Atuagagdliutit - 26.09.1995, Blaðsíða 3
Nr. 75 • 1995
3
GRØNLANDSPOSTEN
SULISA A/S anguniakkamut
akerliusumik ingerlatsivoq
Maniitsumi inuussutissarsiornermut tusaammi, »Iværksætteren« Flemming
Bolø-p SULISA sakkortuumik isornartorsiorpaa
NUUK(JB) - Maniitsumi i-
nuussutissarsiornermut tu-
saammi, »Iværksætteren«-
imi Flemming Bolø, Bolø
Management-imeersumit su-
liarineqartartumi, oktoberimi
saqqummersumi allappoq i-
nuussutissarsiomermik ineri-
artortitsivik SULISA Kalaal-
lit Nunaata sinnerani suliniu-
tigineqartuni anguniakkat
killormoortuinik anguniaga-
qartoq.
- Ukiuni kingullemi oqari-
artuutaapput Namminersor-
tut aningaasartuutaat ikili-
sillik! aamma Namminersor-
tut periarfissinneqarlik!. -
Arlaliuvugut maani nunami
suliniuterpassuatsinnik SU-
LISA A/S-ip ilungersuute-
qartuulluni pilersitseqataa-
jortornissaanik tatiginnissi-
masut, Flemming Bolø allap-
poq.
Allaaserisami eqqaasitsis-
sutigineqarpoq, ingerlatseqa-
tigiiffiup pilersinneqartigut
nunatsinni suliffinnik nutaa-
nik pilersitseqataanissaa siu-
nertaasoq, tupigusuutigine-
qarlunilu SULISA isumaqar-
mat - naalakkersuisut ani-
ngaasartuutinik ikilisitsiniar-
luni siunnersuuteqamera ilu-
tigalugu - sipaarniuteqarne-
rit, ilaatigut akissarsiat soor-
lu to procentimik akileraaru-
sernerisigut ilaneqassasut.
Tusaatip isumaa malillugu
tamanna inuussutissarsiutit
akiléraarusernerinik nassata-
qassaaq, ingerlatsinermi a-
ngusat eqqarsaatiginngivillu-
git. Direktøri siunnersuute-
qaatigaluni Kalaallit Nu-
naannut suliartortarnissat na-
ngaasaarutigai.
Maniitsumi inuussutissar-
siornermut tusaat taamaattu-
mik aperivoq: - Ila kikkut-u-
ku nunami maani ineriartor-
titsisut.
Atugassarititaasut
pingaarnerupput
- Hiistip imeriartortarfimmu-
kaannissaa ajornaateqanngi-
laq, naluneqanngilarli pin-
ngitsaalillugu imertinneqar-
sinnaanngitsoq, Flemming
Bolø allappoq.
- Kalaallit Nunaanni i-
nuussutissarsiutit ineriartor-
tissagaanni pingaarnersaa-
voq inuussutissarsiornermut
atugassarititaasut orniginar-
tut pilersinnissaat. Sooruna-
mi pingaartuuvoq attaveqaa-
tinik pilersitsissagutta, ilisi-
masanik allarpassuarnillu
peqarutta, inuussutissarsior-
nermili atugassarititaasunik
orniginartunik peqqanngik-
kutta taasarialimmik soquti-
ginartumillu inuussutissarsi-
orneq ineriartortissinnaan-
ngilarput. Qanorluunniit a-
Sisimiuni Jysk Sengetøjslageri: Svend Junge ukiaq
manna ulapingaatsiartussaavoq. Qaammatini makku-
nanerpiaq Sisimiuni annertuumik suliniuteqarpoq, tas-
sani Jysk Sengetøjslager-ip aamma Ide Møbler-ip
immikkoortortassaanik ammaasussaalluni. Illumi am-
maaffissaani init alliit Jysk Sengetøjslager-ip immik-
koortortarisussaavaa qulliillu Ide Møbler-ip immikkoo-
tortarisussaallugit. Tamatuma saniatigut naalungi-
arsuit atortuinut bamevogninullu immikkoortortaqar-
tussaavoq. Illoqarfimmi tamakku amigaatigineqaqisut
Svend Junge oqarpoq. Naatsorsuutigaalu illoqarfimmi
suliffissanik nutaanik tallimanik pilersitsisinnaalluni.
Assimi takuneqarsinnaavoq Sisimiuni sanaartukkap
septemberip aallartinnerani isikkua, taannalu katillugit
530 kvadratmeterinik annertussuseqarpoq. Massakkut
septemberip naalernerani isikkua allaaneruvoq.
Jysk Sengetøjslager i Sisimiut: Der er fuld gang i Svend
Junge i dette efterår. Netop i disse måneder lægges sid-
ste hånd på et større projekt i Sisimiut, hvor en afdeling
af Jysk Sengetøjslager og Ide Møbler åbner. Hele
underetagen skal indeholde Jysk Sengetøjslager, mens
Ide Møbler skal ligge på førstesal. Desuden bliver der
en seperat afdeling med baby-udstyr og barnevogne.
Det er en mangelvare i byen, siger Svend Junge. Han
regner med, at skabe fem nye arbejdspladser i byen.
På billedet ses byggeriet i Sisimiut, der ialt rummer 530
kvadratmeter, og som det så ud i begyndelsen af sep-
tember. Det ser nok en del anderledes ud nu, hvor vi
skriver slutningen af september.
merlatigisunik SULISA ani-
ngaasanik pissaqartinneqa-
raluarpat.
- Amerlanemik suliffeqa-
lissagutta ilaatigut qulak-
keertariaqarparput, inuussu-
tissarsiornermi aningaasar-
tuutigut unammillertitsitut i-
kilisinneqarnissaat, »Iværk-
sætteren« allappoq. - Taa-
maattumik isumakululeman-
ngitsuunngilaq, SULISA-p
direktøriata aningaasaliini-
artut Kalaallit Nunaannut su-
liartornissamut (paasiuk ani-
ngaasaliinissamut) nangaasa-
arinikkut qunusaarmagit, ki-
ngornalu isumaqarluni, qu-
nusaarinini iluatsisinnaallu-
gu inuussutissarsiornermi a-
ningaasartuutit amerlisinne-
risigut.
- Paasinneriaasera malillu-
gu, Flemming Bolø allappoq,
- arlaannaalluunniit inuussu-
tissarsiornerup omiginartuu-
lernissaanut tapertaasinnaan-
ngilaq. Aammalu pitsaaneru-
linngivippoq, nunami inuus-
sutissarsiornerup ineriartor-
tinneqarnissaanut suliniute-
qartitaasut qullersaata oqaa-
serimmagit, suut tamaasa eq-
qarsariaallannartinneruler-
pai.
- Isumakulunnarsivortaaq
Kalaallit Nunaanni Sulisitsi-
sut Peqatigiiffiani siulittaa-
sup, politikerillu ilaasa, tusa-
gassiuutit malillugit akis-
sarsiat akileraaruserneqamis-
saat soqutiginaateqartimmas-
suk. Oqaaseqaatit tamakku
tunngavigalugit pissutsit pil-
lugit aningaasaleerusussin-
naasunut nassuiaassinissat
ajornaannerulinngivipput.
Apeqqullu apeqqutigine-
qanngitsoorsinnaanngitsoq
aasap ingerlanerani AG-mit
aamma apeqqutigineqqarsi-
masoq, Flemming Bolø-p
apeqqutigaa: - Sunamita tul-
linnguuppa?
Politikki patajaatsoq
- Aningaasaleerusussinnaa-
sut paasiniartagaat tassaap-
put oqartussaasut inuussutis-
sarsiornermut politikkiat ilu-
anaaruteqarsinnaanermullu
periarfissat, nalorninartunut
ajutoorutaariarsinnaasunullu
naleqqiullugit, Flemming
Bolø allaaserisani nalilerlu-
git allappoq.
- Akissarsiat akileraaruser-
neqassagaluarpata Kalaallit
SULISA Kalaallit Nunaata sinnerani ilungersuutigineqartut
killormoortuinik anguniagaqarpoq, Flemming Bolø Mani-
itsumi inuussutissarsiutillit tusaataanni »Iværksætteren«-imi
allappoq.
SULISA vil det stik modsatte af, hvad resten af Grønland
kæmper for, skriver Flemming Bolø i Maniitsoq’s erhvervs-
blad »Iværksætteren« (Ass./foto:Knud Josef sen).
Nunaanni suniarnitsinnut
paatsiveerussaataaginnarlu-
nilu nalornilersitsiinnassaaq.
- Atagu takuteriartigu pi-
moorussilluta piniartugut,
kiisalu oqartussat patajaatsu-
mik inuussutissarsiornermut
politikkeqartut. Inuussutis-
sarsiornerup inuiaqatigiillu
sinnerini aningaasartuutit i-
kilisinneqarneri ersiutaasar-
put pitsaasut, soorlu aallar-
titsiniartunik tapiisarnissa-
nut, ingerlatseqatigiiffiit i-
kinnerusunik akileraartamis-
saannut assigisaannillu piler-
sitsisinnaasut.
- Kiisalu suliffeqarfimmik
aallartitsiniarluni ileqqaar-
nerit ajunngitsorsiassalerne-
qartaleraluarpata inuussutis-
sarsiornerup siuarsagaanis-
saanut akornutaanaviann-
gilaq, Flemming Bolø nagga-
siivoq.
SULISA A/S går imod
landets erhvervspolitik
I Maniitsoq's erhvervsblad »Iværksætteren« kritiserer Flemming Bolø
erhvervsudviklingsselskabet SULISA i skarpe vendinger
NUUK(JB) - Maniitsoq’s er-
hvervsblad »Iværksætteren«,
der redigeres af Flemming
Bolø fra Bolø Management,
skriver i sit oktobernummer,
at erhvervsudviklingsselska-
bet SULISA vil det stik mod-
satte af, hvad resten af Grøn-
land kæmper for.
- Hovedtemaet har de sid-
ste år været Sænk omkostnin-
gerne for erhvervslivet! og
Giv de private en chance!. -
Vi er mange, der har sat vor
lid til, at erhvervsudviklings-
selskabet SULISA A/S ville
blive det lokomotiv, som
kunne være fødselshjælper
for de mange initiativer, der
tumles med rundt omkring i
landet, skriver Flemming
Bolø.
Bladet minder i samme
artikel om, at det var hensig-
ten med selskabet, at det
skulle bidrage til at skabe fle-
re nye, rentable virksomhe-
der i Grønland, og undrer sig
derfor over, at SULISA -
mens landsstyret foreslår
omkostningsreduktioner
mener, at besparelserne plus
lidt mere skal inddrages i
form af en lønskat på eksem-
pelvis to procent. Det er efter
bladets mening en erhvervs-
skat, der ikke tager hensyn til
driftsresultatet. Forslaget
kommer samtidig med, at
selskabets direktør fraråder
ansættelser i Grønland.
Maniitsoq erhvervsblad
spørger herefter: - Hvem er
det egentlig, der udvikler
dette land.
Rammerne er det
vigtigste
- Man kan sagtens trække en
hest til vandtruget, men man
kan som bekendt ikke tvinge
den til at drikke, skriver
Flemming Bolø.
- Skal vi have en erhvervs-
udvikling i Grønland, er det
langt vigtigst, at der skabes
attraktive erhvervsvilkår.
Naturligvis er det vigtigt, at
vi etablerer netværk og be-
sidder know how og meget
mere, men uden attraktive
erhvervsvilkår bliver der in-
gen nævneværdig erhvervs-
udvikling. Liegyldigt hvor
store bevillinger SULISA
får.
- Skal vi have flere virk-
somheder, må vi blandt andet
sikre os, at erhvervslivets
omkostninger bringes ned på
niveau med vore konkurren-
ters, skriver »Iværksætte-
ren«. - Det må derfor vække
alvorlig bekymring, når SU-
LISA’s direktør først og
fremmest forsøger at skræm-
me investorer væk fra Grøn-
land ved at fraråde ansættel-
se (læs investeringer) og der-
efter mener, han kan gøre
skaden god igen ved at øge
omkostningerne til erhvervs-
livet.
- Efter min bedste overbe-
visning, skriver Flemming
Bolø, - bidrager ingen af de-
lene til et attraktivt erhvervs-
miljø. Og netop det forhold,
at det er landets ypperste er-
hvervsudviklingsekspertise,
der står for udtalelserne, gør
det hele endnu mere betæn-
keligt.
- Men det vækker også be-
kymring, at både Grønlands
Arbejdsgiverforenings for-
mand og nogle politikere
ifølge pressen finder lønskat-
ten interessant. Det gør det i
hvert fald ikke lettere at for-
klare tingene overfor eventu-
elle investorer.
Og Flemming Bolø stiller
naturligvis det uundgåelige
spørgsmål, som også AG har
rejst i sidste nummer: - Hvad
bliver det næste?
Stabil erhvervspolitik
- Det, alle investorer ser på,
er den overordenede er-
hvervspolitik og indtjenings-
mulighederne kontra risici,
skriver Flemming Bolø i
opsumering af sin artikel.
- Hvis lønskatten indføres,
kan det kun skabe usikker-
hed om, hvad vi egentlig vil i
Grønland.
- Lad os da vise, at vi me-
ner det alvorligt, og at vi har
en stabil, overordnet er-
hvervspolitik. Reduktioner af
omkostningerne for er-
hvervslivet og det øvrige
samfund er gode signaler, for
eksempel iværksætterstøtte,
lav selskabsskat og lignende.
- Heller ikke en præmie-
ring af opsparing til etable-
ring af virksomhed vil skade
erhvervsudviklingen, slutter
Flemming Bolø.