Atuagagdliutit - 29.06.1995, Page 3

Nr. 50 • 1995
ajpajpc/é/a. £/£
3
Grønland som
informationssamfund
Alle taler om den, men ingen
har set den - informationen.
Informationsteknologi og in-
formationssamfund er ord,
som høres tit i disse måne-
der, men hvad gemmer der
sig egentligt bag disse over-
skrifter?
I en række artikler i den
kommende tid vil A/G se
nærmere på informationstek-
nologi og informationssam-
fund. ”Hvad koster det?”,
"Hvem styrer det?, ”Hvem
har gavn af det?”, ”Kan man
fange rejer i et Internet?”,
"Deltager A-holdet og B-
holdet i GM i basketball?” -
Dette er nogle af de spørgs-
mål, som artiklerne vil kom-
me ind på.
Informationsteknologi ken-
der vi alle fra vores hverdag.
Telefon, TV, radio, telefax
har vi kendt til i årevis. Disse
apparater er bundet sammen
af kabler i byerne og bygder-
ne samt af radiokæden op
langs vestkysten. Nord- og
Østgrønland har forbindelse
via satellit. Alt dette er infor-
mationsteknologiens hårde
hvidevarer - eller vi kunne
kalde det isenkram. Der er
apparater og der er ”veje”
mellem disse apparater.
Den nye informationstek-
nologi, som er dukket op
indenfor de seneste 5 år, byg-
ger på computerteknologi.
Der bliver i disse år over hele
verdenen opbygget netværk
af computere, som kan snak-
ke sammen. Det har resulte-
ret i en informationseksplosi-
on. Det har åbnet for en
informationsmængde, der i
dag er helt uoverskuelig, og
det har åbnet for muligheden
for nye samfundsstrukturer -
det har muliggjort opbygnin-
gen af et informationssam-
fund.
Men informationssamfun-
det kommer ikke af sig selv,
blot fordi vi har al isenkram-
met. Det kræver en målrettet
politisk indsats at opbygge et
informationssamfund, og det
er nu, vi her i Grønland skal
begynde at diskutere og ud-
stikke de politiske strategier
for, at Grønland kan få glæde
af den nye informationstek-
nologi. Vi må opstille et
idealbillede af Grønland som
informationssamfund. Før
kan vi ikke gøre en målrettet
indsats indenfor en række
udvalgte områder. Hvor lig-
ger de tekniske, de økonomi-
ske og de menneskelige be-
grænsningerne? I de kom-
mende artikler vil problem-
stillinger indenfor udvalgte
områder blive diskuteret.
Et af de væsentlige områ-
der er selve informationstek-
nologiens apparater og "ve-
je”, der tilsammen udgør te-
lekommunikationsområdet. I
Grønland'er det Tele Green-
land A/S, som bestyrer tele-
kommunikationsvejene. Vi
er nødt til at diskutere såvel
Tele Greenland’s som Tele-
com Danmark’s monopoler i
Grønland. Er monopolet en
fordel eller en ulempe for
udbygning af et informa-
tionssamfund i et land som
Grønland med så store af-
stande og så få mennesker?
Andre vigtige hovedområ-
der er den offentlig admini-
stration og sundhedsvæsenet.
Allerede sidste år var der
politiske ideer fremme om at
lægge dele af den offentlige
Kiki-p teqeqqua
Kiki’s hjørne
KINA NAKKUTILLIISSAVA?
HVEM SKAL KONTROLLERE?
o ^
- Aallaannginninni allagartaq uppemarsaat takorusuppara!
- Jeg vil se en kvittering, inden / skyder mig!
Inuussutissarsiutigalugu piniartut tapertaralugulu piniartartut naviasaaripput akiliutissaq
eqqartorneqaqisoq akileqqaarnagu aavarniarlutik.
Både erhvervs- og fritidsjægerne truer med at skyde rensdyr uden at betale den famøse
afgift.
forvaltning ud på et nationalt
net til gavn for borgerne. Og
sundhedsvæsenet har nu i
nogen tid eksperimenteret
med bl.a. fjerndianostisering,
det vil sige at læger i Nuuk
via telekommunikation kan
undersøge en patient i Uum-
mannaq.
Uddannelses- og informa-
tionsområderne skal også
diskuteres. Hvordan giver vi
den kommende generation
den bedst mulige kompetan-
ce til at kunne deltage aktivt
på det fremtidige elektroni-
ske verdensmarked? Måske
bliver en grønlandsk infor-
mationsindustri ét af vore
fremtidige eksporterhverv.
Hvorfor ikke opbygge et
Kulturnet Grønland, et Infor-
mationsnet Grønland og et
Erhvervsnet Grønland?
Kikkut tamarmik oqallisi-
gaat, takuneqarsimanngiarli -
tassalu paasissutissiisarneq.
Paasissutissiisarnermut tek-
nikikkut atortut inuiaqatigiil-
lu paasissutissiisarnermik a-
tuisut qaammatini makkuna-
ni tusallattaalerpavut, qule-
quttanili taakkunani suut toq-
qorsimappat?
Piffissami aggersumi AG-
mi sammineqartassaaq paa-
sissutissiisarnermut teknikik-
kut atortut aamma inuiaqati-
giit paasissutissiisarnermik
atuisut. »Qanoq akeqarpa?«
»Kikkut aqutsisuuppat?«
»Kikkut iluaquligaat?« Inter-
net-imi raajanik pisaqarto-
qarsinnaava?« »Basketball-i-
mik GM-ernermi A-holdit i-
maluunniit B-holdit unam-
meqataappat?« - Apeqqutit
tamakku ilagaat allaaserisani
eqqaaneqartartussat.
Paasissutissiisarnermut tek-
niki ulluinnami inuunitsinni
nalunngilarput. Telefon, TV,
radiu aamma telefax ukiuni
arlaqartuni ilisimallugit ator-
tareersimavavut. Atortut taa-
neqartut kabelit atorlugit atta-
veqarput illoqarfinni nuna-
qarfinnilu, kiisalu sinerissami
radiukkut attaveqaatit aqquti-
galugit. Avannaa Tunulu
qaammataasat atorlugit atta-
veqarfigineqartarput. Tamak-
ku tassaapput paasissutissii-
sarnermi atortorissaarutigine-
qartartut. Tassalu atortut assi-
giinngitsut akornanni atta-
veqaataasut.
Paasissutissiisarnermi tek-
nikikkut atortorissaarutit u-
kiuni kingullerni tallimani a-
torneqalersimasut tunngave-
qarpul qarasaasianik teknik-
ikkul atortorissaaruteqarner-
mik. Ukiuni makkunani nu-
narsuaq tamakkerlugu qara-
saasiat imminnut atassute-
qarfilersorneqarput immin-
nut »oqaloqatigiissinnaasu-
nik«. Paasissutissiisarnerup
annertuseriarujussuarneranut
tamanna pissutaavoq. Paasis-
sutissat amerlasoorpassuit
ullumikkut tamakkerlugit
paasineq ajornartut atorneqa-
lerput, tamannalu periarfis-
siivoq inuiaqatigiit nutaamik
aaqqissuunneqarnissaannut -
ajornarunnaarsillugu, inuia-
qatigiit paasissutissrisarner-
mik atuisut pilersikkiaftuaar-
nissaannut.
Atortorissaarutit pigiinnar-
lugit inuiaqatigiit paasissutis-
siisarnermik atuisut piler-
sinneqarsinnaanngillat. Inuia-
qatigiit paasissutissiisarner-
mik atuisut pilersinnissaanni
politikikkut anguniagaqartu-
mik suliniuteqartoqartariaqar-
poq, taamaattumik maannak-
kut Kalaallit Nunaanni oqal-
lisigisariaqalerparput maleru-
agassiuullugulu politikikkut
suliniuteqarnissaq, Kalaallit
Nunaat paasissutissiisarnermi
teknikikkut atortorissaaruti-
nik atuiffiulissanersoq. Taa-
maattoqartinnagu anguniaga-
qartumik suliniuteqarsinnaan-
ngilagut suliaqarfinni arlalin-
ni toqqarneqartussani. Tek-
nikikkut, aningaasatigut inut-
tullu killissat sumiippat? Aal-
laaserisani tullerni suliaqar-
finni arlalinni toqqarneqarsi-
masuni ajomartorsiutit oqal-
lisigineqartassapput.
Pingaaruteqarnersaapput
paasissutissiisarnermi tek-
nikikkut atortut aqqutaat, tas-
saasut nalunaarasuartaatik-
kut attaveqarnermi atortut.
Ullumikkut Tele Greenland
A/S tamakkuninnga aqutsi-
suuvoq. Tele Greenland-ip
aamma Telecom Danmark-ip
Kalaallit Nunaanni kiser-
maassillutik ingerlatsinerat
oqallisigisariaqarparput. Ka-
laallit Nunaanni taama iso-
rartutigisumi inukitsigisumi-
lu inuiaqatigiit paasissutissa-
nik atuinerup ineriartortin-
neqarnerani kisermaassilluni
ingerlatsineq iluaqutaava a-
joqutaavaluunniit?
Pingaarutillit allat tassaap-
put pisortat allaffitsigut i-
ngerlatsinerat peqqinnissa-
qarfillu. Siorna politikikkut
isummertoqareerpoq pisortat
ingerlatsinerata ilaa inuiaqa-
tigiinnut iluaqutissanngorlu-
gu siammameqassasoq. Peq-
qinnissaqarfillu piffissami si-
visuatsiaami misileraareersi-
mavoq soorlu napparsimasut
qanoq nappaateqarnerannik
ungasissumut paasiniaasar-
nermik, assersuutigalugu
Nuummiit nalunaarasuartaa-
tikkut aqqutit atorlugit Uum-
mannami napparsimasumik
misissuinermik.
Oqallisigineqartussat ila-
gaat ilinniartitaaneq paasis-
sutissiisarnerlu. Kinguaariit
tullinnguuttut qanoq ililluta
pisussaaffilissavavut elektro-
nik atorlugu nunarsuaq ta-
makkerlugu atassuteqartar-
nermi peqataanissaannut?
Immaqa Kalaallit Nunaanni
paasissutissiisarnermi tuni-
sassiorneq siunissami nuna-
nut allanut tuniniaasarnermi
inuussutissarsiutaaleru-
maartoq. Sooq pilersinneqas-
sanngillat Kulturikkut Atas-
suteqaat Kalallit Nunaat,
Paasissutissiisarnermut Atas-
suteqaat Kalaallit Nunaat
aamma Inuussutissarsiomer-
mut Atassuteqaat Kalaallit
Nunaat.
PAASISSUTISSANIK