Atuagagdliutit - 20.04.1995, Page 5

Nr. 31 • 1995
5
tcLajpajpc/é/oL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aalisakkanik utaqqiinnarpoq
Esterit umiarsuaat tunitsiviusoq, Jakob Hurt sulisussanik
tikisitsisimagaluarluni suli ulikkaanngilaq
All. tusagassiortoq Lone
Madsen Uummannaq
Esterit umiarsuaat tunitsivi-
usoq »Jakob Hurt«, Uum-
mannap kommuniani Nuu-
gaatsiap eqqaaniitinneqartoq
qaleralinnik 1000 tonsinik
Af journalist Lone Madsen
Uummannaq
Det estiske indhandlingsskib
»Jakob Hurt«, der er placeret
ved Nuugaatsiq i Uumman-
naq Kommune har kapacitet
til at indhandle 1000 tons
hellefisk. Nu hvor to 60-70
procent af sæsonen er gået,
burde der være indhandlet
700 tons, det er der ikke. Der
er kun indhandlet knap 170
tons.
Skibet ligger mellem de to
bygder Nuugaatsiaq og 11-
lorsuit, som tilsammen har
ca. 45 fiskere, og som sidste
år indhandlede væsentligt
mere end deres respektive
fabrikker kunne rumme. Der-
for blev der bekostet en dyr
slædetransport af fisk til byg-
den Ukkusissat, hvorfra der
er bilforbindelse til Uum-
mannaq.
- Indhandlingsskibet kom
til Uummannaq for at imøde-
komme kommunen og fis-
kernes ønske om større ind-
handlingskapacitet, fortæller
regionschef Kjeld Rasmus-
sen, Uummannaq:
- Fra starten har jeg påpe-
get, at de to bygder ikke ale-
ne kunne fylde skibet, og det
har været Royal Greenlands
klare indtryk, at fiskerne i
hele kommunen ville føle sig
ansvarlige for at få skibet
fyldt op.
Også Karl Markussen,
kommunalbestyrelsesmed-
lem i Uummannaq samt for-
mand for KNAPP mener, at
der er uheldigt, at skibet til-
syneladende ikke bliver fyldt
op:
- Det ligger for langt væk
for den øvrige del af kommu-
nen. Herfra Uummannaq er
der over 100 kilometer til
skibet, og vi får det samme
for fisken uanset, hvor vi
indhandler.
Import af arbejdskraft
For at bøde på den manglen-
de indhandling, blev der i
februar lavet en aftale mel-
lem KNAPK og 18 fiskere
fra Qasigiannguit om at de
skulle flyves op til »Jakob
Hurt« for at hjælpe med at få
skibet fyldt. Fiskerne skulle
ikke have deres hunde med,
men i stedet transporteres til
og fra fiskepladserne på sne-
scooter samt få hentet fang-
sten med snescooter.
I følge Uummannaq Kom-
imaqarsinnaagaluarpoq.
Massakkulli piffissap tunitsi-
viusussap 60-70 procentiata
qaangiutereemerani 700 ton-
sinik tunisisoqareersimasus-
saagaluartoq tamanna eqquu-
tinngitsoorpoq. Taamaalla-
ammi 170 tonsit tunineqarsi-
mune er fangst og jagt fra
snescooter ikke tilladt.
- Vi har ikke noget imod,
at der kommer folk hertil fra
Qasigiannguit for at hjælpe
med at fylde skibet, fortæller
Karl Markussen, men vi
synes, at det er for dårligt, at
vi ikke er blevet spurgt eller
orienteret før fiskerne kom,
og at Royl Greenland uden
videre agtede at bryde kom-
munens vedtægter. Vi ønsker
ikke at indhandlingsskibet
skal danne præcedens for
fiskeri og fangst fra snescoo-
ter i fremtiden.
Vedtægt eller ej. Indhand-
lingsskibet HAR brugt sne-
scootere til fragt af fiskere og
fisk, og det er altså ikke det,
der er årsag til at skibet ikke
kan fyldes op, og at 12 af 18
fiskere er rejst tilbage til
Qasigiannguit. De synes, at
der var for lidt fisk (Læs også
side 7 - red.).
I dag er der altså seks
Qasigiannguit-fiskere samt
et mindre antal fiskere fra
Nuugaatsiaq og Illorsuit der
indhandler til skibet.
- Dagligt kommer der bare
én fisker fra Nuugaatsiaq,
fortæller inspektør på skibet
Mads Ove Steinnes. - Få
andre fra Nuugaatsiaq og
Illorsuit ser vi jævnligt det
vil sige én gang om ugen
eller måske hver anden uge.
Venter på fisk
Hvor forventningerne på
Jakob Hurt var, at der skulle
komme en jævn strøm af slæ-
der til og fra. skibet samt en
daglig produktion i skibets
produktionshal, er virkelig-
heden blevet en hel anden.
De to inspektører hænger
hvileløst i indhandlingssku-
ret og spejder efter slæder
med fisk, og lyser klart op,
når der endelig kommer een.
De 28 besætningsmedlem-
mer på skibet Jakob Hurt,
som fungerer som fabriksar-
bejdere, mens skibet ligger
fast i isen, hygger sig.
De løber på ski på isen,
vandrer på Karrat fjeldet,
spiller diverse spil, ser video
- og sidst men ikke mindst.
De fisker. Nej ikke hellefisk.
Det må de ikke, men polart-
orsk til fiskernes agn. Dagen
lang står og sidder de i solen
med en lille pind, hvorpå der
er bundet line og krog. Og
der lyder en jubel, når en lil-
le polartorsk bider på. Der
mapput.
Umiarsuaq Nuugaatsiap
Illorsuillu akornanniippoq,
nunaqarfinnilu marluusuni
taakkunani aalisartut 45-t
missaanniipput, siornalu taa-
maalinerani tunisassiorfii
massakkumut naleqqiullugu
skal ca. 30 stykker til at ud-
gøre et kilo, som så kan sæl-
ges for 15 kroner til fiskerne.
Et pænt løntilskud, når man
er ester, letter, aserbadjaner,
og hvor de mange besæt-
ningsmedlemmer ellers kom-
mer fra, og er vant til nogen
andre lønforhold end her i
landet.
Netop de lave lønomkost-
ninger er årsagen til at der er
økonomi i at lade et skib som
»Jakob Hurt« fryse fast i isen
- hvis det altså bliver fyldt.
Hvad de egentlig får i løn -
»russerne«, som de kaldes i
daglig tale, er der ikke rigtig
nogen, der ved, og selv sva-
rer de lidt undvigende.
Måske på grund af sprogvan-
skeligheder...
Men sidste år, da »Jakob
Hurt« lå i Tasiusaq, vidste
skibets inspektør besked: Ca.
2.000 kroner om måneden,
og for dem er det en formue,
lød det.
Den norske inspektør vil
dog gerne indrømme, at løn-
nen regnes for god blandt de
udenlandske besætnings-
medlemmer. - Det er efter-
tragtet at få hyre på skibet,
fortæller Mads Ove Steinnes.
Disse 28 mand har udkon-
kurreret mellem 3000 og
4000 ansøgere, og tilsynela-
dende giver dette godt halve
års arbejde det, der svarer til
tre års løn »derhjemme«.
- Det er også virkelig gode
folk. Der er ingen problemer
på skibet overhovedet, og i
produktionen er de særdeles
dygtige. Udbyttet er på højde
med, hvad jeg kender til fra
norske forhold.
En ny »Jakob Hurt«
»Jakob Hurt« som arbejds-
plads er blevet væsentlig
bedre end sidste år. Skibet
har været gennem en kraftig
renovering, og selvom der
stadig er langt til den stan-
dard, som en grønlandsk
bygdefabrik har, så er pro-
duktionshallen som forvand-
let i forhold til 1994. De
rustrøde vægge er malet hvi-
de, drabelige rundsave er
udskiftet med knive. Der er
nye borde, elektroniske væg-
te og så er der vist også ble-
vet ryddet op. I hvert tilfælde
fremstår produktionshallen
som både større, lysere og
mere fremkommelig end i
1994.
tunitsivigineqarnerusimap-
put. Taamaammat taamanik-
kut aalisakkanik qimussinik
akisoqisunik Ukkusissanut
assartuisoqartariaqarsima-
voq, tassanngaanniimmi bii-
linik Uummannamut assartu-
isoqarsinnaammat.
- Kommunip aalisartullu
annertunerusumik tunitsi-
veqartinneqarnissamik kis-
saataat naammassiniarlugu
Uummannami tunitsivissa-
mik umiarsualiisoqarpoq,
Uummannami nunap immik-
koortuani pisortaq Kjeld
Rasmussen oqaluttuarpoq:
- Aallaqqaammulli erseq-
qissartarsimagaluarpara nu-
naqarfiit marluinnaallutik
umiarsuaq ulikkaarsinnaann-
gikkaat, aammalu Royal
Greenland-ip paasisimalluar-
paa kommunimi aalisartut
tamarmik umiarsuup ulik-
kaarniarneqarnissaa akisus-
saaffigisariaqaraat.
Aammattaaq Karl Markus-
sen-ip, Uummannami kom-
munalbestyrelsimut ilaasor-
taasoq, tamatumalu saniati-
gut KNAPP-mi siulittaasuu-
soq isumaqarpoq umiarsuup
ulikkaarneqarnissaata ilima-
nannginnera ajuusaarnartuu-
soq:
- Kommunip sinnerani nu-
naqarfinnut allanut ungasis-
sumi inissisimavoq. Umiar-
suaq Uummannamiit 100 ki-
lometerinik ungasissusilim-
miippoq, sumiluunniillu aali-
sakkanik tunisaqaraluarutta
akigititaasoq assigiippoq.
Tikisitsineq
Tunisat ikippallaarneri iluar-
siniarniarlugit februarimi
KNAPK Qasigiannguanilu
aalisartut 18-it isumaqati-
giipput »Jakob Hurt«-imut
timmisartumik suliartortit-
sisoqassasoq, taamaaliomik-
kut umiarsuaq tunitsiviusoq
ulikkaarniarniarlugu. Aali-
sartut qimmilisartinneqann-
gillat, tamatumunngali taar-
siullugu snescooterinik aali-
sarfissaannut uterlugulu as-
sartorneqartarlutik aammalu
pisaat taamatut snescooteri-
nik aaneqartarlutik.
Uummannap Kommuniata
maleruaqqusai malillugit
snescooterinik piniariarneq
aallaaniamerlu inerteqqutaa-
voq.
- Inunnik umiarsuup ulik-
kaarniarneqarnerani Qasigi-
annguaniit tamaannartitsiso-
qamera ajorinngilarput, Karl
Markussen oqaluttuarpoq,
kisiannili isumaqarpugut aa-
lisartunik tamaannartitsilin-
nginnermi aperineqaqqaarsi-
mannginnerput imaluunniit
ilisimatinneqaqqaarsiman-
nginnerput aammalu Royal
Greenland-ip imaaliallaan-
narluni kommunimi maleru-
aqqusanik unioqqutitsisima-
nera akueriuminaatsuusoq.
Taamaammallu umiarsuit tu-
nitsiviusut siunissami aali-
sarnermut piniarnermullu
snescooterinik atuineq inger-
latiinnassanngikkaat kissaa-
tigaarput.
Maleruagassat malerua-
gassaanngitsulluunniit. Umi-
Venter på hellefisk
Trods import af arbejdskraft bliver det estiske indhand-
lingsskib Jakob Hurt ikke fyldt op
arsuup tunitsiviusut snescoo-
terit aalisartunik aalisakka-
nillu assartuinermut ATOR-
SIMAVAI, tamannalu umi-
arsuup ulikkaarneqarsinna-
annginneranut pisuunngilaq,
aammalu aalisartut qasigian-
nguarmiut 18-iusut ilaat aq-
qaneq marluk Qasigianngua-
nut utereerput. Aalisagakip-
pallaarnera peqqutaanerarpa-
at (Aamma qupp. 7 atuaruk -
aaqq.).
Taamaammat ullumikkut
qasigiannguarmiut aalisartut
arf i n i 11 i t kiserngorussimap-
put, kiisalu taakku saniatigut
Nuugaatsiami Illorsuarnilu
aalisartut amerlagisassaan-
ngitsut umiarsuarmut tunisi-
sarlutik.
- Ullormut Nuugaatsiamiit
aalisartoq ataasiinnaq takkut-
tarpoq, umiarsuup inspek-
tøria Mads Ove Steinnes o-
qaluttuarpoq. - Nuugaatsia-
miit Illorsuarniillu tikittartut
ikittuinnaasarput - ilami sa-
paatip akunneranut ataasiin-
naq immaqaluunniit sapaatit
akunneri allortarlugit taku-
sarparput.
Aalisakkanik utaqqivoq
Jakob Hurt-imi qimussinit
ornigarneqartuarnissamik
kiisalu umiarsuup tunisassi-
orfiani suliaqartuarnissamik
neriuutaasimasut massakkut
allarluinnanngorsimapput.
Inspektørit marluk eqqissi-
veqaratik illuaqqap tuninia-
aviusartup saniani angalaar-
tuarput, qimussinillu aalisak-
kanik usisunik tikittoqamis-
saa alapernaattuarpaat, tak-
ku ttoqallatuallaraangal lu
qiimmaallattarlutik.
Umiarsuup Jakob Hurt-ip
sikkussaaqqanerani inuttat
28-iusut tunisassiorfimmi
sulisutut suliaqartinneqar-
tartut eqqiissisimaartaqaat.
Sikumi sisoraatinik ujak-
kaartarput, Karrat qaqqaliar-
figisarlugit, assigiinngitsunik
unammerujoortarlutik, vi-
deo-nik isiginnaartarlutik -
minnerunngitsumilli aalisar-
tarlutik. Naamik qaleralinni-
arneq ajorput. Qaleralinni-
aqqusaanngillat, kisiannili
aalisartut neqitassaannik
saarullinniaqqusaapput. Ul-
lorsuaq naallugu seqinnisaa-
jutigalutik qisumininnguaq
allunaasartalik oqummersar-
talillu aalisaatigisarpaat. Saa-
rulleeqqamillu pisaqartoqa-
raangat nuannallutik nillia-
sarput. Aalisagaaqqat taa-
maattut kiilunngussagunik
30-it missaanniittariaqarput,
aalisartunullu tunigaanga-
mikkit 15 kronisissutigisar-
paat. Akissarsianut taperta-
rilluarpaat, akissarsiaammi
uagut akissarsiatsinnut na-
leqqiullugit annikittaqaat.
Akissarsiat pissutaarpiar-
lutik umiarsuarmik »Jakob
Hurt«-itut ittumik sikkussa-
atitsisoqarsinnaasarpoq - u-
miarsuaq ulikkaarsinnaatillu-
gu-
»Russit« - ulluinnarnimi
taamatut taaneqartaramik -
qanoq akissarsisamersut ili-
simaneqarpianngilaq, aperi-
neqaraangamillu ningortiter-
niarpasillutik akisarput. Im-
maqa oqaatsit assigiinngin-
nerat pissutaalluni...
Kisianni siorna »Jakob
Hurt«-ip Tasiusap eqqaani
sikkussaaqqanerani umiarsu-
up inspektøria ersarissumik
nalunaaruteqarpoq: qaani-
mammut 2.000 kronit mis-
saanni, aammami taakku i-
nuttaasunut aningaasarpas-
suusut oqaatigineqarpoq.
Ispektørilli norskiusup
nassuerutigaa inuttanut nu-
nanit allamiusunut akissarsi-
arissaarnartuusoq. - Umiar-
suarmi inuttaanissaq pileri-
gineqartaqaaq, Mads Ove
Steinnes oqaluttuarpoq.
Angutit 28-it qinnuteqartunit
3000-4000 missaanniittunit
tigusaapput, ilimanarporlu
ukiup affaani sulinermi akis-
sarsiarisat »angerlarsimaf-
fimmini« ukiuni pingasuni
sulinertulli naleqartarsimas-
sasut.
- Inuit taakku pitsaasupi-
lussuupput. Umiarsuarmi a-
jornartorsiortitsinngilluin-
nartarput, tunisassianillu sul-
lerissuupput. Suliaat Norge-
mi suliaasartutut pitsaatigi-
sarput.
»Jakob Hurt« nutaaq
»Jakob Hurt« siornarnit
suliffigissallugu kajunger-
narnipilussuuvoq. Umiarsu-
aq iluarsaanneqangaatsiarsi-
mavoq, naallu kalaallit aali-
sakkeriviattulli pitsaavissutut
suli taaneqarsinnaanngikka-
luarluni 1994-imi tunisassi-
orfittut atorneqamerminit al-
laanerujussuuvoq. Iikkat
manngertorneqaqisut qaqor-
tumik qalipanneqarsimapput,
pilattuussuit ulorianarpaseqi-
sut savinnik taarsersorneqar-
simapput. Nerriviit nutaajup-
put, elektroniskinik oqimaa-
lutaateqarput aammalu torer-
saasoqangaatsiarsimalluni.
Massakkut ini tunisassiorfi-
usartoq 1994-imut naleqqiul-
lugu anginerorpasippoq, qaa-
manerorpasilluni kajunger-
narnerorpasillunilu.