Atuagagdliutit - 31.10.1995, Side 2

2
Nr. 85 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarflk
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skafte
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ATUAOATIGnSSITSISARNERUP KILLIFFIA
ATAATS1MOORTITSILLUNI ATUARTITS1-
SARNERMI ukioq ataaseq misilittagaasimasut
nalunaarusiornerat naapertorlugu inatsisartuni o-
qallittoqarpoq, 1996/97-ip tungaanut ukiumoortu-
mik nalunaarusiortoqartartussaavoq. Angusat par-
tiinit iluarisimaarneqarput, naalakkersuisooqatigii-
lernerulli pilersitaanik immikkut Nuuk aaqqivigi-
neqarsimanera Inuit Ataqatigiit iluarinngikkaluar-
paat.
Ataatsimoortitsilluni atuartitsisamissap tunnga-
viusumik isumai akerleriissUtaasinnaagunanngil-
lat, naammaginartumillu ingerlanniarneqarpoq.
Nalunaarummi angusaasimasut misilittagaasima-
sullu Inatsisartunit nalilerneqassapput, ineriartor-
neq pitsaanerpaamik ingerlanneqarsinnaaqqullu-
gu-
Tamannali pingaartumik Nuummi angajoqqaat
qallunaatuinnaq oqaasillit ukiuni marlussuinnarni
nunatsinniittussal qitornamik qanoq angusaqarfi-
gissaneraat annilaanngatigaat. Annilaanngatigaat
oqaatsit atorfissaqartinngisatik ilinniapiloornerini
atuakkaminnik allanik kinguaattoomissaat.
ASSIGIINNGITSUNILLI ISUMAQARNEQ, tas-
sa ataatsimoortitsilluni atuartitsineq suunersoq su-
mullu atorneqassanersoq akerleriissutaalersinnaa-
voq.
Anguniaagaasinnaavoq ataasiaannarnik oqaase-
qalernissamut imaluunniit marluinnik oqaaseqarfi-
usumik atuarfinngussanersoq, tamatumunngalu
isummernermi apeqqutaalluinnassaaq Kalaallit
Nunaat ullutsinni qanoq isumaqarfigineqarnersoq.
Assortuussutigineqarsinnaanngilaq kalaallit qal-
lunaallu oqaasii nunatsinni pingaarnertut oqaasi-
ummata. Sumiiffiusuni nikerarput, inuttunerusu-
nili oqatsit tamarmik atorneqarput.
Apeqqutaavorlu taamatut ingerlaneq kissaatigi-
neripput imaluunniit pissusissamisoorsorineripput,
imaluunniit allanngortissanerlutigu kalaallisut o-
qaatsit kisiisa atorneqalersillugit.
Isummerfigissagaanni ineriartornerup sumut
ingerlanera paasisariaqarpoq. Kalaallit Nunaat taa-
maalluni kalaallisuinnaq oqaluttunik sulisoqalissa-
nerpa, imaluunniit siunissami tikisitat qallunaatu-
innaq oqaluttut pinngitsoorneqarsinnaanngillat?
Isumalluarnermik pigisaqaraanni takorloor-
neqarsinnaavoq nunarput kalaallisuinnaq oqaa-
seqarfiulluni ingerlanneqarsinnaasoq. Tamannaa-
vorlu ataasiaannarnik oqaaseqarluni ilinniartitsine-
rup siunertarisassaa.
AKERLIANILLI ISUMAQARAANNI innuttat
amerlasuut suli avataaneertuartussat, atuarfik mar-
luinnik oqaaseqarfiusoq aallunneqartariaqarpoq,
aammalu pisariaqartuassalluni, innuttaasut siviki-
tsumik nunatsinniittussat eqqarsaatigalugit qallu-
naatut atuartitsisoqartarnissaa.
Atuarfik marluinnik oqaaseqarfiusoq maannam-
ut ingerlasumit pisariaqartitsineruvoq. Inuiaqati-
giinni marluinnik oqaaseqarfiusuni, soorlu span-
skisut/tuluttut USA-p ilarujussuani aamma eqqillit
oqaasii/tuluttut, marluinnik oqaasillit ataatsimoort-
inneri iluarineqaraluttuinnarput. Ukiut siulliit talli-
mat/arfinillit oqaatsit marluiit ilinniartitsissutaa-
sarput, oqaatsit marluiusut ima sapinngitsigilernis-
saannut, oqaatsit arlaat kisiat aallullugu ilinniar-
nermik ingerlatilernissaasa tungaannut. Piffissarli
tamaat ataatsimut atuartinneqarput.
Misilittakkat takutippaat oqaatsit tamaasa pikko-
rinneruffigilertaraat, aammali ilinniartitsineq pis-
sarsiffiginerusarpaat, atuarnermik ilarujussua mar-
lunnik ilinniartitsisoqartuaramik.
USA-mi iluatsitsisoqarsimammat imaanngilaq
nunatsinni ataatsimoortitsilluni atuartitsisarneq
iluatsinngitsuussasoq, ilimasaarissutaannaavorli
aningaasat sulisullu amigartut ajornartoortisin-
naammata.
SOORLUUNA OQAATSIT tungaasigut angu-
niakkat ataatsimoortitsinermi ersernerluttut, suni-
arnerlutalu aalajangertariaqarpugut. Aappaatigulli
ileqqorinnissaq eqqarsaatigalugu kiisalu pisussaaf-
fik pissusissamisoorpoq ikinnerussuteqartut qitor-
naat sivikitsumik maaniittussat eqqarsaatigalugit,
pitsaasumik ilinniartittariaqarput, Danmarkimut
uterunik ingerlariarfigisinnaasaannik.
Mianersuutigisariaqarpoq atuarfimmi pitsanngu-
taasimasut ataatsimoortitsilluni atuartitsinerup
nassatarinerarnissaat. Pingaartumik nalunaaru-
siamut Siumup oqaaseqaatai isumaatsoornerulaar-
put.
Kristine Raahauge oqarpoq, ataatsimoortitsilluni
atuartitsinerup atuarfiup angerlarsimaffiullu
akornanni suleqatigiinnermik pitsaaninngortitsisi-
masoq. Atuartut angajoqqaamik sumiuuneri peq-
qutigalugit tunuarsimavallaarunnaartut (?). Qallu-
naat kalaallillu atuartut ikinngutigiinnerulerput.
Ilinniartitsisut suleqatigiilluarnerulerput. Meeqqal-
lu angerlarsimaffimminni atuamertik nuannaralu-
gu eqqartortaleraat.
Nersualaarineruvallaaqaat suli uppernarsarne-
qanngitsut, ataatsimoortitsillunilu atuartitsinermut
tutsittariaqanngitsut. Qularutissaanngilarli ataatsi-
moortitsilluni atuartitseriaaseq pitsaasunik amerla-
suunik kinguneqartoq, tamakkulu ullutisnni nuna-
tsinni atuarfeqarnerup ajornartorsiutigisaasa ilaan-
nik aaqqiissutaaqataasinnaapput.
STATUS OVER INTEGRATIONEN
ET ÅRS ERFARINGER med den integrerede sko-
le har nu været til debat i landstinget med udgangs-
punkt i den årlige redegørelse, der fremlægges til
og med skoleåret 1996/97. Resultatet læses med
begejstring af landsstyrepartierne, selvom Inuit
Ataqatigiit er utilfreds med den særordning for
Nuuk, som det nye landsstyresamarbejde mellem
Siumut og Atassut har indført.
Der kan næppe være uenighed om, at den inte-
grerede skole er rigtig i princippet, og arbejdet går
derfor på at få den til at fungere tilfredsstillende.
Det er det, Landstinget nu forsøger, og den årlige
rapport skal opregne resultater og erfaringer, så det
bliver muligt at styre udviklingen optimalt.
Det er imidlertid et spørgsmål med spændinger
og følelser, især i Nuuk, hvor dansksprogede
forældre, der ikke regner med at blive mere end et
par år, bliver nervøse for, hvad deres børn får ud af
en integreret skolegang. De er bange for, at unger-
ne skal bruge så meget ressource på at lære et
sprog, de ikke får brug for, at det går ud over den
øvrige undervisning.
MEN SPÆNDINGERNE kan ogå blive udløst ved
en forskellig opfattelse af, hvad en integreret skole
er og hvad den skal bruges til.
Målet kan enten være at gøre den til en enkelts-
proget eller til en to-sproget skole, og holdningen
til det spørgsmål afhænger helt af, hvordan man
ser og opfatter Grønland i dag.
Det er klart, at der i alt fald er to sproggrupper i
Grønland, den ene grønlandsk og den anden dansk.
Det kan ingen være uenige om. Fordelingen svin-
ger fra sted til sted, men i alle større samfund i lan-
det er der disse to sproggrupper.
Spørgsmålet er så, om vi ønsker eller erkender,
at den tilstand fortsætter, eller vi gerne vil have
den ændret sådan, at alle taler grønlandsk.
For at mene noget om det, må man gøre sig klart,
hvordan udviklingen skal være fremover. Kan
Grønland på et eller andet tidspunkt blive selvfor-
synende med grønlandsk-sproget arbejdskraft og
ekspertise, eller vil vi i al fremtid være afhængig af
tilkaldt, dansksproget arbejdskraft?
Der skal en god portion optimisme til for at fore-
stille sig, at Grønland en dag internt alene kan kla-
re sig på grønlandsk. Men det er ikke desto mindre
det, der må være forudsætningen for en enkelts-
proget skole.
MENER MAN DERIMOD, at en væsentlig del af
befolkningen forsat er tilrejsende, er det en to-
sproget integreret skole, der skal satses på, ligesom
det fortsat vil være nødvendigt med en dansk-spro-
get linie for den befolkningsgruppe, der ikke slår
sig ned for en længere årrække.
Den to-sprogede skole kræver flere ressourcer
end den, vi har haft hidtil. I andre to-sprogede sam-
fund, som for eksempel de spansk/engelske i store
dele af USA og indiansk/engelske har man med
held udviklet integrerede to-sprogede skoler, som
nu bliver mere og mere populære. De bygger på et
to-lærersystem i de første 5-6 år, indtil børnene er
blevet så dobbeltsprogede, at de er i stand til at
modtage undervisning på begge sprog, og herefter
foregår undervisningen på enten det ene eller andet
sprog. Hele tiden er klassen dog samlet.
Erfaringerne viser, at de ikke bare bliver dygtige
til begge sprog, de får også mere ud af undervis-
ningen, fordi der i en stor del af skoleforløbet er to
lærere.
Successen i USA betyder naturligvis ikke, at den
integrerede skole her i landet er dømt til at mislyk-
kes, men det giver et fingerpeg om, at de begræn-
sede ressourcer kan gøre det til en vanskelig opga-
ve.
DET VIRKER, som om det sproglige mål med den
integrerede skole i uklart, og det er helt nødvendigt
at gøre op, hvad vi vil. Samtidig er det en moralsk
og indlysende pligt at skabe skolevilkår for de
minoriteter, der tilkaldes i en kortere periode, og
hvis børn må have en undervisning, de kan bygge
videre på, når de vender tilbage til Danmark.
Og så skal man passe på, at man ikke tilskriver
den integrerede skole alle de forbedringer, der sker
i skolen. Specielt forekommer Siumuts kommetar
til redegørelsen noget overilet.
Kristine Raahauge gav nemlig udtryk for, at den
integrerede skole har gjort skole-hjem-samarbejdet
meget bedre. Eleverne er ikke mere hæmmet af,
hvem deres forældre er(?). Danske og grønlandske
elever er blevet gode venner. Lærerne samarbejder
meget bedre. Og i hjemmet fortæller ungerne
levende om deres skoledag.
Det er en ren hurra-anmeldelse, som endnu ikke
er dokumenteret, og som ikke kan tilskrives den
integrerede skole alene. Alligevel er der næppe
tvivl om, at et integreret undervisningssystem har
mange positive virkninger, som kan medvirke til at
løse en del af de problemer, den grønlandske sko-
le har i dag.
ASSVAG'S ARKIV