Atuagagdliutit - 20.04.1995, Side 7

Nr. 31 • 1995
7
Suliartortitat
Qasigiannguani aalisartut 18-it umi-
arsuarmut tunitsivimmut tunisassa-
nik aalisartinniarlugit timmisartumik
Nuugaatsialiaanneqarput
All.: Lone Madsen
Qasigiannguani qaleralinni-
artartut 18-it aalisarfimmik
sikorluppallaarnera pissuti-
galugu aningaasarsiorluar-
sinnaanngitsut aningaasarsi-
orluarnissamik neriuuteqar-
luarlutik umiarsuarmut tunit-
siviusumut, »Jakob Hurt«-
imut, Royal Greenland-imit
attartorneqarluni Uumman-
nap kommuniani Nuugaat-
siamiittumut suliartorput.
Aalisartut minnerpaamik
sapaatit akunnerini qulini
umiarsuarmi sulinissamik
isumaqatigiissuteqarsimasut
umiarsualiaanneqarput na-
jukkaminnullu oqqunneqar-
lutik. 50 kiilut tikillugit nas-
sataqarsinnaatitaapput, nas-
sataannullu taakkununnga
ilaapput tuut, amoorutit, ni-
ngittakkanut sisoorfiit nam-
minerlu pigisat - taamaattorli
qimmilisartinneqanngillat.
Tamatumunngali taarsiul-
lugu ullut tamaasa aalisar-
fimminnut utimullu snescoo-
terinik assartomeqartarput.
Kiisalu aalisartut ulloq un-
nuarlu 110 kroninik akiliute-
qartarlutik umiarsuarmi neri-
saqarsinnaatitaapput naju-
gaqarsinnaatitaallutillu, i-
mermik atuisinnaatitaapput
eqqiarsinnaatitaallutillu aam-
malu aalisarfimminnut uter-
lugulu atortutik ilanngullugit
assartorneqarsinnaallutik.
Aalisartulli aalisarfimminni
najugaqarusuttut taquassanik
petroliumillu tunineqarsin-
naapput.
Suna tamarmi isumalluar-
nartutut isikkoqarluni aallar-
tippoq, umiarsuullu Royal
Greenland-ip attartorsimasa-
ata qasigiannguarmtut 18-it
Nuugaatsiami Illorsuarnilu
aalisartunut ilanngunnerisa
kingunerisaanik ulikkaaler-
torneqarnissaa qularnarun-
naarluni. Tamakkiisumik isi-
galugu aalisartut 60-it mis-
saanni qaleralinnik 1000
tonsinik tunisaqarnissaat qu-
larnarunnaarluinnarpoq - qa-
leraleqaqimmammi.
Poorskisioriartut
Taamaakkaluartorli poorski-
lersoq - aalisarnerup aallar-
tinneraniit sapaatit akunneri
arfiniliinnaat ingerlareersut -
aalisartunit tikisinneqartunit
18-iusunit arfiniliinnaat ki-
semgorupput.
- Aalisagaqanngilaq, aali-
sartut taamatut oqarput. - Ila-
gut ima akissarsiakitsigisar-
put allaat ilaquttaminnik iki-
uussinnaanissaminnut sinne-
qartoorsinnaasaratik.
Sapaatit akunneri arfinillit
qaangiuttulli qaleralinnianit
iluatsitsinerpaaq 3.400 kiilu-
nik tunisaqarsimavoq, tassa
20.000 kronit nalinginik,
taakkunanngalu akileraarut
peerneqarpoq aammalu sa-
paatit akunnerini arfinilinni
neqitassanut, ningittakkanut
allarpassuarnullu aningaa-
sartuutit ullormut 110 kroni-
usut peerneqarlutik.
Ilaasali sulinertik nangiin-
niaannarpaat. Taakkulu ila-
gaat Johannes Frederiksen.
Taassumattaaq aalisamini a-
ningaasarsiutigivallaarsiman
ngilaa. Katillugit 14.000 kro-
nit missaanni akissarsisima-
voq. Taamaakkaluartorli u-
ninngaannarniarluni aalajan-
gersimavoq, tassami ilani
poorskisioriartorlutik aallar-
tullu aalisarnera ingerlallual-
ivissimavoq - ullormut 1.500
kronit missaanni isertittaler-
simallugit.
- Isumaga malillugu aali-
sagakilliornera ajornartorsiu-
tiginngilarput, kisianniliuna
aalisarfimmut nutaamut or-
nigutiinnarluni aalisarneq
aallartiinnavinneqarsinnaan-
ngitsoq. Tamaani immap
naqqata pissusaa ilisimareer-
neq ajorparput, taamaalillu-
talu ningittakkatta innarler-
tarnerinut aningaasarpassu-
arnik annaasaqarpugut.
Pitsaanerulissaaq
- Massakkut sapaatit akunne-
ri arfinillit qaangiuteriallartut
iluatsilerunarpugut. Nutta-
qaagut, kisiannili qimmigut
assut maqaasivagut. Sne-
scooterinik assartorneqarta-
raluarpugut, taamaakkaluar-
torli suna tamarmi pilersaar-
usiugassaasarpoq isumaqati-
giissuteqarfiusussaallunilu.
Assut ajornakusoortarpoq.
Nammineq qimmeqarsima-
galuarutta ajornannginneru-
jussuusimassagaluarpoq.
- Taamaammat utaqqinit-
sinnut piffissaq annertooq a-
tortarparput, Johannes Frede-
riksen oqarpoq. - Pisatta sne-
Tilkaldt arbejdskraft
18 fisker fra Qasigiannguit er blevet fløjet til Nuugatsiaq
for at fiske til incLhandlingsskib
scooterinik aaneqartarnerat
ajunngikkaluaqaaq, kisianni-
li qimmigut aalisarfitsinni a-
torfissaqartittarpavut. Ukioq
mannatulli aalisartunik suli-
artortitsisamissaq siunissami
iluatsitsiffiusassappat ava-
taaneersugut tamatta aalisar-
tumik najugaqavissumik su-
leqateqartinneqartariaqaralu-
arpugut - aallaqqaataaniluun-
niit.
Johannes Frederiksen Ilu-
lissat Kangianni aalisartuu-
sarpoq, aalisartullu nammin-
neq qimmitik aalisarfimmin-
nut nassarsinnaasarpaat. Qa-
mutit ulikkaaraangata pisatik
kangerluup paavanut tunitsi-
vimmut namminneq assar-
torsinnaasarpaat, tassan-
ngaanniillu pisat snescooteri-
nik Qasigiannguani tunisas-
siorfimmut apuunneqartar-
put.
- Tamatta isumaqarsima-
gunarpugut tamaani aalisa-
gaqarnerujussuusoq aalisak-
kallu nassaariuminarnerujus-
suusut. Ukioq manna Ilulis-
sat Kangiat ulorianartorujus-
suuvoq. Siku uukkaattuar-
poq, taamaammallu tamaa-
niiginnarniarlunga aalajan-
gerpunga - aammami mas-
sakkut iluatsitsinerulerluta
misigigakku.
Umiarsuarmi nerisat
iluaqutaanngillat
Johannes Frederiksen-ip u-
miarsuarmiit 30 kilometerit
missaanni ungasissusilimmi
aalisarfeqarpoq, aalisarfim-
minilu ilagai Aron Jeremias-
sen aamma Kasper Brandt,
pingasuullutillu tassani tu-
permi najugaqarput - qamu-
teqanngillalli.
- Tamaaniilluta taquassa-
nik petroliumillu pajunne-
qaannartarluta pitsaanerutit-
torujussuuarput. Aalisarner-
put ingerlalluarneruarput, ki-
siannili umiarsuup nerisassa-
atai iluaqutiginngilagut. Sup-
pitaqarpallaaqaat. Qaarsillas-
sutigineq ajorpagut nukittu-
allaatiginerlu ajorlugit. Ta-
maanili namminneq nerisas-
siortarnerput uatsinnut ilu-
aqutaanerujussuuvoq.
Af: Lone Madsen
Det var håbet om den helt
store økonomiske gevinst
samt en usædvanlig dårlig og
farlig hjemlig isfjord, der fik
18 hellefiskefiskere fra Qasi-
giannguit til at prøve lykken
ved det estiske indhandlings-
skib, »Jakob Hurt«, der lig-
ger ved Nuugaatisiaq i Uum-
mannaq Kommune, indchart-
ret af Royal Greenland.
Med aftale om mindst 10
ugers arbejde ved skibet blev
fiskerne kvit og frit fløjet til
skibet og retur. Med sig kun-
ne de have 50 kg. bagage,
inclusive istuk, snelle, glider
til langline og personligt ud-
styr - men ingen hunde.
Til gengæld skulle de og
deres fisk hver dag blive kørt
til og fra fiskepladsen med
snescooter.
Med fiskerne blev der des-
uden lavet den fordelagtige
aftale, at for 110 kroner i
døgnet ville de få kost og
logi på skibet, vand og vask,
transport af sig selv og udstyr
til at fra fiskepladserne. Og
for dem, der måtte ønske at
bo på fiskepladserne, tillige
proviant og petroleum.
Alt så lovende ud, og der
så ud til at være en god chan-
ce for, at det for Royal Gre-
enland indchartrede skib så
ud til at have en chance for at
blive fyldt op, når de 18
fiskere fra Qasigiannguit
sluttede sig til fiskerne fra
Nuugaatisaq og Illorsuit. Alt
i alt et potentiale på ca. 60
fiskere til at fiske 1000 tons
hellefisk - og der var tilsyne-
ladende masser af dem.
Hjem til påske
Alligevel var der her til
påske - efter blot seks uger -
kun seks af de 18 tilkaldte
fiskere tilbage.
- Der er ingen fisk, konsta-
terede fiskerne. - Nogle af os
har tjent så dårligt, at vi ikke
har haft overskud til at hjæl-
pe familien derhjemme.
Efter seks ugers hellefiske-
fiskeri har den mest heldige
fisker indhandlet 3.400 kg.
til en værdi af 20.000 kroner,
hvorfra der naturligvis skal
trækkes skat, seks uger å 110
kroner agn, udgifter til lang-
liner og meget mere.
Men nogen valgte at blive.
En af dem er Johannes Fre-
deriksen. Heller ikke han har
haft den helt store gevinst på
fiskeriet. Knap 14.000 brutto
kroner. Alligevel har han
valgt at blive, for netop da de
andre var på vej hjem for at
fejre påske, begyndte det at
gå godt - 1.500 kroner på ét
døgn.
- Jeg tror ikke, at proble-
met er, at her ikke er fisk,
men det er ikke så enkelt at
tage et nyt sted hen og så
bare fiske. Vi kender ikke
bundforholdene her og har
mistet mange, mange penge i
formøblede langliner.
Nu bliver det bedre
- Først nu efter seks uger -
ser det ud til at vi er ved at
nærme os det rigtige sted. Vi
har flyttet meget omkring, og
hvor har vi dog savnet vore
hunde. Vi kan rigtignok blive
fragtet rundt på snescooter,
men alt skal planlægges og
aftales. Det er meget bes-
værligt. Det havde været me-
get lettere med hundene.
- Derfor har vi brugt me-
gen tid på at vente, siger Jo-
hannes Frederiksen. - Det er
fint nok, at fiskene bliver
hentet med snescooter, men
vi har brug for hundene her-
inde ved fiskepladserne.
Hvis det skal blive en succes
med at flytte fiskere som det
er forsøgt i år, så skulle alle
vi, der kommer udefra, være
tilknyttet en lokal fisker - i
alt fald i starten.
Johannes Frederiksen ple-
jer at fiske i Ilulissat Isfjord,
hvor forholdene er organise-
ret sådan, at fiskerne har de-
res hunde med på fiskeste-
derne. Når slæden er fyldt
op, kan de blot køre fiskene
til et indhandlingssted ved
bredden af fjorden, hvor sne-
scootere overtager den sidste
del af transporten til fabrik-
ken i Qasigiannguit.
- Vi har nok allesammen
troet, der var mange flere
fisk her, og at de var lettere
at finde. Sådan er det ikke,
men til gengæld er det meget
mere sikkert at fiske her. Ilu-
lissat Isfjord er meget farlig i
år. Den bryder op hele tiden,
og derfor har jeg valgt at bli-
ve her - også fordi det nu ser
ud til at gå i den rigtige ret-
ning.
Madlen på skibet
giver ingen kræfter
Johannes Frederiksen har
sammen med Aron Jeremias-
sen og Kasper Brandt valgt at
bosætte sig inde ved fiskeste-
derne cirka 30 kilometer fra
skibet. Her bor de i et slæde-
telt - uden slæde.
- Det er meget bedre at
være herinde og få proviant
og petroleum bragt ind. Det
giver et mere effektivt fiske-
ri, og maden på skibet er ikke
så god for os. Der er alt for
meget suppe. Vi bliver ikke
mætte af den mad og får ikke
kræfter nok af den. Her kan
vi lave vores egen mad, og
det er meget bedre.