Atuagagdliutit - 03.10.1995, Side 3

Nr. 77 • 1995
3
f%£aa£'aj?'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartut akiakkut ataatsi-
miinnissaat ammarlugu Inatsi-
sartut siulittaasuat Knud
Sørensen oqaaseqaqqaarpoq.
Taassurna ammaanermini Ina-
tsisartut minnerunngitsumillu
Naalakkersuisoqarfiit kajumis-
saarpai Inatsisartuni suleriaa-
sissatut inaleruagassat malin-
neqartaqqullugit. Ukiaq manna
ataatsimiinnissami Naalakker-
suisut oqallisigisassatut siun-
nersuuttaasa taamallaat
qulequtaat Siulittaasoqarfim-
mut tunniunnneqarsimapput,
taamaalilluni oqallisigitinniak-
kat sunik imaqarneri Siulittaa-
soqarfiup »nalulluinnarpaa«.
(Ass./Foto: LIL FOTO/ Knud
Josef sen)
Landstingsformand Knud
Sørensen holdt i anledning
åbningen af Landstingets efte-
rårssamling den første tale. I
sin åbning opfordrede han
Landstinget og ikke mindst
Landsstyreområderne til at
overholde Landstingets forret-
ningsorden. Til efterårssamlin-
gen har Landsstyremedlemmer-
ne kun afleveret overskrifterne
til deres forslag til Formands-
skabet, og derfor ved For-
mandsskabet overhovedet ikke,
hvad forslagene handler om.
Atugarissaamginnerulemissaq
pikkormneruleniissarluunrait
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiilernerat ammarneqarmat Naalakkersuisut
siulittaasuat siunissamut eqqarsaatissiivoq
LANDSTINGET
(FL) - Isumaginninneq pillu-
gu politikki eqqarsaatigalugu
siunissami periaasissassatut
Naalakkersuisut isumaliuter-
suutaat Naalakkersuisut siu-
littaasuata saqqummiuppai.
Siunissami inuiaqatigiinni
innuttaasut akornini inuit u-
kioqqortussutsimikkut aggu-
ataameqarnerisa allanngor-
nissaat pissutigalugu inuit
sulisinnaasut ikinnerulersus-
saapput. Tamanna ilutigalu-
gu sulinermikkut inuiaqati-
giinnut pilersuisussat ikin-
nerulersussaapput.
Taamaattumik siunissaq
eqqarsaatigalugu periarfissa-
nik marlunnik qinigassaqar-
tugut Naalakkersuisut siulit-
taasuat oqarpoq. Inuiaqati-
giinnut pilersuisussat ikilip-
pata inuiaqatigiit atugarisaat
ajornerulersinnaasut Naalak-
kersuisut siulittaasuat oqar-
p°q.
- Taamaattoqassanngippat
pigisat nalillit annertusami-
arlugit pikkorinnerulernis-
sarput tamatta siunertarisari-
arqarparput, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata taama oqaaseqareerluni
annertuumik nutaterilersima-
nertik tamatuminnga aallaa-
veqartoq oqarpoq, ukiuni ki-
ngullerni Namminersorner-
ullutik Oqartussat suliffeqar-
fiutaat piginneqatigiiffin-
ngortiterlugit nutartemeqar-
put.
Nutaterineq nangittaria-
qarluinnartuusorigini ilan-
ngullugu oqaatigaa. Nutarte-
rinerup kingunerisaanik
Namminersornerullutik O-
qartussat suliffeqarfiutaasa
siunissami namminneq i-
ngerlattunngornissaat siu-
nertaasoq oqaatigeriarlugu,
sorliit imminnut akilersin-
naannginnertik pissutigalugu
tapiiffigineqartariaqarnerisa
nalunaallisinnissaat pisari-
aqartuunerarpaa.
Inuussutissarsiorneq
Nunatta aningaasatigut Dan-
markimit EU-millu isertitari-
sartagaasa saniatigut aalisar-
nerinnarmik isumalluuteqar-
neq ullumikkut atuuppoq.
Inuussutissarsiuummik ataa-
sinnaavimmik isumalluute-
qarneq inuiaqatigiinnut qa-
norluunniit ittunut sillimma-
tissaqqissuunngitsoq Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Taamaattumik aalisarneq ki-
simi inuussutissarsiutissatut
isumallutaajuassanngippat i-
nuussutissarsiutaasinnasunut
nutaanut aningaasaliisoqar-
tuartarnissaa pisariaqarluin-
nartuusoq Naalakkersuisut
siulittaasuat oqarpoq. Taas-
suma oqaatimi ilaani politik-
kerit tassaanerarpai inuussu-
tissarsiutinik pilersitsiniartut
sapinngisamik oqilisaavigin-
eqarnissaannik suliniuteqar-
tussat. Sapinngisamillu oqili-
saavigineqartussat tassaaner-
arpai namminersortut. Taak-
ku inuussutissarsiutinik aal-
lartitsinissamut periarfissali-
ussat atorlugit suliffissanik
pilersitsisarnissaq isumagi-
sassarigaat Naalakkersuisut
siulittaasuat oqalugiarnermi-
ni oqarpoq.
Ullumikkut nunanit allanit
aningaasanik isaatitsiviulluni
aalisarneq kisimi inuussutis-
sarsiutigineqarpoq, siunissa-
mili nunanit allanit aningaa-
sanik isaatitsissutaasinnaasut
amerlinissaat siunertaavoq.
Naalakkersuisut isumaqar-
put siunissami nunatta ani-
ngaasarsiornera pingasunik
tunngaveqartariaqartoq. Tas-
sa aalisarnermik, takornariar-
titsisarnermik kiisalu aatsi-
tassarsiornermik.
Aalisarneq
Maannamut nunatta nam-
mineerluni aningaasanik i-
saatitsissutigisatuaa tassaa-
voq aalisarneq, aalisamerlu-
mi siunissami aningaasarsi-
ornermi tunngaviit pingaar-
nerit ilagiuartariaqaraat Naa-
lakkersuisut isumaqarput.
Naalakkersuisut siulittaa-
suat oqalugiamermini oqar-
poq aalisartut ingerlaanarnis-
saannut tunngavisiisoqarnis-
saanik Naalakkersuisut a-
nguniagaqartut. Tassa nunar-
suarmi akit appariartomeran-
nut atatillugu aalisartut u-
niinnartariaqalinnginnissaan-
nik Naalakkersuisut siuner-
taqarput.
Raajat pisarineqartartut 20
procentimik ikilisinneqassa-
sut ilisimatuut siunnersuusi-
ornikuupput. Ilisimatuut raa-
jartassat ikilineqamissaannik
siunnersuusiornerminni sumi
pisaasartut ikilisaavigineqar-
nissaannik immikkut siun-
nersuuteqanngillat, taamaak-
kaluartoq siunissami nuna-
mut qanittumi aalisartut pisa-
risartagaasa ikilisarneqarnis-
saat piumasaqaataasimasoq
Naalakkersuisut siulittaasuat
oqarpoq. ruuninik aningaasaliisuteqar-
llisimatuut siunnersuutaat put. Maanna sinerissamut qa-
malinneqassappat raajat pi- nittumi aalisartut aalisariu-
sassiissutigineqartartut piaar- taasa ikilisameqarnissaannik
nerpaamik 20 procent-imik aaqqissuusisoqarnissaa Naa-
ikilineqartussaassagaluarput, lakkersuisut pilersaarutigi-
taamaakkaluartoq Naalak- leraat Lars Emil Johansen o-
kersuisut siorna decemberi- qarpoq.
mili aalajangerpaat pisassat
ikilisikkiartuaarneqarnerat u-
kiunut sisamanut agguarne-
qassasoq.
Ukiualuit matuma siorna
kilisaatit ikilisarneqarnis-
saannut Namminersorullutik
Oqartussat 100 millioner ko-
Dårligere livskvalitet
* eller dygtiggørelse
Ved åbningen af Landstingets efterårssamling havde
Landsstyreformanden nogle tanker om fremtiden
NUUK(FL) - Landsstyrefor-
manden, Lars Emil Johan-
sen, kommenterede i sin åb-
ningstale ved Landstingets
åbning blandt andet betænk-
ningen om fremtidens social-
politik.
Aldersfordelingen vil ænd-
re sig, og dermed vil de er-
hversaktive, der forsørger
samfundet, blive færre.
-Derfor har vi to mulighe-
der med henblik på fremti-
den, sagde Landsstyrefor-
manden. Når forsørgerne til
samfundet bliver færre, kan
velfærden i samfundet blive
forringet, eller vi må alle bli-
ve dygtigere for at højne de
materielle goder, sagde Lars
Emil Johansen.
Landsstyreformanden kon-
staterede videre, at de omfat-
tende moderniseringer, man
er i gang med, har som ud-
gangspunkt haft en dygtig-
gørelse.
Han sagde videre, a det er
nødvendigt med disse mo-
derniseringer. Resultatet af
moderniseringerne vil blive,
at de hjemmestyreejede virk-
somheder i fremtiden vil bli-
ve selvfungerende, og at det
er vigtigt at få klarhed over,
hvilke virksomheder der vil
få brug for tilskud.
Erhverspolitik
Ud over indtægtstilskud fra
Danmark og EU, er man
afhængig af fiskeriet i dag.
Hvis man ikke kun skal
være afhængig fiskeriet, er
det vigtigt, at der fortsat
investeres i nye erhverv, sag-
de Landsstyreformanden.
Han sagde videre, at politi-
kerne er folk, der skal sørge
for, at de, der vil starte er-
hvervsvirksomheder, skal
støttes så vidt det er muligt.
Landsstyret mener, at vi i
fremtiden må have tre er-
hvervsgrundlag. Det er fiske-
ri, turisme og råstoffer.
Fiskeriet
Grønlands eneste indtægts-
kilde er fiskeriet, og Lands-
styret mener, at det fortsat
skal være en af de vigtigste
indtægtskilder i fremtiden.
Landsstyreformanden sag-
de i sin tale, at det er Lands-
styrets mål at give fiskerne
grundlag for at fortsætte de-
res erhverv, og at fiskeriet ik-
ke bare stopper, fordi ver-
densmarkedspriseme falder.
Biologerne har foreslået, at
rejefangsten skal nedsættes
med 20 procent, men har i
deres forslag ikke peget på
noget bestemt sted, hvor
reduktionen skal sættes ind.
Alligevel er det påkrævet, at
det kystnære fiskeri reduce-
rer sin fangster, sagde Lands-
styreformanden. Landsstyret
har i december vedtaget, at
reduktionen sker fortløbende
over fire år.
For nogle år siden finansi-
erede Hjemmestyret med
100 millioner kroner en re-
duktion af trawlerflåden. Nu
har Landsstyret planer om at
iværksætte en reduktion af
flåden i det kystnære fiskeri,
sagde Lars Emil Johansen.