Atuagagdliutit - 26.09.1995, Blaðsíða 7

Nr. 75 • 1995
7

GRØNLANDSPOSTEN
Inigisat suemerat qiianamerallu
maalaarutigineqartarpoq
Naatsorsueqqissaartarfik Kalaallit Nunaanni inissiani najugaqarneq pillugu
naatsorsukkaminik saqqummersitseqqammerpoq
put. Peqatigiiffiit taakku suli
NUUK(PM) - Inuit illoqar-
finni inissiarsuarni betoniu-
suni imaluunniit illoqarfmni
nunaqarfmnilu inissiani qisu-
usuni najugaqaraluartulluun-
niit inoqutigiit affaat sinner-
lugit inissiat najukkamik isu-
gutappaamerat, igalaat ma-
tullu suemerpallaamerat nat-
simillu nillerpallaarnerat
maalaarutigisarpaat.
Tamanna, allarpassuillumi
Naatsorsueqqissaartarfiup
Kalaallit Nunaanni ineqar-
neq pillugu nalunaarusiatut
saqqummersitaani atuarne-
qarsinnaapput. Nalunaaru-
siamut tassunga atortussat
1994-imi upernaakkut inuu-
niarnermi atugassarititaasut
pillugit misissuinersuarmi
pissarsiarineqarsimapput.
Inuit 18-ileereersimasut,
nalaatsomerinnakkut toqqak-
kat 1500-t immersugassanik
147-nik apeqqutitalinnik ine-
qarnerat inuuniarnerallu, ani-
ngaasaqarnerat atuinerallu
kiisalu sunngiffimminni su-
lerisamerat pillugu imersui-
sinneqarput.
Taamaakkaluartoq Am-
massalip Kommunianiit U-
pernaviullu kommunianiit
paasissutissanik nalunaarum-
mut tassunga ilanngussiso-
qanngilaq, sumiiffinni taak-
kunani marluusuni immikkut
ittumik misissuititsisoqar-
mat.
Toqqissisimannginneq
Aammattaaq maluginiarlua-
gassat ilagaat apersorneqar-
tut 10 procentiisa missaanni-
ittut inissiamik najukkamin-
nik toqqissisimanartitsin-
nginnerat.
- Inuit toqqissisimanngin-
nerannut suna peqqutaaner-
soq ajoraluartumik oqaatigi-
sinnaanngilarput, Kalaallit
Nunaanni Naatsorsueqqissa-
artarfimmiit Mogens Daniel-
sen AG-mut oqarpoq. - Sor-
passuusinnaapput, sanilit ni-
piliorpallaarsimasinnaapput
imaluunniit persuttaanernik
annilaangassuteqartoqarsin-
naalluni. Misissuinermi aala-
jangersimavissunik apeqqut-
eqanngilagut, taamaammallu
inuit toqqissisimanngissuti-
gisaat suusinnaappulluun-
nut.
Inissiaatileqatigiiffiup INI-
p qullersaqarfiani direktøri,
Danny Andersen, AG-mut
oqarpoq misissuinermi paa-
sissutissat pissarsiarineqartut
inissiaatileqatigiiffiup siunis-
sami sulinerani tunngavigi-
neqarluarsinnaasut.
- Pingaartumik inissiat nu-
taannginnerit annertunerusu-
mik iluarsaattariaqartut na-
lunngilarput. Namminersor-
nerullutik Oqartussat inissia-
ataat ’50-ikkut ingerlanerini
sanaartorneqarsimasut pisa-
riaqartitsinerpaapput. Taa-
mannattaaq tunngavigalugu
ullumikkut annertunerusu-
mik iluarsaassassanik piler-
saaruteqarpugut.
- Aamma inatsisartut an-
nertunerusumik iluarsaassi-
nissamut immikkut aningaa-
saliissuteqarput, tamatumun-
ngalu peqqutaavoq ukioq
manna januarip aallaqqaataa-
niik inatsiseqalememera ini-
taartussat isertinnginnerini i-
nissiat iluarsaanneqarsimas-
sasut. 1995-iinnarmi 7 milli-
oner kronit missaat aningaa-
saliissutissatut akuerineqar-
put, Danny Andersen oqar-
poq.
Aammattaaq misissuine-
rup takutippaa aperineqartut
affaat sinnerlugit amerlane-
rusunik akiliuteqaraluarlutik
inissianik pitsaanerusunik
perusussinnaasut, kiisalu a-
persorneqartut 38 procentiisa
ineqarnermut akiliutiminnik
qaffaavigineqarnissartik kis-
saatiginngilaat. Inuit akis-
sarsiaqqortunerusut annertu-
nerusunik akiliuteqarusus-
sinnaapput, nunaqarfimmiul-
li tamatumunnga tunuarsi-
maamerullutik.
Najugaqartut
suleqataanissaat
Aammattaaq Danny Ander-
sen-ip oqaatigaa najugaqar-
tut suleqatigiinnerulersinni-
arlugit suliniutit aqqutigalu-
git inissiarsuarni nipiliortut
eqqissiviilliortitsisullu an-
nertunerusumik paasisaqarfi-
gineqarsinnaasut.
- Ineqartut immikkoortumi
najukkaminni siulersuisoqar-
titerlutik peqatigiiffiliortar-
aat aqqutigalugit ineqartut
sunniuteqarsinnaapput, ajor-
nartorsiutaasimasinnaasullu
assigiinngitsut saqqummius-
sinnaallugit.
Kalaallit Nunaanni ineqar-
neq pillugu nalunaarusiami
paasissutissarpassuit atorlu-
arsinnaapput. Inissiat nassui-
aasiorneqarnerisa, aammat-
taaq inissiat angissusaannut
kiisalu innaallagissamik, i-
mermik kiassarnermillu pi-
lersorneqårnermut tunngasu-
nik ilaqartut saniatigut inuit
inissiani assigiinngitsunik a-
ngissusilinni qanoq amerlati-
galutik najugaqarnersut naa-
tsorsuusiorneqarput.
Tupaallaataanngitsumik
paasineqarpoq nunaqarfim-
miut illoqarfimmiunut naleq-
qiullutik amerlanerullutik i-
neqatigiittartut. Takussutis-
siami takkuneqarsinnaavoq
inoqutigiit agguaqatigiisillu-
git inimi ataatsimi ataatsimik
inoqartartoq.
Utaqqisunik allattuiffik
Mogens Danielsen, Kalaallit
Nunaanni Naatsorsueqqis-
saartarfimmeersoq AG-mut
oqarpoq utaqqisunik allattu-
iffimmut tunngasunik paasis-
sutissat maluginiartariaqar-
tut.
- Apersomeqartut sisamar-
arterutaasa missaat utaqqisu-
nik allattuiffimmut ilanngun-
neqarsimasut paasineqarpoq.
Utaqqisut nalinginnaasumik
tassaasarput anaanat kiser-
maat, inissiani quleriini ila-
quttaminnik allanik ineqate-
qarlutik najugaqartut, inissia-
nilu najugarisaanni ineqatai
ima amerlatigisartut allaat i-
nissaaleqisoqartarluni.
Aammattaaq Mogens Da-
nielsen-ip oqaatigaa inissa-
minnik utaqqisutut allatsissi-
masut 40 procentiisa missaat
18-iniit 29-inut ukioqartuu-
sut, aammalu utaqqisut allat-
torsimaffianni allassimasut
tamarmiusut 60 procendi 40-
t inorlugit ukioqartut.
Inoqutigiit tamarmiusut af-
fangajaat illuni ilaqutariinnut
ataatsinut inissiani affarleri-
inniluunniit najugaqartuup-
put. Nunaqarfinniittut taman-
gajammik illuinnarni naju-
gaqarput, nunalu tamakker-
lugu innuttaassut 40 procen-
tiisa missaat illuni najuga-
qarlutik.
Inuit atugaannik missuinerup sioma ingerlanneqartup taku-
tippaa apersomeqartut ajfai sinnerlugit najukkamik ussiin-
nerannik naammagittaalliuteqartut. Taama naammagittalli-
uteqarput nunaqarfimmmiut illoqarfimmiullu illuinnarni
aamma najukkani betonimik sanaajusuni najugallit.
Den store levevilkårsundersøgelse fra sidste år viser, at over
halvdelen af alle adspurgte klager over utætte og kolde boli-
ger. Det gælder alle slags boliger i bygder og i byer.
(Ass./AG-foto).
Over halvdelen af alle husstande
klager over træk og kulde
Grønlands Statistik har netop udgivet en rapport om boligforholdene i
Grønland
Najukkat pillugit nalunaarusimami apersomeqartut qulerar-
terutingajaat inigisatninni toqqissisimanatik nalunaarut-
eqarsimapput. Kisianni suna pillugu toqqissisimannginneq
nalunaarsorneqanngilaq.
Lige under ti procent afalle personer der er adspurgt, føler
sig ikke trygge i deres bolig. Det kan ikke siges, hvad de er
utiygge over, fordi det ikke indgik i spørgeskemaet.
(Ass./Foto:Louise-Inger Lyberth).
NUUK(PM) - Uanset om
folk bor i betonblokke i byer-
ne eller i rækkehuse eller
træhuse i by eller bygd, så
klager at over halvdelen af
husstandene over fugt, træk
fra vinduer, døre, og kolde
gulve.
Det, og meget andet kan
læses i en rapport, som Grøn-
lands Statistik netop har
udgivet om boligforholdene i
Grønland. Materialet til den-
ne rapport stammer fra den
store undersøgelse i foråret
1994 om levevilkårene.
Ved spørgeskemaunder-
søgelsen fik 1500 tilfældigt
udvalgte personer over 18 år
stillet 147 spørgsmål om-
kring bolig, -og erhvervsfor-
hold, økonomi og forbrug
samt fritidsbeskæftigelse.
Der er dog ingen oplysnin-
ger fra Ammassallip Kom-
munea eller Upernavik Kom-
mune til denne rapport, fordi
man de to steder har gennem-
ført særundersøgelser.
Utryghed
Det er også bemærkelses-
værdigt, at lige omkring ti
procent af de adspurgte føler
sig utrygge i deres bolig.
- Vi kan desværre ikke si-
ge noget om, hvad folk er
utrygge over, siger Mogens
Danielsen Grønlands Stati-
stik til AG. - Det kan være
alt, fra nabolarm til frygt for
vold. Vi spurgte ikke om spi-
cifikke ting ved undersøgel-
sen, derfor kan det være alt,
folk er utrygge over.
Direktøren for boligselska-
bet INI’s hovedkontor, Dan-
ny Andersen, siger til AG, at
de naturligvis kan bruge op-
lysningerne fra undersøgel-
sen i boligselskabets fremti-
dige arbejde.
- Vi er på forhånd klar
over, at især den ældre del af
boligmassen trænger til reno-
vering. Det gælder især
hjemmestyrets boligmasse,
der blev opført med start i
’50’erne. Derfor foreligger
der også i dag et omfattende
renoveringsprogram.
- Landstinget har også
givet ekstrabevilling til reno-
veringarbejdet, fordi man fra
første januar i år fik en lov
om, at boligerne skulle være
istandsat, inden de nye bebo-
ere flytter ind. Der er bevil-
get omkring 7 millioner kro-
ner alene i 1995, siger Danny
Andersen.
Undersøgelsen viser også,
at over halvdelen af de ad-
spugte er villige til at betale
mere for at få en højere bo-
ligstandard, mens 38 procent
ikke vil betale mere i husleje.
Det er folk med højere ind-
komster, der er villige til at
betale mere, mens bygdebe-
folkningen er mere tilbage-
holdende.
Beboerne skal
arbejde med
Danny Andersen siger også,
at man via arbejdet med
beboerdemokrati, bedre kan
få klarlagt problemerne om-
kring larm og uro i bolig-
blokkene.
- Der oprettes bebeoerfore-
ninger med afdelingsbesty-
relser. Det er via arbejdet i
disse foreninger, beboerne
skal gøre deres indflydelse
gældende, og få klarlagt de
forskellige problemer, der
kan være.
Der er mange værdifulde
oplysninger at hente i rap-
porten om boligforholdene i
Grønland. Foruden en be-
skrivelse af boligmassen,
som også omfatter boligs-
tørrelser samt el, vand- og
varmeforsyningen er der og-
så beregninger på, hvor man-
ge folk der bor sammen i de
forskellige størrelse boliger.
Ikke overraskende bor
bygdebefolkningen tættere
sammen i boligerne, i for-
hold til de folk, der bor i
byerne. På et skema kan man
se, at over 40 procent af hus-
standene gennemsnitligt har
over én beboer pr. værelse.
Ventelister
Mogens Danielsen fra Grøn-
lands Statistik siger til AG, at
oplysningerne omkring ven-
telisterne er bemærkelses-
værdige.
- Det viser sig, at omkring
en fjerdedel af de adspurgte
er opført på en boligventeli-
ste. Det er typisk en enlig
mor, der bor sammen med
anden familie i en etageejen-
dom, hvor der bor så mange i
lejligheden, at der er plads-
mangel.
Mogens Danielsen siger
også, at omkring 40 procent
af de der er opført på venteli-
ste er i aldersgruppen 18-29
år, og at 60 procent af alle på
venteliste er under 40 år.
Knap halvdelen af alle
husstande bor i én- eller tof-
amilehuse, mens 30 procent
bor i etagebyggeri. I bygder-
ne er det næsten alle, der bor
i huse, mens knap 40 procent
af befolkningen, bor i huse
på landsbasis.