Atuagagdliutit - 22.06.1995, Page 11

Nr. 48 • 1995
11
/ItoLa&a&Ma. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atuarfiup pisortaa:
Ilinniartitsisus-
saaleqineq
atuffarlutitsivoq
NUUK - Inuiattut Nalliuttorsiornissarput ullormik ataatsimik sioqqullugu Nuummi Ilinniamertuunngorniarfimmi
ilinniamertuunngortut Ilinniarfissuup Timersortarfiani naggaataamersiorput. Ilinniamertuunngortut annertuumik
oqaaqqissaaraeqarput, rektorimit Isak Heilmann-imit aamma nallakkersuisunut ilaasortamit Daniel Skiftemit,
Nunafonden sinnerlugu ilinniagaqartunut malunnaateqarsimasunut atuaqqinnissamut aningaasanik atuakkanillu
tunissuteqartumit. Ilinniamertuunngortut sumiuuneri malillugit tulleriissinneqarput.
Dagen før nationaldagen blev årets studenter fra GU i Nuuk dimitteret ved et festligt arrangement i Minihallen.
De nye studenter fik mange formaninger med på vejen, både fra rektor Isak Heilmann og fra landsstyremedlem
Daniel Skifte, der på vegne af Nunafonden overrakte stipendier og boggaver til studerende, der har gjort sig særlig
bemærket. De nybagte studenter nævnes i geografisk orden:Fra Tasiilaq er det Ane Jiirgensen, Marc Rasmussen
og Richardt Andreassen. Fra Attu er det Rikke Johansen, fra Kangaamiut Naja Christensen og Adam Egede og
fra Maniitsoq Ane Mette Andersen, Karen Borris Pedersen, Laila Karlsen, Laila Lau Eriksen, Mette Larsen, Mikol
Poulsen, Maalinnguaq Brandt, Niels Otto Josefsen og Naajannguaq Heilmann. Fra Nuuk er det Kasper Rosenberg,
Allan B. Lynge, Astrid Lyager, Flemming Petersen, Jakob Dahl, Jacob Schultz, Jakob Tindalid, Jens Kleist
Duvander, Lona Thorsen, Mads Frank, Maliina Hammeken, Nauja Rosing, Naaja Nathanielsen, Rikke Fischer,
Sebastian Jensen og Anja Nielsen. Fra Qaqortoq er det Linda Holm og fra Sisimiut Arnannguaq H. Olsen, Jan
Lyberth og Sussi Kleist. Fra Upernavik er dimittenderne Agnethe Jensen og Pauline Geisler og fra Aasiaat Parnu-
na Larsen.
AMMASSALIK(LS) - Ka-
laallit 4.- 8. klassini atuartut
atuarsinnaassutsikkut pigin-
naaneri 1993-94-mi misis-
suiffigineqarmata kisitsisi-
tigut takuneqarsinnaavoq
Ammassalimmiut allanit pi-
ginnaasaat ajomeroqisut.
- Misilitsissimanerisa iner-
nerat tusarakku tupaqaanga,
ilami quarsaamarporluunniit,
taama Ammassullup atuarfi-
ata ittua Steen Egede Jensen
oqarpoq.
- Kalaallinik ilinniartits-
isutut ilinniarsimasunik ilin-
niartitsisussaaleqinerput ta-
matumunnga peqqutaaqata-
alluinnarpoq, atuarfiup pisor-
taa erseqqissaavoq.
Ammassallup kommuniani
ilinniartitsisut 69-upput,
taakkunani kalaallit ilinniar-
simanngitsut 39-put, taakku
kalaallinit ilinniartitsisunit
59 procentiullutik.
Ammassallup illoqarfiata
atuarfiani ilinniartitsisutut
ilinniarsimasut arfiniliupput.
Ammassallup nunaqarfii
tallimat atuarfeqarput. Nuna-
qarfiit sisamat kalaallinik
ilinniartitsisutut ilinniarsima-
sunik ilinniartitsisoqarput
taamaattoq Isortumi 40-t
missaanni atuartoqartumi ti-
melæriinnaat atuartitsisarput.
Skoleinspektør:
AMMASSALIK(LS) - Un-
dersøgelsen af læsestand-
punktet blandt grønlandske
elever i 4.- 8. klasser viser, at
skoleeleverne i Ammassalik
kommune har meget ringere
læsefærdigheder i forhold til
andre kommuner.
- Jeg blev meget overra-
sket over resultatet af under-
søgelsen. Det er uhyggeligt,
siger Ammassaliks skolein-
spektør, Steen Egede Jensen.
- En af grundene til, at ele-
vernes læsestandpunkt er så
ringe, skyldes, at vi har et
stort problem med at rekrut-
tere grønlandskuddannede
lærere til kommunen, under-
streger skoleinspektøren.
I Ammassalik kommune er
der 69 lærere, deraf er 39
ikke uddannede som grøn-
landske lærere. Og det svarer
til 59 procent af de grønland-
ske lærere i kommunen.
1 Ammassalik by er der
seks uddannede grønlandske
Amigaataasut
- Ilinniarluarsimasunik ilin-
niartitsisussaleqinerput pi-
suulluni pitsaanerusumik ka-
laallisut atuartitsisoqartasin-
naasimanngilaq. Misissuine-
rummi takutippaa atuartuutitt
angusaat qanoq ajortigisut,
Steen Egede Jensen nassui-
aavoq.
- Aamma tunumiut kita-
amiusut oqalusinnaanermik
allassinnaanermillu inun-
nguuseqannginnertik pissuti-
galugu taama angusaqarsi-
manerat peqqutaaqataaasin-
naavoq.
- Kommunitsinni kalaallit
ilinniartitsisuusartut taarse-
rartorsuunngikkaluarlutik
taamaattoq ilinniarsimasunit
nunarput ornigineqanngittu-
arsinnarpoq. Tamannalumi
kalaallisut pitsaanerusumik
ilinniartitsiniarnitsinni peq-
qutaaqataavoq, atuarfiup pi-
sortaa erseqqissaavoq. Taan-
na ukiut tallimat ilinniartit-
sisooreerluni ukiarmi atuar-
fimmi pisortanngorpoq.
Suliniutit
Ilinniartitsisut ilinniarsiman-
ngitsut Inerisaavimmit
pikkorissartinneqarsimapput
ilinniartitsisooreersunillu
aamma pikkorissartarneqar-
simallutik.
lærere.
I Ammassaliks bygder er
der fem skoler. Fire bygder
har uddannede grønlandske
lærer, dog er der ingen ud-
dannede lærerkræfter i byg-
den Isortoq, hvor der er om-
kring 40 elever.
Mangel
- Undervisningen på grøn-
landsk kan ikke gøres bedre,
på grund af mangelen på vel-
uddannede grønlandske læ-
rere. Undersøgelsen af læse-
færdigheder viste jo klart, at
det står dårligt til, forklarer
Steen Egede Jensen.
- Årsagen kan også være,
at de østgrønlandske børn
ikke har det vestgrønlandske
sprog som modersmål.
- Egentligt er der ikke så
stort gennemtræk af de grøn-
landske lærere, de er stabile.
Men jeg kan ikke forstå,
hvorfor det ikke er så attrak-
tivt, at være lærer i Østgrøn-
- Pikkorissartitaasimaner-
tik assorsuaq iluaqutigeqaat
siunissamilu suli pitsaane-
rusumik atuartitsisamissaan-
nut aqqutissiutaasussaalluni,
atuarfiup pisortaa oqarpoq.
Siornatigut ilinniartitsineq
nakkutigineqarpallaangitsu-
tut oqaatigisinnaavara. Uki-
land. Hvis der var flere ud-
dannede grønlandske lærere,
så ville undervisningen på
grønlandsk blive højnet, un-
derstreger skoleinspektøren,
der blev inspektør sidste ef-
terår, efter fem års virke som
lærer.
Tiltag
Ikke uddannede lærere har
haft flere kurser, som er
arrangeret af Inerisaavik/Pæ-
dagogisk Center i løbet at
året, hvor de blandt andet
også har fået vejledende kur-
ser af de uddannede grøn-
landske lærere.
- Der er lysere fremtidsud-
sigter, efter at der er holdt
kurser. Lærerne har fået red-
skaber, som vil gavne under-
visningen på grønlandsk, si-
ger skoleinspektøren.
- Efter min mening har
undervisningsstrukturen ikke
været så god, før jeg blev
inspektør. Men siden jeg
armi atuarfimmi pisortan-
ngorama ilinniartitsisoqati-
giit tamaasa piumaffigisima-
vakka qangatut ingerlanata
siumut atuartitsineq saatin-
neqartariaqartoq. Maannak-
kullu siumut ingerlasoqaler-
nera malugisinnaallugu ta-
kussutissaqalereersutut oqaa-
trådte til, har jeg prøvet at
vende bøtten om i en positiv
retning, så vi taler om, hvad
vi skal gøre ved undervisnin-
gen fremover, istedet at tale
om, hvorfor det er gået som
det gik. Jeg kan allerede se
resultater, lærerne er blevet
mere engagerede i arbejdet,
siger Steen Egede Jensen.
De ældste klasser i bygder-
ne tager ind til byen for at gå
i 10. klasse, hvor de bor på
kolligiet.
- Der er elever, som er
næsten analfabeter. Der er
også store børn, som kom-
mer fra fangstpladserne, som
også er næsten analfabeter.
- På prøvebasis oprettede
vi i efteråret en særskilt klas-
se for bygdeelever, hvor de
havde intensivt undervisning
i grønlandsk, engelsk, mate-
matik og fysik. Forsøget gav
et overbevisende resultatet,
slutter Steen Egede Jensen
tigisinnaavara, Steen Egede
Jensen erseqqissaavoq.
Nunaqarfinni atuartut a-
ngajulliit Ammassalimmi i-
linniartut inaanni najugaqar-
lutik 10. klassimit atualertar-
put.
- Nunaqarfimmit atuariar-
tortut ilaat atuarsinnaarpian-
ngitsut atuartuutigilertarpa-
gut. Nunaqarfimmiuunnaan-
gitsullu aammali piniariartar-
finni allisarsimasut atuarpi-
arsinnaanngitsut atuartuuti-
gilersarpagut.
- Ukiamiit misiligutaasu-
mik nunaqarfimmiunik im-
mikkut klasseqartitsivugut,
kalaallisut, tuluttut, matema-
tikkimik fysikkimillu ilinni-
artinneqarlutik, taannalu ilu-
atsilluartumik ingerlanneqar-
poq, Steen Egede Jensen o-
qarpoq.
Mangel på uddannede lærere
giver dårlige læsefærdigheder
SULIARIUMANNITTUS-
SARSIUUSSINEQ
Pillugu: Najugaqarfiup aqqusernata A 10
QEQERTARSUARMIITTUP tallineqarnissaa.
Matumuuna suliassaq qulaani pineqartoq tamanut sulia-
riumannittussarsiuunneqarpoq.
Sanatitsisuuvoq:
Namminersornerullutik Oqartussat, Sanaartornermut
Aqutsivik.
Suliassaavoq 180 meterit missaannik takitigisumik
aqquserniomissaq.
Suliariumannittoq neqerooruteqassaaq.
Naatsorsuutigineqarpoq suliaq august 1995-ip aallartin-
nerani aallartinneqassasoq.
Suliaqarnissamut neqeroorfissat pissarsiarineqarsin-
naapput
Bigum & Steenfos-imit
Ingeniørit Siunnersuisartut A/S
Postboks 107, 3952 Ilulissat
saaffiginninnikkut, • akiliutaagallartut kr. 500,- crosset
check-inngorlugit ilanngullugit, aningaasallu utertin-
neqassapput neqeroorfissat ajoquserneqarsimanngitsut
utertinneqarpata.
Paasissutissat sukumiinerusut pissarsiarineqarsinnaap-
put Bigum & Steenfos-imut telefon 4 33 63-imut saaffi-
ginninnikkut.
Suliariumannittussarsiuussineq pissaaq ataasinngor-
nermi 10. juni nal. 10.00.
b t i 11- i Vil1* Eiri
vn jj i pi. s tjp p 1

r*' »*« fil III ggiin.
ii ■i ar ' —TpTF 1 "
Si ** 1 I 5 m