Atuagagdliutit - 03.08.1995, Blaðsíða 7

Nr. 60 • 1995
7

GRØNLANDSPOSTEN
Namminersomerusut
eqqartuussaaniartut
Qallunaat eqqartuussiviini uppernarsineqarpoq tuttun-
niarnissamut akiliisitsiniarneq unioqqutitsinerusoq
Unioqqutitsilluni akiliisitsilluni tuttunniamissaq pillugu KNAPK-p namminersomerusut
eqqartuussivimmut tunniunniaraat. Una tuttu assilineqarmat akiliuteqartoqanngilaq.
KNAPK vil nu føre sag mod hjemmestyret for ulovlige rensdyrafgifter. Dette dyr var dog
gratis, da billedet blev taget (Ass./foto: AG-arkiv).
mod hjemmestyret
Danske retssager vidner om ulovlige afgifter ved dette
års rensdyrjagt
NUUK(JB) - Namminersor-
nerusut tuttunniarnissamut
akileraarusiiniarneq pillugu
KNAPK ilaasortaminik ar-
rattumik ataatsimik nassaa-
ginnassaaq. Tamannali ajor-
narnavianngilaq, kattuffiup
inatsisilerituua Nicholas Sy-
rne isumaqarpoq. AG-mut o-
qarpoq, nammineq KNAPK-
llu paasinninnertik naaper-
torlugu, aallaaniartitsinis-
samut allaffissornikkut ani-
ngaasartuutit matussutis-
saannut akiliutissatut taane-
qarsinnaanngitsut.
Namminersomerusut suli
eqqartuussivimmut tunniu-
neqanngillat, erngiinnarli
nassiunneqassaaq, kattuffiup
ilaasortat arlaat sinnerlugu
eqqartuussivikkoortitsiniar-
nermi aalajangiuteriarpagu.
Imaakkamimi KNAPK kat-
tuffittut tuttunniarnermi akit-
suummut nammineerluni art-
ukkerneqartussaannginnami,
taamaattumik pisariaqarpoq
ilaasortat arlaat tuttunniar-
nissamut akiliisimasoq eq-
qartuussivikkut sullisissallu-
gu-
Nicholas Symes AG-mut
oqaluttuarpoq, akiliisitsiniar-
neq inatsisinit tunngavissa-
qanngitsoq. Tuttunniarnis-
samut inatsisartut ilassutitut
aningaasaliissutitut inatsim-
mi 600.000 kroner isertitas-
satut naatsorsuutigisimavaat,
maannali 400.000-inngorsi-
masut, ilimagisamit inuussu-
tissarsiutigalugu piniartut
tuttunik 500-nik amerlaner-
nik, saniatigooralugulu pini-
aluttartut 500-nik ikinnernik
pisassinneqarsimammata.
Allaffissornikkut aningaa-
sartuutissatut taaneqarsin-
naanngillat, namminersor-
nerusummik aalajangerni-
kuuvaat aningaasat aappaagu
tuttunik kisitsinernut ator-
neqartussaammata, qanoq ili-
soqaraluarpalluunniit pin-
ngitsoomani kisitsisoqartus-
saammat.
Inatsisit tunngaviusut
nunatsinnuttaaq
atuupput
- Aningaasat landskarsimut
isertinneqarpata, akuersissu-
tinullu ataasiakkaanut allaf-
fissornikkut aningaasartuuta-
asussanngimmat, akileraaru-
tinik taaneqartariaqarput, Ni-
cholas Symes AG-mut oqar-
poq. - Inatsisillu tunngasiu-
sut (Grundloven) paragraf
42-at naapertorlugu, taa-
maallaat inatsimmik tunnga-
veqarluni akieraarummut a-
kileeqqusisoqarsinnaavoq.
Tuttunniarnissamut akileeq-
qusineq pillugu inatsimmi
aalajangersaasoqarnikuun-
ngilaq.
- Isumaq tamanna eqqar-
tuussivimmi isumaqatigine-
qarnissaa qularinngilisiuk?
- Soorunami eqqartuussi-
nermi aalajangiisoqareertin-
nagu qulakkeersinnaanngi-
larput, siornatigulli pisimasut
tamatuma asserluinnai aala-
jangiiffigineqartarnikuupput.
I laat tassaavoq Danmarkimi
biilit normuannut attuumas-
suteqartoq, tassani akileqqu-
neqartoq aningaasartuutinit
annertunerupput, atuisorlu a-
jugaatinneqarluni. Kiisalu
AMDI, tassa sulisitsisut akil-
iuteqartinnerat qularnaatsu-
mik akileraarutaavoq, taa-
maattumillu inatsisit tunnga-
vigalugit akileqqusaasinnaa-
nani.
Naluneqanngitsutut inatsi-
sit tunngaviusut naalagaaf-
fimmut tamarmut atuummata
- paragraf 1 naapertorlugu -
soorunami malittarisassat
Kalaallit Nunaannut atuup-
put, taamaattumillu nammi-
nersornerusut akiliisitsinerit
tamakkiisumik ilaannakortu-
milluunniit utertittariaqarpai.
Utertitsiniarneq
Eqqartuussinermi akiliutinik
utertitsiniarneqassaaq.
KNAPK-p tusagassiuuti-
tigut nalunaarutaani taane-
qarpoq, kattuffik isumaqar-
toq inatsisiliortoqarsinnaan-
ngitsoq Inatsisartut aningaa-
sanut ilassutitut inatsisaat
tunngavigalugu. Taamaattu-
mik Inatsisartut aningaasanut
ilassutissatut inatsisaanni 2-
mi piginnaatitsinneq atorsin-
naanngilaq.
Kattuffiup inatsisilerituua
apersorneqarnermini aappaa-
tut erseqqissaatigaa akiliisit-
siniarneq akileraarutitut paa-
sisariaqartoq.
Pingajussaanik naalakker-
suisut akuersissuteqarnermut
akileeqqusissuteqarsinnaane-
rat akuersaarneqarsinnaavoq
akileeqqusissut akuersissutil-
ionermi aningaasartuutinut
naapertuuppata. Aningaasat
pissarsiarineqarnissaannut
tunngavilersuutini ersippoq,
landskarsimut isertussatut
missingersuusiorneqarsima-
sut.
Sisamassaattut KNAPK i-
sumaqarpoq aalisarnermut
piniarnermullu Pisortaqarfik
kommunenut suliakkiisin-
naanermut piginnaatinneqar-
simanngitsoq, taamaaliornik-
kullu kommunet akuersissu-
tinik tunniussisinnaanermi
aalajangiinissamut pisinnaa-
titaanngitsut, aammattaaq
kommunet akuersissutinik
akiliuteqarfigineqarnissamin
nut pisinnaatitaasimanngit-
sut.
Inatsisit tunngaviusut pa-
ragraf 82-iat naapertorlugu
kommunet naalagaaffimmit
Namminersornerullutillu O-
qartussanit nammineersin-
naassuseqarput, taamaallaal-
lu immikkut suliakkersorne-
qarsinnaallutik inatsisinit
taamatut oqaatigineqarsi-
mappat.
Maannakkorpiaq oqaatigi-
neqarsinnaanngilaq nammi-
nersornerusut qaqugu eqqar-
tuussivimmut tunniunneqas-
sanersut.
NUUK(JB) - KNAPK skal
finde et medlem, der er godt
sur over den skat, landsstyret
har lagt på rensdyrjagten.
Men det bliver heller ikke
vanskeligt, mener organisati-
onens advokat Nicholas Sy-
mes. Han siger til AG, at det
efter hans og KNAPK’s op-
fattelse helt klart er en skat
og ikke et gebyr til dækning
af de konkrete udgifter ved
jagtens administration.
Stævningen til hjemmesty-
ret er endnu ikke sendt, men
det sker snarest, når man er
blevet enige om, hvilket
medlem organsiationen skal
repræsentere. Det forholder
sig nemlig sådan, at KNAPK
som organisation ikke er
økonomisk belastet af rens-
dyrafgiften, og derfor er det
nødvendigt, at sagen køres
for et medlem, der har betalt
for et eller flere dyr.
Nicholas Symes fortæller
til AG, at der ikke kan være
tvivl om, at afgiften mangler
lovgrundlag. Der er på til-
lægsbevillingslov indarbej-
det en indtægt på 600.000
kroner for rensdyrjagten, og
det er nu blevet 400.000, for-
di fangerne blev tildelt 500
dyr mere end beregnet og fri-
tidsjægerne 500 færre. Der
kan ikke være tale om kon-
krete administrationsomkost-
ninger, slet ikke når hjemme-
styret har bestemt, at penge-
ne skal gå til en næste års
rensdyrtælling, der som be-
kendt gennemføres under al-
le omstændigheder.
Grundloven gælder
også for Grønland
- Når indtægterne går i land-
skassen og ikke alene dæk-
ker de konkrete omkostnin-
ger i forbindelse med de
enkelte tilladelser, er der tale
om skat, siger Nicholas Sy-
mes til AG. - Det er grundlo-
vens paragraf 42, der siger, at
en skat skal opkræves med
hjemmel i lov. Og den lov
findes ikke for rensdyrafgif-
tens vedkommende.
- Er I sikre på, at den på-
stand holder i retten ?
- Det kan man naturligvis
ikke være, før dommen er
faldet, men der findes en
række fortilfælde i sager, der
handler om præcis det sam-
me. Den ene er nummerpla-
desagen i Danmark, hvor
opkrævningen var større end
de faktiske omkostninger, og
her fik forbrugerne medhold.
Også den kendte AMDI-sag,
der handlede om arbejdsmar-
kedsbidrag var en klar skat
og kunne altså ikke opkræ-
ves uden lovgrundlag.
Fordi grundloven som be-
kendt gælder for hele riget -
ifølge paragraf 1 - gælder de
samme regler naturligvis og-
så i Grønland og hjemmesty-
ret bliver nødt til at betale
gebyrerne helt eller delvist
tilbage.
Tilbagesogning
Den uundgåelige retssag
handler om tilbagesøgnings-
krav.
I en pressemeddelelse fra
KNAPK hedder det, at orga-
nisdationen for det første er
af den opfattelse, at man ikke
kan lovgive ved hjælp af til-
lægsbevillingslov. TB-2,
som den kaldes til daglig, har
derfor ingen gyldighed som
lovgrundlag.
For det andet pointerer
man som nævnt i interviewet
med organisationen advokat,
at afgiften er en reel skat.
For det tredie anerkendes
det, at landsstyret er beretti-
get til at opkræve et gebyr for
udstedelse af licenser, når
gebyret står i mål med de
faktiske udgifter ved udste-
delse af licenserne. Det frem-
går blandt andet af motivet til
at afkræve beløbene, der ind-
går som en budgetteret ind-
tægtskilde til landskassen.
For det fjerde mener
KNAPK, at Direktoratet for
fiskeri og fangst ikke har væ-
ret bemyndiget til at pålægge
kommunerne opgaver, og
kommunerne har således
ikke været kompetente til at
træffe afgørelse vedrørende
udstedelse af licenser, lige-
som kommunerne heller ikke
har været kompetente til at
modtage betaling for licen-
serne.
I henhold til Grundlovens
paragraf 82 er kommunerne
uafhængige af stat og hjem-
mestyre, og kan kun pålæg-
ges at udføre visse typer op-
gaver, hvis det fremgår af lo-
ven.
Det kan endnu ikke oply-
ses, hvornår der bliver udta-
get stævning mod hjemme-
styret.
Ukioq manna tuttunniarneq iluanaarutaavallaamavianngilaq, piniartulli akiliutitik immaqa
utertissinnaavaat
Det er så som så med fortjenesten på rensdyrfangsten i år, men måske får jægerne nu
afgiften tilbage (Ass./foto: Louise Inger Lyberth).