Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Síða 13

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Síða 13
Nr. 60 • 1995 13 Måske var prins Henriks opera- tion forgæves Det går patienterne lige så godt og ofte bedre, hvis de ikke bliver opereret for diskusprolaps GRØNLANDSPOSTEN Af Erik Miinster Da prins Joachim præsente- rede sin forlovede for pres- sen stod hele familien på ter- rassen foran Fredensborg Slot. Dronning Ingrid støtte- de sig til prins Henrik, og han støttede sig til en stok. Men i løbet af få minutter blev de to nødt til at gå ind. Man kunne ikke se, om det var den 85-årige dronning eller prinsen, der ikke kunne holde ud at stå op. Men det var tydeligt at prins Henrik stadig har mange smerter. Det er aldrig blevet oplyst, hvorfor lægerne valgte at operere prinsen. Trykkede prolapsen i lænden på nerver, så der var lammelser, som for eksempel påvirkede urin- blæren, er der ingen tvivl om, at han skulle opereres. Men var han udelukkende generet af smerter, er det mere tvivlsom. Det kan man udlede af en doktordisputats, som reumatologen Claus Manniche i har forsvaret på Københavns Universitet. Han er til daglig leder af det Akutte Rygambulatorium på Århus Kommunehospital. Hans mangeårioge under- søgelser er baseret på 555 patienter med rygsmerter og iskias. Det viste sig, at 1-6 år efter operation for diskuspro- laps havde mere end halvde- len stadig generende smerter og var stærkt hæmmet i deres daglige gøremål. Det var så galt, at en fjer- dedel af de opererede havde fået varigt nedsat erhvervs- evne, og mange måtte tilken- des førtidspension. Diskus- prolaps er psykiske lidelser den næsthyppigste årsag til førtidspension i Danmark. Claus Manniche anfører, at flere opgørelser viser, at hvis man sammenligner grupper af opererede og ikke-opere- rede patienter, er deres til- stand fuldstændig ens 1-2 år efter indgrebet. Han går så vidt som at kalde operation for diskusprolaps for en nød- løsning. Indgrebet kan give en hur- tig mildning af smerterne, men på længere sigt kan der opstå slidgigt i rygsøjlen, og det er nødvendigt igen at operere en femtedel af pati- enterne. Det er i og for sig ikke noget nyt for lægerne, at den- ne operation ikke er særlig ideel. Det viser sig også ved, at der er stor forskel på, hvor tilbøjelig man er til at gribe i kniven. Det varierer ikke blot fra land til land, men også fra amt i amt i Danmark. Der er ingen tvivl om, at nogle patienter absolut er godt tjent med at blive opere- ret. Men problemet er forud at vide. hvem det er. Man kan ikke afgøre det med sik- kerhed ved at røntgenfoto- grafere eller skanne rygsøj- len. Det beror udelukkende på lægernes skøn, og det er et svævende grundlag. Claus Manniche betoner i sin disputats, at resultatet efter operationen kan forbed- res betydeligt, hvis man efter indgrebet kan få patienten til at gennemføre en intensiv rygtræning i en længere peri- ode. Både ryg- og bugmusk- lerne skal gøres stærke og holde i god form, helst resten af livet. Det er ikke oplyst, hvor hårdt prins Henrik har træ- net. Men der er i alt fald ble- vet opført et telt over svøm- mebassinet ved Fredensborg Slot, så han kan styrke ryg- gen ved daglig svømning uanset vejret. Han har ved visse lejlighe- der båret et bredt støttebælte under jakken. Det kan måske øjeblikkeligt lette noget på smerterne, men det gavner ikke ryggen på længere sigt. Tværtimod kan det gøre musklerne dovne, så de slap- per af og svækkes, og en svag ryg kommer lettere til at gøre ondt end en stærk. Mange undersøgelser har vist, at skrap rygtræning uden forudgående operation også er meget virkningsfuld over for rygsmerter. Man kan i mange tilfælde undgå kni- ven ved i stedet at se tiden an og træne. Det gælder i det hele taget for mange sygdomme, at det, jeg kalder STA på journal- kortene i min klinik, er et glimrende lægemiddel. STA står for »se tiden an«. Hvad angår diskusprolaps, så siger Claus Manniche, at man mindst skal se tiden en må- ned, før man bestemmer sig for operation. Det er ikke let for patien- terne at vide, hvad de skal, når selv specialisterne giver modstridende råd. John F. Kennedy, der trods en stor operation, var plaget af rygs- merter hele sit voksne liv, blev engang spurgt af en ven, om han ville anbefale ham en rygspecialist. »Specialist,« fnøs præsi- denten. »Der er ingen, som er specialist i rygge«. Det var vist også Kennedy, der definerede en specialist som en person, der ved, hvad der er gået galt, når skaden er sket. Prins Henriup pilatsinnera iluaqutaagunanngilaq Diskusprolapsertut pilattartinngikkaangamik ajoqutigisanngilaat ilaannilu pitsaaninngortarlutik All. Erik Miinster Prins Joachim-ip aappassiani tusagassiortunut ilisaritikka- miuk ilaqutariit tamarmik Fredensborg Slot-ip silataani katersuupput. Dronning Ingrid-ip prins Henrik aja- persimaarfigaa, taanna ajaap- pissamut ajapeqqasoq. Minutsialunnguilli qaangi- ummata taakku marluullutik isertariaqarput. Takuneqar- sinnaanngilaq dronning 85- inik ukiulik imaluunniit prin- si nikorfasinnaajunnaarner- soq. Malunnarpoq prins Hen- rik suli anniartorujussuaq. Nalunaarutigineqanngilaq sooq nakorsat prinsip pilan- nissaa aalajangersimaneraat. Prolaps makisiani sianiutinik kiggiisimappat, nakasullu sunnerlugu sulitissinnaan- ngippagu, pilattarnissaa pisa- riaqarsimavoq. Anniarnerinnaq pisimap- pat pilattameqarnissaa apeq- qusertariaqarpoq. Tamanna erserpoq Claus Manniche-p naggussanut nukinnullu ilisi- matuunnguutissaminik Kø- benhavns Universitet-imi il- lersuimmat. Taanna Århus Kommunehospital-imi qiti- luttut nakorsiartarfiani pisor- taavoq. Ukiorpassuarni misissuisi- maneranut qitiluttut iskia- serlullu 555-it misissorsima- nerinik tunngaveqarpoq. Paasineqarpoq diskuspro- laps-ertut affai sinnerlugit pilattartissimanerminnit uki- oq ataaseq arfinillillu tu- ngaannut suli anniartaqisut sulisinnaanerminnullu akor- nutigisartakkaminnik. Sisamararterutaannut ima ajortigisarpoq inuunermi sin- nerani sulisinnaassusiat ap- partarluni, amerlasuullu siu- sinnaarlutik soraaminngorta- riaqartarlutik. Tarnimikkut nappaateqarluni siusinaarlu- ni soraarninngortamerit sani- atigut Danmarkimi diskus- prolaps peqqutaanernut tulli- uvoq. Claus Manniche oqarpoq, pilattartissimasut pilattartis- simanngitsullu paasiniameri- ni paasineqarsimasoq pissu- saat ukiumi ataatsimi mar- lunniluunniit taamaaginnar- tartoq. Oqarsinnaasoraarlu diskusprolaps-imik pilattaa- sameq allatut ajomartoorlu- innarnermi aatsaat pisaria- qartoq. Pilattarneqarnermi anniar- unnaarsitsiinnarallartarpoq, piffissarli sivisunerusoq eq- qarsaatigissagaanni qiteralin- ni gigt-ipalaartitsilersinnaa- voq, napparsimasullu talli- mararterutaat pilattaqqinne- qartariaqartartut. Nakorsat akornanni nu- taarsiassaanngilaq taamatut pilattaasarneq pitsaavallaan- ngitsoq. Pilattaarusuttarnerit assigiinngissutaanni tamanna takuneqarsinnaavoq. Nuna- mit nunamut assigiinngiijaa- ginnarani nunap immikkoor- tuinit immikkoortuanut al- lanngorarpoq. Qularutissaanngilaq inuit ilaasa pilattartittamitik ilua- qutigigaat. Ajomartorsiutaa- vorli paasissallugu kikkut iluaqutigisinnaagaat. Qin- nguartaanerit tunngavigalu- git siumut paasiuminaappoq. Nakorsat naliliisinnaanerat apeqqutaavoq, tamannali aamma nalominartoqarluni. Claus Manniche-p illersui- nermini erseqqissarpaa, pi- lattartereemermi naammassi- saq pitsannguuteqarluinnar- sinnaasoq, pilattartissimasoq piffissaq sivisooq atorlugu sukumiisumik qiterminik nu- kittorsaalluni eqaarsaartittar- neranik. Qitip akussallu nu- kii nukittorsarluartariaqar- put, inuunerullu sinnerani taamaattuaannartillugit. Prins Henrik qanoq sungi- usartigineranik paasissutissa- qanngilaq. Naluttarfilli Fre- densborg Slot-ip eqqaaniit- toq tupermik ulinneqarsima- voq, ullut tamaasa sila qa- noq-ikkaluarpalluunniit qi- terminik sungiusaasinnaan- ngorlugu. Takuneqallattaartarpoq jakkimi iluatigut silittumik qiteruteqartartoq. Anniarne- ranik qaangiissutaalaarsin- naavoq, piffissarli ungasin- nerusoq eqqarsaatigalugu qi- tianut iluaqutaanngilaq. Å- kerlianik nukiinik sanngiilli- sitsisinnaavoq, qiterlu san- ngiitsoq nakuunerulersitsina- ni anniartitsinerulersinnaa- voq. Misissuinerpassuittaaq up- pemarsisissimavaat qitermik sungiusaajuameq pilattartin- ngikkaluarluni anniamaveer- saartitsisinnaasoq. Pitattar- tinnginneq utaqqiinnaraanni sungiusartuaannarlunilu, pi- lattartinneq pinngitsoortin- neqarsinnaavoq. Tamanna nappaaterpassu- arnut atorsinnaavoq, soorlu napparsimasut allattorsimaf- fiutinni takuneqarsinnaasutut nakorsaataalluarpoq. Tassa piffissaq takoqqaarlugu. Claus Mannichep oqaasii malillugit, pitsaanerusarpoq pilattaanngikkallarluni sivi- kinnerpaamik qaammat ataa- seq utaqqigallarluni diskus- prolapsimut iluaqutaasartoq. Napparsimasumut nalomi- naatsuunngilaq, immikkut i- lisimasallit imminnut assor- tuuttunik siunnersuuteqartu- artartillugit. John F. Kenne- dy, pilattarterujussuamikuu- galuarluni inersimasuunini tamaat qiterminik anniartuar- simasoq, taamaalluni ikin- ngummi ilaanit aperitippoq, qiteq pillugu immikkut ilisi- masallit arlaannut innersuus- sinnaaneraani. »Immikkut ilisimasalik,« præsidenti sorlummippoq. »Qitit pillugit immikkut ilisi- masaqartoqanngilaq«. Kennedy-jugunarportaaq taamaalluni immikkut ilisi- masallit pillugit assersuussil- luni oqartoq, immikkun- ngooq ilisimasallit tassaap- put inuit ajoqusereernerisigut suna peqqutigalugu taamaa- lisoqarsimaneranik immik- kut ilisimasaqalersut.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.