Atuagagdliutit - 03.08.1995, Blaðsíða 13

Nr. 60 • 1995
13

Måske var prins
Henriks opera-
tion forgæves
Det går patienterne lige så godt og
ofte bedre, hvis de ikke bliver
opereret for diskusprolaps
GRØNLANDSPOSTEN
Af Erik Miinster
Da prins Joachim præsente-
rede sin forlovede for pres-
sen stod hele familien på ter-
rassen foran Fredensborg
Slot. Dronning Ingrid støtte-
de sig til prins Henrik, og
han støttede sig til en stok.
Men i løbet af få minutter
blev de to nødt til at gå ind.
Man kunne ikke se, om det
var den 85-årige dronning
eller prinsen, der ikke kunne
holde ud at stå op. Men det
var tydeligt at prins Henrik
stadig har mange smerter.
Det er aldrig blevet oplyst,
hvorfor lægerne valgte at
operere prinsen. Trykkede
prolapsen i lænden på nerver,
så der var lammelser, som
for eksempel påvirkede urin-
blæren, er der ingen tvivl om,
at han skulle opereres.
Men var han udelukkende
generet af smerter, er det
mere tvivlsom. Det kan man
udlede af en doktordisputats,
som reumatologen Claus
Manniche i har forsvaret på
Københavns Universitet.
Han er til daglig leder af det
Akutte Rygambulatorium på
Århus Kommunehospital.
Hans mangeårioge under-
søgelser er baseret på 555
patienter med rygsmerter og
iskias. Det viste sig, at 1-6 år
efter operation for diskuspro-
laps havde mere end halvde-
len stadig generende smerter
og var stærkt hæmmet i deres
daglige gøremål.
Det var så galt, at en fjer-
dedel af de opererede havde
fået varigt nedsat erhvervs-
evne, og mange måtte tilken-
des førtidspension. Diskus-
prolaps er psykiske lidelser
den næsthyppigste årsag til
førtidspension i Danmark.
Claus Manniche anfører, at
flere opgørelser viser, at hvis
man sammenligner grupper
af opererede og ikke-opere-
rede patienter, er deres til-
stand fuldstændig ens 1-2 år
efter indgrebet. Han går så
vidt som at kalde operation
for diskusprolaps for en nød-
løsning.
Indgrebet kan give en hur-
tig mildning af smerterne,
men på længere sigt kan der
opstå slidgigt i rygsøjlen, og
det er nødvendigt igen at
operere en femtedel af pati-
enterne.
Det er i og for sig ikke
noget nyt for lægerne, at den-
ne operation ikke er særlig
ideel. Det viser sig også ved,
at der er stor forskel på, hvor
tilbøjelig man er til at gribe i
kniven. Det varierer ikke blot
fra land til land, men også fra
amt i amt i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at
nogle patienter absolut er
godt tjent med at blive opere-
ret. Men problemet er forud
at vide. hvem det er. Man
kan ikke afgøre det med sik-
kerhed ved at røntgenfoto-
grafere eller skanne rygsøj-
len. Det beror udelukkende
på lægernes skøn, og det er et
svævende grundlag.
Claus Manniche betoner i
sin disputats, at resultatet
efter operationen kan forbed-
res betydeligt, hvis man efter
indgrebet kan få patienten til
at gennemføre en intensiv
rygtræning i en længere peri-
ode. Både ryg- og bugmusk-
lerne skal gøres stærke og
holde i god form, helst resten
af livet.
Det er ikke oplyst, hvor
hårdt prins Henrik har træ-
net. Men der er i alt fald ble-
vet opført et telt over svøm-
mebassinet ved Fredensborg
Slot, så han kan styrke ryg-
gen ved daglig svømning
uanset vejret.
Han har ved visse lejlighe-
der båret et bredt støttebælte
under jakken. Det kan måske
øjeblikkeligt lette noget på
smerterne, men det gavner
ikke ryggen på længere sigt.
Tværtimod kan det gøre
musklerne dovne, så de slap-
per af og svækkes, og en
svag ryg kommer lettere til at
gøre ondt end en stærk.
Mange undersøgelser har
vist, at skrap rygtræning
uden forudgående operation
også er meget virkningsfuld
over for rygsmerter. Man kan
i mange tilfælde undgå kni-
ven ved i stedet at se tiden an
og træne.
Det gælder i det hele taget
for mange sygdomme, at det,
jeg kalder STA på journal-
kortene i min klinik, er et
glimrende lægemiddel. STA
står for »se tiden an«. Hvad
angår diskusprolaps, så siger
Claus Manniche, at man
mindst skal se tiden en må-
ned, før man bestemmer sig
for operation.
Det er ikke let for patien-
terne at vide, hvad de skal,
når selv specialisterne giver
modstridende råd. John F.
Kennedy, der trods en stor
operation, var plaget af rygs-
merter hele sit voksne liv,
blev engang spurgt af en ven,
om han ville anbefale ham en
rygspecialist.
»Specialist,« fnøs præsi-
denten. »Der er ingen, som er
specialist i rygge«.
Det var vist også Kennedy,
der definerede en specialist
som en person, der ved, hvad
der er gået galt, når skaden er
sket.
Prins Henriup pilatsinnera
iluaqutaagunanngilaq
Diskusprolapsertut pilattartinngikkaangamik ajoqutigisanngilaat ilaannilu
pitsaaninngortarlutik
All. Erik Miinster
Prins Joachim-ip aappassiani
tusagassiortunut ilisaritikka-
miuk ilaqutariit tamarmik
Fredensborg Slot-ip silataani
katersuupput. Dronning
Ingrid-ip prins Henrik aja-
persimaarfigaa, taanna ajaap-
pissamut ajapeqqasoq.
Minutsialunnguilli qaangi-
ummata taakku marluullutik
isertariaqarput. Takuneqar-
sinnaanngilaq dronning 85-
inik ukiulik imaluunniit prin-
si nikorfasinnaajunnaarner-
soq. Malunnarpoq prins Hen-
rik suli anniartorujussuaq.
Nalunaarutigineqanngilaq
sooq nakorsat prinsip pilan-
nissaa aalajangersimaneraat.
Prolaps makisiani sianiutinik
kiggiisimappat, nakasullu
sunnerlugu sulitissinnaan-
ngippagu, pilattarnissaa pisa-
riaqarsimavoq.
Anniarnerinnaq pisimap-
pat pilattameqarnissaa apeq-
qusertariaqarpoq. Tamanna
erserpoq Claus Manniche-p
naggussanut nukinnullu ilisi-
matuunnguutissaminik Kø-
benhavns Universitet-imi il-
lersuimmat. Taanna Århus
Kommunehospital-imi qiti-
luttut nakorsiartarfiani pisor-
taavoq.
Ukiorpassuarni misissuisi-
maneranut qitiluttut iskia-
serlullu 555-it misissorsima-
nerinik tunngaveqarpoq.
Paasineqarpoq diskuspro-
laps-ertut affai sinnerlugit
pilattartissimanerminnit uki-
oq ataaseq arfinillillu tu-
ngaannut suli anniartaqisut
sulisinnaanerminnullu akor-
nutigisartakkaminnik.
Sisamararterutaannut ima
ajortigisarpoq inuunermi sin-
nerani sulisinnaassusiat ap-
partarluni, amerlasuullu siu-
sinnaarlutik soraaminngorta-
riaqartarlutik. Tarnimikkut
nappaateqarluni siusinaarlu-
ni soraarninngortamerit sani-
atigut Danmarkimi diskus-
prolaps peqqutaanernut tulli-
uvoq.
Claus Manniche oqarpoq,
pilattartissimasut pilattartis-
simanngitsullu paasiniameri-
ni paasineqarsimasoq pissu-
saat ukiumi ataatsimi mar-
lunniluunniit taamaaginnar-
tartoq. Oqarsinnaasoraarlu
diskusprolaps-imik pilattaa-
sameq allatut ajomartoorlu-
innarnermi aatsaat pisaria-
qartoq.
Pilattarneqarnermi anniar-
unnaarsitsiinnarallartarpoq,
piffissarli sivisunerusoq eq-
qarsaatigissagaanni qiteralin-
ni gigt-ipalaartitsilersinnaa-
voq, napparsimasullu talli-
mararterutaat pilattaqqinne-
qartariaqartartut.
Nakorsat akornanni nu-
taarsiassaanngilaq taamatut
pilattaasarneq pitsaavallaan-
ngitsoq. Pilattaarusuttarnerit
assigiinngissutaanni tamanna
takuneqarsinnaavoq. Nuna-
mit nunamut assigiinngiijaa-
ginnarani nunap immikkoor-
tuinit immikkoortuanut al-
lanngorarpoq.
Qularutissaanngilaq inuit
ilaasa pilattartittamitik ilua-
qutigigaat. Ajomartorsiutaa-
vorli paasissallugu kikkut
iluaqutigisinnaagaat. Qin-
nguartaanerit tunngavigalu-
git siumut paasiuminaappoq.
Nakorsat naliliisinnaanerat
apeqqutaavoq, tamannali
aamma nalominartoqarluni.
Claus Manniche-p illersui-
nermini erseqqissarpaa, pi-
lattartereemermi naammassi-
saq pitsannguuteqarluinnar-
sinnaasoq, pilattartissimasoq
piffissaq sivisooq atorlugu
sukumiisumik qiterminik nu-
kittorsaalluni eqaarsaartittar-
neranik. Qitip akussallu nu-
kii nukittorsarluartariaqar-
put, inuunerullu sinnerani
taamaattuaannartillugit.
Prins Henrik qanoq sungi-
usartigineranik paasissutissa-
qanngilaq. Naluttarfilli Fre-
densborg Slot-ip eqqaaniit-
toq tupermik ulinneqarsima-
voq, ullut tamaasa sila qa-
noq-ikkaluarpalluunniit qi-
terminik sungiusaasinnaan-
ngorlugu.
Takuneqallattaartarpoq
jakkimi iluatigut silittumik
qiteruteqartartoq. Anniarne-
ranik qaangiissutaalaarsin-
naavoq, piffissarli ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu qi-
tianut iluaqutaanngilaq. Å-
kerlianik nukiinik sanngiilli-
sitsisinnaavoq, qiterlu san-
ngiitsoq nakuunerulersitsina-
ni anniartitsinerulersinnaa-
voq.
Misissuinerpassuittaaq up-
pemarsisissimavaat qitermik
sungiusaajuameq pilattartin-
ngikkaluarluni anniamaveer-
saartitsisinnaasoq. Pitattar-
tinnginneq utaqqiinnaraanni
sungiusartuaannarlunilu, pi-
lattartinneq pinngitsoortin-
neqarsinnaavoq.
Tamanna nappaaterpassu-
arnut atorsinnaavoq, soorlu
napparsimasut allattorsimaf-
fiutinni takuneqarsinnaasutut
nakorsaataalluarpoq. Tassa
piffissaq takoqqaarlugu.
Claus Mannichep oqaasii
malillugit, pitsaanerusarpoq
pilattaanngikkallarluni sivi-
kinnerpaamik qaammat ataa-
seq utaqqigallarluni diskus-
prolapsimut iluaqutaasartoq.
Napparsimasumut nalomi-
naatsuunngilaq, immikkut i-
lisimasallit imminnut assor-
tuuttunik siunnersuuteqartu-
artartillugit. John F. Kenne-
dy, pilattarterujussuamikuu-
galuarluni inersimasuunini
tamaat qiterminik anniartuar-
simasoq, taamaalluni ikin-
ngummi ilaanit aperitippoq,
qiteq pillugu immikkut ilisi-
masallit arlaannut innersuus-
sinnaaneraani.
»Immikkut ilisimasalik,«
præsidenti sorlummippoq.
»Qitit pillugit immikkut ilisi-
masaqartoqanngilaq«.
Kennedy-jugunarportaaq
taamaalluni immikkut ilisi-
masallit pillugit assersuussil-
luni oqartoq, immikkun-
ngooq ilisimasallit tassaap-
put inuit ajoqusereernerisigut
suna peqqutigalugu taamaa-
lisoqarsimaneranik immik-
kut ilisimasaqalersut.