Atuagagdliutit - 26.10.1995, Qupperneq 7

Nr. 84 • 1995
7
GRØNLANDSPOSTEN
Ilassutitut aningaasaliissutinut
inatsit akuersissutigjneqarpoq
Inatsisip pingajussaaneerlugu oqallisigineqarnerani Anthon Frederiksen
Kattusseqatigiinneersoq kisimi taaseqataanngilaq
(PM) - KNI-p akiitsuisa 387
Kingullermik inatsisartunut qinersinerup kingorna Siumumit
Inuit Ataqatigiit suleqatiserineqannginnerat pillugu
Naalakkersuisuni siulittaasoq Lars Emil Johansen oqarpoq,
ilaatigut Inuit Ataqatigiit KNI-mi siulersuisuni
ilaasortaatitaasa sulinerat tunngaviusoq.
Lars Emil Johansen sagde blandt andet under behandlingen
af tillægsbevillingsloven, at man i Siumut har skelet til
bestyrelsesmedlemmernes arbejdsinsats, før man i partiet
besluttede sig for samarbejdspartnerne efter det sidste
landstingsvalg. (Ass./Foto: Louise Inger Kordon).
millioner koruunit isumak-
keerneqarnissaat pillugu ina-
tsisartuni oqallinnermi partiit
tamarmik isumaqatigiinngil-
(PM) - Besætningen på ski-
bet Aglantha kan nu se frem
til at få godtgørelse fra staten
på lige fod med andre, der
ryddede op efter flystyrtet i
Pituffiki 1968.
Der var positive tilsagn fra
landsstyreformand Lars Emil
Johansen, da Josef Motzfeldt
fra Inuit Ataqatigiit under
tredjebehandling af tillægs-
bevillingsloven foreslog, at
der også blev udbetalt godt-
gørelse til besætningsmed-
lemmerne på Aglantha. Ski-
bet kom til Dundas om som-
meren i 1968, og besætnin-
gen hjalp forskerne med un-
dersøgelsen af forureningen
på nestyrtningsstedet. Der
blev taget vandprøver og fi-
sket, så videnskabsmænd
kunne undersøge omfanget
af forureningen.
Det blev også i landstinget
vedtaget, at der ikke skal be-
tales skat af godtgørelsen der
bliver udbetalt. Beløbet skal
(PM) - Pituffiup eqqaani tim-
misartorsuup 1968-imi nak-
kamerata kingorna saleeqa-
taasimasut assigalugit angal-
latip Aglanthap inuttai naala-
gaaffimmit taarsiiffigineqar-
nissaminnik ilimasussinnaa-
lerput.
Josef Motzfeldt Inuit Ata-
qatigiinneersoq ilassutitut a-
ningaasaliissutinut inatsisis-
sap pingajussaaneerlugu o-
qallisigineqarnerani siunner-
suuteqarmat, Aglanthami i-
nuttat aamma taarsiiffigine-
qartariaqartut, tamanna naa-
lakkersuisut siulittaasuannit
Lars Emil Johansen-imit a-
kuersaarneqarpoq. Angallat
aasakkut 1968-imi Dundas-
imut tikippoq, angallatillu
inuttai ikiuupput timmisartup
nakkarfiani mingutsitsisima-
nermik ilisimatuut misissui-
neranni. Imarmik misiligutis-
samik tigusisoqartarpoq aali-
sartoqartarlunilu, qanoq mi-
ngutsitsitigisoqarsimanera-
nik ilisimatuut misissuine-
rannut atatillugu.
Inatsisartuni aamma isu-
maqatigiissutigineqarpoq
taarsiissutit akileraarutaas-
sanngitsut. Taarsiissutillu i-
sumaginninnermi ikiuutitut
isigineqassanngillat.
lat. Ilassutitut aningaasaliis-
sutissanut inatsisip aappas-
saaneerlugu pingajusaarneer-
lugulu oqallisigineqarnerani
Inuit Ataqatigiit isumaqar-
heller ikke figurere som en
social ydelse.
Sprogskole
Det var et enigt landsting,
der vedtog en bevilling på
200.000 kroner så de første
skridt kan blive taget til etab-
lering af en sprogskole.
Pengene vil blive brugt til
en konsulent, der skal plan-
lægge skolens etablering.
Atassuts ordfører Anders
Nilsson understregede vig-
tigheden af etableringen af
en sprogskole. - 1 dag har vi
mulighed for kontakt til hele
verden døgnet rundt. Og vi
har brug for denne kontakt.
Derfor er sprogskolen vigtig.
Atassut deler specielt de
unges interesse og forvent-
ninger til denne nyskabelse,
og dette nye tilbud til ung-
dommen var Atassuts be-
grundelse for at bevilge pen-
ge til konsulentbistanden.
Oqaatsinut atuarfik
Oqaatsinut atuarfiup piler-
sinneqarnissaata aallamiutis-
saatut inatsisartunut ilaasor-
tat tamarmiullutik isumaqati-
giipput 200.000 koruunit atu-
gassanngortinneqassasut.
Atuarfiup pilersinniarne-
qamerani siunnersortimut pi-
lersaarusiortussamut ani-
ngaasat atomeqassapput.
Oqaatsinut atuarfiup piler-
sinneqarnissaata pisariaqar-
nera Atassutip oqaaseqartua-
ta Anders Nilsson-ip erseq-
qissaatigaa. - Ullumikkut nu-
narsuarmut tamarmut ulloq
unnuarlu atassuteqarnissa-
tsinnut periarfissaqarpugut.
Taamatullu atassuteqartar-
nissaq pisariaqartipparput.
Taamaattumik oqaatsinut a-
tuarfik pingaaruteqarpoq.
Taamatut nutaaliornissamut
inuusuttut soqutiginninnerat
qilanaarnerallu Atassummit
isumaqatigineqarpoq, inuu-
suttullu taamatut nutaamik
periarfissinneqarnissaat pil-
lugu siunnersortip aningaa-
saliiffigineqarnissaa Atas-
summit tunngavilersuutaa-
voq.
nerarput akiitsunik isumak-
keerinninneq piffissami sivi-
sunerusumi pisariaqartoq. I-
nuiaqatigiit akornanni sulias-
sat pisariaqarluinnartut pis-
sutigalugit taama isummersi-
manerarput.
Inatsisissap pingajussaa-
neerlugu oqallisigineqan-
nginnerani Inuit Ataqatigiit
misissuisimapput KNI-p i-
ngerlatsiviisa piffissaq qa-
ninnerusoq eqqarsaatigalugu
akiliisinnaan.erinut pisaria-
qartitsineq aaqqiivigineqar-
sinnaanersoq.
- Ajuusaarnartumik paasi-
simavarput aningaaseriviit a-
ningaasaliisartullu allat KNI-
p ingerlatsiviisa nutaamik
aaqqissuunneqarnissaannut
pilersaarut ima suli upperin-
ngitsigigaat, allaat akiitsut
isumakkeerneqartussat amer-
lassusaat inatsisartunit an-
nertussusilerneqarsimasut pi-
sariaqartut, aningaaseriviit a-
ningaasaliisartullu allat KNI-
mut aningaasaliinissamik
piumassuseqalernissaannut,
Josef Motzfeldt IA-meersoq
oqarpoq.
Ilanngullugu oqaatigaa,
naalakkersuisut ingerlatsiviit
assigiinngitsut siulersuisuini
ilaasortassanik toqqaasartut,
ilaasortat siulersuisuni suli-
nerannik nakkutilliisariaqar-
tut.
Suleqatigiinneq
Naalakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen IA-p o-
qaaseqaataanut akivoq, i-
ngerlatsiviit ingerlanerannut
naalakkersuisut akisussaasut,
taakkumi siulersuisuni ilaa-
sortassanik toqqaasarmata.
- Qinersinerup kingulliup
kingorna naalakkersuisuni
suleqatigiinneq suli pilersin-
neqanngitsoq ingerlatsivinni
siulersuisunut ilaasortat suli-
nerat Siumumi misissuiffigi-
simavarput. Tamanna kingu-
neqarpoq maannakkut naa-
lakkersuisuusut suleqatigiin-
nerannik, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq, innersuussuti-
galugu KNI-mik Piginnittut
A/S-imi Aqqaluk Lyngep
siulittaasuusimanera.
KNI-p nutaamik aaqqis-
suuteqqinneqarnera Siumu-
mit suli isumalluarfigineqar-
poq. Ilassutitut aningaasaliis-
sutissanut inatsisip oqallisi-
gineqarnerani Siumup oqaa-
seqartua Agnethe Davidsen
oqarpoq, nutaamik aaqqissu-
ussineq tamakkerluni pivi-
usunngortinneqarpat, ani-
ngaasat allamut atugassan-
LANDSTINGET
ngortussat amerlasoorpas-
suussasut. Ilanngullugu oqa-
atigaa, erseqqissumik paasin-
eqarsinnaalissasoq KNI-p
ingerlatai sorliit iluanaarniu-
titut ingerlanneqarnersut,
sorliillu inuiaqatigiit suliassi-
issutaat naapertorlugit inger-
lanneqarnersut.
Kingusinaartumik
Peqqinnissamut, avatangiisi-
nut ilisimatusarnermullu Pi-
sortaqarfik Atassummit isor-
nartorsiorneqarpoq. Atassu-
tip oqaaseqartua Anders
Nilsson oqarpoq, Peqqinnis-
samut, avatangiisinut ilisi-
matusamermullu Pisortaqar-
fiup taama kingusinaartigisu-
mik mianersoqqusisimanera
ajuusaarnartuusoq.
- Taama ittumik annertuti-
gisumillu kingusinaarsima-
neq ilassutitut aningaasaliis-
sutissanut ilanngunneqarsi-
masariaqaraluarpoq inatsi-
sartut ukioq manna aapassaa-
(PM) - Der var ikke udelt
enighed blandt partierne i
landstinget omkring eftergi-
velsen af KNI’s gæld på 387
millioner kroner. Under an-
den og tredje behandlingen
af tillægsbevillingsloven gav
Inuit Ataqatigiit udtryk for,
at partiet mener, gældssane-
ringen bør strækkes over en
længere periode. Det gør de
med henvisning til andre på-
trængende opgaver i samfun-
det.
Inuit Ataqatigiit har inden
tredjebehandlingen under-
søgt om der skulle være an-
dre muligheder for at løse
KNI-selskabernes kortsigte-
de likviditetsbehov.
- Desværre har vi måttet
konstatere, at bankernes og
andre finansieringsinstitutio-
ners tiltro til KNI-selskaber-
nes nye strategiplaner endnu
kan være på så et lille sted, at
landstingets gældssanering
af den foreslåede størrelse er
en forudsætning for at finan-
sverdenen kan åbne sine kas-
ser for KNI, sagde Josef
Motzfeldt fra Inuit Ataqati-
giit.
Han tilføjede, at det påhvi-
ler landsstyret, som udpeger
bestyrelsesmedlemmerne for
de forskellige selskaber, at
holde tilsyn med medlem-
mernes indsats i bestyrelses-
arbejdet.
Landsstyresamarbejdet
Landsstyreformand Lars
nik ataatsimiilerneranni.
Peqqinnissaqarfiup siunis-
sami aningaasaliiffigineqar-
nissaanut naalakkersuisut i-
natsisartullu piffissaqarne-
russagaluarput eqqarsarnis-
saminnut naleqqussarnissa-
minnullu.
Taamaakkaluartoq peqqin-
nissaqarfiup saniatigut 25
millioner koruuninik tapiffi-
Emil Johansen sagde til IA’s
argumentation, at det ganske
rigtigt er landsstyret der har
ansvaret for, hvordan det går
selskaberne, fordi de udpeger
bestyrelsesmedlemmerne.
- I Siumut har vi før dan-
nelsen af landsstyresamar-
bejdet efter sidste valg, set på
bestyrelsesmedlemmernes
arbejdsindsats i selskaberne.
Det resulterede i det nuvæ-
rende landsstyresamarbejde,
sagde Lars Emil Johansen
med henvisning til Aqqaluk
Lynges tidligere formands-
skab i KNI Holding.
Der er stadig optimisme i
Siumut omkring omstruktu-
reringen af KNI. Siumuts
ordfører Agnethe Davidsen
sagde under behandlingen af
tillægsbevillingsloven, at når
omstruktureringen bliver re-
aliseret i sin fulde udstræk-
ning, vil de frigjorte midler
være af betragtelig størrelse.
Hun tilføjede, at der også vil
være gennemsigtighed med,
hvilke dele af KNI der drives
på kommerciel basis og hvil-
ke opgaver, der drives som
samfundspålagte opgaver.
gineqamissaa amerlanemit i-
sumaqatigineqarpoq. Tama-
tumunnga atatillugu peqqin-
nissamut naalakkersuisoq
Marianne Jensen inatsisartu-
nut ilaasortanit kajumissaar-
neqarpoq, nakorsanik suli-
sussarsiortarnermi nakorsat
peqatigiiffiannik suleqate-
qamissaanik.
For sent ude
Atassut var fremme med kri-
tiske bemærkninger overfor
Direktoratet for sundhed,
miljø og forskning. Anders
Nilsson der var ordfører for
partiet sagde, at man bekla-
ger at Direktoratet for sund-
hed, miljø og forskning slår
alarm på så sent et tidspunkt.
- Overskridelsen er af en
sådan art og et sådant om-
fang, at den burde være ind-
bragt til tillægsbevillingen
allerede i forbindelse med
årets anden landstingssam-
ling. Det havde givet lands-
styret og landstinget bedre
tid til at gennemtænke større
tilpasninger af den fremtidi-
ge bevilling til sundhedsvæ-
senet.
Ellers var der bred enighed
i landstinget om at bevilge de
ekstra 25 millioner kroner til
sundhedsvæsenet. Samtidig
blev landsstyremedlem for
sundhed Marianne Jensen
opfordret af landstingsmed-
lemmerne til at samarbejde
med lægekredsforeningen
om rekruttering af læger.
Alt i glas og ramme alt i solafskærmning
sender overalt i Grønland.
Gå til fagmanden det betaler sig
SH|ppll Tuapannguit 8 Box 348 3900 Nuuk
■SISU Tlf. 2 13 93 • Fax 2 23 93
Godtgørelse til
skibsbesætning
Umiarsuup inuttaannut
taarsiissuteqamissaq
TillægsbeviUingsloven
vedtaget
Kun Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet undlod
at stemme efter tredjebehandlingen af loven