Atuagagdliutit - 11.04.1995, Síða 14

14
Nr. 29 • 1995
ajpajZ'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Hvorfor måtte vi vente på
resultatet af bispevalget
Af Claus Kristiansen, Bispekontoret
Med udgangen af april må-
ned i år går den nuværende
biskop, Kristian Mørch, på
pension. Den 21. marts af-
holdtes bispevalg i landets
mange menighedsrepræsen-
tationer for at finde frem til,
hvem der skal efterfølge Kri-
stian Mørch på posten fra 1.
maj. Resultatet af valget kun-
ne først gøres op, da kuver-
terne med stemmesedler fra
alle menighedsrepræsentati-
oner var modtaget i valgnæv-
net i Nuuk. Det skete den 5.
april. Offentligt er udtrykt
både forundring over og kri-
tik af, at der skulle gå så lang
tid, inden resultatet forelå:
hvorfor kunne man ikke blot
tælle stemmerne op lokalt, så
snart valget var overstået, så
vi straks kunne få at vide,
hvem der bliver den ny
biskop - altså noget i retning
af den fremgangsmåde, vi
kender fra Landstingsvalg?
Spørgsmålet kan naturlig-
vis besvares ganske kort: det
kunne man ikke, for det ville
ikke være i overensstemmel-
se med den gældende be-
kendtgørelse om bispevalg.
Men det svar er ikke interes-
sant. Hvad jeg vil frem til er,
at efter min opfattelse gør
væsentlige og afgørende for-
skelle mellem et politisk valg
til Landstinget og et valg til
bispeembedet sig gældende,
- forskelle, der bevirker, at
man ikke uden videre kan
anvende fremgangsmåden
med en kommunal eller an-
den form for decentral optæl-
ling af stemmerne ved et
bispevalg. Sagen er mere
kompliceret, end det måske
umiddelbart ser ud til. Speci-
elt 2 forhold er til hinder for,
at optælling af stemmer bør
finde sted på det lokale plan.
Det ene forhold er sikring
af afstemningens hemmelig-
holdelse. Stemmeberettigede
til valget er alle medlemmer
af menighedsrepræsentatio-
nerne samt nogle få præster,
som ikke er tilknyttet en
menighedsrepræsentation. I
tørre lal drejer det sig om 73
menighedsrepræsentationer
og i alt 380 stemmeberettige-
de personer. Antallet af med-
lemmer i menighedsrepræ-
sentationerne i de mindre
bygder er kun 4; på steder,
som for tiden er uden kate-
ket, er antallet endog kun 3.
Der kan være grund til at
fortsætte med de tørre tal lidt
endnu; det er nemlig her, vi
skal finde forklaringen på, at
en decentral optælling af
stemmerne er problematisk.
Hele landet (stiftet) er opdelt
i 17 præstegæld, som stort
set svarer til den kommunale
inddeling, og de 73 menig-
hedsrepræsentationer er for-
delt på disse præstegæld.
Men antallet af menighedsre-
præsentationer varierer me-
get fra præstegæld til præste-
gæld; f.eks. er der 4 præste-
gæld med kun 2 menigheds-
repræsentationer hver, og i
den anden ende af skalaen
finder vi 1 præstegæld med
10 repræsentationer.
Det siger næsten sig selv,
at resultatet af bispevalget
ikke vil kunne opgøres på
stedet - dvs de steder, hvor
de enkelte menighedsrepræs-
entationer findes - straks ef-
ter valghandlingens afslut-
ning. Afstemningen er hem-
melig, og de stemmeberetti-
gede skal ikke stå til regn-
skab for, hvilken kandidat de
har stemt på. Men med kun 3
eller 4 stemmeberettigede
personer i adskillige menig-
hedsrepræsentationer er det
ikke bare muligt, men over-
vejende sandsynligt, at alle
stemmeberettigede nogle ste-
der vil afgive stemme på
samme kandidat. I sådanne
tilfælde er det afsløret, hvil-
ken kandidat hvert enkelt
medlem af menighedsrepræ-
sentationen har stemt på, og
dermed kan kravet om hem-
melig afstemning vel ikke
siges at være overholdt, selv
om selve afstemningshand-
lingen som sådan var hem-
melig.
Problemet er måske knap
så iøjnefaldende, hvis man
forestiller sig en optælling
præstegældsvis, altså på
kommunalt plan, men for
mig at se er den principielle
problemstilling den samme
som skildret ovenfor, og det
er den, fordi der er tale om
meget små populationer. I
det mindste præstegæld
(kommune), målt efter antal
stemmeberettigede, var der
ved dette bispevalg kun 9
personer med stemmeret, og
i 3 andre præstegæld er talle-
ne henholdsvis 11, 12 og 13.
Heller ikke i disse tilfælde
kan man udelukke, at alle
stemmeberettigede vil stem-
me på samme kandidat, selv
om sandsynligheden natur-
ligvis mindskes, jo flere
stemmeberettigede der er i
præstegældet.
Det er min opfattelse, at
man ikke kan offentliggøre
delresultater for områder
med så få stemmeberettige-
de, som der her er tale om,
hvis man vel at mærke øns-
ker at bibeholde en maksimal
grad af hemmeligholdelse
ved afstemningen. Og den
kan jeg ikke forestille mig, at
nogen vil stille spørgsmåls-
tegn ved. Det er vist en
grundpille i vor opfattelse af
demokrati, at stemmeberetti-
gede personer ved den slags
valg kan afgive stemme i sik-
ker forvisning om, at det ikke
oplyses, hvem vedkommen-
de har stemt på. I betragtning
af det uanselige antal stem-
meberettigede mener jeg, at
en samlet valgopgørelse for
stiftet som helhed er den
metode, der bedst tilgodeser
kravet om hemmeligholdel-
se. I øvrigt a propos den ny-
oprettede ombudsmandsin-
stitution: gad vide, hvad
Landstingets ombudsmand
egentlig ville svare, hvis man
forestiller sig, at et bispevalg
skulle opgøres præstegælds-
vis, og et medlem af en me-
nighedsrepræsentation ind-
bragte spørgsmålet om af-
stemningens hemmelighol-
delse for ombudsmanden?
Det andet forhold, som ta-
ler imod en opgørelse af val-
get lokalt, går mere på inter-
ne, kirkelige forhold. Når et
bispevalg er udskrevet, kan
personer med de rette kvali-
fikationer gøre deres entre på
arenaen som kandidater.
Kandidaterne fører valg-
kamp; hver især har de
måske et program, som de
går til valg på. Selv om kan-
didaternes teologiske funda-
ment er nogenlunde ens, kan
de meget vel have forskellige
synspunkter om teologiske,
kirkelige eller menighedsre-
laterede emner. Det er et
naturligt led i valgkampen, at
hver kandidat tilstræber at
profilere sig og overbevise
vælgerne om, at netop han/-
hun vil være den bedst egne-
de til at varetage de bispelige
opgaver. Kandidaternes
slagsmål hører med til spil-
lets regler.
Men når vælgerne ved af-
stemning har udpeget den ny
biskop, hører valgkampen
op. Efter valget gælder det
om at rette blikket fremad og
i fællesskab tage fat på de
opgaver, der ligger og ven-
ter. I den situation har vi ikke
brug for et stift, der er delt op
i 17 præstegæld med en nø-
jagtig angivelse af stemmer-
nes fordeling på sejrherren
og taberen i hvert præste-
gæld; i ét præstegæld har den
nyvalgte biskop måske fået
næsten alle stemmer, og i et
andet er næsten alle stemmer
måske gået til den tabende
kandidat. Den slags oplys-
ninger er ikke bare uden
betydning (biskoppen er jo
også biskop for dem, der
ikke har stemt på ham/hen-
de), - de kan være direkte
skadelige, fordi de kan være
med til at skabe splid og
splittelse i kirken fremover.
Der er i hvert fald en risiko
for, at de præstegældsvise
delresultater bliver hængen-
de i luften i mange år frem i
tiden og virker hæmmende
for en positiv udfoldelse af
de kirkelige aktiviter. Det er
vigtigt, at den ny biskop til-
bydes de bedst tænkelige vil-
kår for det fremtidige virke,
og jeg mener, at en samlet
valgopgørelse for hele stiftet
bidrager hertil.
Der kan tillige være grund
til at fremhæve det forhold,
at den afgående biskop fun-
gerer i embedet i fuldt om-
fang indtil den dag, han frat-
ræder. Valg af ny biskop
fandt sted den 21. marts, men
først når Kristian Mørch fra-
træder ved udgangen af april
måned, begynder den ny
biskop at fungere i embedet.
Ved valg til Landstinget for-
holder det sig anderledes.
Her haster det med at få et
nyt landsstyre på plads efter
valgdagen, fordi det afgåen-
de landsstyre kun fungerer
som et forretningsministeri-
um, indtil Landstinget god-
kender et nyt landsstyre.
Det er forståeligt, at folk er
interesseret i at få resultatet
af bispevalget at vide, så
snart valgdagen er overstået.
Men man bør ikke gå på
kompromis med afstemnin-
gens hemmeligholdelse eller
med bestræbelserne på at
skabe det bedst tænkelige
udgangspunkt for den ny
biskops fremtidige virke til
gavn for hele menigheden i
stiftet. Jeg vil mene, at det
kan man let komme til at
gøre, hvis der ikke foretages
en samlet opgørelse af valget
for Grønlands stift som hel-
hed. Derfor er en hurtig
stemmeoptælling i hvert
præstegæld/kommune umid-
delbart efter bispevalget ikke
ønskværdig.
Imertaat »Imertuninnugaq«
tuniniarneqarpoq
Angallat 23 fodsiuvoq, Sisimiut amutsiviani 1986-
imi sanaajuvcoq, - qisumik sanaajuvoq. Qaleqan-
ngilaq, motoria qalisaalluni. Angallatip qeqqanii-
poq imermut tanki 4 m3. Motoria Sabb-diesel 30
HK geari paarlangasut/ aalajangersimasunilu sar-
peqarluni.
Angallat paarilluagaavoq piareeqqallunilu, 1994-
imiukiakkut atorunnarnikuugami. Imertaat qaffa-
sinnerpaamik akueerineqarsinnaasumik neeroort-
umut tuniniarneqarpoq. Neqeroorutit tiguneqartut
tamaasa kommuunip atorunnaarsissinnaavai.
Angallap kommuunip sulliani Sisimiuniittumi taku-
niarneqarsinnaavoq. Telefon 1 40 77/244.
Neqeroorut kommunimut tunniunneqareersimas-
sapput kingusinnerpaamik april-ip 28-ani 1995
nal. 12.00. Tafikkut 1 53 23-kkut neqeroorutit pif-
fisaritinneqartup iluani akuersaarneqassaput.
Vandbåden »Imertuninnguaq«
udbydes til salg
Båden som er på 23 fod, er bygget på værftet i
Sisimiut i 1986,- lærk på eg, med askesvøb. Kon-
traktionen er åben, med overdækket motorrum.
Midtskibs ligger 4 m3 rustfri vandtanke. Motorin-
stallationen er en 30 HK Saab-diesel med revers-
gear/fast propeller.
Båden er velholdt og stor set sejlklar, da den er
taget ud af drift i efteråret 1994.
Vandbåden kan sælges for højeste acceptable
bud. Kommunen forbeholder sig ret til at kassere
samtlige indkomne tilbud.
Båden kan beses på komunens entrepenørplads
i Sisimiut, telefon 1 40 77/244.
Tilbudene skal være kommunen i hænde senest
den 28. april 1995 kl. 12.00. Tilbud pr. fax 1 53 23
accepteres indenfor tidsfristen.
Sisimiut Kommune
Teknisk- og Miljøforvaltningen
Postbox 1014, 3911 Sisimiut
QIMAASOQ 95
QIMAASOQ 95 TAPERSERSORUK.
Grønlandsbank konto: 555555-5
Nuna Bank konto: 120-00-34569