Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 28.03.1995, Síða 8

Atuagagdliutit - 28.03.1995, Síða 8
8 Nr. 25 • 1995 GRØNLANDSPOSTEN allagit Radio Nuummiuniittumut. Ajornartorsiutit, imminortameq, imigas- sartortarneq allarpassuillumi pillugit alla gaqarusukkuit unnga allassaatit: RADIO NUUMMIUNUT Box 666 3900 Nuuk Allakkap puua »Inuusuttut inuunermut isumaat«-nik nalunaaqutsigaassaaq i Radio Nuummiunut, har du et eller andet, du vil skrive om f.eks: problemer, selvmord, druk og alt andet. Så skriv til: RADIO NUUMMIUNUT Postbox 666 3900 Nuuk Mærk kuverten: »Unges syn på livet Skriv til Paamiuts anden stemme Efter 16 år uden repræsentation i landspolitiken har Paamiut fået Lars Karl Jensen, Siumut, som en af to repræsentanter i landstinget fik NUUK (LS) - For første gang i hjemmestyrets histo- rie har Paamiut fået en re- præsentant i landstinget. Sid- ste gang Paamiut var poltisk repræsenteret var under landsrådet. Under landstingsvalget i Sydkredsen stillede 28 kan- didater op. Heraf var der 11 fra Siumut. Lars Karl Jensen fik næstflest stemmer. - Paamiut har i lang tid ønsket at få en repræsentant i landstinget, og nu er det er endelig sket, siger Lars Karl Jensen, der ved valget 340 personlige stemmer. Lars Karl Jensen havde flere mærkesager, da han stillede op til landstingsval- get. En af hans mærkesager var, at produktionen af sten- biderrogn bør være mere systematiseret i Grønland. Stenbidere og muslinger - Produktionen af stenbider- rogn skal systematiseres i Grønland. I dag bliver rogne- ne saltet og sendt til Dan- mark. Hvis disse bliver fær- digproduceret i Grønland, får vi flere arbejdspladser og mere indtjening til Grønland, siger Lars Karl Jensen, der er forstander på Fiskerifagsko- len i Paamiut. - Man skal også undersøge om produktionen af blåmus- linger kan systematiseres. De kan nemlig saltes ligesom stenbiderrogn. - Man fisker efter blåmus- linger så godt som hele året, hvorimod fangst af stenbide- re er sæsonbestemt, og man kan veksle mellem produkti- onerne. Man kan under blå- muslingefiskeriet salte sten- biderrogn, og færdigprodu- cere dem bagefter. - Derfor må man under- søge, om produktionen af disse kan systematiseres, understreger Lars Karl Jen- sen. Spæk og fiskefartøjer Lars Karl Jensen mener, at sælspæk kan udnyttes bedre end det gøres i dag. - Jeg ved, at man for flere år siden begyndte at under- søge, om man kunne udnytte sælspæk til medicinbrug. Undersøgelsens resultat ven- ter jeg på med spænding. Men sælspæk kan også ud- nyttes bedre i Grønland, si- ger Lars Karl Jensen. - For eksempel fanges der 2.000 sæler i en af bygderne i Sydgrønland. Spækket bli- ver smidt væk, fordi der ingen indhandlingsmulighed er. 1 stedet for bare at smide det ud, kan man udmærket lave brændstof af det. For når man indhandler sælskind, må man også kunne lave pro- dukter af sælspæk, siger Lars Karl Jensen, der i 1980 flyt- tede til Paamiut. For 2-3 år siden besluttede landsstyret, at gamle fiske- fartøjer skal erstattes med nye. - Landsstyret besluttede, at gamle rejekuttere i Disko- bugten skal erstattes med nye. Man må tænke sig godt om, før man tager sådan et skridt. Under islægget om Lars Karl Jensen: Paamiormiut ukiorpassuarni inatsisartuni ilaasortaatitaqalernissartik kissaatigisarsimavaat, kiisamilu ukiut taama amerlatigisut qaangiutillartut sinniisoqalerput. Lars Karl Jensen: Paamiut har i lang ønsket at få en repræsentant i landstinget, og nu er det endelig sket. vinteren kan disse kuttere ikke fiske efter rejer, og de er for små til, at de kan fiske udenskærs. - Udskiftningen af gamle kuttere må ske efter grundig eftertanke. - Hvis disse skal erstattes af større fartøjer, må man først undersøge rejefelter og indhandlingsmulighederne i åbenvandsbyeme. Paamiut sinniisaata aappaa Ukiut 16-t qaangiutillartut Paamiormiut naalakkersuinikkut nuna tamakkerlugu oqartussat akornanni sinniisoqalerput. Sinniisuunngortut Kc aapparaat Lars Karl Jensen, Siumut NUUK(LS) - Paamiormiut Landsrådeqarallarmalli ki- ngullermik sinniisoqarsimal- TUNINIAGAQ - TIL SALG 27’ Møn Flshermann Motor/sejler-båd. 2 master - med sejl. Motor: Perkins M50 - 50 HK (36,8 kW) diesel. Inst. år 1993, kørt i alt 150 timer. Drivskrue str. 17’x14’ (størrelsen af skruen er computerberegnet). Følgende instrumenter er installeret: ........Installationsår »Navico« ekkolod - til 120 meter... .1993 »Navico« VHF-radio................1993 16 sm. »Furuno« radar.............1993 Gasfyret centralvarmeanlæg........1985 Gasfyret komfur...................1983 Hydraulisk styreanlæg ............1982 FM/cassetteafspiller Toilet i dæk Andet tilbehør: 2 ankre, 4 redningsveste, vandtank af gummi, gummibåd 3 meter med årer. Umiatsiap ilua nammineq sanaajuvoq inaarsalaagassartaqarluni. Båden er købt som halvfabrikata, dermed mindre håndværksarbejder. Atortut taaneqartut tamaasa ilanngullugit akia: / Pris, incl. ovennævnte dele: .275.000,- Umiatsiaq maannakkut Nuummi Iggiaani umiatsianut inissiisarfimmiippoq. Båden er på land i Nuuk - i Iggiaa. Tuniniaasoq/salg: Tittus Hegelund, Boks 74, 3940 Paamiut. Tlf.: 1 75 28. Soqutiginnittut Nuummi najugallit saaffigisinnaavaat: Sten Egede Hegelund, tlf.: 2 24 21, ualikkut sisamat kingorna. Til den/dem - der er interesseret i båden, og ville besigtige den, kan kontakte: Sten Egede Hegelund, tlf.: 2 24 21, efter kl. 16.00. lutik aatsaavissuaq Nammi- nersomerulerattali inatsisar- tuni sinniisoqalerput. Kujataata qinersiviani qi- neqqusaartoqarmat 28-t qi- neqqusaarput. Taakkunanit 11-t Siumukkormiuullutik. Lars Karl Jensenilu Siumuk- kunni taaguunneqarnerpaa- sunit tullersortaalluni. - Ukiorpassuarni Paami- ormiut inatsisartuni ilaasor- taqalernissartik piumasari- sarsimaavaat, kiisamilu ukiut taama amerlatigisut aatsaat qaangiutillartut sinniisoqa- lerlutik, Lars Karl Jensen qinersisoqarmat 340- nik taa- neqarsimasoq nassuiaavoq. Lars Karl Jensen arlalinnik pingaartitaqarluni qineqqu- saarsimavoq. Pingaarnerpaa- tissimasaatalu ilagaat nipisat suaasa suli annerusumik nu- natsinni tunisassiarineqarta- lernissaat. Nipisat uillullu - Nipisat suaasa aaqqissuus- saanerusumik nunatsinni tu- nisassiarineqartariaqalerput. Maanakkut taakku nunatsin- ni tarajortiinnariarlugit Dan- markiliaanneqartarput. Nu- natsinni ineriivillugit tunis- assarianeqartalertuuppata a- vammut tunisaqamitsinni a- ningaasarpassuarnik suliffip- passuarnillu iluanaarutaasa- lissagaluarput, Lars Karl Jen- sen Paamiuni umiartorner- mut aalisamermullu ilinniar- . fimmi pisortaq nassuiaavoq. - Uillut aamma aaqqis- suussaanerusumik tunisassa- rineqartalernissaannut misis- suisoqartariaqarpoq, taakku- mi nipisat suaattulli tarajor- terneqarsinnaasarmata. - Uillut takkussimaartua- annangajapput nipisallu sua- at ukiup kaajallanerata ilaani aalisarneqarsinnaasarlutik, taakku paarkaallugit tunis- sarsiarineqarsinnaapput. Ui- lunniamerup nalaani nipisat suaat tarajorterneqarsinnaap- put kingomalu ineriivillugit tunisassiarineqarsinnaallutik. - Taamaattumik taakku aaqqissuussaanerusumik tu- nisassiarineqalertarnissaat misissorneqartariaqarput, Lars Karl Jensen erseqqis- saavoq. Orsoq aalisariutillu Lars Karl Jensen isumaqar- poq puisip orsua atorluame- qartariaqartoq. - Nalunngilara siomaassu- arli puisip orsuata nakorsaa- tissianeqarnissaanut misis- suisoqartoq. Misissuinerup inerneqarnissaa pissanganar- poq. Orsorli aamma nunatta iluani atorluameqarnerusari- aqarpoq, Lars Karl Jensen oqarpoq. - Soorlu nunatta kujataa- taata nunaqarfiisa ilaanni pu- isit 2000-t pisarineqartarput. Orsoq tunitsivissaqanngim- mat igiinnartariaqartarpaat. Igiinnaqinagu aamma ikum- matissiarineqarsinnaakutsoo- raluarpoq. Puisip amia kisiat piinnarnagu aamma orsua aaqqissuussaanerusumik tu- nisassiarineqartariaqalerpoq, Jens Karl Jensen Qeqertarsu- armit 1980-mi Paamiormiun- ngortoq nassuiaavoq. Ukiut marluk pingasut qaangiupput naalakkersuisut siunniussa- qarmata aalisariutit nutaan- ngilisimasut nutaanik taar- sersomeqamissaat. - Qeqertarsuup tunuani raajarniutit pisoqalisimasut nutaanik taarsersussallugit naalakkersuisut siunniussa- qarput. Taakku eqqarsarluaq- qaarluni taarsersornissaat pi- sariaqarpoq. Ukiuunerani qe- qertarsuup tunuamiut sikuu- nera pissutigalugu raajamiar- neq ajorput raajarniutaallu angisoorsuunnginnamik ava- taasiutaaneq ajorlutik. - Pisoqalisimasut angine- rusunik taarsersorneqarnissa- at eqqarsarluaqqaarluni pisa- riaqarpoq. - Anginerusunik taarserne- qassappata kujataani aalisar- fissaat, soorlu raajaqassuseq tunitsivissaallu isumannaaq- qaartariaqarput, Lars Karl Jensen naggasiivoq.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.