Atuagagdliutit - 28.03.1995, Side 5

Nr. 25 ■ 1995
5

GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Upernavik:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Knud II Kristiansen,
Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersulsut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniusslffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Pisartagaqarneq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Sullarinnittut
Produktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larsåraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Naqlterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Lis Skafte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Oqaatsitigut sapersartut
Allattoq: Inger Hauge
Sioma aallartinneqarpoq Kalaallit Nunanani »ataatsi-
mut atuartitsisameq«, tamatumalu atuutilinnginnera si-
oqqullugu taamatut atuartitsisalemissap iluaqutaanissaa
pillugu amerlasoorpassuit isomartorsiuisarsimagaluar-
tut, taamaattoq amerlasuut nuannaarutigisimassavaat
taamatut atuartitsisalemerup periarfissanik ammaanera.
Anguniagassatut kissaatiginarluinnarpoq meeqqat Ka-
laallit Nunaanni atuartut tamarmik kalaallit oqaasiinik
oqalunnermik, allannermik atuamermillu ilinniamis-
saat, apeqqutaatinnagu kalaallinik qallunaanilluunniit
angajoqqaaqamersut.
Taamatulli siunissamut isumalluamerup nalaani soor-
lu puigorsimagipput inuusuttorpassuaqarmat ukiuni
makkunani oqaatsitigut ajomartorsiuteqartunik.
Inuusuttut ullumikkut ilinniagaqartut amerlasoorpas-
suit akusaapput, angerlarsimaffiini qallunaat oqaasii a-
tomeqartarsimallutik, inuusuttullu ilaat amerlasoorpas-
suit kalaallisut oqalussinnaanngillat, imaluunniit anni-
kitsuinnarmik kalaallisut oqaluttarlutik.
Ajomartorsiuteqarnerat erserluartarpoq ilinniagaqale-
raangata, assersuutigalugu allaffimmiussatut niuertar-
fimmiussatullu ilinniagaqaleraangata.
Niuemermik Ilinniarfimmi ilinniamerup immikkoor-
tuata aappaani aallartinnermi ilinniagaqartut STI-meer-
sut katersuussimapput sinerissameersut Nuummeersul-
lu, tassanilu HK-tut ilinniartut kalaallisut qallunaatullu
atuartinneqartarput, ilinniagaqartut sinerissameersut a-
merlanersaat kalaallisuinnaq oqaaseqarmata.
Kisiannili ajuusaarnartumik - taamatut atuartitsineq ti-
meni atuarfiusuni ininilu atuarfiusuni ataatsikkut inger-
lanneqartarpoq. Isumaqartoqassaaq KIKKUT TAMAR-
MIK taamatut atuartitaanermi tamakkiisumik pissarsis-
Sprogligt »i klemme
«
Af Inger Hauge
I fjor startede man begrebet »den integrerede skole« i
Grønland, og skønt der forud lød mange kritiske røster
om nytten af denne skoleordning, så glæder de fleste sig
vel i virkeligheden over de muligheder, den åbner for.
Det ville være et absolut ønskeligt mål, at alle børn i
grønlandske skoler lærer at tale, læse og skrive det
grønlandske sprog, uanset om de er født af grønlandske
eller danske forældre.
Men midt i glæden over denne skønne fremtidsmusik
er det som om vi glemmer, at der er rigtig mange unge
mennesker, som i disse år er »i klemme« rent sprogligt.
Mange af de unge, som i dag er under uddannelse,
stammer fra »blandede ægteskaber«, hvor det har været
det danske sprog, som er blevet talt i hjemmet, og man-
ge af disse unge er enten ikke grønlandsksprogede eller
er grønlandsksprogede i meget ringe grad.
At de er i klemme, kommer i høj grad til udtryk, når
de vil uddanne sig, for eksempel indenfor et så bredt
område som handel- og kontor.
På anden-dels-uddannelsen ved Niuemermik Ilinniar-
fik er der samlet elever fra STI-skoleme både fra kysten
og fra Nuuk, og her foregår undervisningen af HK-ele-
veme på både grønlandsk og dansk, da mange af ele-
verne fra kysten er rent grønlandsk-sprogede.
Men desværre - det sker i de samme undervisningsti-
mer og i det samme undervisningslokale. Nu kunne
man så tro, at så ville ALLE få mulighed for at få max-
imalt udbytte af undervisningen. Men sådan forholder
det sig beklageligvis ikke.
Ingen lærer, selv ikke den dygtigste i Verden, vil kun-
ne formå at fastholde interessen og gnisten hos elever-
assasut. Ajuusaamartumilli taamatut pisoqameq ajor-
poq.
Ilinniartitsisup kialuunnit, nunarsuarmi kakkanner-
paalluunniit, saperpaa atuartut tamatigut soqutiginnillu-
tik malinnaatinnissaat, arlaat utaqqiuartariaqartarmata
arlaata ilinniartitsissutip imaanik nassuiaanneqamissaat
paasisaqamissaallu.
Soorunami akisoorujussuussaaq niuemermik ilinniar-
fimmi ilinniartut avinneqamissaat kalaallisut qallunaa-
tullu oqaluttunut. Immaqa tamatumani nukissaqamis-
saq ajomakusuussaaq - aningaasat ilinniartitsisoqame-
rullu tungaasigut - apeqqutaalerporli inuusuttut maan-
nakkut ilinniagaqartut AKIITSOQARFIGINNGINNE-
RIGUT ilinniagaqartissallugit oqaatsit sapinngisaat a-
torlugit.
Inuusuttut amerlavallaat amigartumik ilinniartinne-
qamissaat angussannginnerparput, misigisimasarmata
piffissaq atulussinnarlugu »allat« utaqqiuartillugit. Pif-
fissamillu atuilussinnameruvoq apeqqutaatinnagu ka-
laallisut oqaasillit utaqqisaqartarnerat qallunaatut oqaa-
silinnik, killormullu. Kialuunniillu oqaluttuunniassann-
gilaanga ilinniamermi sammisassat tamarmik angune-
qarsinnaasut - ilinniagassat assigiinngitsut nal. akun-
nerini aalajangersimasuni sammineqartussatut aalaja-
ngerneqarsimasut - ilinniartitsisup piffissap marloriaa-
taa atortariaqartassappagu nassuiaaniamermut.
Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi kalaallisut atuartit-
sisamissaq anguniameqartussatut aalajangiunneqarsi-
magaluarpat taamaattoq ullumikkut paasisariaqarparput
inuusuttut ULLUMIKKUT ilinniagaqartut naammagi-
nartumik tunuliaqutassaqanngitsut kalaallisuinnaq ilin-
niartinneqamermikkut. Aammami IKIORSINNAAN-
NGILAVUT aaqqiigallamermik neqeroorfigalugit, tas-
salu ataatsikkut kalaallit qallunaallu oqaasii atorlugit
atuartitsinikkut.
ne, når den ene grupope hele tiden skal vente på, at den
anden gruppe har fået forklaret - og har forstået - under-
visningens indhold.
Naturligvis vil det være bekosteligt, hvis handelssko-
leeleveme skal deles op i henholdsvis en grønlandsk-
sproget og en dansk-sproget klasse. Måske vil det være
svært at finde ressourcerne til dette - både økonomisk
og pædagogisk - men spørgsmålet er, om vi ikke sim-
pelthen SKYLDER den ungdom, som er i gang med en
uddannelse, at de kan få den på det sprog, som de
mestrer.
Risikerer vi ikke, at alt for mange får en mangelfuld
uddannelse af tvivlsom værdi, når de føler, at de spilder
tiden på at vente på »de andre«. Og her er der jo tale om
spildtid, uanset om det er de grønlandsk-sprogede ele-
ver, der venter på de dansk-sprogede eller omvendt.
Ingen skal heller bilde mig ind, at det er muligt at gen-
nemføre fuldt pensum, som jo er fastsat til et bestemt
antal timer for hvert fag, hvis læreren faktisk skal bruge
den dobbelte tid til sine forelæsning.
Selv om endemålet må være, at al undervisning i
Grønland skal foregå på grønlandsk, må vi nok se i
øjnene, at de unge, som I DAG er i gang med deres
uddannelse, ikke har fået den nødvendige baggrund for
at modtage undervisning udelukkende på grønlandsk.
Og vi hjælper dem IKKE ved at tilbyde dem den lappe-
løsning, som hedder, at undervisningen sker på grøn-
landsk og dansk samtidig.
Inger Hauge (Ass./foto: Knud Josefsen).