Atuagagdliutit - 31.10.1995, Page 7

Nr. 85 ■ 1995
7
T^taaO'a^'c/é/'a £/£
-------—ir1-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Sulinngiffeqameq sivisuneq
Erninermi qitornarsiartaarnermilu sulinngiffeqartarnerup sivitsornissaa
inatsisartunut ilaasortat isumaqatigiissutigaat
(PM) - Angajoqqaanngorlaat
sulinngiffeqartarnerisa sap.
akunnerinit 20-nit 28-nut
sivitsorneqarnissaanik Kri-
stine Raahaugep siunnersuu-
taa inatsisartuni partiinit ta-
manit tapersemeqarpoq. Ta-
matumani amat ernerlaat ki-
simik pineqanngillat, aam-
mali qitomarsiartaartut pine-
qarlutik.
Erninerup kingoma sulinn-
giffeqartarnerup sivitsorne-
qamissaanut tunngavilersuu-
tit pitsaasut aamma amigaat-
igineqanngillat. Erninissa-
mut piareersameq pitsaane-
rusoq, milutsitsinissamut pi-
tsaanerusumik periarfissaqa-
lemissaq ajunnginnerusumik
atugaqarnissamut tunngavi-
usussaq, ilaqutariinnilu toq-
qissisimanerunermik kingu-
neqartussaq.
Inatsisartunut ilaasortap i-
sumaa malillugu tamanna
meeqqanik paaqqinnittarfin-
nut aamma iluaqutaassaaq,
sulisullu sulinerminni atuga-
risaat pitsaanerulissallutik,
meeqqat aatsaat affarmik u-
kioqaleraangamik paaqqin-
nittarfinniittalernerisigut.
Tamatumalu kingunerisaanik
aamma paaqinnittarfinni i-
nissat pisariaqartinneqartut i-
kileriassapput.
Inatsisartut Isumaginnin-
Længere orlov til
nybagte forældre
Landstingspolitikerne er enige om at
forlænge orlovsperioden ved barsel
eller adoption
NUUK (PM) - Der var til-
slutning fra alle partier i
landstinget, da man behand-
lede Kristine Raahauges for-
slag om at forlænge orlovs-
perioden for nybagte foræl-
dre fra 20 til 28 uger. Forsla-
get gælder ikke kun fødende
kvinder, men omfatter også
adoptivforældre.
Det var heller ikke svært at
finde de gode argumenter
frem som begrundelse for
forlængelse af orloven. Bed-
re fødselsforberedelse og
bedre tid til amning som
giver bedre trivsel og større
ro i familierne.
For børneinstitutionerne
vil det efter landstingsmed-
lemmet også have den fordel,
at det vil give personalet bed-
re arbejdsforhold når børne-
ne først bliver optaget i
halvtårsalderen. Det vil sam-
tidig betyde, at der bliver
mindre behov for daginstitu-
tionspladser.
Landstingets Social- og
Arbejdsmarkedsudvalg øn-
sker endvidere, at der skal
udarbejdes en redegørelse
for, hvilke samfundsgrupper,
der ikke kan modtage dag-
penge i forbindelse med bar-
sel eller adoption. 1 denne
forbindelse tænker man på,
at sikre hjemmegående hus-
mødre og andre, der ikke har
arbejde uden for hjemmet,
samme muligheder for udbe-
taling af dagpenge.
Der vil blive arbejdet vide-
re med forslaget, og laves
beregninger på hvad forlæn-
gelsen af barselsperioden
kommer til koste samfundet.
De gamle og de handi-
cappede
Inuit Ataqatigiit’s Lars Sø-
rensen foreslog at pensioner
og førtidspensioner bliver
skattefrie, samt at hjemme-
styret betaler alle udgifter
vedrørende pensioner og før-
tidspensioner. I dag betaler
hjemmestyret 90 procent,
mens kommunerne må betale
resten af pensionerne.
- Som det huskes af alle,
var spørgsmål vedrørende
forholdene for de ældre,
meget stærkt fremme under
forårets valgkamp, sagde
Lars Sørensen under debat-
ten i landstinget. - Alle love-
de at arbejde for at forbedre
forholdene. Ja, en af de nu-
værende landsstyremedlem-
mer lovede endda, at hendes
parti som noget af det væs-
entligste ville arbejde for, at
de ældre ikke længere skal
betale skat af deres pension.
Lars Sørensen påpegede
også på vegne af Inuit Ataqa-
tigiit, at levevilkårene for de
ældre og handicappede i
samfundet er vidt forskellige
fra kommune til kommune.
Derfor foreslog han at hjem-
mestyret dækker alle udgif-
terne til pensionerne.
Til finansudvalget
Landstingets Social- og Ar-
bejdsmarkedsudvalg konklu-
derede at der med forslaget
ikke er lagt op til ændring af
ydelserne eller rettighederne
til pensionisterne.
Derfor foreslår udvalget at
forslaget skal til behandling i
finansudvalget, hvor man
skal behandle byrdefordelin-
gen mellem hjemmestyret og
kommunerne. Udvalgets for-
slag fik tilslutning fra alle
partier.
Siumut ordføreren Kristine
Raahauge påpegede, at man i
Siumut er klar over proble-
merne, og at man har berørt
problematikken i forbindelse
med Kommunalreform
Kommissionens arbejde. I
Siumut er man tilfreds med,
at problemerne også drøftes i
Social Kommissionen, så
man der kan prioritere opga-
verne.
nermut Suliffissaqartitsiniar-
nermullu ataatsimiititaata
aammattaaq kissaatigaa na-
lunaarusiortoqassasoq, erni-
nermi qitornarsiartaamermi-
lu aningaasanik ullormusia-
nik kikkut pisartagaqartin-
neqassannginnersut. Tama-
tumani eqqarsaatigineqarput
ningiut angerlarsimaannartut
assigisaallu angerlarsimaf-
fimmik avataanni suliffeqan-
ngitsut qularnaarivigineqar-
nissaat ullormiusianik alla-
tulli pisartagaqartarnissamin-
nik.
Siunnersuut sulissutigi-ne-
qaannassaaq, eminermilu su-
linngiffeqartarnerup sivitsor-
neqarnera inuiaqatigiinnit
qanoq aningaasartuutaatigis-
sanersoq naatsorsorneqassal-
luni.
Utoqqaat innorluutillillu
Lars Sørensen IA-meersoq
siunnersuuteqarpoq sulisin-
naajunnaarnersiutit utoqqali-
nersiutillu akileraarutaajun-
naassasut, kiisalu utoqqali-
nersiutit sulilinnaajunnaar-
nersiutillu tamarmik nammi-
nersornerullutik oqartussanit
akilerneqartalissasut. Ullu-
mikkut namminersomerullu-
tik oqartussat tamatumani 90
procentimik akiliisarput, sin-
neri kommunenit akiliutigin-
eqartartut.
- Eqqaamaneqartutut uper-
naaq qineqqusaartoqarmat
utoqqaat atugarisaat sakkor-
tuumik qineqqusaarutigine-
qarput, Lars Sørensen inatsi-
sartuni oqallinnermi oqar-
poq. - Pissutsit pitsanngortin-
neqarnissaat kikkut tamar-
mik sulissutigiumallugu ne-
rior-suutigaat. Allaammi
maannakkut naalakkersuisu-
nut ilaasortat ilaat neriorsui-
voq, nammineq partiimi pi-
ngaamertut sulissutigissagaa
utoqqalinersiutit akileraaru-
taajunnaamissaat.
Inuit Ataqatigiit sinnerlu-
git Lars Sørensen-ip aamma
tikkuarpaa, utoqqaat innorlu-
utillillu atugarisaasa kommu-
nemiit kommunemut assi-
giinngitsorujussuu nerat.
Taamaattumik siunnersuu-
tigaa utoqqalinersiutit suli-
sinnaajunnaarnersiutillu
namminersornerullutik oqar-
tussanit akilerneqartalemis-
saat.
Ataasimiititamut
Inatsisartut Isumaginninner-
mut Suliffissaqartitsiniamer-
mullu ataatsimiititaa isuma-
qarpoq, siunnersuutigineqan-
ngitsoq utoqqalinersiutit su-
lisinnaajunnaarnersiutillu al-
lanngortinneqarnissaat, ima-
luunniit utoqqalinersiuteqa-
lersinnaanermi pisussaaneq
i lanngunneqarsimanngitsoq.
Taamaattumik ataatsimii-
titap siunnersuutigaa siun-
nersuut aningaasaqarnermut
ataatsimiititami oqallisigine-
qassasoq, tassani oqallisigi-
neqassammal namminersor-
nerullutik oqartussat kom-
munellu nammaqatigiittame-
rat. Ataatsimiititap siunner-
suutaa partiinit tamanit isu-
maqartigineqarpoq.
Siumup oqaaseqartua Kri-
stine Raahauge oqarpoq, a-
jornartorsiut Siumumi ilisi-
Amerlanerit qitornatik mikinerit piffissaqarfiginerulissavaat
atassuteqaifiginerulerlugillu.
For mange kan det betyde bedre tid og mere kontakt med de
små, end man ellers har haft. (Ass./Foto: LIL-FOTO)
maneqartoq, ajomartorsiullu
tamanna kommunet iluar-
sartuuteqqinnissaannut ataa-
tsimiititami oqallisigineqar-
simasoq. Siumup aamma
naammagisimaarpaa ajomar-
torsiutit Isumaginninnermut
Ataatsimiititami oqallisigin-
eqarnerat, taamaalilluni suli-
assat pingaarnersiorneqas-
sammata.
Ammeriveeqqat Great
Greenland utaqqissavaat
Jakob Sivertsen ammeriveeqqiornissanut
taperserneqanngilaq
NUUK(JB) - Avinngarusi-
masuni ammeriveeqqanik pi-
lersitsiortornissamut Jakob
Sivertsenip siunnersuutaa
aalisarnermut ataatsimiitita-
liap isumaliuutissiissutimini
tapersersorpaa. Taammaak-
kaluaq Inatsisartuni akueri-
neqanngilaq, Great Green-
land taamatungajak pilersaa-
rusiormat.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Paaviaaraq Heilmann
akissuteqamermini oqarpoq,
suli isummerfigineqarsiman-
ngitsoq ammerivinnit Great
Skindcentre må vente
på Great Greenland
Jakob Sivertsen fik ikke støtte til oprettelse af lokale
skindgarverier
NUUK(JB) - Jakob Sivert-
sens forslag om udvikling af
mindre garverier i yderdi-
strikterne blev anbefalet i fi-
skeriudvalgets betænkning.
Alligevel blev det ikke ved-
taget i Landstinget, fordi
Great Greenland i øjeblikket
arbejder med nogenlunde de
samme planer.
Landsstyremedlem Paavi-
aaraq Heilmann siger i sit
svarnotat, at der endnu ikke
er taget stilling til, hvordan
transporten skal klares fra et
skindcenter til Great Green-
land, eller hvordan skindene
skal behandles.
Jakob Sivertsen har i sit
forislag peget på, at yderdi-
strikteme har behov for ek-
stra indtjening. Den store le-
vevilkårsundersøgelse viste,
at en del familier i fangerdi-
strikterne kun tjener 40.000
kroner på årsbasis, og beho-
vet for kontant-indtjening er
stort.
Salg til udlandet
Derfor mener Jakob Sivert-
sen, at skindberedningsste-
derne kunne åbne mulighed
for eksport - for eksempel til
Norge - og at det kunne bety-
de både beskæftigelse og
indtægter for fangerbefolk-
ningen.
Jakob Sivertsen forslag var
altså ikke møntet på ensidig
leverance til Great Green-
land. Mange såkaldte indu-
striskind - for eksempel af
remmesæl - vil efter hans
mening kunne sælges til
anden side.
Alligevel gik Landstinget
ind for, at man venter på re-
sultatet af Great Greenlands
vurdering af lokale skindcen-
tre.
Greenlandimut qanoq assar-
tuisoqartassanersoq, ima-
luunniit qanoq ammerisoqar-
tassanersoq.
Jakob Sivertsenip siunner-
suummini taakkartorpaa a-
vinngarusimasut aningaasar-
siorfissaminnik pisariaqarti-
tsisut. Inuunermi atugassari-
titaasut misissornøqarnerini
paasineqarpoq, piniartoqarfi-
it ilaanni ilaqutariit ilaat uki-
umut 40.000 kroninik ani-
ngaasarsiaqartartut, aningaa-
sarsiomerunissamillu pisari-
aqartitsisoqarluinnartoq.
Nunanut allanut
tunisineq
Taamaattumik Jakob Sivert-
sen isumaqarpoq ammeri-
veeqqiornerit iluaqutigalugit
nunanut allanut tuniniaasar-
nissat periarfissinneqassaga-
luartut - soorlu Norgemut -
piniartoqarfinnilu suliassanik
aningaasarsiornernillu ki-
nguneqassagaluarlutik.
Jakob Sivertsenip siunner-
suutiminik Great Greenland-
imut pilersuinissaq kisiat eq-
qarsaatiginngilaa. Assersuu-
tigalugu ussuit (taqammus-
sat) amii allanut tunineqar-
sinnaagaluarput.
Inatsisartulli Great Green-
landip ammeriveeqqiornis-
samut nalilersuinissaata
naammassinissaa utaqqeq-
qaarusuppaat.