Atuagagdliutit - 23.02.1995, Side 18

z
18
Nr. 16 • 1995
/*?£ua&a&(/é/a £/£
" "t?—-------
GRØNLANDSPOSTEN
Imminut sullikkuit
akiliissanngilatit
Grønlandsbankip 1994-imi sullissinerminik
akiliisitsisarnermini 10 millioner kronit isertippai
Aningaaserivinni sullitat akiliisassanngikkunik imminnut sullittariaqarput.
Høflig selvbetjening er løsningen, hvis bankkunderne vil slippe for at betale gebyr. (Ass. /Fo-
to: Knud Josef sen).
Hjælp dig selv - og spar
bankens mange gebyrer
Grønlandsbanken tjente 10 millioner på gebyrer i 1994
NUUK - Qanga aningaaseri-
viit sullitatik akissarsianut
konto-mik pilersitsiinnartut
sorpassuamik neriorsortara-
luarpaat. Taamani iluatan-
naqaaq, massakkulli taa-
maanngilaq.
Suli inuit aningaaserivinni
akissarsianut konto-qartar-
put, kisiannili neriorsor-
neqassaaput. Ullumikkulli i-
nuit sullinneqarnerminni a-
kiliisinneqartuarput. Ani-
ngaaseriviimmi qajattaaqa-
lutik sullitaminnut akiliisit-
sisarnermikkut ilikkagas-
saannik ilikkartinniarusun-
neruaat.
Tamannalu aningaaseriviit
isertuutinngilaat.
Sullitat
iluanaarutaassapput
Grønlandsbankip 1994-imut
naatsorsuutaani, aningaase-
riviup siulersuisuini siulit-
taasumit John Rammer-imit
aamma aningaaseriviup di-
rektøriinit marlunnit Svend-
Erik Danielsen-imit aamma
Frank Kristensen-imit atsi-
orneqartumi imatut oqaase-
q. iliisoqarpoq:
»- Unammiliernerup an-
nertusinera aamma ernianut
killissarititaasut annertusi-
neri pissutaallutik aningaa-
seriviup sullissinerinut akili-
isitsisalemissaq pisariaqar-
nerulerpoq. Akiliisitsisaler-
nermi sullitat periaaserisar-
tagaat sunnerniarneqarput
aammalu sullitat iluanaaru-
teqarfiusamissaat qulak-
keemiarneqarluni. ... konto-
leeriaatsit assigiinngitsut at-
omerisigut ... akiligassuus-
sitsigineqartup annertussus-
aa sullitap nammineerluni
sunniuteqarfigisinnaalerpai.
Massakkumut sullissinerit
arlallit akiligassiissutigine-
qartarput, kisiannili suli
nuussinerit nalinginnaaner-
paat akiligassiissutigineqar-
neq ajorput.«
Aammami taamatut peria-
aseqalerneq aningaaseriviup
isertitsineranut malunniup-
poq. Taamatut suleriaaseq a-
kiligassiissutitut imaluunniit
sullissinermi isertitatut taa-
guuserneqartut 1992-imi 7,8
millioner kroninik, 1993-imi
9,4 millioner kroninik aam-
malu 1994-imi 10,0 millio-
ner kroninik isertitsissutaa-
simasoq paasineqarpoq.
Qaffakkiartorneralu unin-
navianngilluinnarpoq.
Telefoninut akiligas-
sakinnerupput
Piffissaq qarasaasiaqarfiu-
soq atuleruttorparput, taa-
maalillunilu aningaasaatitta
teknikkikkut atortulersuutit
atorlugit nutsernissaannut
periarfissarpassuaqarluni,
1995-imilu pingaartumik pi-
sortat suliffeqarfiutaat Aki-
ligassatigut Sullissineq aq-
qutigalugu sullinneqalertus-
saapput. Inissiaatileqatigiif-
fik nutaaq, INI A/S piffis-
sami matumani aningaaseri-
vinni Akiligassatigut Sullis-
sineq aqqutigalugu attartor-
tut akiliisalersinnaanerannik
paasititsiniuteqarpoq.
Aningaaserivinni ulluin-
narni suliassat aningaaseri-
vinni atortut elektroniskiu-
sut atorlugit ingerlanneqa-
lernerisigut ikinnerusunik,
piginnaaneqarnerusunilli su-
iisoqarnikkut Grønlandsban-
kip aningaasartuutini ikili-
sissinnaavai. 1990-ikkut i-
ngerlanerini sullitat immin-
nut kiffartuussinnaalerneri-
sigut sulisut affaannanngun-
gajassimapput, tamatumalu
nassatarisaanik ullumikkut
Grønlandsbankimi sulisut
64-iupput.
Taamaattorli aningaaseri-
viup ulluinnarni aqutsiner-
minut sipaarniutai killeqar-
put. Atortummi elcktronis-
kiusut amerliartortillugit te-
lefonimut akiligassat amerli-
artortussaapput.
Taamaammat Grønlands-
banip 1995-imut naatsorsuu-
timini oqaaseqaataani allas-
simavoq immikkoortortanut
attaveqaatinut massakkut pi-
gineqartunut aammalu ani-
ngaaserivinni atortunut elek-
troniskiusunut atuinerup an-
nertusineqarnerisigut ani-
ngaasartuutit aatsaat appar-
tinniarneqarsinnaasut »ator-
tulersuutinut akigititaasut
pisortanit aalajangiiffigine-
qartut niuerpalaarnerulerpa-
ta«.
Allatut oqaatigalugu:
Namminersornerullutik O-
qartussat suliffeqarfiutaata
Tele Greenland-ip kiser-
maassinini taamaatittaria-
qarpaa.
Piginneqataasut 1.600-t
Grønlandsbanken sisaman-
ngornermi aprilip sisamaani
Nuummi ukiumoortumik a-
taatsimeersuartitsissaaq.
Ataatsimeersuarnermi siu-
lersuisunit siunnersuutigine-
qassaaq ukiut siuliinisulli a-
ningaaserivimmik pisigin-
neqataasunut 1.600-nut ilua-
naarutit 10 procentiinik ag-
guaassisoqarnissaa. 1994-i-
mut naatsorsuutini annertuu-
mik amigartoortoqaraluar-
poq, kisiannili pappiaqqat
nalillit isummamik uniuitit-
sinerannik tamanna peqqu-
teqarpoq. Ulluinnarnili i-
ngerlatsineq naammaginar-
tumik ingerlasimavoq,
Grønlandsbankillu taamaa-
lilluni 1995-imi sinneqar-
tooruteqarnissani naatsor-
suutigisinnaalerpaa.
Grønlandsbanki pingasu-
nit angisuunit piginneqataaf-
figineqarpoq: Piginneqa-
taassutit 20,3 procentii Dan-
marks Nationalbank-imit pi-
ginneqarput, 29,2 procentii
Den Danske Bank-imit pi-
ginneqarput kiisalu 10,9
procentii Unibank-imit pi-
gineqarput.
Grønlandsbankimi pigin-
neqataassutit 60 millioner
kroniupput, aningaaserivillu
ingerlalluarluni. Aningaa-
seriviup akiliisinnaassusia
40,3-uvoq, qallunaallu ani-
ngaaseriveqarnermut inatsi-
saanni 1994-imi akiliisinna-
assusissamut piumasaqaa-
taasoq 9 procentiuvoq,
1995-imiillu 8 procentiin-
naassalluni.
Nalingititaasut
nikerartut
Taamaakkaluartorli Grøn-
landsbankimi piginneqataas-
sutinik pisinissamut soquti-
ginninneq annertunngilaq.
1980-ikkut naanerini ani-
ngaasanik nioqquteqarnermi
aningaaseriviup kurs-ia 350-
iuvoq, kisiannili kursit appa-
riartupiloorput, 1993-illu
ingerlanerani kursi annikin-
nerpaajugami 121-iulluni.
Grønlandsbankip 1993-i-
mut naatsorsuutini 1994-imi
februarimi saqqummiukka-
migit kurs-ia 262-imut qaf-
fassimavoq, ullumiklu
Grønlandsbankip pappiaraa-
tai nalillit taamaallaat 220-i-
mik kurs-eqartinneqarlutik
tunineqartarput.
Grønlandsbanki kalaallit
ingerlatsiviini kisiartaalluni
Børsen-imi København-
imiittumi niuissutigineqar-
tarpoq.
NUUK - Der var en gang,
da bankerne lovede kunder-
ne guld og grønne skove,
hvis blot de ville oprette en
lønkonto. Det lød som et e-
ventyr, og sådan er det da
heller ikke mere.
Folks lønkonti står stadig
i bankerne, men løfterne er
væk. I dag bliver kunderne i
stedet mødt af en uigennem-
trængelig jungle af gebyrer.
Bankerne bruger hårdt og
brutalt gebyrerne til at på-
virke kundernes adfærd og
dermed få dem til at gøre
det, som bankerne helst vil
have kunderne til at gøre.
Det er ikke nogen bank-
hemmelighed.
Kunderne skal være
lønsomme
1 en kommentar til Grøn-
landsbankens 1994-regn-
skab, som er underskrevet af
formanden for bankens be-
styrelse John Rammer og
bankens to direktører
Svend-Erik Danielsen og
Frank Kristensen, hedder
det med rene ord:
»- Den skærpede konkur-
rencesituation og det øgede
pres på rentemarginalerne
øger behovet for gebyrer på
en række af bankens ydel-
ser. Gebyrerne skal påvirke
kundernes adfærd og sikre,
at alle kundeforhold bliver
lønsomme. ... Gennem brug
af de forskellige kontofor-
mer ... er det muligt for kun-
den selv at påvirke de sam-
lede gebyreres størrelse.
Flere ydelser end hidtil er
pålagt gebyrer, men en ræk-
ke af de mest almindelige
forekomende transaktioner
er fortsat gebyrfrit.«
Denne filosofi giver sig
også udslag i bankens ind-
tjening. Den post, der hed-
der gebyrer og provisions-
indtægter viste i 1992 en
indtægt på 7,8 millioner
kroner, i 1993 9,4 millioner
kroner og i 1994 hele 10,0
millioner kroner.
Denne stødte stigning har
næppe toppet.
Lavere telefonregninger
Midt i en EDB-alder er der
mange teknikske mulighe-
der for at flytte rundt på vo-
re penge, og i 1995 vil en
række især offentlige virk-
somheder blive tilsluttet Be-
talingsServive. Det nye bo-
ligselskab INI A/S kører i
dag en kampagne for at få
lejerne til at betale husleje
over BetalingsService i ban-
kerne.
Ved at lægge de daglige
forretninger over til de elek-
troniske banksystemers høf-
lige selvbetjening, kan
Grønlandsbanken reducere
sine omkostninger ved at
satse på færre, men bedre
kvalificerede medarbejdere.
Et resultat af kundernes
selvbetjening er, at medar-
bejderstaben i løbet af
1990'erne næsten er blevet
halveret, så der i dag er 64
ansatte i Grønlandsbanken.
Der er dog en nedre græn-
se for, hvor meget banken
kan spare på den daglige
drift. Jo mere elektronisk i-
senkram, desto større telefo-
nregninger.
Derfor siger Grønlands-
banken i en kommentar til
sit 1995-regnskab, at med
det nuværende filialnet og
det øgede brug af elektroni-
ske banksystemer vil om-
kostninger kun kunne sættes
ned, hvis »de offentligt be-
stemte infrastrukturpriser
bliver mere markedsoriente-
ret«.
Med andre ord: Det hjem-
mestyreejede Tele Green-
land skal ud af sit lune mo-
nopol.
1.600 aktionærere
Grønlandsbanken holder ge-
neralforsamling torsdag den
4. april i Nuuk.
På generalforsamlingen
vil bestyrelsen foreslå, at
der i lighed med tidligere år
også bliver udbetalt 10 pro-
cent i udbytte til de godt
1.600 aktionærere i banken.
Nok viste 1994-regnskabet
et voldsomt underskud, men
det skyldes de utro obligati-
onskurser. Den daglige drift
er derimod tilfredsstillende,
og Grønlandsbanken regner
da også med et overskud i
1995.
Grønlandsbanken har tre
store aktionærere: Dan-
marks Nationalbank ejer
20,3 procent, Den Danske
Bank 29,2 procent og Uni-
bank 10,9 procent af aktier-
ne.
Grønlandsbankens aktie-
kapital er på 60 millioner
kroner, og banken er et godt
papir. Solvensprocenten er
på 40,3, hvor den danske
banklovgivnings mini-
mumskrav for 1994 er 9
procent og fra 1995 kun 8
procent.
Svingende kurser
Alligevel er der ikke den
store interesse for at købe
aktier i Grønlandsbanken. 1
slutningen af 1980'erne gik
banken på børsen til kurs
350, men kurserne raslede
hurtigt ned og skrabede en
overgang i 1993 bunden
med en kurs 121.
Da Grønlandsbanken præ-
senterede sit 1993-regnskab
i februar 1994 var aktierne
steget til kurs 262, men i
dag handles Grønlandsban-
kens aktier kun til kurs 220.
Grønlandsbanken er det e-
neste grønlandske selskab,
som bliver handlet på Bør-
sen i Køebnhavn.
I konkursboet
Nuuk Byg ApS, reg. nr. 199.024,
opfordres enhver, der har fordring eller andet krav, til
inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kura-
tor:
Advokat Jess Aagaard
Rostboks 249,3900 Nuuk
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med eventuelle
renter pr. konkursdagen den 25. januar 1995.
Dokumentation for kravet og genpart at anmeldelsen
bør medsendes.
Der indkaldes til skiftesamling:
onsdag, den 12. april 1995 kl. 9.00,
til prøvelse af fordringer og eventuelt andre krav. En
fortegnelse herover med kurators indstillinger og an-
meldelserne ligger til eftersyn i landsretten 2 uger før
skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret, retssal
3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 15. februar 1995.