Atuagagdliutit - 14.03.1995, Side 18

18
Nr. 21 • 1995
f^ta.aO'aO'c/é/a £/£
-------—-------------
GRØNLANDSPOSTEN
Voldtog sovende gæst
Landsretten kaldte det »tilsnigelse til samleje«
NUUK(PM) - En 32-årig
mand fra Kangerlussuaq blev
idømt en betinget dom af ét
års varighed samt en bøde på
8.000 kroner, for at have til-
sneget sig til samleje med en
sovende gæst.
Det kan nu ikke ha' været
af nød, at manden har villet
have samleje med kvinden.
Hans kone bor nemlig med
ham i Kangerlussuaq og de
har tre børn sammen. Kvin-
den der var offer for man-
dens lidenskab er ligeledes
gift.
Overgrebet på kvinden
fandt sted efter en fødsels-
dagsfest, hvor begge ægtepar
havde været inviteret med.
På et tidspunkt om natten
besluttede parrene sig til at
fortsætte festen i tiltaltes lej-
lighed.
På det tidspunkt havde alle
fået rigeligt at drikke, og tid-
ligt på morgenen var det kun
den tiltalte og den forulem-
pede der var tilbage i stuen.
Vågnede ved overgrebet
Kvinden var også godt træt
og var faldet i søvn på en lil-
le sofa. Hun vågnede ved, at
den 32-årige lå bag hende på
en større sofa. Manden havde
hevet strømpebukser og trus-
ser af hende mens hun sov,
og havde lagt sig bag hende.
Han var godt igang med sit
forehavende, da hun vågnede
og fik stoppet ham.
Den 32-årige har ved
afhøringen forklaret at de
havde danset tæt sammen i
løbet af aftenen, mens kvin-
den har sagt, at hun har dan-
set med manden på samme
måde som hun danser med
andre. Hun har også forklaret
at manden en uge tidligere
har været nærgående overfor
hende.
Jørgen Meyer der var mødt
for anklagemyndigheden,
sagde at man ikke kunne
sammeligne sagen med en
voldtægt af den grove slags,
hvor gerningsmanden ved
udøvelse af vold eller med
trusler om vold gennemfører
et samleje.
- Det er retspraksis, at der
idømmes et ophold på anstalt
i seks måneder ved vold-
tægtssager, hvad der ikke er
tale om i sagen fra Kanger-
lussuaq. Han har bakset lidt
med hende, flyttet hende
over på en anden sofa, og
prøvet at få hende til at ligge
på ryggen, men der har ikke
været tale om vold.
Derfor var anklagemyn-
dighedens påstand et kortere
anstaltsophold, eller ét års
betinget dom samt en bøde
svarende til to ugers løn.
Landsretten fandt sagen
alvorlig nok til at idømme
manden en bøde på 8.000
kroner samt ét års betinget
dom.
- Udgangspunktet har væ-
ret et kort ophold på en an-
stalt for domfældte, men til-
fældet er et soleklart eksem-
pel på tilsnigelse til samleje,
og vi har skelet til mandens
rene straffeattest, derfor bli-
ver det ét års betinget dom
samt en bøde på 8.000 kro-
ner, lød dommen fra lands-
retten, der er første instans
for personalet i Kangerlussu-
aq og det civile personale i
Pituffik.
Qeqertarsuup Tunu-
ani sukkanerpaat
QASIGIANNGIUT (LM)
- Tallimanngormat mart-
sip pingajuani Qeqertar-
suup Tunuarmiut Qasigi-
annguani qimussimik suk-
kanniupput. Sukkanniuffi-
at 45 kilometerinik isorar-
tussuseqarpoq. Pissartan-
ngorniunnermut kommu-
ninit tailimaniit peqataas-
oqarpoq, tassaappullu:
Kangaatsiaq, Aasiaat, Qe-
qertarsuaq, Qasigiannguit
aamma Uulissat. Kommu-
ninit taakkunanit tamanit
qimussit tallimat kommu-
nini pissartanngorniun-
nermi anngussimasut pe-
qataasussaapput. Tupin-
naannartumillu Qasigian-
nguit sukkanniunnissamut
aaqqissuisutut inissisima-
galuartoq tassanngaanniit
peqataasoqanngilaq.
Kommunini pissartanng-
orniunnermi kommunip
nunaqarfituaa, Ikamiut ki-
simi taliimanik anngutto-
qarpoq.
Siulliulluni annguttuu-
voq Jørgen Kristensen Ilu-
lissaneersoq. Anngukka-
mi 1 time 43 minutter
aamma 14 sekundit atorsi-
mavai. Normu 2-julluni
annguppoq Ville Siegstad,
aammattaaq Ilulissaneer-
soq, taannalu ajugaasumit
minutsip aappaa avillugu
kingulliuvoq.
Adam Geisler Aasian-
neersoq Qeqertarsuup Tu-
nuani sukkanersat pinga-
jorat. Taassuma 1.43.50
atorsimavai. Adam Wille
Qeqertarsuarneersoq ann-
guttut sisamaraat, taas-
sumalu atorpai 1 time
aamma 46 minutsit. Nor-
mu 5-iuvoq Johannes Ma-
thæussen Ilulissaneersoq,
taassumalu atorsimavai
1.46.46.
Kingulliulluni anngut-
toq ajugaasup anngunne-
raniit nalunaaquttap akun-
nerata affaa qaangiuttorlu
annguppoq.
Bedst i Diskobugten
QASIGIANNGIUT (LM)
- Fredag den tredje marts
blev der afholdt Disko-
bugtmesterskaber i slæde-
kørsel i Qasigiannguit.
Ruten var 45 kilometer
lang. I mesterskaberne
deltog slæder fra fem
kommuner: Kangaatsiaq,
Aasiaat, Qeqertarsuaq,
Qasigiannguit og Uulissat.
Hver kommune stillede
med fem deltagere, der i
forvejen havde kvalifice-
ret sig til deltagelse ved
kommunale mesterskaber.
Pudsigt nok var der ingen
deltagere i løbet fra arran-
gørbyen Qasigiannguit.
Ved de kommunale
mesterskaber løb kommu-
nens eneste bygd Ikamiut
nemlig med de fem bedste
placeringer.
Først i mål kom Jørgen
Kristensen fra Ilulissat.
Han kørte i mål i tiden 1
time 43 minutter 14 se-
kunder. Nr. to, Ville Sieg-
stad, også fra Ilulissat,
kørte i mål cirka halvan-
det minut efter vinderen.
Adam Geisler fra Aasi-
aat var Diskobugtens tre-
die bedste. Hans tid var
1.43.50. Fjerde bedste
blev Adam Wille fra
Qeqertarsuaq, der kørte i
mål efter én time og 46
minutter. Nr. fem blev Jo-
hannes Mathæussen fra I-
lulissat. han fik tiden
1.46.46.
Sidste slæde kørte over
målstregen ca. en halv
time efter vinderen.
Pulaartini sinittoq ameriffigaa
Nunatta eqqartuussiviata peqqusersiorluni arnerinertut
nalilerpaa
NUUK(PM) - Angut 32-inik
ukiulik Kangerlussuarmi
suliffilik Nunatta Eqaartuus-
siviani 8.000 koruuninik aki-
liisussanngortitaavoq arna-
mik pulaartiminik sinittumik
arnerisimasutut. Akiliisitaa-
nerup saniatigut ukiup ataat-
sip ingerlanerani angut pi-
nerluuteqaqqissagaluarpat
aamma allatut pineqaatissin-
neqartussaassaaq.
Angut pineqartoq nulia-
qarpoq pingasunillu qitorna-
qarluni najortiminik. Taa-
matuttaaq arnaq pinngitsaali-
saa ueqarluni Kangerlussu-
armi najugaqatiminik.
Aappariit marluullutik i-
nuuissiortumut qaaqqusaane-
risa kingorna unioqqutitsineq
pivoq. Unnuami isumaqati-
giipput nalliuttorsiorneq un-
nerluutigineqartup inaani na-
ngikkiartorniarlugu.
Taamaalinerani tamarmik
imigassartungaatsiarsimap-
put, ullaakkullu unnerluuti-
gineqartoq arnarlu najukka-
mi kisimiilerlutik.
Passukkaani iterpoq
Arnaq ullaakkut pulaarfim-
mini nalaasaarfeeqqami sini-
lersimavoq, iterlunili angutip
32-inik ukiullip nalaasaar-
fimmut annermut nuussimal-
luni tunuminut innarsimasoq.
Angutip arnaq mattartersi-
mavaa arneriffigilersimallu-
gulu, arnalli iterami unitsissi-
mallugu.
Angut killisiorneqarluni
nassuiaasimavoq qaaqqusaa-
gamik arnarlu pineqartoq un-
nuup ingerlanerani mitsima-
artarsimallutik, arnarli nas-
suiaasimalluni immikkut isu-
maqartinnagu angut qiteqati-
gisimallugu. Arnaq aamma
oqarsimaneragaavoq angutip
siusinnerusukkut qaninniar-
tarsimagaani.
Politimesterip tullersortaa
unnerluussisut sinnerlugit
eqqartuussivimmiittoq oqar-
poq pisoq arnamik nakuuser-
luni pinngitsaaliinermut as-
sersuunneqarsinnaanngitsoq,
pineqartumi nakuusertoqar-
simanngimmat aamma alla-
tut qunusaarisoqarsimanani.
Taama nakuuserluni
pinngitsaaliisoqarsimatillugu
qaammatini arfinilinni iser-
titsivimmiittussanngortitsi-
sarneq nalinginnaasumik pi-
neqaatissiissutaasarpoq. Ka-
ngerlussarmili pisumi taama
nakuusertoqarsimanngilaq.
Arnaq nalaasaarfimmut alla-
mut nuussimavaa nallartinni-
arsimagaluarlugulu, kisianni
nakuuserfigineqarsimanngi-
laq.
Akiliisussanngorpoq
Taamaammat angut pinerlu-
uteqarsimasut inissiisarfian-
nut isertitassanngorlugu eq-
qartuussivik aalajangissagal-
uarpat unnerluussisut isuma-
qarput sivikitsumik isertitas-
sanngorlugu pineqaatissinne-
qartariaqartoq, taanna malin-
neqassanngippat unnerluus-
sisunit piumasaqaataavoq
angut 32-inik ukiulik ukioq
ataaseq misilinneqassasoq,
ima paasisarialimmik ukiup
ataatsip ingerlanerani piner-
luuteqaqqissagaluarpat pine-
qaatissinneqarsinnaanngor-
lugu, taassumalu saniatigut
sapaatit akunnerani marlunni
akissarsiaasa nalinginik aki-
liisinneqarnissaa piumasa-
qaatigalugu.
Nunattalu eqqartuussiviani
angut 8.000 koruuninik akili-
isussanngorlugu pineqaatis-
sinneqarpoq ukiorlu ataaseq
misilitassanngorlugu.
- Angutip sivikitsumik
pinerluuteqarsimasunut iser-
titsivimmiinnissaa tunngavi-
usumik isumaqatigaarput, ki-
sianni aamma pisimasoq
peqqusersiorluni arnerinertut
maani nalilerparput. Angutip
siornatigut allamik pinerluu-
teqarsimannginnera aamma
akiliisitsinissamik isummer-
nitsinnut tunngavilersuuti-
gaarputtaaq. Taama Nunatta
eqqartuussiviani aalajangii-
soqarpoq. Nunatta Eqqar-
tuussivia Kangerlussuarmi
sulisunut aamma Pituffimmi
sakkutuujunngitsunut piner-
luuteqarsimasunut eqqar-
tuussivigineqartarpoq.