Atuagagdliutit - 31.10.1995, Page 13

Nr. 85 • 1995
13
f^taajpgg'c/é/'a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Nukissiomermut Pilersaarummi
2010-mi pingaamerutinneqartut
Kalaallit Nunaanni nukissiomermut pilersaarut pingaarneq ukiuni 17-ini
suliarineqarsimavoq
NUUK (arl-.) - Immaqa so-
qutiginarsinnaavoq eqqaa-
massallugu ungasinngitsuk-
kut Inatsisartut aalajangiinis-
samut nalunaarut pillugu u-
ngasinngitsukkut oqallinne-
rat, Nukissiorfiit suliaritissi-
masaat emgup nukinga pillu-
gu nukissiomermut tunnga-
soq. Maannakkummi suliari-
neqarpoq »Nukissiomermut
Pilersaarut 2010«, Kalaallit
Nunaanni nukissiorneq pillu-
gu nalunaarusianik misissui-
nernillu kiisalu naliliiniar-
nernik ilalernartuutitanillu
imaqartoq. Nalunaarusiami
sammineqarput nunami, im-
mami silaannarmilu nukissi-
orfiusinnaasut.
Nalunaarusiarsuaq imaqar-
poq nalunaarusianik arfini-
linnik, kiisalu tunuliaqutitut
nalunaarusianik pingasunik,
taakkuninngalu suliarinnissi-
mapput »Nukissiomermut
Ataatsimiititaq 2010«.
Nalunaarusiat tulleriiaan-
ngikkaluarlugit atorneqarsin-
naapput, kisiannili nalunaa-
rusiat pissusissamisoortumik
imminnut atassuteqarlutik.
Ilalemartuutitat ilaat im-
mikkoortumi siullermi atuar-
neqarsinnaasut politikikkut
aalajangerniamernut tunnga-
viusinnaapput, ilaat kommu-
neni, namminersornerullutik
oqartussani aamma pisortat
pilersuiviini ingerlatsinernut
naleqquttuullutik, allallu na-
leqquttuullutik suliffeqarfin-
nit atuisartunillu eqqarsaati-
gineqarnissaminnut.
Inatsisartuni nukissaqarni-
arneq oqallisigineqarmat u-
ngasinngitsukkut aalajangiun-
neqarpoq »landskarsi ani-
ngaasassaaleqisoq« - aningaa-
sarpassuarnik amigaateqartoq
nukissiuutit ataavartut erngup
nukingatut ittut aningaasaliif-
figineqamissaannut.
Anguniakkat
Erngup nukinga atorlugu nu-
kissiuutinik atuinissamik a-
nguniakkap 1986-imeersup
politikikkut maleruagassiu-
unneqarsimasup saniatigut,
nukissiuutinik atuinissamik
politikikkut anguniagassatut
tunngavissanik saqqummius-
sisoqanngilaq, nukissiuutillu
pillugit politikikkut oqallin-
neq annikitsuinnarmik inger-
lanneqarsimavoq, Nukissior-
nermut Pilersaarummik
2010-mik nalunaarusiortut
pingaarnertut allapput.
Nukissiomerup iluani an-
nertuumik peqataanissamut
tunngavissamik pilersaarut
imaqartinneqarpoq, nukissi-
uutinullu pilersaarummi nu-
nap tamarmi ikummatissa-
nik, innaallagissamik kias-
samermillu pilersorneqamis-
saa ilanngunneqarsimalluni,
atuisartullu aamma tamatu-
mani eqqaaneqarsimapput.
Anguniagaavoq naleqqut-
tumik pilersaarusiomissaq i-
ngerlaavartumik iluarsaan-
neqartartussamik, nukissa-
millu attaviliineq, pilersui-
neq atuinerlu allaaserineqar-
simallutik ukiuni sorlemi a-
torneqarnissaannut naleqqus-
sakkamik.
Pingaarnertut
anguniakkat
Pingaarnertut anguniarneqar-
poq nukissamik pilersuiler-
nissaq, pilersuinermi isu-
mannaatsuunissap akornu-
sersomeqarfiginngisaanik i-
maqartoq, aningaasatigut a-
vatangiisiligullu inuiaqati-
giinnut sapinngisamik akor-
nusersuinngitsumik, nalu-
naarummi allassimavoq.
Qanorlu iliortoqassava?
»Nukissiomermut paasissu-
tissat« annertusarneqarnis-
saat aallarniutigineqassaaq,
ingerlaavartumik pingaaru-
tilinnik akornuteqannginnis-
saq anguniarlugu, paasissu-
tissat pissarsiarineqarsin-
naanngitsut, amigaateqartut
imaluunniit kukkussuteqartut
pissutigalugit, kiisalu nukis-
siornermut paasissutissat su-
liarneqamerannut sulisussa-
nik pilersitsinikkut.
Aqutsisut
Allaffitsigut sullissivik piler-
sinneqassaaq - Nukissiomer-
mut Aqutsivik - nukissior-
nermut pilersaarummi 2010-
mi ilalernartuutinneqartutut
suliassat piviusunngortinnis-
saanni.
Nukissamik pilersuiner-
mut inatsisissatut siunner-
suummik saqqummiussiso-
qassaaq, nukissamillu atui-
nermut missiliuusiat suliari-
neqassallutik, lunngassute-
qartut ikummatissanik, in-
naallagissamik kiassarner-
millu atuinernut. Missiliuusi-
at ingerlaavartumik naleq-
qussarneqartassapput, ineri-
artornermullu piviusumut
malinnaassallutik.
Nukissiuutinik ataavartu-
nik sanaartornissamut nuna
tamakkerlugu suliniuteqar-
nissamut pilersaarutip misis-
sorneqarnissaanut suliaqarto-
qassaaq, pisortallu allaffittut
atugaanni illorsuami nukis-
saq atomeqartoq pillugu aqu-
tsilernissaq aallartinneqas-
saaq, tamatumalu kingorna
illorsuarni allani pisortanit
pigineqartuni imaluunniit a-
tomeqartuni nukissamik atu-
ineq aqunneqalissalluni.
Nukissamik atuinermut a-
kiliutigineqartartut aalaja-
ngersarneqassapput sunniu-
taasinnaasut annertuut naa-
tsorsomerisigut, aammalu a-
ningaasatigut naliliiniarto-
qassalluni, inuiaqatigiit sulif-
fiutaasa atuisartullu aningaa-
satigut soqutigisaannut tun-
ngassuteqartuni, nukissiorfil-
iornissanik annertuunik aala-
jangiisoqannginnerani.
1978-ip kingorna
Kalaallit Nunaannut mini-
stereqarfik ukiut 17-it matu-
ma siorna Kalaallit Nunaanni
nukissiomermut pilersaarusi-
ortussamik suleqatigiissita-
mik pilersitsivoq. Pilersaaru-
tip immikkoortua siulleq -
suleqatigiissitanit nalunaaru-
siaq - Inatsisartut 1982-imi
NUUK(arl-.) - Det kan
måske være interessant at
erindre sig, den debat, som
Landstinget for nylig gen-
nemførte om en ny beslut-
ningsrapport, som Nukissior-
fiit, Grønlands Energiforsy-
ning, havde ladet udarbejde
vedrørende vandkraft, når
man nu kan kaste sig over
»Energiplan 2010«, en nyde-
lig samling af rapporter og
undersøgelser samt analyser
og anbefalinger indenfor
energiområdet i Grønland,
det være snart sagt til lands,
vands, og i luften. Værket,
for et sådant er det, omfatter
seks rapporter samt tre bag-
grundsrapporter, og de har
som forfattere »Energipla-
nudvalget år 2010«. Rappor-
terne kan anvendes hver for
sig i vilkårlig rækkefølge,
men der er også en naturlig
sammenhæng mellem rap-
porterne.
Nogle af anbefalingerne,
som man finder i bind 1, er
egnede som grundlag for
politiske beslutninger, nogle
er velegnede til forvaltninger
i kommuner, hjemmestyre og
offentlige forsyningsvirk-
somheder, og atter andre er
til virksomhedernes eller for-
brugernes overvejelser.
For endnu en gang lige at
strejfe Landstingets energi-
debat, som omtaltes i starten,
så var konklusionen forle-
den, at »riget fattes penge« -
ataatsimiinneranni oqallisi-
gineqarpoq.
Suliaq ingerlateqqinneqar-
poq illoqarfinni ataasiakkaa-
mange penge, så der er ikke
råd til at investere i vedva-
rende energiformer som
vandkraft, og så tilbage til
rapporten.
Satsning
Udover den politiske ret-
ningslinje fra 1986 om, at der
skulle satses på vandkraft til
energiforsyning, foreligger
der ikke grundlæggende po-
litiske målsætninger på ener-
giområdet, og den energipo-
litiske debat har været beske-
den, fastslår rapporten om
hovedlinjerne i Energiplan
2010.
Planen er udarbejdet til at
danne grundlag for et bredt
engagement i energiområdet,
og energiplanen omfatter he-
le landets forsyning med
brændsel, el og varme, lige-
som den også tager sig af for-
brugersiden.
Formålet er at lave en ak-
tuel plan, der løbende revi-
deres, hvor tilførsel, distribu-
tion og anvendelse af energi
er beskrevet i et hensigts-
mæssigt tidsperspektiv.
Hovedmålet
Hovedmålet er at tilvejebrin-
ge en energiforsyning, der
ikke går på kompromis med
forsyningssikkerheden, hvor
den økonomiske og miljø-
mæssige belastning er af
mindst mulig omfang for
samfundet, hedder det.
ni nukissiorneq pilersuinerlu
pillugit peqqissaartumik pi-
lersaarusiornikkut.
Immikkoortut pingajuat
nukissiorneq pillugu piler-
saarusiamik pimoorussamik
imaqartussaagaluarpoq, kisi-
annili nukissamik pilersui-
nerup inissaqarniarnerullu ti-
guneqarnerisa kingorna suli-
neq unitsinneqarluni. 1990-
ikkut aallartilerneranni ta-
manna pissutigalugu nukissi-
ornermut politikeqarnikkut
anguniakkat amigaatigine-
qarput, imaqartut malerua-
gassanik suliniuteqarnissa-
mullu pilersaarutinik nukis-
Og hvordan kommer man
så ud ad den vej? Jo. Man
bør begynde opbygning af en
»energidatabase«, så der ikke
løbende opstår væsentlige
hindringer, på grund af at
data ikke kan fremskaffes, er
ufuldstændige eller fejlagtige
samt afsætte ressourcer til
behandling af energidata.
Energistyrelse
Der bør etableres en admini-
strativ enhed, en Energisty-
relse, til at gennemføre de til-
tag, som energiplan 2010 an-
befaler.
Der skal fremlægges en
energiforsyningslovgivning
og udarbejdes energifor-
brugsprognoser for brænd-
sels-, el- og varmeforbruget.
Prognoserne skal løbende
opdateres og følge den fakti-
ske udvikling.
Der bør udarbejdes en
landsdækkende handlings-
plan for undersøgelser for og
opførsel af vedvarende ener-
gianlæg, og man bør begyn-
de på en energistyring i en-
kelte offentlige bygninger,
der benyttes til administrati-
on, og derefter gennemføre
energistyring i øvrige offent-
lige ejede eller benyttede
bygninger.
Taksterne bør fastsættes på
baggrund af brede konse-
kvensberegninger, og ende-
lig bør der gennemføres øko-
nomiske analyser, der omfat-
samik pilersuinermut tun-
ngassuteqartunik, assigiin-
ngitsunilli suliniuteqarnerit
kingorna ukiakkut 1992-imi
suleqatigiissitaq pilersinne-
qarpoq sulianik tigusisoq,
taannalu ukiup 2010-p tun-
gaanut nukissiomermi pilers-
aarummik pingaarnermik pi-
lersitsiniarnermik suliaqarsi-
mavoq, Margrethe Sørensen
oqaluttuarpoq, Nukissiomer-
mut Pilersaarummik 2010-
mik suliaqartoq ataatsimiiti-
taq sinnerlugu. Pilersaarusi-
aq Nukissiorfinnit piniarne-
qarsinnaavoq.
ter samfundsvirksomheds-
og forbrugerøkonomiske in-
teresser, inden der tages be-
slutning om et energiprojekt
af større omfang.
Siden 1978
Det var ministeriet for Grøn-
land, der næsten på dato for
17 år siden nedsatte en ar-
bejdsgruppe, der skulle se på
energiplanlægningen for lan-
det. Første fase, en rapport
fra arbejdsgruppen blev be-
handlet på Landstingets
forårssamling i 1982.
Arbejdet blev videreført
med udarbejdelsen af detal-
jerede planer for energipro-
duktion og energiforsyning i
de enkelte byer.
Den tredje fase skulle have
været en egentlig energiplan,
men arbejdet blev afbrudt
ved hjemtagningen af energi-
forsyning og boligområde.
Ved indgangen til 90-erne
manglede der som følge her-
af en bred energipolitik med
mål, retningslinjer og hand-
lingsplaner for energiforsy-
ningen, men efter forskellige
tilløb, blev der i efteråret
1992 nedsat den arbejds-
gruppe som tog over og har
arbejdet med at tilvejebringe
den overordnede energiplan
frem til 2010, fortæller Mar-
grethe Sørensen på vegne af
Energiplanudvalget år 2010.
Værket kan rekvireres hos
Nukissiorfiit.
Siunissami nukissiomermut pilersaarut pingaarneq atuagaaqqiani ukunani atuarneqarsinnaavoq. Pilersaarusiornermi
suleqataavoq Margrethe Sørensen, Pisortat sulijfissaqartitsiniarnerannut Pisortaqaifianni direktøri, ataatsimiititamilu
siulittaasoq. Ataatsimiititaliami ilaasortat allat tassa allatsi Marie-Louise Lemgart, direktør Bjarne Andersen, Kristian
Egede, Kristian Lennert, Jørgen Pedersen, Mette lllemann aamma Lars Meibom. Ukulu pijfissami sivikinnerusumik
sivisunerusumiluunniit ataatsimiititamut ilaasortaasimapput: Mona Sproegel, Jan a Argjaboda, Finn Vilholm, Kent
Ferning, Jens Lund Andersen, Anne Sieg aamm Connie Simonsen.
Fremtidens overordnede energiplan rummes i disse nydelige hæfter. Med på planen har arbejdet Margrethe Sørensen,
direktør for Offentlige Arbejder og Trafik, formand for udvalget, desuden sekretær Marie-Louise Lemgart, direktør Bjarne
Andersen, Kristian Egede, Kristian Lennert, Jørgen Pedersen, Mette lllemann, og Lars Meibom. Videre har følgende været
medlemmer i kortere eller længere tid: Mona Sproegel, Jan a Argjaboda, Finn Vilholm, Kent Ferning, Jens Lund Andersen,
Anne Sieg og Connie Simonsen.
Hovedlinjerne i Energiplan 2010
Arbejdet med en overordnet energiplan for landet begyndte for 17 år siden