Atuagagdliutit - 31.10.1995, Síða 12

12
Nr. 85 • 1995
Éa a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqanik tamikkut ikilersuineq
Saaffiginnittarfiit qimarnguiillu siunissami sulinissaminni meeqqanik sammisaqarnertik anner-
tusarniarpaat
SISIMIUT(PM) - Persuttaa-
sarneq inummut pineqartu-
mut kisimi tunnani aamma
meeqqanut annilaangatinne-
qartunut annertuumik naner-
tuisarpoq. Meeqqat akisin-
naanngitsut persuttagaasu-
millu ikiueriarsinnaanngitsut
tarnikkut ikilersorneqartar-
put ikiorserneqanngikkunillu
allaat inersimasunngorner-
mikkut pissusilersuutit aker-
lerilluinnakkatik atugariler-
sinnaallugit.
Pissutsit taamaattut tun-
ngavigalugit Saaffiginnittar-
fiit Qimarnguiillu Kattuffiata
Sisimiuni ataatsimeersuar-
titsinerminut ilagitillugu ila-
qutariinni persuttaasarnerup
kingunipilugisartagai qule-
qutsiullugu pikkorissartitsi-
voq. Ataatsimeersuarneq 16.
oktober aallartikkami 23.
oktober naammassivoq.
Aasianni saaffiginnittar-
fimmi Qarajami sulisoq Ane
Hansen, aamma Kattuffimmi
siulittaasumut tulliusoq, AG-
mut oqarpoq pikkorissartin-
neqarnermikkut eqqugaasu-
nik ikiuisinnaanertik anner-
tusisoq.
Ane Hansen-ip assersuu-
tigalugu oqaluttuaraa inersi-
masut meeraanerminni atu-
garliortitaasarsimasut naak
namminneq meeqqamik taa-
ma atugaqartitaannginnis-
saannik oqalukkaluarlutik,
ilaqartartut taamatorluinnaq
meeqqaminnut misigisitsi-
sartunik.
- Misiginngisaminnik alli-
artomerminni atukkatik pigi-
liuttarpaat eqqarsaatiginagu-
lu meeqqaminnut ingerlateq-
qittarlugu.
AALISARIUT
TUNINIAGAQ
Piginnittoq sinnerlugu aalisariut GR 1-160 »J.
M. Petersen« matumuuna tuniniarneqarpoq.
Ukioq
sananeqarfia/sananeqarfia:1981 /Juelsminde
Bådebyggeri ApS.
Suunera: Konsum 36.
Sananeqaataa: Polyster glasfiberimik mann-
gersagaq.
Motooria: Valmet diesel 79 HK, type 411 CM
(aserornikoq).
Angissusia: 36 fod, 9,58 brt., 3,87 nt.
Ilisarnaataa: XP 4369.
Aalisarnermi atortut: Qassutit/ningitakkat.
Aalisariutip pisiarinissaani iluarsaannissaa-
nilu erhvervsstøtte-mit tapiiffigineqarnissaq
naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq.
Aalisariut Qaqortup Amutsivianiippoq, takuniar-
niaraannilu tassunga saaffiginnittoqarsinnaa-
voq.
Pisinissamik neqeroorutit nassiunneqassapput
uunga, erhvervsstøtteudvalget, Boks 680, 3900
Nuuk, kingusinnerpaamik 1. december 1995.
FISKERFARTØJ
TIL SALG
På vegne af ejeren udbydes fiskerfartøjet
GR 1-160 »J.M. Petersen« til salg.
Byggeår/sted: 1981 /Juelsminde Bådebyggeri
ApS.
1Vpe: Konsum 36.
Materiale: Glasfiberarmeret polyester.
Motor: Valmet diesel 79 hk, type 411 CM
(defekt).
Tonnage: 36 fod, 9,58 brt,. 3,87 nt.
Kendingsbogstaver: XP 4369.
Fiskeriform: Garn/line.
Der kan ikke påregnes erhvervsstøtte til køb
og istandssættelse af fartøjet.
Fartøjet henligger ved Qaqortumi Amutsivik,
hvortil henvendelse om besigtigelse kan ske.
Tilbud bedes fremsendt til erhvervsstøtteudval-
get, Box 680, 3900 Nuuk, senest 1. december
1995.
Erhvervsstøtteudvalget
Boks 680
3900 Nuuk
Aasianni saaffiginnittarfim-
mi »Qarajami« sulisoq Ane
Hansen oqarpoq ataatsi-
meersuarnermi siunissami
meeqqanik sammisaqarne-
rup annertusarnissaa
siunniunneqartoq.
Ane Hansen arbejder på
rådgivnings- og krisecentret
i Aasiaat. Hun siger, at man
på det årlige møde er blevet
enige om at intensivere
arbejdet med børnene i
fremtiden.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Ikiorsiineq
Pissutsit taamaattut anigorni-
arneranni inersimasut eqqu-
gaasut ikiorserniarlugit oqal-
oqatigisarnissaat assut pi-
ngaaruteqartoq Ane Hansen-
ip oqaatigaa.
- Maani Aasianni aamma
Ilulissani Nuummilu qimarn-
gueqarfinni tarnip pissusaa-
nik ilinniarsimasunik suleqa-
teqartarpugut ikiortigilluar-
takkatsinnik. Arnat persuttar-
neqartartut imminnut sanar-
finissaat siunertaralugu oqa-
loqatigisarpagut eqqarsaati-
minnik misigissutsiminnillu
ilattuunnginnissaat siunerta-
ralugu. Pissutsinik paasin-
Program for
Kvindedagen
SISIMIUT - Under
mødet i Sammenslut-
ningen af Krisecentrene
i Grønland blev der
opnået enighed om, at
Den internationale
Kvindedag til næste år
skal markeres ekstraor-
dinært. Kvindecentrene
vil på denne dag holde
møder om vold og
incest mod kvinder og
børn og gennemføre de-
monstrationer med dis-
se emner som tema.
Man ved, at fravær fra
arbejde i mange tilfæl-
de skyldes vold.
nikkiartornertik ilutigalugu
arnat atugarliuutiminnik qaa-
ngiisinnaasarput inuunertillu
allanngortissinnaasarlugu,
Ane Hansen sulinermini mi-
silittakkani eqqarsaatigalugit
taama oqarpoq.
Ataatsimeersuarnermi si-
nerissami Saaffiginnittarfiit
Qimarnguiillu siunissami su-
leriaasissaasa eqqartorneran-
ni meeqqat inuusuttuaqqallu
saaffiginnittarfinni qimar-
nguinnilu najugaqaqataasar-
tut pitsaanerusumik sullinne-
qalernissaat siunniunneqartut
ilagaat.
Inuuneq aamma allanik
imaqarpoq
Pingaartilluinnarparput
meeqqat aamma inuunerup
allanik imaqarsinnaaneranik
takutinniassallugit, Ane Han-
sen AG-mut oqarpoq. - Arnat
qimarnguinnut saaffiginnit-
tarfinnullu takkukkaangamik
meeqqamik samminissaan-
nut nukissaqarneq ajorput.
Meeqqat asaneqalaarnissa-
minnik sammineqarnissamil-
lu atorfissaqartitsisaqaat.
Sammigaangatsigit, immaqa
titartaasillugit, inuunerup
allarpassuamik imaqarsinna-
aneranik paasitinniartarpa-
gut. Meeqqammi isumaqas-
sanngillat inuunermi isuma-
qatigiinnginneq aamma per-
suttaanneq nalinginnaasumik
kisimik atuuttut.
Aasianni saaffiginnittar-
fimmi Qarajami siorna inuit
assigiinngitsut 156-it unnui-
simapput, taakkunannga 55-
it meeraallutik. Unnuinerit
katillugit 885-iupput.
Sisimiuni ataatsimeersuar-
nermi aalajangersakkat ila-
gaattaaq siunissami pina-
veersaartitsineq siunertaralu-
gu suliamik aallussinissaq.
Tassani assersuutitut Ane
Hansen-ip taavaa Aasianni
assigiimmik ajornartorsiutil-
lit oqaloqatigiissinnerisigut
suleqatigiissinnerisigullu pi-
tsaasunik angusaqartarsimal-
lutik.
Bestyrelsen for sammenslutningen
for den næste to-årige periode
Formand - Bolethe Olsen, Nuuk
Næstformand - Ane Hansen, Aasiaat
Sekretær - Sara Lyberth, Nuuk
Kasserer - Sakæus Olsen, Kangaatsiq
Bestyrelsesmedlem - Jakobine Høyer, Nuuk
Bestyrelsesmedlem - Nukaaraq Holm, Aasiaat
Vold mellem forældre
sårer børn i sjælen
Rådgivnings- og krisecentrene vil i fremtiden gøre mere
ud af arbejdet med børn
SISIMIUT(PM) - Vold ram-
mer og sårer ikke kun ved-
kommende der bliver offer
for en andens vrede. Når der
er tale om vold i familien,
hvor børnene er vidner til
både fysisk og psykisk vold,
såres disse børn i sjælen og
behøver hjælp for at blive
lettet for byrden. Hvis de
ikke får den fornødne hjælp,
kan det føre til, at de som
voksne selv bliver voldelige,
på trods af, de havde for-
sværget aldrig at ville ende
som forældrene.
Med baggrund i disse
kendsgerninger holdt Sam-
menslutningen af Rådgiv-
nings- og Krisecentre i Grøn-
land et kursus i forbindelse
med deres årlige generalfor-
samling i Sisimiut. »Vold i
familien« var temaet for kur-
set, hvor omkring 30 kvinder
fra forskellige byer deltog.
Ane Hansen arbejder i kri-
secentret »Qarajaq« i Aasiaat
og fortæller til AG, at de nu
er bedre rustet til at hjælpe
voldsofre og deres børn.
- Man møder somme tider
folk, der siger, at deres børn
aldrig skal vokse op under de
utrygge forhold, som de selv
Kattuffimmi siulersuisunngortut
ukiuni marlunni tulliuttuni
Siulittaasoq - Bolethe Olsen, Nuuk
Siulittaasup tullia - Ane Hansen, Aasiaat
Allatsi - Sara Lyberth, Nuuk
Aningaaserisoq - Sakæus Olsen, Kangaatsiq
Siulersuisunut ilaasortaq - Jakobine Høyer, Nuuk
Ilaasortaqataa - Nukaaraq Holm, Aasiaat
har lidt under. På trods af
denne indstilling, ender det
alligevel galt for nogen, fordi
de aldrig har haft mulighed
for at bearbejde deres følel-
ser.
- Oplevelserne arbejder
videre i underbevidstheden,
og når de forbliver ubearbej-
dede gives sorteper videre til
børnene, siger Ane Hansen.
Hjælp der kan gives
For at komme ud af denne
onde cirkel er det meget nød-
vendigt, at de voksne har
nogen at tale med om deres
problemer, understreger Ane
Hansen.
- Her i Aasiaat, i Ilulissat
og i Nuuk har vi haft hjælp af
psykologer, der har stillet
deres arbejdskraft til rådig-
hed. De har været til stor
hjælp. Vi er i stand til at tale
med voldsofrene på en måde,
så de kan få mere rede på
deres liv. Efterhånden som
de får klarlagt de forskellige
problemer, kan de også kom-
me videre.
Deltagerne på landsmødet
har lagt stor vægt på, at man
i fremtidens arbejde skal
lægge flere kræfter i arbejdet
med børn og unge, der søger
tilflugt på centrene sammen
med deres mødre.
- Medarbejderne på råd-
givnings- og krisecentrene
lægger stor vægt på, at vise
børnene, at livet også kan
have et helt andet indhold
end vold og utryghed, siger
Ane Hansen til AG. - De
kvinder der henvender sig
har ikke overskud til at tage
sig af deres børn, og har selv
behov for hjælp.
- Børnene er meget modta-
gelige, når man viser dem
lidt ømhed. De har brug for
varme, og for opmærksom-
hed. Den hjælp, vi kan give
dem, er blandt andet at få
dem til at fortælle om deres
oplevelser gerne igennem
leg. Vi arbejder meget med
at få børnene til at forstå, at
livet har mange gode sider.
De må ikke efterlades det
indtryk, at volden er det
dominerende i livet.
Arnat ulluanni
pisussat
SISIMIUT - Saaffigin-
nittarfiit Qimarnguiillu
Kattuffiata ataatsimiin-
neranni siunniunneqar-
tut ilagaat aappaagu nu-
narsuaq tamakkerlugu
arnat ulluanni immik-
kut aqqissuussisoqassa-
soq. Sinerissami Saafi-
ginnittarfiit Qimarngui-
illu ulloq taanna atorlu-
gu arnat meeqqallu ila-
qutariit iluanni persut-
tarneqartarneri kiisalu
kinguaassiutitigut ator-
nerlunneqartameri aki-
omiarlugit oqallittoqar-
nissaa ingerlaartoqar-
nissaalu aaqqissuutissa-
gaat siunniunneqarpoq.
Ulluinnarnimi suliffe-
qarfinni sulisut nappar-
simasamerat miserratis-
saanngitsumik amerla-
qisut persuttaasimane-
rup kingunerisaanik pi-
sartut ilisimaneqarpoq.