Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 28.03.1995, Side 16

Atuagagdliutit - 28.03.1995, Side 16
16 Nr. 25 • 1995 GRØNLANDSPOSTEN Om sprog - dansk eller grønlandsk Af Ole Petersen, Nuuk______________________ AG modtog i januar et debat- indlæg af Ole Petersen, Nuuk. Det var ment som en reaktion på en artikel i AG nr. 5 med overskriften »Hjemmestyret styrkes med kaffemik og fjordsejlads«, AG beklager, at vi ikke har bragt indlægget før. Det skyldes både pladsmangel og interne misforståelser. Her er altså Ole Petersens indlæg: I den pågældende artikel sagde udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen at han godt forstår diskussionen om sproget. - Men jeg håber ikke, at det skader forholdet til Danmark. Jeg håber, man finder en rimelig balance, sagde Uffe Elleman Jensen. Hvad angår sproget i Grønland synes jeg selv, at det er rimeligt nok med det danske sprog, især i Nuuk hvor mange af borgerne til- syneladende prioriterer det danske sprog højt. Diskussionen om sproget i Grønland har vi hørt længe før, hjemmestyret blev ind- ført, og gennem tiden har mange grønlændere kæmpet for deres sprogs eksistens. Nu er der jo gået 15 år med hjemmestyret, og jeg kan sige, at det ikke er blevet bedre, hvad angår sprogfor- holdet mellem grønlændere og danskere. Godt nok er det grønlandske sprog prioriteret i folkeskolerne, men i de of- fentlige institutioner har man alligevel altid brugt dansk fremfor grønlandsk. Det er det, der er det store problem for de fleste grøn- lændere, der altid har følt, at uden at kunne det danske sprog, når man ingen vegne! Og det synes jeg er for dår- ligt! Det har nok været hjem- mestyrets hensigt, at grøn- lænderne i højere grad skulle tage sig af styringen af deres land. Men hvad har man op- nået hidtil? Vi har fået flere og flere Nuummi Inuusuttut Inaat perorsaasunik arlalinnik sulisussarsiorpoq Inuusuttut Inaat ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiuvoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuis- unit, Isumaginnermut sulisoqamermullu Pisortaqarfimmit, ingerlanneqartoq. Paaqqin- nittarfik inuusuttunut 8-nut 14-niit 18-nut (20) ukiulinnut inissaqartitsivoq. Paaqqin- nittarfik nuna tamakkerlugu atorpoq, tassa inuusuttunik kommuneqarfinnit tama- laaneersunik inissaqatitsivoq. Atorfiit aalajangersimasut arfineq pingasuupput perorsaasutut atorfiullutik. Taakkua saniatigut ikiortitut sulisut marluupput. Kommuneqarfiup paaqqinniffimmut inissiisup suleqatigineratigut paaqqinnittarfiup neqeroorutai tassaapput iliuusissat aalajangersimasut pilersaarusiukkat, tassa inuusut- tut atuarfimmiinnerisa/sulinerisa aamma sunngiffeqamerisa nalaanni inersimasunik attaveqartilluamerisigut perorsaanermik passussinermut, pilersaarusiorluakkamik suli- assaqartitsinermik ilalimmut, peqataasinnaanerannut kajungilersissallugit tapersersus- sallugillu. Paaqqinnittarfiup inuusuttunik "tunngavigissaanngitsumik inissinneqarnissamullu ajornakusoortunik” inissiisamissaq siunertaraa. Tatiginninneq, ilumoorfigeqatigiinneq ilumuussuserlu tassaapput sulisut suleqatigiin- nerminni tunngavissaat minnerunngitsumillu inuusuttut tungaannut. Atorfinitsitsinermi sulinermut inuttullu piginnaanerit makkua pingaartinneqas- sapput: -perorsaasutut ilinniarsimanissaq, pitsaassaqaarlu årskursusertoqarsimappat. -”inuusuttunik ajomartorsiutilinnik” suliaqamissamik immikkut soqutigisaqarnissaq -aalajangersinnaassuseqarneq, pisunilu ajomartorsiomartuni eqqissisimasuunissaq -suliassanut assigiinngitsunut pikkorissuunissaq, ajornanngippat imaatigut angalaner- mut assassomermullu soqutigisaqarnissaq -suleqatigiilluamissamut piginnaaneqamissaq -pisariaqarfiatigut suliap tungaagut siumukarnissamut soqutigisaqarnissaq. Suliffiit nikerartuupput tamatuma saniatigut suliartoqquneqaratarsinnaanermut piareer- simanerit ilaallutik piffissap suliffissaatitaasup pilersaarusioriikkap iluani. Suliartoqquneqaratarsinnaanermut piareersimanerit, sulinertut naatsorsuussaanngitsut, immikkut akissarsiaqaataassapput, taamatuttaaq akissarsiaqartitsisoqartassalluni illup avataagut sulinermi peqataanikkut. Inuusuttut ilagalugit sivikinnerusumi sivisuneru- sumiluunniit siunertalimmik angalasamissaq naatsorsuutigineqassaaq. Atorfiit pingasut inuttassarsiuunneqartut ukuupput: Tullersorti, lønramme 16. Ukiumoortumik 9003,00 kr-nik tapisialik. Assistentitut atorfiit marluk, lønramme 11/12, ukiumoortumik 4840,00 kr-nik tapisial- lit. Atorfinitsitsisoqassaaq Naalakkersuisut PIP imaluunniit SIK-p isumaqatigiissutai atuuttut naapertorlugit. Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginni,nnikkut pissarsiarineqarsinnaapput: Nuum- mi Inuusuttut Inaat, postbox 999, 3900 Nuuk, telefon 2 16 09. Pisortaq Frederik Olsen. Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut uppernarsaammik siomatigullu suliffigisimasat paasissutissartaannik allanillu ilalik paaqqinnittarfimmeereersimassaaq kingusinner- paamik april-ip 10-at 1995. Nuummi Inuusuttut Inaat Postbox 999 • 3900 Nuuk Telefon 2 16 09 • Telefax 2 26 04 udsendte danskere hvert år, som gør os endnu mere af- hængig af dansk. Så længe, vi gør, som vi gør, når vi aldrig den egentli- ge hensigt med hjemmesty- ret, nemlig den, der går ud på, at det grønlandske sam- fund skal styres af grønlæn- dere. Det bliver vi aldrig i stand til, så længe vi priorite- rer det danske sprog så højt. Det er nemlig sådan, at vi fø- ler, at vor styrke til at klare problemerne ligger i selve sproget. Dette betyder, at evnen til at løse problemerne og til at samarbejde om at løse dem ikke er til stede, så længe vi prioriterer det danske sprog så højt. Det er også derfor, grønlænderne ikke er så me- get for at klare problemerne selv. Det har man jo dansker- ne til. Mærkeligt, ikke? En rimelig balance mellem danskere og grønlændere kan findes, hvis man begynder at give det grønlandske sprog førsteprioritet. Nu er forholdene jo sådan, at hvis der for eksempel er 15 medarbejdere på en arbejds- plads, hvor fire er danskere, og resten grønlændere, så holdes der medarbejdermø- der på dansk, fordi danskerne ikke taler grønlandsk! Hvis det i fremtiden kører på den måde hele tiden, så når vi jo ingen steder, dels fordi interessen for det dan- ske sprog fra grønlændernes side er blevet mindre. Vi har jo hele tiden vidst, at vi ikke kan samarbejde med hinan- den, så længe vi ikke bruger vores sprog. Derfor har vi al- tid været adskilt fra hinan- den. Så til Uffe og andre, der mener, at man må finde en rimelig balance mellem spro- gene, vil jeg foreslå, at man prioriterer det grønlandske sprog højere end det danske. Kun derved kan man få grøn- lænderne til at interessere sig for andre sprog - for eksem- pel dansk, engelsk, tysk, fransk og hvad der ellers fin- des. Men helt ærligt... - Forstå os grønlændere, vi har brug for vores sprog, hvis vi skal i kontakt med andre nationer, for vi skal jo ligesom andre snakke om tingene, før vi ud- folder os. Men det gør vi ik- ke i dag, måske fordi vi har haft den holdning, at det er danskerne, der skal sørge for at tingene sker. Det er jo de- res sprog, man skal klare det på. Jeg skriver dette blandt an- det fordi mange af os grøn- lændere er gået i stå på grund af sproget, og i håb om at sætte en debat blandt danske- re i Grønland. Nuummi Inuusuttut Inaat l.assistentimik pissarsiorpoq. Inuusuttut Inaat ulloq unnuarlu paaqqinnitarfiuvoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuis- unit Isumaginninnermut Sulisoqamermullu Pisortaqarfimmit, ingerlanneqartoq. Paaqqinnittarfik inuusuttunut 8-nut 14-niit 18-nut (20) ukiulinnut inissaqartitsivoq. Paaqqinnittarfik nuna tamakkerlugu atorpoq, tassa inuusuttunik kommuneqarfinnit tamalaaneersunik inissaqartitsivoq. Atorfiit aalajangersimasut arfineq pingasuupput perorsaasutut atorfiullutik. Taakkua saniatigut marlunnik ikiortitut aamma sulisoqarpoq. Kommuneqarfiup paaqqinnittarfimmut inissiisup suleqatigineratigut paaqqinnittarfiup neqeroorutai tassaapput iliuusissat aalajangersimasut pilersaarusiukkat, tassa inuusut- tut atuarfimmiinerisa/sulinerisa aamma sunngiffeqamerisa nalaani inersimasunik atta- veqartilluamerisigut perorsaanermik passussinermut, pilersaarusiorluakkamik suliass- aqartitsinermik ilalimmik, peqataasinnaanerannut kajungilersissallugit tapersersus- sallugillu. Atorfinitsitsinermi sulinermut inuttullu piginnaanerit makkua pingaartinneqas- sapput: - Perorsaasutut ilinniarsimanissaq, pitsaassaqaarlu årskursusertoqarsimappat. - Inuusuttunik ajomartorsiutilinnik suliaqamissamik immikkut soqutigisaqarnissaq. - Aalajangersinnaasuseqameq, pisunilu ajomartorsiomartuni eqqissisimasuunissaq. - Suliassanut assigiinngitsunut pikkorissuunissaq, ajornanngippat imaatigut angalaner- mut assassomermullu soqutigisaqarnissaq. - Suleqatigiilluamissamut piginnaaneqamissaq. - Pisariaqarfiatigut suliap tungaagut siumukarnissamut soqutigisaqarnissaq. Suliffiit nikerartuupput tamatuma saniatigut suliartoqquneqaratarsinnaanermut piareer- simanerit ilaallutik piffissap suliffissaatitaasup pilersaarusioreernikup iluani. Suli- artoqquneqaratarsinnaanermut piareersimanerit, sulinermut naatsorsuusaanngitsut immikkut akissarsiaqaataassapput, taamatuttaaq akissarsiaqartitsisoqartassalluni illup avataagut sulinermi peqataanikkut. Inuusuttut ilagalugit sivikinnerusumi sivisunerusu- milluunniit siunertalimmik angalasamissaq naatsorsuutigineqarssaaq. 1.assistentitut atorfik lønramme 13/14-miippoq, taassuma saniatigut ukiumoortumik 4848,00 kr-nik tapisiartaqarluni. Atorfinitsitsisoqassaaq Naalakkersuisut PIP imaluunniit SIK-p isumaqatigiissutai atu- uttut naappertorlugit. Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput: Nuummi Inuusuttut Inaat, postbox 999, 3900 Nuuk, telefon 2 16 09, forstander Frede- rik Olsen. Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut uppernarsaammik siomatigullu suliffigisimasat paasissutissartaannik allanillu ilalik paaqqinnitarfimmeereersimassaaq kingusinnerpa- amik april 10-at 1995 nallertinnagu Nuummi Inuussuttut Inaat Postbox 999 • 3900 Nuuk telefon 22 16 09 • Telefax 2 26 04

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.