Atuagagdliutit - 03.08.1995, Blaðsíða 20

20
Nr. 60 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Erik Miinster
Sex skader ikke sport
Man hører tit, at idrætsfolk
skal holde sig i skindet seksu-
elt aftenen før en vigtig kon-
kurrence. Er det virkelig
noget, man overholder?
»O.L.
Det håndhæves stadig i man-
ge tilfælde. Men på det sid-
ste har videnskabelige
undersøgelser vist, at det er
unødvendigt.
Forleden fremlagde læger
fra Schweiz på en hjertekon-
gres i Nice en undersøgelse
af 16 topidrætsfolk, mest
professionelle, som man
havde delt i to hold.
I løbet af et par døgn tes-
tede man dem på mange må-
der, både før og efter samle-
jer, og undersøgte forskelli-
ge blodprøver.
Konklusionen var, at et
samleje aftenen før ikke har
nogen indflydelse på præsta-
tionen på sportspladsen.
Den lange afholdenheds-
periode, man har pålagt
idrætsfolk, synes altså at
være helt unødvendig.
Nakasummi anisooq
Taamaallutit allaaseraat na-
katsup qinersiani pilattartis-
simagaanni inernermi peer-
saq nakasummut ingerlasar-
toq usukkut anisoomani. Al-
lapputit taamaattumik ataa-
tanngortoqarsinnanngitsoq.
Uangali ataatanngorpunga.
Ukiut aqqaneq marluk ma-
tuiria siorna 25-nik ukioqar-
lunga iloqqutsisamera peq-
qutigalugu marloriarlunga
pilattartippunga. Iluaqutaa-
voq, nassataraali atoqate-
qarninni anisoorsinnaajun-
naarnera.
Ukiut ingerlanerini nulia-
ralu qitornartaarusutsappu-
gut. Roskilde napparsimmav-
ik atassuteqarfigaarput, tis-
sassarlungalu ineriarlunga
peersamik akulimmik quivu-
nga.
Anisoora quunnit immi-
koortippaat »salillugulu«.
Nuliara anisuunnik mangut-
sivigaat. Ukiulli marluk pi-
ngasut naartulinngimmat
Rigshopitaliliarpugut.
Nuliara kinguaassiorsin-
naanermut immikkoortorta-
mut inissinneqarpoq, uanga-
Namminersornerullutik Oqartussat
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu
Pisortaqarfik pissarsiorpoq
Isumaginninnermi siunner-
sortimut taartaasussamik
Qaqortumi Isumaginninnermi Pisortaqarfiup
Kujataani Immikkoortoqarfianut
Isumaginninnermi siunner-
sortitta ilaat ataaseq 1. sep-
tember 1995-imit 1. juli
1996-imut Danmarkimi uki-
oq ataaseq pikkorissarias-
saaq.
Kujataani Immikkoortoqarfik
Isumaginninnermut Suliffe-
qarnermullu Pisortaqarfiup
immikkoortoqarfigaa. Siun-
nersuisarfillu ataatsimut al-
laffeqarpugut. Suleqatigiillu-
ta innarluutilinnut aammalu
meeqqat/inuusuttunut suli-
assaqarfimmi sulianik inger-
latsinermi kujataani kommu-
nit ikiortagaraagut. Taa-
maattumik sulinermut atatil-
lugu angalangaatsiarneqar-
tarpoq.
Immikkoortoqarfiup suli-
assaa pingaarnerpaat tas-
saapput:
- inuit annertuumik innarluu-
tillit ikiorserneqarnissaan-
nut qinnuteqaatinik sulia-
rinninneq,
- kommuninik, ulloq unnuar-
lu paaqqinnittarfinnik a-
taatsimullu najugaqarfinnik
ikiorsiissutinut innarluutillit
inuuniarnerminni atugari-
saannik pitsanngorsaasin-
naasunut atatillugu apeq-
qutinik siunnersuineq,
- meeqqanik inuusuttunillu
ikiuisarneq pillugu kom-
muninik ilitsersuineq.
Atorfik annertuumik nammi-
nersorfiuvoq aammalu inut-
tut piginnaanertigullu ineri-
artornissamut periarfissa-
qarluarluni. Suliassannut
nutaanut ilitsersuunnissan-
nut piareersimavugut.
Isumaginninnermi siunner-
sortitut sulinissamut isuma-
ginninnermi perorsaasutut
imaluunniit isumaginninner-
mi siunnersortitut ilinniarsi-
masutut tunuliaqutaqarnis-
saq pitsaanerpaassaaq,
aammattaarli piginnaassut-
sit allat, soorlu suleqateqar-
luarsinnaassuseqarneq,
aqutsisinnaassuseqarneq
atortussallu pigineqartut
atorluarnissaannut pigin-
naassuseqarneq, pingaar-
tippagut.
Atorfik akissaateqarfiit 30-
anni inissisimavoq. Qaqor-
tup kommunia suleqatigalu-
gu inissaqartitsisoqassaaq.
Atorfininnermut atorfeqarun-
naarnermullu atatillugu
nuunnermi angalanermilu
aningaasartuutit malittari-
sassat atuuttut malillugit aki-
lerneqassapput.
Sulinermi atugarititaasut pil-
lugit erseqqinnerusumik
paasiniaasinnaavutit immik-
koortoqarfimmi pisortamut
Bjørn Bruunimut telefon
28477, saaffiginninnikkut.
Atorfik 1. september 1995-
imi inuttalerneqarsinnaavoq
- imaluunniit erseqqinneru-
sumik isumaqatigiissuteqar-
nikkut.
Qinnuteqarnissamut killis-
sarititaq ataasinngorneq
21. august 1995.
Qinnuteqaat ilinniarsimaner-
mut uppernarsaatit, oqaase-
qaatit siornatigullu suliarisat
sulinermillu misilittakkat pil-
lugit paasissutissat ilanngul-
lugit - uunga nassiunneqas-
saaq:
Isumaginninnermi Pisortaqarfiup
Kujataani Immikkoortoqarfia
POSTBOX 199.3920 QAQORTOQ
lu »naggorissaavimmut« i-
nissineqarlunga. Natrium-
bicarbonat-inik iisartagaler-
tippunga qoora akuerutsin-
niarlugu, anisuunnik ajoqu-
siisinnaajunnaarlugu,
Roskilde-p napparsimma-
viani periusiisa assinganik
iliorput, maannakkullu nivi-
arsiaraateqarpugut qulingi-
luanik qaammatilik, erneqar-
lutalu sisamaat affarmik uki-
ulimmik. »C. R.
Pilluaritsi, qujanarlu oqalut-
tuassinnut nuannersumut.
Imaallaat aamma tamanna
ilisimalerpara.
Sæd i blæren
Du skrev om, at prostata-
operationer ofte fører til, at
sæden ved orgasmen ryger
op i urinblæren i stedet for
ud af penis. Så kan man ikke
blive far mere, skrev du. Men
det blev jeg nu alligevel.
For tolv år siden blev jeg
som 25-årig opereret to gan-
ge, fordi jeg ikke kunne holde
på vandet. Det hjalp, men
førte til, at der ikke mere kom
sæd ud af penis ved samleje.
Efter nogle år ville min
kone og jeg have børn. Vi
kontaktede Roskilde' Syge-
hus, hvor jeg med hånden
sørgede for udløsning og
derefter tissede urin og sæd
ud.
Så skilte man sæden fra
urinen og »vaskede« den.
Derefter inseminerede man
min kone med den rene sæd.
Men da det ikke havde ført til
graviditet i løbet af 2-3 år,
kom vi på Rigshospitalet.
Min kone blev tilknyttet
fertilitetsklinikken, og jeg
kom på afdelingen for vækst
og reproduktion. Jeg fik tab-
letter med natrium-bicarbo-
nat, der nerutraliserede min
urin, så den ikke ødelagde
sædcellerne.
Ellers brugte man samme
fremgangsmåde som på Ros-
kilde Sygehus, og vi har nu
en pige på ni måneder og en
dreng på tre et halvt år.
C.R.
Til lykke med dem og tak for
den tilsendte solstrålehisto-
rie. Så har jeg lært det med.
Najuussuerusuppoq
Taamaallunga atuarnikuu-
vara puujaasaarannguaqar-
toq, imaa najuussorlugu ato-
qatigiinnissamut kajumitsit-
silertartoq. Sunaana imari-
gaa? Piumaasartoq.
Igalaamininnguit amylnitrit-
imik imaqarput. »Poppers«-
inik taaneqartarput, nakorsa-
atitulli (toqunartumut cyan-
imut akiuussutissatut) nakor-
saataarniarfinnik Nitrit
DAK-mik taaguuteqarlutik
tunisaapput. Amylnitrit piu-
maasarnermut iluaqutaagu-
nanngillat; ilaalli oqaluttuar-
tarput inemeq pikkunamin-
ngortittaraat. Ataasiakkaalli
aammik naqitsineranik ima
appartoorsinnaatigaat, allaat
ilisimajunnaarlutik, taamaat-
tumik inuunermi suna tamar-
mi illuatungissaqarpoq.
Vil snuse sig til det
Jeg læste engang om ampul-
ler med et stof, som ved inds-
nusning befordrer sexlysten.
Hvad hedder stoffet?
Den trængende.
Ampullerne indeholder
amylnitrit. Populært kaldes
de »poppers«, men til medi-
cinsk brug (mod cyanforgift-
ning) sælges de på apoteker-
ne under navnet Nitrit DAK.
Amylnitrit øger vist ikke
lysten; men nogle hævder, at
de forbedrer orgasmen. De
kan imidlertid hos enkelte
sænke blodtrykket så meget,
at de besvimer, så man får
ikke noget gratis her i livet.
Inussat seqqortittarneri
pissusipalaajuvoq
Niviarsiaavunga 15-inik uki-
uli inussannik seqqortitsi-
sartoq. Ajorpa? Gigt-eqalis-
sutaasinnaava allatulluun-
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sociale Anliggender &
Arbejdsmarked søger
Vikar
for socialkunsulent til Regionalkontor-Syd i Qaqortoq
En af vore socialkonsulenter
skal på årskursus i Dan-
mark fra den 1. september
1995 til den 1. juli 1996.
Regionalkontor-Syd er en
afdeling af Direktoratet for
Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked. Vi deler
lokaler med Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning. I
fællesskab bistår vi de syd-
grønlandske kommuner
med sagsbehandling på
handicap- og børn/ungeom-
rådet. Der er derfor en del
rejsevirksomhed i forbindel-
se med arbejde.
Regionalkontorets vigtig-
ste arbejdsopgaver:
- behandling af ansøgninger
om hjælp til personer med
vidtgående handicao.
- konsulentbistand til kom-
muner, døgninstitutioner
og bokollektiver i spørgs-
mål om hjælpeforanstalt-
ninger, der kan bedre han-
dicappedes levevilkår. .
- vejledning til kommuner
om hjælp til børn og unge.
Stillingen er meget selv-
stændig og giver gode mu-
ligheder for personlig og
faglig udvikling. Vi er indstil-
lede på at bruge tid til at
sætte dig ind i dine nye
arbejdsopgaver.
En uddannelse som social-
pædagog eller socialrådgi-
ver vil være det bedste bag-
grund for arbejdet som soci-
alkonsulent, men vi lægger
desuden vægt på andre
kvalifikationer som gode
samarbejdsegenskaber,
administrative evner og
talent for at udnytte de res-
sourcer, der er til rådighed.
Stillingen er indplaceret i
lønramme 30. I samarbejde
med Qaqortoq kommune vil
der blive stillet bolig til
rådighed. Flytte- og rejseud-
gifter i forbindelse med til-
og fratrædelse af stillingen
afholdes efter gældende
regler.
Du kan få nærmere oplys-
ning om arbejdsvilkår ved
henvendelse til afdelingsle-
der Bjørn Bruun på telefon
3 8477.
Stillingen kan tiltrædes pr.
1. september 1995 - eller
efter nærmere aftale.
Ansøgningsfristen man-
dag den 21. august 1995.
Ansøgning med dokumenta-
tion for uddannelse, udtalel-
ser og oplysninger om tidli-
gere beskæftigelse og ar-
bejdserfaringer fremsendes
til:
Regionalkontor-Syd
BOX 199.3920 QAQORTOQ