Atuagagdliutit - 14.03.1995, Qupperneq 7

Nr. 21 • 1995
7
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil: - Siuariartorumannginneq iluaqutissaqanngilaq
Allanngortitsiniaannarluni allanngortitsisoqarsinnaanngilaq, sianigisariaqarporlu pissusitoqqanik attassiinnanngin-
nissaq, naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen isumaqarpoq
NUUK(LRH) - IA-miut al-
lallumi eqqarsassappata Siu-
mut IA-lu naalakkersuiso-
oqatigiittariaqartut tamanna
pissusitoqqanik attassiinnar-
niameruvoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
- Qinersisoqartussanngor-
mat marlunnik periarfissa-
qarnerpul oqaatigisimavar-
put, tamannalumi qineqqusa-
arnitsinni oqaatigisimavara.
Periarfissaasimavormi Siu-
mup Atassummik IA-mil-
luunnit naalakkersuisooqate-
qarnissaa. Taamaattumik
paasisinnaanngilara qinersi-
sartut tupigusuutigissappas-
suk Siumup Atassummik su-
leqateqarnissi qinermagu.
- Allanngortitsiniaannarlu-
ni allanngortitsisussaanngik-
kaluarnermi siumukarusus-
suseqannginneq iluaqutaan-
ngilaq. Uniinnartoqartaria-
qanngilaq pissutsillu taamaa-
ginnarnissaat akueralugu. Si-
umumulli pingaaruteqarluin-
narsimavoq nunarput amer-
lanerussuteqarluartumik naa-
lakkersusisoqalernissaa.
- Siumut IA-lu naalakersu-
sooqatigiilluarsimapput. Tu-
pinnaannartumik suleqatigi-
illuarnerusimavoq, kissaati-
gisiginnaagaluarparalu na-
ngeqqinnissa. IA-miulli inat-
siartunut ilaasortaatitat ilaan-
nikkooriarlutik naalakkersui-
sunut tapersersuineq ajorput,
partiilu arlaleriarluni siulit-
taasortaartarsimalluni. IA-
miut aaqqiagiinnginnerpas-
sui malunnaateqarsimapput.
Siumumit suleqateqarneq a-
kuersaarneqartoq malugini-
arsimavarput, tamassumali
tamaviaarutivinneqanngin-
nissaa maluginiarsimalluti-
gu-
Akeqqersimaarneq
- Aammattaaq akuersaarumi-
naatsissimavarput IA-p siu-
littaasua kikkut tamarmik
tutsaanni inunnik isornartor-
siuisimammat Siumumik su-
leqateqarnerarlugit. Takor-
nartaanngilaq isumaqatigiin-
ngittoqartarmat, taamaattorli
ingasattajaaneruvoq inuit Si-
umumik tapersersuinerarlu-
git isornartorsiussagaanni.
Inuit Ataqatigiit Siumuk-
kullu naalakkersuisooqati-
geeqqilersaat pissusissami-
soortutut isigisimammassuk
Siumup ippigisimavaa.
- IA-p pissusissamisoortu-
tut isigisimavaa suleqati-
geeqqilissasugut. Illuatungi-
liuttoqanngiffiup nalaani il-
luatungiliunnermik oqalup-
put. IA-p kissaatigisimavaa
qinersereernerup kingorna
naalakkersuisuliornissamik
isumaqatiginninniarneq siu-
lersussallugu. Amerlanerus-
suteqanngikkaluarlutik a-
merlanerussuteqartuusaarsi-
mapput. Aammalu kina naa-
lakkersuisuni siulittaasuussa-
nersoq IA-miut taanngilluin-
narsimavaat. Aperigaangat-
sigik allamut saanniartarput.
Naggaataatigullu oqarput:
naalakkersuisut siulittaaso-
rissavaat Tuusi. Imaaratar-
sinnaavoq oqarusertut, up-
pernarsaanngillalli. Tassa o-
qaloqatigineranni taama pis-
susilersorput - pingaarniar-
tut. Taamaattoqartillugu isu-
maqatiginninniarneq ilunger-
sunarpoq. Tamanna suleqati-
ginninissamut oqitsuinnaa-
navianngilaq. Tamanna par-
tiip paasisimanngilaa. Paa-
sinarsivorlu suleqatigiissi-
manerput pitsaasoq ingerT
laqqissinnaangitsoq, Lars E-
mil Johansen nassuiaavoq.
Isumaqatigiissutigineqa-
reersimanngilaq
Siumut Atassullu isumaqati-
ginninnialernissaat sioqqul-
lugu Siumut Atassummik su-
leqateqarnissaminik aalajan-
gereersimanera ilumuunngi-
laq, Lars Emil Johansen o-
qarpoq.
- Partiinut taakkununnga
marlunnit akornutaasinnaa-
sorisavut oqaloqatigiissutigi-
simavagut. Siullermik siuler-
suisuunerni kingornalu par-
tiini taakkunani marlunni.
Tamanna tunngavigalugu aa-
lajangersimavugut Atassut
IA-mingarnit suleqatigissal-
lugu pissutissaqarnerusoq.
Aamma pissutsit taamaagin-
narnissaannik aalajangiusi-
maqannginneq iluaqutaasar-
poq, Lars Emil Johansen o-
qarpoq. Tassani eqqarsaati-
gai Siumup inatsisartuni ilaa-
sortaatitai sisamat marloqiu-
sanik suliffillit tassa borgme-
steri, taakkualu ilaat ima o-
qarpoq:
- Taamatut inissisimaner-
put nutaarsiassartaqanngilaq.
Knud Sørensen ukiuni arla-
linni Aasianni borgmesteri-
ullunilu inatsisartuni ilaasor-
taasimavoq. Oqaatigilarali
tamanna ajomartorsiutitaqar-
sinnaammat. Ajornartorsiu-
taalerpat oqaluuserisariaqar-
parput.
IA-p Siumullu naalakkersuisooqatigiilluarsimanerat ingerlaqqiinnarsiimaanngimmat Lars
Emil Johanseti-ip aggoraa. - Siumumit suleqateqarsimaneq akuersaarneqartoq maluginiar-
simavarput, tamassumali tamaviaarutivinneqannginnissaa maluginiarsimallutigu.
Lars Emil Johansen er ærgerlig over at det gode samarbejde i landsstyret mellem IA og Siu-
mut ikke kunne fortsætte. - Vi fik en fornemmelse af, at samarbejdet med Siumut tolereredes,
men at man ikke gik helt helhjertet ind for samarbejdet. (Ass./Foto: Knud Josef sen)
Naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen: - Allanngortitsiumaannarluni allanngor-
titsisoqarsinnaanngikkaluarnermi siumukarusussuseqannginneq iluaqutaanngilaq. Uniin-
nartoqarsinnaanngilaq pissutsillu taamaannerat akueralugu.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen: - Selvom man ikke blot skal ændre for at ændre, så
er stilstand dræbende. Man skal ikke gå i stå og tage ting for givet. (Ass./Foto: Knud Josef-
sen)
Lars Emil:
- Stilstand er dræbende
Man skal ikke ændre blot for at ændre, men man skal
passe på ikke at blive for konservativ, mener
landsstyreformand Lars Emil Johansen
NUUK(LRH) - Hvis folk i
IA, ja også andre, automatisk
tænker at Siumut og IA skal
samarbejde i landstyremæs-
sig sammenhæng, så er det
en dybt konservativ hold-
ning, siger landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen til
AG.
- Der var reelt to mulighe-
der, da vi gik til valg, og det
påpegede jeg også under val-
gkampen. Mulighederne var
nemlig at Siumut gik i sam-
arbejde med enten Atassut
eller IA. Derfor kan jeg ikke
forstå, hvis det kommer bag
på folk, at Siumut har valgt
at samarbejde med Atassut.
- Selvom man ikke blot
skal ændre for at ændre, så er
stilstand dræbende. Man skal
ikke gå i stå og tage ting for
givet. Men det var meget
vigtigt for Siumut, at landet
fik et landsstyre med parla-
mentarisk stabilitet.
- Siumut/IA har haft et
godt samarbejde i landssty-
ret. Det har været et utroligt
godt samarbejde, og jeg ville
ønske det kunne have fortsat.
Men landstingsgruppen har
ikke altid stået bag landssty-
ret og partiet har skiftet for-
mænd nogle gange. Det er
ting, der gør indtryk, at der
har været så meget turbulens
i IA. Vi fik en fornemmelse
af, at samarbejdet med Siu-
mut tolereredes, men at man
ikke gik helt helhjertet ind
for samarbejdet.
Fjendsk indstillet
- Desuden er det ikke gået let
hen over hovederne på os, at
IA's formand offentligt har
skældt folk ud for at støtte
Siumut. Selvfølgelig kan
man være uenig, men det er
ude på overdrev, når man be-
gynder at skælde folk ud for
at støtte Siumut.
Det har tydeligvis også
irriteret Siumut, at Inuit Ata-
qatigiit tilsyneladende tog
det for givet, at IA og Siumut
igen skulle danne landsstyre.
- IA tog det som en selv-
følge, at vi igen skulle sam-
arbejde. De talte om opositi-
onen i en tid uden oppositi-
on. IA ønskede at lede for-
handlingerne efter valget. De
forsøgte at spille overordnet
uden at have noget at have
det i. Og så var IA slet ikke
afklaret med, hvem der skul-
le være landsstyreformand.
Når vi spurgte veg de uden-
om. Til sidst sagde de så:
landsstyreformand, det skal
være Tuusi. Det er muligt, at
det var sagt i sjov, men de
har ikke korrigeret det.
Sådan var hele indstillingen
og holdningen gennem sam-
talerne med IA - hovskisn-
ovski. Jeg synes det er svært
at forhandle på den måde.
Det ville ikke give noget
nemt samarbejde. Partiet
kendte ikke dets besøgelses-
tid. Det så ikke ud til, at vi
kunne videreføre samarbej-
det i den ånd og vilje, det
hidtil har kørt i, forklarer
Lars Emil Johansen til AG.
Ikke aftalt på forhånd
Det er ikke rigtigt, at Siumut
på forhånd havde besluttet
sig for at samarbejde med
Atassut, endnu før forhand-
lingerne med de to partier gik
igang, siger Lars Emil Johan-
sen.
- Vi har taget de problemer
op, vi mente vi havde med de
to partier. Først i hovedbe-
styrelsen og derefter med de
to partier for sig. På den bag-
grund nåede vi frem til, at
Atassut var anderledes parate
til at samarbejde med os end
IA gav udtryk for. løvrigt har
man godt af, at ting ikke bli-
ver rutine, siger Lars Emil,
som med hensyn til dobbel-
tjobberiet hos 4 af Siumuts
landstingsmedlemmer, som
er borgmestre siger:
- Det er jo ikke nogen ny
situation vi er i. Knud Søren-
sen har klaret i flere år at
være borgmester i Aasiaat,
mens han samtidig var lands-
tingsmedlem. Men jeg kan
ikke udelukke, at det kan
være et problem. Bliver det
et problem, må vi tage det
op.