Atuagagdliutit - 03.10.1995, Page 7

Nr. 77 • 1995
7
f^Éaap'gg'c/é/'a CSC
GRØNLANDSPOSTEN
Kinguaassiuutitigut
atomerlunneqaisimasut
ikiomeqanngillat
Kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasut
ikiorneqarnerat amigaqaaq
NUUK(KLE) - Anaanaasup
34-inik ukiullip panni angu-
tissaminit kinguaassiuutiti-
gut atornerlunneqarsimane-
ranut atatillugu ikiorneqar-
nertik naammaginngilaa.
Niviarsiaraq maannakkut
qulingiluanik ukioqartup ki-
nguaassiuutitigut atornerlun-
neqarnermi kingunerisaanik
erloqissuteqaqisup, ikiuisus-
sanit naammaginanngitsu-
mik ikiomeqarnertik arnaa-
taa nukillaarsaatigeqaa.
- Paniga ukiut arlaqalersut
matuma siomatigut angutis-
saminit sivisuumik atorner-
lunneqartarsimasoq paasi-
gakkuli ikiorneqarnissaa su-
lis-sutigilerpara, anaanaq ati-
minik taasiumanngitsoq o-
qarpoq. - Nakorsaqarfimmit
innersuunneqarnerput naa-
pertorlugu tarnip pissusaanik
ilisimasalimmut saaffigin-
nikkatta sivikitsumik oqalo-
qatigereerluta nalilerpaa pa-
nimma oqaloqatigisarnissaa
pisariaqanngitsoq. Paasitip-
paangali paniga misigisapi-
lumminik qaffakaatitsigaa-
ngat qanoq iliuuseqartarnis-
sannik, anaanaq oqaluttuar-
poq.
Piffissalli ingerlanerani
malunnarsiartuinnarpoq nivi-
arsidraq kinguaassiuutitigut
ukiuni arlalialunni atorner-
lunneqarsimasoq erloqissute-
qaqisoq, amaata nammassin-
naanngisaanik.
- Paniga ulloqartarpoq ti-
mimigut ippigusuutiminik
eqqartuisarluni. - Taamaak-
kaanngat ilaanni uanga nu-
kissaqanngitsutut misigi-
gaanngama sumiginnartar-
para ilisimagaluarlugu ajor-
nartorsiumminik qaangiis-
sappat imaluunniit oqilisaan-
neqassappat immikkut ilinni-
agalimmit ikiorneqartaria-
qartoq.
Politikkikkut
anguniagaanngilaq
Inunnik isumaginninnermik
pisortaqarfiup kujataata im-
mikkoortortaqarfiani tarnip
pissusaanik ilisimasalik Else
Poulsen AG-mut oqarpoq
nunatsinni kinguaassiuutitig-
ut atornerluisameq nalingin-
naaqisoq atornerlunneqarsi-
masorlu amerlanertigut inuu-
nini naallugu erloqissuteqar-
tartoq.
- Niviarsiaqqap misigisa-
minik oqaloqateqartarnissaa
pisariaqarluinnarpoq saniat-
igullu anaanaasoq aamma
oqilisaaffigineqarnissaminut
Virksomhedsnøgle
med gavetilbud
NUUK (arl-.) - Tilliden
til, at virksomhederne vil
være med, er måske ikke
helt så stor, som man
måske kunne vente. Suli-
sa A/S, der netop har pla-
ceret sig i medierne med
nogle »anderledes« udta-
lelser, er nu ude i et nyt
ærinde - denne gang
sammen med Grønlands
Arbejsgiverforening.
SULISA A/S er sam-
men med arbejdsgiver-
foreningen igang med at
udarbejde en virksom-
hedsnøgle, og det ami-
tiøse projekt vil have alle
virksomheder i Grønland
med.
Vicedirektør Keld
Haahr Nielsen fortæller,
at virksomhedsnøglen
samtidig er en del af den
erhvervsanalyse, hvor
Sulisa A/S og Grønlands
Baseselskab A/S skal
identificere styrken og
produktionsmuligheder i
det grønlandske erhver-
sliv.
-Vi er godt i gang, og
vi har brug for hjælp til
arbejdet. 1 løbet af kort
tid vil virksomhederne
modtage et spørgeskema,
og når det er returneret,
vil man modtage en
gave.
Men, det er ikke det
hele. Nej. Når man har
returneret skemaet inden
for tidsfristen, vil man
deltage i en lodtrækning
om et rejsegavekort til en
værdi af ikke mindre end
30.000 kroner.
Virksomhedsnøglen
skal ses som et tilbud til
alle virksomheder, hvor
der er mulighed for at
fortælle om den enkelte
virksomhed, og om det
man er bedst til. Man
konkluderer, at virksom-
hedsnøglen derfor vil
være en virksom reklame
for ens eget firma og
andre virksomheder og
orgsnisationer uden fpr
Grønland, Når nøglen er
færdig vil den blive sendt
til alle virksomheder og
relevante arbejdsmar-
kedspartnere gratis, for-
tæller SULISA A/S’s
vicedirektør.
pisariaqartitsilluni, Else
Poulsen nassuiaavoq nangil-
lunilu:
- Kinguaassiuutitigut ator-
nerluisarneq pillugu politik-
kikkut immikkut eqqartorne-
qarsimanngilaq, politikkik-
kullu anguniagaanani.
- AG: Atornerlunneqarsi-
masup amaata ikiorneqar-
nertik naammaginagu qa-
norlu iliorsinaanini naluaa.
Qanorinitaava iliorsinnaa-
va?
- Kinguaassiuutitigut ator-
nerluineq pillugu politikkik-
kut kaammattuisoqannginne-
ra pissutaalluni ilaqutariit
tapersersornissaanut ikiorne-
qarnissaanullu ullumikkut
periarfissat pitsaanerusut a-
migaataapput, Else Poulsen
oqarpoq. - Ilaqutariit kingua-
assiuutitigut atornerluiner-
mik eqqorneqarsimasut ajor-
nartorsiut qaangernissaanut
pisariaqartitartik naapertor-
lugu ikiorneqaratik misigisi-
magunik ikiuisussat kingu-
neqarluartumik pimoorussil-
lutillu ikiuinissaannut pin-
ngitsaalineqarsinnaanngillat,
politikkikkut kaammattuiso-
qannginnera pissutaalluni.
Else Poulsen-ip pingaar-
tutut isigaa inunnik sullis-
sisussat ilinniarnerminni ki-
nguaassiuutitigut atomerlun-
neqarsimasut qanorpiaq iki-
orneqamissaat sammissallu-
gu.
- Ilaqutariit arlallit erloqis-
suteqartaqaat inunnik sullis-
sisut atornerluisoqarsimatil-
lugu nalornisigigaangassuk
qanoq ikiuissanerlutik, Else
Poulsen oqarpoq. - Ajoralu-
artumik naapertuuttumik iki-
orneqaratik misigisut amer-
lavallaaqaat.
Else Poulsen-ip neriuutig-
aa kinguaassiuutitigut ator-
nerluisameq pillugu oqallisi-
gineqaqqittariaqartoq, ator-
nerluisut amerlanerit meera-
allutik atornerlunneqartarsi-
masut ikiorneqanngikkaan-
gamillu inersimasunngoraa-
ngamik akiniaallutik atomer-
luisalersarmata.
Kinguaassiuutitigut ator-
nerluineq pillugu mapper-
sakkamik kommuneni amer-
lanemi inunnik isumaginnin-
nermut allaffinni mappersak-
kamik pisoqarsinnaavoq.
Sermiligaami
kommunefogedimik
allamik
atorfinititsineq
AMMASSALIK - Julip
allaqqaataani Sermila-
gaami kommunefogedi-
tut atorfik allamik inut-
talerneqarpoq. Ignatius
Mathiassen atorfinitsin-
neqarpoq Boas Natha-
nielsen taarserlugu.
Tarnip pissusaanik ilisimasalik Else Poulsen oqarpoq kinguaassiuutitigut atornerlunneqar-
simasut ikiorserluarneqarnissaat politikkikkut ajornartorsiutip qaangerneqarnissaanut
anguniagaanngimmat ikiorserneqarneq amigarsinnaasartoq.
Psykolog Else Poulsen siger, at den nødvendige hjælp til incestofre er mangelfuld, fordi den
ikke har politisk opbakning. (Ass./foto: AG).
For lidt hjælp til incestofre
Hjælp til incestofre er altfor mangelfuld
NUUK(KLE) - En 34-årig
mor til en incestramt pige er
utilfreds med den mangelful-
de hjælp hun og pigen hidtil
har fået.
Pigen, der i dag er ni år, og
som blev udsat for incest af
sin tidligere stedfar over en
længere periode, pines meget
med eftervirkningerne efter
sine oplevelser med stedfa-
deren. Det kan pigens mor
ikke længere magte.
- Da jeg i sin tid fandt ud
af, at min datter blev udsat
for incest af sin nu tidligere
stedfar, forsøgte jeg mig
straks for at få den nødvendi-
ge hjælp, fortæller den 34-
årige kvinde. - På lægekli-
nikken blev vi henvist til en
skolepsykolog, som efter en
kort samtale konkluderede,
at min datter ikke havde brug
for pyskologisk hjælp. Dog
fortalte psykologen nødtørf-
tigt, hvordan jeg skulle for-
holde mig overfor min datter
i tilfælde af, at hun begyndte
at snakke om sine incestople-
velser.
Men før samtalen med
psykologen og især i tiden
derefter, blev det mere og
mere tydeligt, at datteren
havde brug for professionel
hjælp.
- Min datter snakker i tide
og utide om sine oplevelser
og fortæller, at hun har ondt i
skridtet, siger moderen. - Når
hun har »disse dage«, som
jeg kalder dem, føler jeg mig
meget magtesløs. Jeg ignore-
rer hende, selvom jeg er klar
over, at hun både har brug
for min støtte og psykologisk
hjælp.
Ingen politisk -
opbakning
Psykolog Else Poulsen, Soci-
aldirektoratet, Region Syd
siger til AG, at incest i Grøn-
land er meget udbredt, og at
incestofre i langt de fleste til-
fælde har brug for hjælp
resten af livet.
- Det er vigtigt, at den på-
gældende pige får hjælp i
form af samtaler med en psy-
kolog, forklarer Else Poul-
sen, og fortsætter:
- Problemet er desværre
aldrig blevet drøftet på
landspolitisk plan, og derfor
er der ingen politisk opbak-
ning omkring løsningen.
- AG: Moderen til den
incestramte pige, føler sig
hjælpeløs og er utilfreds med
den mangelfulde hjælp, de
har fået indtil nu. Hvad kan
hun gøre?
- Hvis der var politisk
opbakning for at gøre noget
ved sagerne omkring incest-
forhold, ville mulighederne
for at hjælpe og støtte famili-
en være bedre end idag, siger
Else Poulsen. - Når ince-
stramte familier føler, at de
ikke får den fornødne hjælp
til at komme over oplevel-
sen, så skyldes det, at man
ikke kan tvinge hverken poli-
ti og psykologer til at gøre
arbejdet hurtigt og effektivt
på grund af netop den mang-
lende politiske opbakning.
Det er ifølge Else Poulsen
meget vigtigt, at de sociale
uddannelser beskæftiger sig i
højere grad med incest.
- Mange incestramte fami-
lier føler sig magtesløse, når
socialarbejere ikke rigtig er
klar over, hvordan de skal
gribe sagen an i incestsager,
siger Else Poulsen. - Det har
vi desværre mange eksem-
pler på.
Else Poulsen efterlyser li-
geledes en debat om incest,
da det er et voksende pro-
blem i Grønland.
- De mennesker, der ud-
øver incest er i langt de fleste
tilfælde dem, der også er ble-
vet udsat for incest i deres
barndom, og de udøver in-
cest for at hævne sig. Hvis de
ikke bliver behandlet og
hjulpet tilstrækkeligt, for-
tsætter incestforhold fra ge-
neration til generation, slut-
ter Else Poulsen.
En pjece om incest kan fås
på socialkontorerne i de fle-
ste kommuner.
KNI Pisiffiup inuuissiomerani
unammisitsinenni ajugaasut
Makitsisimalerpugut inunnik marlunnik, arsaattu-
nik isiginnaariamissamut ajugaasunik, Danmark
aamma Spanien unamminissaannut, ukuuppullu :
Vinderne i KNI Pisiffik’s
fødselsdags konkurrence
Der er nu trukket lod. De to personer, der vandt
fodboldrejsen til landskampen mellem Danmark
og Spanien, blev:
Paninnguaq Tittussen Rakel Rohde
Tunuliaritseq 347 A Peter Olsenvej 45
3922 Nanortalik 3950 Aasiaat
Ajugaasut nalunaarfigereeput.
Vinderne er underrettet.
KNI Detail A/S
Piffiasat nutaat, piumasaqautit
nutaat, neqeroorutit nutaat.
Nye tider, nye krav, nye tilbud