Atuagagdliutit - 28.03.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 25 • 1995

GRØNLANDSPOSTEN
Om sprog - dansk eller grønlandsk
Af Ole Petersen,
Nuuk______________________
AG modtog i januar et debat-
indlæg af Ole Petersen,
Nuuk. Det var ment som en
reaktion på en artikel i AG
nr. 5 med overskriften
»Hjemmestyret styrkes med
kaffemik og fjordsejlads«,
AG beklager, at vi ikke har
bragt indlægget før. Det
skyldes både pladsmangel og
interne misforståelser. Her er
altså Ole Petersens indlæg:
I den pågældende artikel
sagde udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen at han godt
forstår diskussionen om
sproget. - Men jeg håber
ikke, at det skader forholdet
til Danmark. Jeg håber, man
finder en rimelig balance,
sagde Uffe Elleman Jensen.
Hvad angår sproget i
Grønland synes jeg selv, at
det er rimeligt nok med det
danske sprog, især i Nuuk
hvor mange af borgerne til-
syneladende prioriterer det
danske sprog højt.
Diskussionen om sproget i
Grønland har vi hørt længe
før, hjemmestyret blev ind-
ført, og gennem tiden har
mange grønlændere kæmpet
for deres sprogs eksistens.
Nu er der jo gået 15 år med
hjemmestyret, og jeg kan
sige, at det ikke er blevet
bedre, hvad angår sprogfor-
holdet mellem grønlændere
og danskere. Godt nok er det
grønlandske sprog prioriteret
i folkeskolerne, men i de of-
fentlige institutioner har man
alligevel altid brugt dansk
fremfor grønlandsk.
Det er det, der er det store
problem for de fleste grøn-
lændere, der altid har følt, at
uden at kunne det danske
sprog, når man ingen vegne!
Og det synes jeg er for dår-
ligt! Det har nok været hjem-
mestyrets hensigt, at grøn-
lænderne i højere grad skulle
tage sig af styringen af deres
land. Men hvad har man op-
nået hidtil?
Vi har fået flere og flere
Nuummi Inuusuttut Inaat
perorsaasunik arlalinnik
sulisussarsiorpoq
Inuusuttut Inaat ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiuvoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuis-
unit, Isumaginnermut sulisoqamermullu Pisortaqarfimmit, ingerlanneqartoq. Paaqqin-
nittarfik inuusuttunut 8-nut 14-niit 18-nut (20) ukiulinnut inissaqartitsivoq. Paaqqin-
nittarfik nuna tamakkerlugu atorpoq, tassa inuusuttunik kommuneqarfinnit tama-
laaneersunik inissaqatitsivoq.
Atorfiit aalajangersimasut arfineq pingasuupput perorsaasutut atorfiullutik. Taakkua
saniatigut ikiortitut sulisut marluupput.
Kommuneqarfiup paaqqinniffimmut inissiisup suleqatigineratigut paaqqinnittarfiup
neqeroorutai tassaapput iliuusissat aalajangersimasut pilersaarusiukkat, tassa inuusut-
tut atuarfimmiinnerisa/sulinerisa aamma sunngiffeqamerisa nalaanni inersimasunik
attaveqartilluamerisigut perorsaanermik passussinermut, pilersaarusiorluakkamik suli-
assaqartitsinermik ilalimmut, peqataasinnaanerannut kajungilersissallugit tapersersus-
sallugillu.
Paaqqinnittarfiup inuusuttunik "tunngavigissaanngitsumik inissinneqarnissamullu
ajornakusoortunik” inissiisamissaq siunertaraa.
Tatiginninneq, ilumoorfigeqatigiinneq ilumuussuserlu tassaapput sulisut suleqatigiin-
nerminni tunngavissaat minnerunngitsumillu inuusuttut tungaannut.
Atorfinitsitsinermi sulinermut inuttullu piginnaanerit makkua pingaartinneqas-
sapput:
-perorsaasutut ilinniarsimanissaq, pitsaassaqaarlu årskursusertoqarsimappat.
-”inuusuttunik ajomartorsiutilinnik” suliaqamissamik immikkut soqutigisaqarnissaq
-aalajangersinnaassuseqarneq, pisunilu ajomartorsiomartuni eqqissisimasuunissaq
-suliassanut assigiinngitsunut pikkorissuunissaq, ajornanngippat imaatigut angalaner-
mut assassomermullu soqutigisaqarnissaq
-suleqatigiilluamissamut piginnaaneqamissaq
-pisariaqarfiatigut suliap tungaagut siumukarnissamut soqutigisaqarnissaq.
Suliffiit nikerartuupput tamatuma saniatigut suliartoqquneqaratarsinnaanermut piareer-
simanerit ilaallutik piffissap suliffissaatitaasup pilersaarusioriikkap iluani.
Suliartoqquneqaratarsinnaanermut piareersimanerit, sulinertut naatsorsuussaanngitsut,
immikkut akissarsiaqaataassapput, taamatuttaaq akissarsiaqartitsisoqartassalluni illup
avataagut sulinermi peqataanikkut. Inuusuttut ilagalugit sivikinnerusumi sivisuneru-
sumiluunniit siunertalimmik angalasamissaq naatsorsuutigineqassaaq.
Atorfiit pingasut inuttassarsiuunneqartut ukuupput:
Tullersorti, lønramme 16. Ukiumoortumik 9003,00 kr-nik tapisialik.
Assistentitut atorfiit marluk, lønramme 11/12, ukiumoortumik 4840,00 kr-nik tapisial-
lit.
Atorfinitsitsisoqassaaq Naalakkersuisut PIP imaluunniit SIK-p isumaqatigiissutai
atuuttut naapertorlugit.
Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginni,nnikkut pissarsiarineqarsinnaapput: Nuum-
mi Inuusuttut Inaat, postbox 999, 3900 Nuuk, telefon 2 16 09.
Pisortaq Frederik Olsen.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut uppernarsaammik siomatigullu suliffigisimasat
paasissutissartaannik allanillu ilalik paaqqinnittarfimmeereersimassaaq kingusinner-
paamik april-ip 10-at 1995.
Nuummi Inuusuttut Inaat
Postbox 999 • 3900 Nuuk
Telefon 2 16 09 • Telefax 2 26 04
udsendte danskere hvert år,
som gør os endnu mere af-
hængig af dansk.
Så længe, vi gør, som vi
gør, når vi aldrig den egentli-
ge hensigt med hjemmesty-
ret, nemlig den, der går ud
på, at det grønlandske sam-
fund skal styres af grønlæn-
dere. Det bliver vi aldrig i
stand til, så længe vi priorite-
rer det danske sprog så højt.
Det er nemlig sådan, at vi fø-
ler, at vor styrke til at klare
problemerne ligger i selve
sproget.
Dette betyder, at evnen til
at løse problemerne og til at
samarbejde om at løse dem
ikke er til stede, så længe vi
prioriterer det danske sprog
så højt. Det er også derfor,
grønlænderne ikke er så me-
get for at klare problemerne
selv. Det har man jo dansker-
ne til. Mærkeligt, ikke?
En rimelig balance mellem
danskere og grønlændere kan
findes, hvis man begynder at
give det grønlandske sprog
førsteprioritet.
Nu er forholdene jo sådan,
at hvis der for eksempel er 15
medarbejdere på en arbejds-
plads, hvor fire er danskere,
og resten grønlændere, så
holdes der medarbejdermø-
der på dansk, fordi danskerne
ikke taler grønlandsk!
Hvis det i fremtiden kører
på den måde hele tiden, så
når vi jo ingen steder, dels
fordi interessen for det dan-
ske sprog fra grønlændernes
side er blevet mindre. Vi har
jo hele tiden vidst, at vi ikke
kan samarbejde med hinan-
den, så længe vi ikke bruger
vores sprog. Derfor har vi al-
tid været adskilt fra hinan-
den.
Så til Uffe og andre, der
mener, at man må finde en
rimelig balance mellem spro-
gene, vil jeg foreslå, at man
prioriterer det grønlandske
sprog højere end det danske.
Kun derved kan man få grøn-
lænderne til at interessere sig
for andre sprog - for eksem-
pel dansk, engelsk, tysk,
fransk og hvad der ellers fin-
des.
Men helt ærligt... - Forstå
os grønlændere, vi har brug
for vores sprog, hvis vi skal i
kontakt med andre nationer,
for vi skal jo ligesom andre
snakke om tingene, før vi ud-
folder os. Men det gør vi ik-
ke i dag, måske fordi vi har
haft den holdning, at det er
danskerne, der skal sørge for
at tingene sker. Det er jo de-
res sprog, man skal klare det
på.
Jeg skriver dette blandt an-
det fordi mange af os grøn-
lændere er gået i stå på grund
af sproget, og i håb om at
sætte en debat blandt danske-
re i Grønland.
Nuummi Inuusuttut Inaat
l.assistentimik pissarsiorpoq.
Inuusuttut Inaat ulloq unnuarlu paaqqinnitarfiuvoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuis-
unit Isumaginninnermut Sulisoqamermullu Pisortaqarfimmit, ingerlanneqartoq.
Paaqqinnittarfik inuusuttunut 8-nut 14-niit 18-nut (20) ukiulinnut inissaqartitsivoq.
Paaqqinnittarfik nuna tamakkerlugu atorpoq, tassa inuusuttunik kommuneqarfinnit
tamalaaneersunik inissaqartitsivoq.
Atorfiit aalajangersimasut arfineq pingasuupput perorsaasutut atorfiullutik. Taakkua
saniatigut marlunnik ikiortitut aamma sulisoqarpoq.
Kommuneqarfiup paaqqinnittarfimmut inissiisup suleqatigineratigut paaqqinnittarfiup
neqeroorutai tassaapput iliuusissat aalajangersimasut pilersaarusiukkat, tassa inuusut-
tut atuarfimmiinerisa/sulinerisa aamma sunngiffeqamerisa nalaani inersimasunik atta-
veqartilluamerisigut perorsaanermik passussinermut, pilersaarusiorluakkamik suliass-
aqartitsinermik ilalimmik, peqataasinnaanerannut kajungilersissallugit tapersersus-
sallugillu.
Atorfinitsitsinermi sulinermut inuttullu piginnaanerit makkua pingaartinneqas-
sapput:
- Perorsaasutut ilinniarsimanissaq, pitsaassaqaarlu årskursusertoqarsimappat.
- Inuusuttunik ajomartorsiutilinnik suliaqamissamik immikkut soqutigisaqarnissaq.
- Aalajangersinnaasuseqameq, pisunilu ajomartorsiomartuni eqqissisimasuunissaq.
- Suliassanut assigiinngitsunut pikkorissuunissaq, ajornanngippat imaatigut angalaner-
mut assassomermullu soqutigisaqarnissaq.
- Suleqatigiilluamissamut piginnaaneqamissaq.
- Pisariaqarfiatigut suliap tungaagut siumukarnissamut soqutigisaqarnissaq.
Suliffiit nikerartuupput tamatuma saniatigut suliartoqquneqaratarsinnaanermut piareer-
simanerit ilaallutik piffissap suliffissaatitaasup pilersaarusioreernikup iluani. Suli-
artoqquneqaratarsinnaanermut piareersimanerit, sulinermut naatsorsuusaanngitsut
immikkut akissarsiaqaataassapput, taamatuttaaq akissarsiaqartitsisoqartassalluni illup
avataagut sulinermi peqataanikkut. Inuusuttut ilagalugit sivikinnerusumi sivisunerusu-
milluunniit siunertalimmik angalasamissaq naatsorsuutigineqarssaaq.
1.assistentitut atorfik lønramme 13/14-miippoq, taassuma saniatigut ukiumoortumik
4848,00 kr-nik tapisiartaqarluni.
Atorfinitsitsisoqassaaq Naalakkersuisut PIP imaluunniit SIK-p isumaqatigiissutai atu-
uttut naappertorlugit.
Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput:
Nuummi Inuusuttut Inaat, postbox 999, 3900 Nuuk, telefon 2 16 09, forstander Frede-
rik Olsen.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut uppernarsaammik siomatigullu suliffigisimasat
paasissutissartaannik allanillu ilalik paaqqinnitarfimmeereersimassaaq kingusinnerpa-
amik april 10-at 1995 nallertinnagu
Nuummi Inuussuttut Inaat
Postbox 999 • 3900 Nuuk
telefon 22 16 09 • Telefax 2 26 04