og i en længere rede-
gørelse tilbageviser de
punkt for punkt og med do-
kumentation Malling &
Co.'s beskyldninger.
For at forstå baggrunden
for den forvirrende mudder-
kastning mellem forskellige
advokater i forskellige ad-
vokatfirmaer skal man først
og fremmest vide, at der er
tale om et tidligere, nu kon-
kursramt selskab, Nuna
Plast A/S, og en nyere an-
partselskab, Nuna Plast
Aps., der for tiden er i beta-
lingsstandsning med en kon-
kurs hængende over hove-
det. Uden at redaktionen øn-
Avatangiisinut
tunngassuteqartumik
akuersissut
Narsaq Kujallermi, Nanortallip kommunianiittumi il-
lunit igitassanut sanaartukkanillu igitassanut eqqaa-
fiit Naalakkersuisut avatangiisinut tunngassuteqartu-
mik akuerisimavaat.
Akuersissuteqarneq avatangiisit innarlitsaaliorne-
qarnissaannik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 12-imi
ulloq 22. december 1988-immeersumi, kap. 5 tunn-
gavigalugu pivoq.
Kinaluunniit suliami tassani nammineq inuttut anner-
tuumilluunniit soqutigisaqartoq aalajangerneq pillu-
gu Inatsisartut naammagittaalliuuteqartarflttut ataat-
simiidtaliaannut naammagittaalliuuteqarsinnaavoq.
Naammagittaalliuut tamanut nalunaarutiginninne-
rup matuma kingorna sapaatit akunneri arfinillit
qaangiutsinnagit uunga nassiunneqassaaq:
NAMMINERSORNERULLUTIK
OQARTUSSAT
Peqqinnissamut Avatanngiisinullu
Pisortaqarfik
Box 1160 . 3900 Nuuk
Miljøgodkendelse
Landsstyret har miljøgodkendt lossepladser for hus-
holdningsaffald og bygningsaffald ved Frederiksdal,
Nanortalik Kommune.
Godkendelsen er givet i henhold til kap. 5 i lands-
tingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om
beskyttelse af miljøet.
Enhver der har en individuel eller væsentlig interes-
se i sagen kan klage over godkendelsen til Landstin-
gets klageudvalg. Klagen skal inden 6 uger fra den-
ne offentliggørelse indsendes til:
GRØNLANDS
HJEMMESTYRE
Direktoratet for Sundhed og Miljø
Box 11G0 . 3900 Nuuk
sker at kaste sig ud i speku-
lationer om, hvad der får to
advokatfirmaer, der ikke har
haft succes i plasticbran-
chen, til at bekrige hinanden
- og den gamle tabsramte
bestyrelse - skal vi blot
nævne, at advokater er godt
forsikrede mod følgen af
forkert og ulovlig rådgiv-
ning.
Det første selskab
Baggrunden for det første
selskab er, at To konsulenter
i Hjemmestyrets erhvervsdi-
rektorat for nogle år siden
fik en god ide. De ville tage
skridt til en række importbe-
grænsende produktioner og
heriblandt en plasticfabrik,
som efter alt at dømme ville
blive en guldgrube.
Erhvervsdirektoratets ad-
vokat, Niels Hansen Damm
fra Wilhelm Malling & Co.
var med ved etableringen af
Nuna Plast fra første færd.
Hjemmestyrets to erhvervs-
konsulenter udførte alt ind-
ledende arbejde og udarbej-
dede det egentlige projekt-
materiale, hvor maskinleve-
rancerne i første omgang
var opgjort til 10-14 millio-
ner kroner, men efter et be-
søg hos en mulig leverandør
på Færøerne blev posten re-
guleret ned til 6,3 millioner
kroner. Den endelige pris
for maskinerne til fabrikken
blev 5,7 millioner kroner,
inclusiv opstilling, installati-
oner, service, med mere.
Den senere fremkomne
vurdering af maskinparken
på 2 millioner kroner er pri-
sen på maskinerne, fastsat af
en konkurrent der i sin vur-
dering vedlagde tilbud på
udskiftninger af anlægget.
Desuden tydede vurderings-
beretningen på, at forudsæt-
ningerne ikke var rigtige.
Vurderingsmanden anbefa-
lede for eksempel, at man »i
stedet anvendte en anden
valsebredde«, selvom det
var netop den fabrikken
brugte. Desuden afhænger
en realistisk vurdering af,
hvad den skal bruges til.
Hedder det for eksempel:
Hvad kan vi få for maski-
nerne? Eller: Hvad skal vi
give for en helt ny maskin-
park? Eller: Hvad kan vi få
for den gamle maskinpark
hos ham, vi køber en ny af?
Vurderingerne er forskellige
i hvert af disse tilfælde.
Aktieselskabet gik kon-
kurs, fordi der ikke var pen-
ge til hverken indkøring el-
ler driftskapital, som af
Hjemmestyret var opgjort til
ca. 4 millioner kroner. Det
tærer på likviditeten og førte
meget hurtigt til en konkurs,
som faldt halvandet år efter
stiftelsen.
Aps'et
Nuna Plast genopstod i fe-
bruar 1994 som et anpartsel-
skab med Sulisa - erhvervs-
Suliffimmi nutaami suliassaqartitsisoqarluarpoq, aammami
Namminersornerullutik Oqartussat siunnersortaanit oqaati-
gineqarpoq suliffik aningaasatigut iluanaarfiussasoq.
Der var god beskæftigelse i den nye arbejdsplads, og så hav-
de hjemmestyrets konsulenter beregnet, at der var penge i
det (Ass./foto: Knud Josefsen).
Plastikki naaffeqanngiusartoq.
Plastic i lange baner (Ass./foto: Knud Josefsen).
selskabet - som ene ejer,
men på trods af et større
indskud på 3 millioner fra
den nye ejer begyndte
grundlaget allerede at skride
hen på efteråret, hvis der da
havde været et realistisk
grundlag.
Aps'et er gået i betalings-
standsning, og en konkurs
truer efter sigende med at
lukke virksomheden.
Et af virksomhedens
største problemer - i begge
selskabskonstruktioner - har
været de usædvanligt store
omkostninger som blandt
andet dyr forrentning i Vest-
nordenfonden. Det oprinde-
lige kapitalindskud var om-
kring 3 millioner kroner,
mens den totale finansiering
var 14 millioner kroner. Dif-
ferencen var lån til en rente
langt højere end den, man
kunne have opnået i for ek-
sempel Nykredit.
Et andet problem var for
små ressourcer i opstartsfa-
sen. Der er efter adskillige
erhvervsfolks udsagn næppe
tvivl om, at de rigtige op-
startsbetingelser ville hyave
givet et helt andet resultat.
Nuna Plast er stadig en
brandgod idé. Men poserne
laver ikke sig selv. Der skal
ekspertise og indkøring til,
og det koster penge. Hvis
ikke man har dem, er det
gode inititiv kvalt i fødslen.
Vil hænge de private ud
Advokat Niels Hansen
Damm har i en 40 sider lang
redegørelse, som er redakti-
onen ubekendt blandt andet
påstået, at aktionærerne
Børge og Bruno Pedersen
har beriget sig på bekost-
ning af det første Nuna Plast
A/S. Også dette afvises i be-
svarelsen fra Groth-Ander-
sen & Nørkær med doku-
mentation i sagens akter.
Tvært imod fremstår deres
selskab, Godthåb Rengø-
ringsselskab ApS meget et
meget stort tab vedrørende
det kontante aktielkapita-
lindskud i Nuna Plast på 1,2
million kroner, ligesom de
lider tab for deres tilgodeha-
vender i selskabet.
Og det er netop de private
investorer, man må beklage
i sådan et »eventyr«. De var
de eneste, der hoppede med
på vognen, da Hjemmestyret
fik en god ide og søgte pri-
vat kapital til at få den gen-
nemført. Det forekommer
ikke uden videre smagfuldt
at hænge dem op på en fia-
sko, der måske i virkelighe-
den bygger på tillid til, at
Hjemmestyret har gjort de-
res forarbejde ordentligt.
Mindre sympati fatter
man uundgåeligt for advo-
katerne, der jo har det lige-
som lotteriejerne. De vinder
altid.