Atuagagdliutit - 28.03.1995, Síða 8

8
Nr. 25 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
allagit Radio Nuummiuniittumut.
Ajornartorsiutit, imminortameq, imigas-
sartortarneq allarpassuillumi pillugit alla
gaqarusukkuit unnga allassaatit:
RADIO NUUMMIUNUT
Box 666
3900 Nuuk
Allakkap puua »Inuusuttut inuunermut
isumaat«-nik nalunaaqutsigaassaaq
i Radio Nuummiunut, har du et eller
andet, du vil skrive om f.eks: problemer,
selvmord, druk og alt andet.
Så skriv til:
RADIO NUUMMIUNUT
Postbox 666
3900 Nuuk
Mærk kuverten: »Unges syn på livet
Skriv til
Paamiuts anden stemme
Efter 16 år uden repræsentation i landspolitiken har Paamiut fået Lars Karl
Jensen, Siumut, som en af to repræsentanter i landstinget
fik
NUUK (LS) - For første
gang i hjemmestyrets histo-
rie har Paamiut fået en re-
præsentant i landstinget. Sid-
ste gang Paamiut var poltisk
repræsenteret var under
landsrådet.
Under landstingsvalget i
Sydkredsen stillede 28 kan-
didater op. Heraf var der 11
fra Siumut. Lars Karl Jensen
fik næstflest stemmer.
- Paamiut har i lang tid
ønsket at få en repræsentant i
landstinget, og nu er det er
endelig sket, siger Lars Karl
Jensen, der ved valget
340 personlige stemmer.
Lars Karl Jensen havde
flere mærkesager, da han
stillede op til landstingsval-
get. En af hans mærkesager
var, at produktionen af sten-
biderrogn bør være mere
systematiseret i Grønland.
Stenbidere og muslinger
- Produktionen af stenbider-
rogn skal systematiseres i
Grønland. I dag bliver rogne-
ne saltet og sendt til Dan-
mark. Hvis disse bliver fær-
digproduceret i Grønland, får
vi flere arbejdspladser og
mere indtjening til Grønland,
siger Lars Karl Jensen, der er
forstander på Fiskerifagsko-
len i Paamiut.
- Man skal også undersøge
om produktionen af blåmus-
linger kan systematiseres. De
kan nemlig saltes ligesom
stenbiderrogn.
- Man fisker efter blåmus-
linger så godt som hele året,
hvorimod fangst af stenbide-
re er sæsonbestemt, og man
kan veksle mellem produkti-
onerne. Man kan under blå-
muslingefiskeriet salte sten-
biderrogn, og færdigprodu-
cere dem bagefter.
- Derfor må man under-
søge, om produktionen af
disse kan systematiseres,
understreger Lars Karl Jen-
sen.
Spæk og fiskefartøjer
Lars Karl Jensen mener, at
sælspæk kan udnyttes bedre
end det gøres i dag.
- Jeg ved, at man for flere
år siden begyndte at under-
søge, om man kunne udnytte
sælspæk til medicinbrug.
Undersøgelsens resultat ven-
ter jeg på med spænding.
Men sælspæk kan også ud-
nyttes bedre i Grønland, si-
ger Lars Karl Jensen.
- For eksempel fanges der
2.000 sæler i en af bygderne
i Sydgrønland. Spækket bli-
ver smidt væk, fordi der
ingen indhandlingsmulighed
er. 1 stedet for bare at smide
det ud, kan man udmærket
lave brændstof af det. For når
man indhandler sælskind, må
man også kunne lave pro-
dukter af sælspæk, siger Lars
Karl Jensen, der i 1980 flyt-
tede til Paamiut.
For 2-3 år siden besluttede
landsstyret, at gamle fiske-
fartøjer skal erstattes med
nye.
- Landsstyret besluttede, at
gamle rejekuttere i Disko-
bugten skal erstattes med
nye. Man må tænke sig godt
om, før man tager sådan et
skridt. Under islægget om
Lars Karl Jensen: Paamiormiut ukiorpassuarni inatsisartuni
ilaasortaatitaqalernissartik kissaatigisarsimavaat, kiisamilu
ukiut taama amerlatigisut qaangiutillartut sinniisoqalerput.
Lars Karl Jensen: Paamiut har i lang ønsket at få en
repræsentant i landstinget, og nu er det endelig sket.
vinteren kan disse kuttere
ikke fiske efter rejer, og de er
for små til, at de kan fiske
udenskærs.
- Udskiftningen af gamle
kuttere må ske efter grundig
eftertanke.
- Hvis disse skal erstattes
af større fartøjer, må man
først undersøge rejefelter og
indhandlingsmulighederne i
åbenvandsbyeme.
Paamiut sinniisaata aappaa
Ukiut 16-t qaangiutillartut Paamiormiut naalakkersuinikkut nuna
tamakkerlugu oqartussat akornanni sinniisoqalerput. Sinniisuunngortut
Kc
aapparaat Lars Karl Jensen, Siumut
NUUK(LS) - Paamiormiut
Landsrådeqarallarmalli ki-
ngullermik sinniisoqarsimal-
TUNINIAGAQ - TIL SALG
27’ Møn Flshermann Motor/sejler-båd. 2 master - med sejl.
Motor: Perkins M50 - 50 HK (36,8 kW) diesel. Inst. år 1993, kørt i alt 150
timer. Drivskrue str. 17’x14’ (størrelsen af skruen er computerberegnet).
Følgende instrumenter
er installeret: ........Installationsår
»Navico« ekkolod - til 120 meter... .1993
»Navico« VHF-radio................1993
16 sm. »Furuno« radar.............1993
Gasfyret centralvarmeanlæg........1985
Gasfyret komfur...................1983
Hydraulisk styreanlæg ............1982
FM/cassetteafspiller
Toilet i dæk
Andet tilbehør:
2 ankre, 4 redningsveste, vandtank af
gummi, gummibåd 3 meter med årer.
Umiatsiap ilua nammineq sanaajuvoq
inaarsalaagassartaqarluni.
Båden er købt som halvfabrikata, dermed
mindre håndværksarbejder.
Atortut taaneqartut tamaasa ilanngullugit
akia: / Pris, incl. ovennævnte dele:
.275.000,-
Umiatsiaq maannakkut Nuummi Iggiaani
umiatsianut inissiisarfimmiippoq.
Båden er på land i Nuuk - i Iggiaa.
Tuniniaasoq/salg:
Tittus Hegelund, Boks 74,
3940 Paamiut. Tlf.: 1 75 28.
Soqutiginnittut Nuummi najugallit
saaffigisinnaavaat:
Sten Egede Hegelund, tlf.: 2 24 21,
ualikkut sisamat kingorna.
Til den/dem - der er interesseret i båden,
og ville besigtige den, kan kontakte:
Sten Egede Hegelund, tlf.: 2 24 21,
efter kl. 16.00.
lutik aatsaavissuaq Nammi-
nersomerulerattali inatsisar-
tuni sinniisoqalerput.
Kujataata qinersiviani qi-
neqqusaartoqarmat 28-t qi-
neqqusaarput. Taakkunanit
11-t Siumukkormiuullutik.
Lars Karl Jensenilu Siumuk-
kunni taaguunneqarnerpaa-
sunit tullersortaalluni.
- Ukiorpassuarni Paami-
ormiut inatsisartuni ilaasor-
taqalernissartik piumasari-
sarsimaavaat, kiisamilu ukiut
taama amerlatigisut aatsaat
qaangiutillartut sinniisoqa-
lerlutik, Lars Karl Jensen
qinersisoqarmat 340- nik taa-
neqarsimasoq nassuiaavoq.
Lars Karl Jensen arlalinnik
pingaartitaqarluni qineqqu-
saarsimavoq. Pingaarnerpaa-
tissimasaatalu ilagaat nipisat
suaasa suli annerusumik nu-
natsinni tunisassiarineqarta-
lernissaat.
Nipisat uillullu
- Nipisat suaasa aaqqissuus-
saanerusumik nunatsinni tu-
nisassiarineqartariaqalerput.
Maanakkut taakku nunatsin-
ni tarajortiinnariarlugit Dan-
markiliaanneqartarput. Nu-
natsinni ineriivillugit tunis-
assarianeqartalertuuppata a-
vammut tunisaqamitsinni a-
ningaasarpassuarnik suliffip-
passuarnillu iluanaarutaasa-
lissagaluarput, Lars Karl Jen-
sen Paamiuni umiartorner-
mut aalisamermullu ilinniar-
. fimmi pisortaq nassuiaavoq.
- Uillut aamma aaqqis-
suussaanerusumik tunisassa-
rineqartalernissaannut misis-
suisoqartariaqarpoq, taakku-
mi nipisat suaattulli tarajor-
terneqarsinnaasarmata.
- Uillut takkussimaartua-
annangajapput nipisallu sua-
at ukiup kaajallanerata ilaani
aalisarneqarsinnaasarlutik,
taakku paarkaallugit tunis-
sarsiarineqarsinnaapput. Ui-
lunniamerup nalaani nipisat
suaat tarajorterneqarsinnaap-
put kingomalu ineriivillugit
tunisassiarineqarsinnaallutik.
- Taamaattumik taakku
aaqqissuussaanerusumik tu-
nisassiarineqalertarnissaat
misissorneqartariaqarput,
Lars Karl Jensen erseqqis-
saavoq.
Orsoq aalisariutillu
Lars Karl Jensen isumaqar-
poq puisip orsua atorluame-
qartariaqartoq.
- Nalunngilara siomaassu-
arli puisip orsuata nakorsaa-
tissianeqarnissaanut misis-
suisoqartoq. Misissuinerup
inerneqarnissaa pissanganar-
poq. Orsorli aamma nunatta
iluani atorluameqarnerusari-
aqarpoq, Lars Karl Jensen
oqarpoq.
- Soorlu nunatta kujataa-
taata nunaqarfiisa ilaanni pu-
isit 2000-t pisarineqartarput.
Orsoq tunitsivissaqanngim-
mat igiinnartariaqartarpaat.
Igiinnaqinagu aamma ikum-
matissiarineqarsinnaakutsoo-
raluarpoq. Puisip amia kisiat
piinnarnagu aamma orsua
aaqqissuussaanerusumik tu-
nisassiarineqartariaqalerpoq,
Jens Karl Jensen Qeqertarsu-
armit 1980-mi Paamiormiun-
ngortoq nassuiaavoq. Ukiut
marluk pingasut qaangiupput
naalakkersuisut siunniussa-
qarmata aalisariutit nutaan-
ngilisimasut nutaanik taar-
sersomeqamissaat.
- Qeqertarsuup tunuani
raajarniutit pisoqalisimasut
nutaanik taarsersussallugit
naalakkersuisut siunniussa-
qarput. Taakku eqqarsarluaq-
qaarluni taarsersornissaat pi-
sariaqarpoq. Ukiuunerani qe-
qertarsuup tunuamiut sikuu-
nera pissutigalugu raajamiar-
neq ajorput raajarniutaallu
angisoorsuunnginnamik ava-
taasiutaaneq ajorlutik.
- Pisoqalisimasut angine-
rusunik taarsersorneqarnissa-
at eqqarsarluaqqaarluni pisa-
riaqarpoq.
- Anginerusunik taarserne-
qassappata kujataani aalisar-
fissaat, soorlu raajaqassuseq
tunitsivissaallu isumannaaq-
qaartariaqarput, Lars Karl
Jensen naggasiivoq.