Atuagagdliutit - 03.10.1995, Síða 10

10
Nr. 77 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
De arktiske inuiters ånd
The Spirit of the Arctic
I anledning af starten på det sidste år i de oprindelige folks tiår var der
grønlandsk deltagelse ved en udstilling i Toronto
TORONTO(PM) - Den
største årlige messe med
workshop på det nordameri-
kanske kontinent kaldes Ca-
nadian National Exhibition. I
anledning af starten på det
sidste år i de oprindelige
folks tiår havde vore stam-
mefrænder fået stillet en kup-
pelformet bygning med tårn
til rådighed ved messen. Der
var opsat et stort skilt på
facaden med teksten: Inuit
Spirit of the Arctic, de arkti-
ske inuits ånd.
Fra Grønland deltog for-
handler af husflid Mette
Geisler samt husflidskunst-
nerne Regine Berthelsen og
Aqqaluk Petersen, alle fra
Nuuk. Grønlands Hjemme-
styre var repræsenteret af
Thue Christiansen. Arrange-
menten varede fra den 18.
august til den 4. september.
Mette Geisler, der er for-
handler af husflid, fortæller
sammenfattende om messen,
at publikum ved den store
messe, var meget videbe-
gærlige om Grønland.
- Messen kørte fra ti mor-
gen til ti aften, hvor der kon-
stant var sort af mennesker.
Der var mange forespørgsler
om grønlændere og om
Grønland. De fleste vidste
ikke, hvor Grønland lå, og
der var sågar nogle, der men-
te at det lå i Nordcanada. Der
var også interesse for spro-
get, og nogle troede endda, at
vi stadig boede i igloo’er.
Vil til Grønland
Mette Geisler fortalte, at de
under opholdet i Toronto
blev klar over, at der var
mange, der gerne vil til
Grønland som turister. - Der
var mange, der spurgte om
rejsemuligheder og priser, og
jeg delte ud af de få brochu-
rer vi havde med, og henviste
Suliffeqarfiit allat-
torsimaffiat tunis-
sutissartalik
NUUKfarl-.) - Suliffe-
qarfiit peqataarusunne-
rannut tatiginninneq im-
maqa ilimagisaraluamit
annikinneruvoq. Sulisa
A/S, »allakajaanik« o-
qaaseqartaqattaarnermi-
gut piffissami kinguller-
mi tusagassiuutini eqqar-
tomeqartoq, maanna al-
lamik suliniuteqalerpoq -
tamatumuuna Sulisitsisut
Peqatigiiffiat suleqatigal-
ugu.
SULISA A/S mannak-
kut sulisitsisut peqatigiif-
fiat ikiortigalugu suliffiit
allattorsimaffiannik saq-
qummersitsinialersaar-
poq, suliniummilu siu-
nertarilluartumi Kalaallit
Nunaanni suliffeqarfiit
tamaasa ilaatinniarneqar-
put.
Direktørimut tullersor-
taasoq Keld Haahr Niel-
sen oqaluttuarpoq, sulif-
feqarfiit allattorsimaffiat
inuussutissarsiornermik
misissueqqissaarnermut
ilaasoq, tassani Sulisa
A/S aamma Grønlands
Baseselskab A/S-ip nu-
natsinni inuussutissarsi-
ornermi suliffiit qanoq a-
merlatiginersut sunillu
suliaqarsinnaanersut paa-
siniartussaagamikkit.
- Aallartillualereerpu-
gut, suliatsinnullu ikior-
neqarnissatsinnik pisari-
aqartitsivugut. Piffissami
qaninnermi suliffeqarfiit
apeqqutinik immersugas-
sanik pissarsisussaapput,
taakkulu utertinneqarpa-
ta suliffeqarfik immersu-
isimasoq lunissutisinne-
qassaaq.
Taannaannaanngilarli.
Piffissarititaasup iluani
immersugassaq utertik-
kaanni angalanissamut
pisissutissamut upper-
narsaammik 30.000 kro-
ninik nalilimmik maki-
tsinissamut peqataaso-
qassaaq.
Suliffeqarfiit allattorsi-
maffiat suliffeqarfinnut
neqeroorutitut isigine-
qassaaq, tassani allattors-
imasussaagamik suliffe-
qarfiit ataatsiakkaat suut
piginnaaneqarfiginerune-
raat. Isummiunneqarpor-
taaq suliffeqarfiit allat-
torsimaffiat suliffeqarfi-
up nammineq pigisap,
aamma allat kiisalu kat-
tuffiit nunatta avataanut
sunniutilimmik ussassa-
arutaanissaat. Suliffeqar-
fiit allattorsimaffiat
naammassineqareerpat
suliffeqarfinnut tamanut
suliffeqarfiullu attuu-
massuteqarfigisaattut su-
leqatigisartagaannut ake-
qanngitsumik nassiussu-
unneqassaaq, SULISA
A/S-ip direktøriata tul-
lersortaa oqaluttuarpoq.
Nunatsinneersoq sanaluttartoq Aqqaluk Petersen.
Husflidskunstner Aqqaluk Petersen fra Grønland.
(Ass./Foto: Mette Geisler).
velegnede til at præsentere på
messen.
Den grønlandske stand
Mette Geisler fortalte, at hun
under hele messen havde haft
meget travlt. Der var mange
henvendelser. - Heldigvis
fandt jeg en medhjælper, der
kunne afløse mig for et par
timer, så jeg kunne få lejlig-
hed til at komme til de andre
stande.
- Da messehallen var på
størrelse med en by, kunne
jeg ikke nå at komme rundt
til hele messen, og når der
var flest mennesker, stod de
som sild i en tønde.
Det grønlandske flag var
hejst uden for standen, hvor
der også blev præsenteret
sælskindspelse. Derud over
var der salg af husflid.
- Jeg solgte ikke ret meget,
mens vi var derovre, for de
fleste syntes, at vore produk-
ter var alt for dyre. Ja, de er
dyre, men det viser bare, at
prisniveauet i Grønland er
meget højt.
Mette Geisler mener, at
hun har lært en masse ved at
deltage i messen. - Det viste
sig, at man skulle have speci-
el tilladse for at importere
flere end syv-otte pelse. Mi-
ne ting blev kontrolleret flere
gange, hvilket sinkede mig
meget. Men det høster man
bare erfaring af og ved det til
næste gang.
Mette Geisler har til sit
videre arbejde planer om at
udgive en pjece om sine va-
rer. - Vore stammefrænder er
meget forud i den henseende,
og derfor var vores tur meget
lærerig, og vi fik meget ud af
det.
til, hvor de kunne henvende
sig.
Mette Geisler mener desu-
den, at det har hjulpet på
folks viden, at hun og de
andre deltagere har fortalt om
levevilkårene i de arktiske
egne.
- Vi tror, at canadierne har
forståelse for vores levevis.
De der henvendte sig til vo-
res lille stand, ville gerne vi-
de, om det var rigtigt, at vi ja-
gede hvaler og sæler. Jeg
tror, at der var stor forståelse
for, at vi lever af havets res-
sourcer.
Messehallen var lige så
stor som en almindelig grøn-
landsk by, og man risikerede
at fare vild, siger Mette Geis-
ler, - så vi var nødt til at ind-
prente os nogle kendings-
mærker.
Udstillinger og
forestillinger
Canadian National Exhibiti-
on besøges af forskellige lan-
de, der kommer for at handle.
Kunstnere af mange forskel-
lige nationaliteter kommer
her for at sælge deres pro-
dukter, og man kan se dem
arbejde, ligesom der er både
musik og sang og mange
andre aktiviteter.
I den sektionen med udstil-
ling om levevilkår i de arkti-
ske egne, var der også en
større separat scene til for-
skellige forestillinger, og der
var tillige udstilling af tøj,
der benyttes i de arktiske
egne.
- På selve messen var der
mange stande, der vedrørte
de canadiske provinser, for-
tæller Mette Geisler. - Der
var mange værksteder, og
Regine Berthelsen og Aqqal-
uk Petersen benyttede lejlig-
heden til samarbejde med de
canadiske kunstnere. Værk
stederne var omgivet af ud-
stoppede dyr, såsom isbjørne,
ulve og rensdyr, hvilket var
et imponerende syn.
- En del af messen var ud-
lånt til vore stammefrænders
organisationer, rejsebureau-
er, turistselskaber og andre
virksomheder.
Uden for messehallen var
der et stort telt, der virkede
som restaurant, hvor der var
inuit-madkunst. Der var
blandt andet salg af burgere
af muskosokse- og rensdyr-
kød.
Pelse og det
grønlandske flag
Mette Geisler hørte første
gang om inuits deltagelse i
Toronto-messen i foråret, da
hun mødte en af arrangørerne
til messen i Canada, Blandi-
na Makkik i Nuuk.
- Jeg begyndte at søge
sponsorer til vores rejse alle-
rede i foråret, fordi jeg synes
det som vigtigt at have hus-
flidskunstnere med. Da di-
rektoratet for kultur meddelte
mig, at de ikke kunne være os
behjælpelige, søgte jeg andre
udveje. Vi fik tilskud fra
Hjemmestyrets udlandskon-
tor, og Grønlandsfly gav os
50 procent rabat på flybillet-
terne. Sulisa, ICC og til sidst
direktoratet for kultur gav til-
skud til mine rejseledsagere
til Canada.
Mette Geisler fortalte, at
hun først var sikker på at del-
tage i messen i juli måned. -
Da vores deltagelse var en
kendsgerning, kontaktede jeg
mine daglige samarbejds-
partnere, for at aftale, hvad
jeg skulle have med. Blandt
andet fik jeg flere pelse fra
skindsystuen med trøjer fra
Paamiut, kunsthåndværk,
smykker og andre husflidsar-
bejder, som jeg mente var
Canadamiut arnartaat atisaminnik mersornermik takutitsisut.
Canadiske kvinder viser, hvordan de syr deres tøj. (Ass./Foto: Mette Geisler).