Atuagagdliutit - 07.03.1995, Side 5

Nr. 19 • 1995
5
GRØNLANDSPOSTEN
BORGMESTERIT
ATAATSIMIITTARFIAT
INATSISARTUNUT QINERSINEQ naam-
massivoq. Amat angutillu piukkunnarluartut
nunarput 1999-ip tungaanut aquttussanngor-
paat, ukulumi inuit assigiinngik. Aammami
inuiaqatigiinni demokratimik ingerlatsiffiu-
sumi taamaattussaavoq. Kinaluunniit qineq-
qusaamissamut imaluunniit qinersinissamut
akomusemeqarsinnaanngilaq.
Taamaakkaluartorli... AG-p siusinneru-
sukkut manna Kalaallit Nunaanni ajomartor-
siutitut isumakuluutigalugu saqqummiuttar-
simavaa: Arlariinnik qinigaaffeqartameq.
Tassa inuit borgmesteritut qinigaasimagalu-
arlutik inatsisartunut imaluunniit folketingi-
mut qinigaasartut.
AG-mi isumaqarpugut kommunimi qanor-
luunniit mikitigigaluartumi borgmesteritut
atorfeqartoq piffissaq suliffiusartoq naallugu
suliffiusussaasoq. Taamatullu aamma Nuum-
mi inatsisartuni ilaasortaaneq piffissaq sulif-
fiusartoq naallugu suliffiusarpoq. Minne-
runngitsumik Folketingimi atorfeqaraanni
aamma taamaattarpoq, suliffimmi taanna
Danmarkimiippoq. Kommunini, nuna tamak-
kerlugu, naalgaaffeqatigiinnermi ajornartor-
siutit aaqqitassat amerlaqaat, aammami poli-
tikkikkut suliassaqarfinnut tamanut naam-
mattorsuarnik pikkorissunillu qinigassann-
gortittoqartaraluarpoq.
AG-p demokratimik killilersuinissani kis-
saatiginngilaa - tassa politikerit suliaqareera-
luarlutilluunniit allamut qinigassanngortinni-
araluarpata killilersuerusunngilagut ima-
luunniit qinersisartut suliassamut pineqartu-
mut piukkunnerpaasaminnik taasiniarpata
taamaaliomsunnata. Taamaakkaluartorli po-
litikerip ataasiinnaviup suliassaqarfiit arlallit
isumagisarigaangatigit tulluussorinngilarput.
Piffissaq paasiuminaatsoqarfiusoq pisariusu-
nik aaqqiiniaaffiusartoq inuuffigaarput. Aaq-
qiiniamemullu taakkununnga piffissap ilaan-
naa atorneqarsinnaanngilaq.
AAMMATTAAQ INATSISARTUT nuna ta-
makkerlugu oqallinnissamut katersuuttarfit-
tut eqqarsaatigineqarlutik tunngavilerneqar-
simammata borgmesterit inatsisartunut qini-
gaasamerisa ileqquulemissaat isumakuluuti-
gaarput.
Arfininngomermi martsip sisamaani inat-
sisartunut qinersinissamut Kalaallit Nunaan-
ni borgmesterinit 18-iusunit qulit qinigas-
sanngortipput. Taakkunannga arfinillit qini-
gaapput: Nanortalimmi Kristine Raahauge,
Nuummi Agnethe Davidsen, Maniitsumi Si-
verth K. Heilmann, Aasianni Knud Sørensen,
Upemavimmi Niels Mattaaq aamma Tasiila-
mi Anders Andreassen.
Ila ingasappallaaqaaq. Inatsisartuni nuna
tamakkerlugu politikki sammineqartussaa-
voq. Tassa. Inatsisartut Kalaallit Nunaat sul-
littussaavaat, illoqarfinni innuttaasut ataasi-
akkaat kisiisa eqqarsaatiginagit. Borgmeste-
rit arfiniliusut inatsisartunut ilaasortatut im-
minnut oqaatigisinnaalersut taakku tunnga-
vigisaat piginnaanerilu narruginianngikkalu-
arlugit oqaatigerusupparput, suliassamik
ajomarluinnartumik tigusimmata. Kommu-
nimi politikkeritut tunuliaquttatik tunuinnar-
lugit nunamut pitsaanerpaaq anguniarlugu
suliniartussatut inissisimalerput. Borgme-
sterillu qinigassanngortinngikkaluarunik nu-
natsinnut imminerminnullu ajunnginnerpaa-
sussaagaluarpoq. Borgmesterit arfinillit taak-
ku ukiut marluk qaangiutiinnarpata, tassa
1997-imi ukiakkut kommunalbestyrelsimut
qinersinissamut qineqqusaartussanngussap-
put. Soorunami qinigaaqqissagunik najukka-
minni inuiaqatigiinnut iluaqutaasunik piler-
sitsisimasariaqarput. Taamatut saqqummius-
sinissaminnut namminneq ataatsimiittarfim-
minni periarfissaqarput, kisiannili aamma
Nuummi inatsisartut ataatsimiittarfianniit
imminnut iluaqusersorniarsinnaallutik. Taa-
maattoqassappallu emumagisagut pilissap-
put.
AJ ORNARTORSIULLI TAANNA qanoq aaq-
qinniarsinnaavarput? Aap, politikererpaalus-
suit suliaminnik immikkoortitsiniartamertik
ajomartorsiutigisarpaat. Partiillu arlaqartut
borgmesterimik inatsisartunut qinigassann-
gortitsillutik nuannarineqamerulernissartik
anguniarlugu ussernartorsiulertarput. Taa-
maammallu qinersisartut kisemgorupput.
Uagummi qinersisartuusugut ajomartorsiu-
titsinnik aaqqiiniartussatut qineriikkatta qi-
neqqinnissaat pinngitsoomiarsinnaagaluar-
pagut.
Isumaqarpugullu Ittoqqortoormiini qiner-
sisartut, martsip sisamaata tungaanut borg-
mesteriminnik inatsisartunut qinigaqartarsi-
masut taamatut eqqarsarsimasut. Tamatu-
mami inemerisaanik ittoqqortoormiormiut
borgmesterertik sivisoorsuarmik takusann-
gilaat, naak Ittoqqortoormiini ajornartorsiuti-
nik aaqqinniagassanik ulikkaassasoq isuma-
qaqqajaanaraluartoq.
Taamatut assersuusiomitsinni Ittoqqorto-
ormiut eqqaagatsigit neriuutigaarput borg-
mesterit Nuummi nuimasunik nerersuaqate-
qarnissaminnit najukkaminni ajornartorsiuti-
nik assoroorlutik aaqqiiniarnissartik kajun-
gerinerulissagaat.
BORGMESTRENES
VAGTPARADE
SÅ FIK VI OVERSTÅET valget til Landstin-
get. 31 brave mænd og kvinder skal lede
landet frem til 1999, og sandelig udgør de en
broget flok. Sådan skal det også være i et
samfund, der hylder det repræsentative de-
mokrati. Ingen må være forhindret i at stille
op, og ingen må være forhindret i at stemme.
Og så alligevel... AG har tidligere på denne
plads bekymret sig om det ganske omsiggri-
bende problem i Grønland: Dobbeltmanda-
teme. Dét at folk bliver valgt som borgme-
ster, som medlem af Landstinget og som
medlem af Folketinget på en og samme gang.
AG mener, at der et et fuldtidsjob at være
borgmester i selv den mindste kommune.
Lige som det er et fuldtidsjob at være med-
lem af Landstinget i Nuuk. For slet ikke at
tale om Folketinget, som ligger helt nede i
Danmark. Der er problemer nok at løse i
kommunen, i landet, i rigsfællesskabet, og
der er dygtige kandidater nok at vælge til
hver enkelt politisk post.
AG ønsker ikke at begrænse demokratiet
- hverken ved at forbyde politikere, som alle-
rede gnaver i et ben, at stille op til endnu et
valg, eller at forhindre vælgerne i at stemme
på netop den kandidat, som de finder bedst
egnede til netop det job. Alligevel finder vi
det ikke timeligt at lade den samme politiker
beklæde flere poster. Vi lever i en komplice-
ret tid, som kræver komplicerede løsninger.
Dem finder man ikke på deltid.
VI ER OGSÅ BEKYMRET for Landstingets
grundlæggende idé som et forum for den
brede landsdækkende debat, hvis tendensen
med at vælge borgmestre ind i landstingssa-
len bliver forstærket.
Ved landstingsvalget lørdag den 4. marts
stillede 10 af Grønlands 18 borgmestre op.
Seks af dem blev valgt: Kristine Raahauge i
Nanortalik, Agnethe Davidsen i Nuuk, Si-
verth K. Heilmann i Maniitsoq, Knud Søren-
sen i Aasiaat, Niels Mattaaq i Upemavik og
Anders Andreassen i Tasiilaq.
Det er bare for meget. I Landstinget skal
der føres landspolitik. Basta. Landstinget
skal arbejde for hele Grønland uden smålig
skelen til lokalsamfundets kiv og kævl. Uden
at beklikke motiverne og evnerne hos de
seks borgmestre, som nu også kan skrive
»Medlem af Landstinget« på deres visitkort,
vil vi alligevel påstå, at de har påtaget sig en
håbløs opgave. De erklærer sig med deres
kommunalpolitiske baggrund simpelthen in-
habile i ethvert forsøg på at løse Grønlands
problemer ud fra hvad, der er til landets bed-
ste. Og det fortjener hverken Grønland eller
landets borgmestre.
De seks borgmestre skal allerede om to år
til eksamen i form af valget til kommunalbe-
styrelserne i foråret 1997. Selvfølgelig skal
de kunne udvise præstationer til gavn for
lokalsamfundet for at blive genvalgt. Dem
kan de skaffe sig i byrådssalen derhjemme,
men de kan også prøve at score et par billige
points i landstingssalen i Nuuk. Og så har vi
balladen.
HVORDAN LØSER VI dette problem? Ja, en
lang række politikere kan altså ikke selv fin-
de ud af at skille skæg for sig og snot for sig.
En række partier kan heller ikke lade være
med at falde for fristelsen til at trække en
populær borgmester op på stemmesedlen til
landstingsvalget. Altså er der kun vælgerne
tilbage. Vi kan ganske enkelt lade være med
at stemme på de kandidater, som har dagen
booket op til løsning af de problemr, som de
allerde er blevet valgt til at løse på vore
vegne.
Vi tror, at denne tanke har strejfet vælger-
ne i Ittoqqortoormiit, der indtil den 4. marts
havde stemt deres borgmester ind i lands-
tingssalen i Nuuk. Resultatet blev, at Ittoq-
qortoormiit i lange perioder ikke så deres
borgmester, selv om man skulle mene, at der
var nok af problemer at tage fat på i Ittooq-
qortoormiit.
Lad eksemplet fra Ittoqqortoormiit stå til
skræk og advarsel for de borgmestre, som
hellere vil spise kirsebær med de store i
Nuuk end smøge ærmerne op og løse proble-
merne i lokalsamfundet.