Atuagagdliutit - 26.10.1995, Síða 14

14
Nr. 84 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
gården under sandet
Arkæologerne er i gang med en kontrolleret ødelæggel-
se, der giver ny viden om tilblivelsen af gården under
sandet
NUUK(arl-.) - Sandet ligger
som en dyne henover ruiner-
ne af den norrøne gård, som
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv nu for femte år i
træk har foretaget arkæologi-
ske undersøgelser af på slet-
ten ved Nipaitsoq ved ind-
landsisens rand.
Det drejer sig om en gård,
der blev forladt af sine bebo-
ere i løbet af 1300-tallet og
forsvandt under metertykke
lag af flyvesand henimod
slutningen af middelalderen i
det følgende århundrede.
Sandet skal graves væk og
Hyttes, og kulturlagene, der
er låst stenhårdt fast i perm-
afrost, skal først tø op, det er
noget med 10 centimeter i
døgnet, og man kan ikke
skynde på optøningen, før
arkæologerne kan komme til.
For første gang i nordboar-
kæologiens historie, der be-
gyndte med Hans Egede i
1720-erne, undersøges en
ruin helt ned til den grund,
den blev anlagt på. Den
navnløse elv, der eroderer løs
af bredden, vil fjerne ruinen
inden længe.
- Dette forhold giver ar-
kæologerne mulighed for at
foretage en kontrolleret de-
struktion uden hensyn til be-
varing af ruinen. Mure, væg-
ge gulvlag har kunnet gen-
nemskæres og fjernes såle-
des, at vi nu ved noget om,
hvornår og hvorledes gården
blev anlagt. Halvdelen af
bygningen er nu udgravet til
grundfladen, og byggestilen
peger helt klart mod sen
vikingetid og allertidligste
middelalder. Vi står således
med et enestående tværsnit i
tid, der rækker fra 1000-åre-
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
pissarsiorput
ATUARFIMMIPIAA-
REERSARFIUSUMI
ILINNIARTITSISUMIK
Paamiuni atuarfimmi Paamiut kommuniani atuar-
fimmi piarersarfiusumi ilinniartitsisutut atorfik
inuttassarsiomeqarpoq sapinngisamik piaartu-
mik sulilersussamik.
Atorfik qinnutigineqarsinnaavoq børnehave-
pædagoginit aamma inunnik isumagiiminner-
mik suliaqartunit.
Qinnuteqartut kalaallisut qallunaatullu oqalus-
sinnaasut salliutinneqassapput.
Inissaqartitsisoqassaaq Kalaallit Nunaani tjene-
stemandit pillugit maleruagassat sukkulluunniit
atortuusut malillugit akilersorneqartussamik.
Atorfinitsitsineq pissaaq tjenestemandit Kalaallit
Nunaani Namminersornerullutik Oqartussanut
Kommuninullu atallutik atorfillit pillugit Inatsi-
sartut inatsisaat nr. S, 14. maj 1990-imeersoq
naapertorlugu. Atuarfimmi piareersarfiusumi
ilinniartitsisut maannakkut klasseqartinneqar-
put akissaateqarfiit 14/18-anni.
Akissarsiat atorfinitsitsinerlu, tassunga ilanngul-
lugit akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq
pisattallu angallanneqarnerat Naalakkersuisut
Nunatsinnilu Atorfillit Kattuffissuata akornanni
isumaqatigiissutit atuuttut malillugit pissapput.
Qinnuteqaat soraarummeersimanermut upper-
narsaammik aammalu oqaaseqaatinik naqitanik
marlunnik ilallugu uunga nassiunneqassaaq:
NAMMINERSORNERULLUTIK
OQARTUSSAT
Kultureqarnermut, Uinniartitaaner-
mut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
Postbox 1029, 3900 Nuuk
Qinnuteqaammi erseqqissumik nalunaameqas-
sapput CPR-normu, ateq, najugaq aamma telefo-
nip normua, kiisalu ineqartitsinissaq eqqarsaa-
tigalugu ilaqutariit qassiunerat.
Atorunnaassaaq 13. november 1995.
ne til tidlig 1300-tal, da
beboerne forlod gården.
Vi står med en udvikling,
der begynder med det en-
rummede landhus med buede
lang vægge i en længde af cir-
ka 60 meter og slutter med
den centraliserede gård. Det
første er et karakteristisk fæl-
lestræk for vikingetidens
bygninger i Norden, mens
den centraliserede går med
alle funktionerne samlet un-
der et tag er typisk for grøn-
landsk middelalder og speci-
elt hyppigt i Vesterbygden,
fortæller museumsinspektør
Joel Berglund, Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv.
Stolperest kan fortælle
Det første hus nedbrændte og
ligger som et rødorange lag,
der stadig afslører bygnin-
gens omrids. Der er konstate-
ret stolpehuller og et sted
stod en stump af stolpen be-
varet. Den kan give oplys-
ninger om træets alder, art og
oprindelsessted.
Andre træk var en cirkulær
nedgravning med ildpåvirke-
de sten, en kogegrube, og en
flot enradet kam med stre-
gomamentik af renhorn be-
kræfter også den tidlige tidli-
ge datering af huset. Denne
kamtype er almindelig i sen
vikingetid i det nordlige om-
råde. Alle andre kamme fun-
det på udgravningen har væ-
ret af den senere toradede og
lokale grønlandske type.
I tilknytning til det første
hus har der været mindre
bygninger til dyr og forråd,
der lå tæt op ad hinanden og
Alussaat aserorsimariannat immaqa inuttaata natennit qaqinnissaa eqiagisimagaa.
En ske, som ejeren måske ikke har fundet det nødvendigt at samle op, fordi den er gået i
stykker. (Ass./foto:Joel Berglund).
ind til langhuset. Gulvlaget
afslørede to spændende fund,
en halv kværnsten, det er den
første, der er fundet i Vester-
bygden, den er brugt som
bagsten i et ildsted og ikke til
sit formål, vel fordi kornavl
og import af korn er blevet
opgivet.
Rester fra en båd
I samme gulvlag er fundet
træplanker. Disse viser sig at
være dele af bordplanker til
en båd, og der kan endnu ses
metalnitter, der holdt dem
sammen. Båden har været
klinkbygget og svarer i tek-
nik til en lille model, man
tidligere har udgravet i Ves-
terbygden. Plankestumperne
er sendt til Skibshistorisk
Laboratorium i Roskilde, da
de betragtes som vigtige for
forståelsen af datidens både-
byggeri.
- I et af de senere rum
fandt vi aftrykket af en tønde
med en diameter på cirka 100
centimeter. Tønder af denne
type har været anvendt til op-
bevaring af syrnede mælke-
produkter.
Mængden af rum stiger for
hver sæson, og i 1995 er vi
oppe på omkring 20. Et af de
sidst opdagede hører til går-
dens slutfase og er bemær-
kelsesværdig derved, at det
nedstyrtede tag er bevaret, og
man herved får mulighed for
at studere, hvorledes man
konstruerede taget, fortæller
Joel Berglund.
Blandt fundene kan også
nævnes drejede træskåle og
andet husgeråd, vidjekurve,
en lille æske af hvalbarde, en
perle af hvalrostand, en pile-
spids og brikker til brætspil,
blandt andet en brik, der kan
have tilhørt et skakspil.
Knoglefundene viser også
spor efter tamdyr som får,
heste, køer samt vildt i form
af rener og sæler.
Bestemt af parasitter
En af måderne til at bestem-
me rummenes anvendelse på
er ved at undersøge parasit-
terne i rummene, nogle knyt-
ter sig til mennesker andre til
dyr, det har en entomolog fra
Sheffield i England været be-
skæftiget med. Ligesom man
i år har haft to canadiske pa-
leobotanikere med, der har
set på jordens indhold af
planterester. Flere af rumme-
nes anvendelse er fastslået
blandt andet et opholdsrum
eller en vævestue, der er fun-
det rester af væven, forråds-
kamre og stalde, igennem ti-
derne kan rummene i øvrigt
også ændre anvendelse.
Specielle vilkår
Foruden de nævnte har un-
dersøgelsesholdet i år bestået
af deltagere fra Danmark Is-
land og Grønland. I alt har 15
deltaget i udgravningsarbej-
det.
Stedet stiller sine specielle
krav. Kontakt til omverdenen
har man kun, hvis man kan få
nogen til at klavre 600 meter
op på en fjeldtop med en
VFH-radio, vand, 150 liter
dagligt, skal skaffes to kilo-
meter fra lejren med et seks-
hjulskøretøj, dertil kommer
elektricitetsforsyning som
skal etableres på stedet, lej-
ren består af over 30 telte, og
dertil kommer helikopter-
transport, hvilket i sig selv
koster en mindre formue.
Med sig har man en »syge-
plejerske« der også er foto-
graf og meget andet. 1 det
hele taget skal man forstå at
være meget selvhjulpet. Alli-
gevel er det ikke noget pro-
blem at få folk til at deltage i
projektet, der i år varede fra
19. juni til 17 juli.
Det hele koster penge,
ganske mange, og de kom-
mer ude fra. Det er Joel Ber-
glund, der skaffer dem fra
fonde og virksomheder i
Danmark, Norden og fra
Hjemmestyret.

Ukioq manna 19. junimiit 17. julimut assaaneq maani pivoq.
Her foregik udgravningerne i perioden fra 19. juni til 17. juli i år. (Ass./foto:Joel Berglund).
Elven uden navn ta'r