Atuagagdliutit - 31.10.1995, Page 3

Nr. 85 • 1995
3
/Ta^'O^'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ukiuni 50-ini appat
affaannanngoisimasut
Upernavimmi eqqissisimatitsinermut aalajangersakkat
allanngortinneqanngitsut
Timmissanik piniamermut eqqissimatitsinernullu malittarisassat maanna tamarmik
nalileqqinneqartussanngorput, malittarisassallu nutaat Pinngortitaleriffiup misissuineri
tunngavigalugit suliarineqassallutik.
Hele regelsættet om fangst og fredning af fugle skal nu tages op til revidering, og
kommende regler skal udarbejdes på grundlag af Grønlands Naturinstituts undersøgelser.
(Ass.Toqqorsivimmit/Arkivfoto).
Lomviebestanden er
halveret på 50 år
Ingen ændring af fredningsbestemmelserne i Upernavik
(PM) - Appat mitillu qingal-
lit eqqissisimatinneqarneran-
nut aalajangersakkat allan-
ngortinnissaannik Pinngorti-
talerivik silatusaaqqusivoq.
Timmissat nerisaalluartut
pillugit Inatsisartuni oqalli-
sinnginnermi Pinngortitaleri-
vik Inatsisartut Eqqissisima-
titsinermut Avatangiisinullu
Ataatsimiitaliaannut peqqis-
saartumik paasissutissiivoq,
Niels Mattaaq, Siumut, U-
pernavimmeersoq siunnersu-
uteqarsimammat, Upernavi-
up eqqaani eqqissisimatitsi-
nermut aalajangersakkat a-
tuuttut allanngortinneqarnis-
saannik.
Niels Mattaap siunner-
suummini tunngavigaa sivi-
suumik sikuusamera, taman-
nalu pissutigalugu appat eq-
qissisimatitaanerat atulersar-
mat sikuereernerata kingor-
na.
Kisiannili Pinngortitaleri-
vimmi paasissutissat peqqis-
saartumik katersorneqarsi-
masut takutippaat, ukiut 50-t
kingulliit ingerlaneranni Ka-
laallit Nunaanni appat af-
faannanngorsimasut. Siorna-
gut appat 1 millionit mis-
saannik amerlassuseqarsi-
mallutik, ullumikkut
535.000-it missaannik amerl-
assuseqalersimapput, appa-
qarfinni 23-ni uumasuusut.
Nungorartut
Appat piaqqiortartut 80 pro-
centii sinneqartut Upernavi-
up avannaa’tungaani Ava-
nersuullu kommuneani nas-
saassapput, isumaqartoqar-
porlu taakkunani amerliarto-
ratillu ikiliartunngitsut.
Ullumikkut Upernaviup
eqqaani appat piaqqiorfeqar-
put arfineq-pingasunik, katil-
lutik 175.000-it missaannik
appaqartunik. 1930-ikkunni
tamaani appat piaqqiorfeqar-
put allanik tallimanik, taak-
kulu 3.000-it missaannik
appaqarsimapput.
Uummannap eqqaani ap-
pat piaqqiorfii ullumikkut
appaarulluinnarsimapput, U-
pernaviullu kujataani appa-
qarfiit appaarunnissaat navi-
anartorsiortinneqarluni.
Appat aatsaat tallimanik u-
kioqaleraangamik piaqqior-
sinnaalersarput, aappariillu
amerlanerit ukiumut ataa-
tsiinnarmik pia'qqisarmata,
piaqqat toquinnartartut amer-
lavallaarnerat pissutigalugu
piaqqat annertunermik pini-
arneqartariaqarput.
Appat Kalaallit Nunaata
eqqaani uumasuusut aamma
Canadami, Norgemi, Rus-
landimi immaqalu Islandimi
aamma uumasuupput. Taa-
maattumik Kalaallit Nunaan-
ni appanniartarnikkut nunani
pineqartuni appat aamma eq-
qorneqartarput, pingaartu-
millu upemaakkut aasakkul-
lu appanniartarnikkut appat
Kalaallit Nunaata Canadallu
eqqaanniittut eqqorneqarne-
rusarlutik.
Ataatsimiititap isumaa
Paasissutissat Pinngortitale-
rivimmit saqqummiunneqar-
tut pissutigalugit Inatsisartut
Eqqissisimatitsinermut Ava-
tangiisinullu Ataatsimiititaat
isumaqarpoq, Upernaviup
eqqaani appat piaqqiortut i-
lumut nungunneqassanngin-
nersut maannakkut inatsisili-
orneq tunngavigalugu. Ap-
pammi ikiliartornerat inger-
laannarsimavoq, naak 1988-
imi eqqissisimatitsinissamut
aalajangersakkat atuutitinne-
qaleraluartut.
- Ataatsimiititaq aamma
isumaqarpoq appat mitillu
qingallit nungutaanissamin-
nik navianartorsiortinneqar-
tut, taamatullu nungukkiar-
tomerat pingaartumik piniar-
neqartarnerannik pissuteqar-
toq.
Taamaattumik Eqqissisi-
matitsinermut Avatangiisi-
nullu Ataatsimiititaq siun-
nersuuteqarpoq, appat mitillu
qingallit piniarneqartarne-
rannut eqqissisimatinneqar-
tarnerannullu maleruagassat
atuuttut maannakkut allan-
ngortinneqassanngitsut. A-
taatsimiititap aamma siun-
nersuutigaa, piniartamermut
eqqissisimatitsinermullu' ma-
leruagassat iluarsaanneqarta-
riaqartut, siunissamillu male-
ruagassaalersussat suliarine-
qassasut Pinngortitalerivim-
mi misissuisimanerit tunnga-
vigalugit. Tamatumani naju-
gaqarfinni piniartut misissui-
nermi ilaatinneqarnissaat
kissaatigineqarpoq.
Akuersaameq
Siunissami nungusaataanngi-
tsumik piniarsinnaaneq qu-
larnaarumallugu ataatsimii-
titaq inassuteqarpoq inuian-
nut qaammarsaaneq inger-
lanneqassasoq, taamaalilluni
inuit paasissutissinneqaqqul-
lugit piniartarnermi malerua-
gassanik, aammalu malerua-
gassat atuutitinneqalerneran-
ni suut pissutaanersut.
Aalisarnermut, Piniarner-
mut Nunalerinermullu naa-
lakkersuisup Paaviaaraq
Heilmann-ip neriorsuutigaa,
pingaartumik timmissat pil-
lugit qaammarsaanissamik
siunnersuummik suliaqameq
ingerlatiinnarneqassasoq.
Aammattaaq timmissanik pi-
niartarneq eqqissisimatitsi-
nerlu pillugit maleruagassat
iluarsartuunneqarnissaat isu-
maqatiginerarpaa.
- Taamaattumik suliap ta-
matuma aallartinnissaa isu-
magissavarput, Pinngortita-
lerivillu qinnuigissallugu pi-
sariaqartumik misissuinis-
saanik, aamma mitit qingallit
misissuiffigineqarnissaat i-
lanngullugu, Paaviaaraq
Heilmann akissuteqarnermi-
ni oqarpoq.
(PM) - Grønlands Naturinsi-
tut maner til besindighed, når
det gælder ændringer af fred-
ningsbestemmelser på lom-
vier og kongeederfugle.
Naturinstituttet orienterede
Landstingets Frednings- og
Miljøudvalg grundigt om-
kring forholdene for de efter-
tragtede spisefugle forud for
debatten i landstinget, hvor
Niels Mattaaq, Siumut, fra
Upernavik foreslog en æn-
dring af de eksisterende fred-
ningsbestemmelser i Uperna-
vik-området.
Niels Mattaaq begrunder
sit forslag med den lange
islægsperiode, der bevirker,
at fredningsperioden for
lomvier allerede er trådt i
kraft, når isen bryder op.
Men et grundigt materiale
fra Grønlands naturinstitut
viser, at lomviebestanden i
Grønland er blevet halveret i
løbet af de sidste 50 år. Hvor
der tidligere var på omkring
én million fugle, er bestan-
den i dag nede på omkring
535.000 fugle, fordelt på 23
kolonier.
Kolonier uddør
Mere end 80 procent af yng-
lebestanden findes i det
nordlige Upernavik-område
og i Avanersuaq kommune,
hvor bestandene menes at
være nogenlunde stabile.
Der er i dag otte kolonier i
Upernavik kommune med
omkring 175.000 fugle i alt.
Tilbage i 1930’erne var der
yderligere fem kolonier i
området, som rummede lige
omkring 3.000 fugle.
Fuglefjeldene ved Uum-
mannaq er helt uden lomvier
i dag, og kolonierne i den
sydlige del af Upernavik er i
fare for at forsvinde.
Lomvien bliver først yng-
ledygtig som femårig, og da
hvert ynglepar får højst én
unge om året, bør det være
ungfuglene der skydes, fordi
dødeligheden blandt ungfug-
lene i forvejen er høj.
Den grønlandske lomvie-
bestand er fælles med Cana-
da, Norge, Rusland og for-
mentlig Island. Derfor ram-
mer den grønlandske jagt
alle landes bestande, men det
er særlig forårs- og sommer-
jagten, der rammer de grøn-
landske og canadiske yngle-
fugle.
Udvalgets konklusion
Landstingets Frednings - og
Miljøudvalg konkluderer på
baggrund af oplysningerne
fra Grønlands Naturinstitut,
at det er tvivlsom om de min-
dre kolonier af polarlomvier
i Upernavik kommune kan
reddes selv med den nu-
værende lovgivning. Tilba-
gegangen af antallet af fugle
er nemlig fortsat efter indfør-
sel af nugældende frednings-
regler fra 1988.
- Udvalget finder endvide-
re, at der er risiko for, at
bestanden af både lomvier og
kongeederfugle generelt er
truet, og at jagt må anses for
en væsentlig faktor i bestan-
denes tilbagegang.
Frednings- og Miljøudval-
get indstiller derfor at de
gældende regler for fangst og
fredning for lomvier og kon-
geederfugle ikke ændres på
nuværende tidspunkt. Udval-
get indstiller også at alle reg-
ler omkring fangst og fred-
ning skal revideres, og at
kommende regler skal udar-
bejdes på grundlag af under-
søgelser, der foretages af
Grønlands naturinstitut, her
ønsker man fangerne inddra-
get i undersøgelser af lokale
bestande.
Gehør hos landsstyret
For at sikre fremtidig bære-
dygtig fangst, anbefaler ud-
valget, at der bliver kørt op-
lysningeskampagner, så man
i lokalbefolkningerne bliver
informeret om fangstreglerne
og begrundelserne for at ind-
føre reglerne.
Landsstyremedlem for Fi-
skeri- Fangst- og Landbrug,
Paaviaaraq Heilmann lovede
at arbejde videre med forsla-
get om en oplysningskam-
pagne specielt om fugle, han
er også enig i, at regelsættet
om fangst og fredning af fug-
le trænger til en revision.
- Vi vil derfor igangsætte
dette arbejde og anmode Na-
turinstituttet om at foretage
nødvendige undersøgelser
også af bestanden af kongee-
derfuglen, sagde Paaviaaraq
Heilmann i sit svar.
Nunatsinni appat ikiliartuinnamerannut piniamerup saniatigut angallatit timmisartullu
nipiliomerat akornutaasutut isigineqarpoq.
Foruden jagttrykket på lomvierne mener fangerne at støjen fra skibe og helikoptere kan
have negativ indvirkning på bestandene. (Ass./AG’s arkiv).