Atuagagdliutit - 09.11.1995, Qupperneq 5

Nr. 88 ■ 1995
5
GRØNLANDSPOSTEN
Boreskib i Østgrønland truet af forlis i orkan
70 meter højt boretårn kunne have kæntret »Joides Resolution«
ØSTGRØNLAND(JB) - Et
Aalisarnermik nakkutilliisut umiarsuaasa ilaat qanikkallartillugu umiarsuaq qillerut oqaloqatissaqartuarsinnarpoq.
Et af fiskeriinspektionsskibene lå i området, så boreskibet i det mindste havde nogen at kommunikere med.
Umiarsuaq qillerut Tunumi
anorersuartoq umiunngajattoq
Qillerutip ikkuffiata 70 meteriusup »Joides Resolution« kinnguteqqajarpaa
storslået videnskabeligt
forskningsprogram med dyb-
havsboreskibet »Joides Re-
solution« blev brat afbrudt af
den tropiske orkan, der 30.
september også strejfede
Sydgrønland og anrettede
stor materiel skade. Men
værst gik det ud over de
sydøstgrønlandske farvande,
hvor »Joides Resolution« var
i arbejde. Skibet blev stærkt
beskadiget og måtte efter
orkanen sejle til Halifax for
at komme på værft.
Ingen af de 110 ombord-
værende kom noget til, men
flere af dem, der var i cen-
trum for det værste begiven-
heder ombord, følte sig i
livsfare, og besætningsmed-
lemmer, der har arbejdet 20
år ombord, har aldrig oplevet
noget lignende.
»Joides Resolution« er
med sin 15.000 brt. 150 me-
ter langt og er således et stort
skib, der uden vanskelighed
kan ride selv det værste vejr
af. Men orkanen i Sydøst-
grønland var så kraftig, at
skibet nærmest blev kaste-
bold mellem de store bølger.
Chefen fortæller
Den ene af ekspeditionens to
chefer for den videnskabeli-
ge ekspedition, danskeren
Hans Christian Larsen, for-
tæller fra Dansk Lithosfære-
center i København, at stem-
ningen ombord var trykket.
- Især på broen, hvor jeg
ind imellem opholdt mig, var
det tydeligt, at situationen
var alvorlig, fortæller Hans
Christian Larsen i sin øjen-
vidneskildring.
- Vinduerne på broen bli-
ver knust af vandmasserne,
og folk fra skibets mandskab
trodsede med livet som ind-
sats orkanens rasen og slog
plader for, så vandet ikke
ustandseligt fossede ind af
åbningerne.
Bakkede mellem is
uden radar
- Uheldigvis var afstanden
mellem bølgerne præcis så-
dan, at skibet kom op at hæn-
ge på dem, og vi blev derfor
nødt til at sejle langsomt til-
bage for at undgå de værste
gener. På det tidspunkt var
en del af styreskrueme gået,
radaren virkede ikke, og far-
vandet var isfyldt.
- Det gjorde det ikke bed-
re, at »Joides Resolution«
har et 70 meter højt boretårn
stående midtskibs, og vi fik
under orkanen at vide, at hvis
vi kom til at ligge med siden
til søen, ville skibet omgåen-
de gå ned.
Hans Christian Larsen for-
tæller, at det først er de sidste
par dage, han har kunnet so-
ve nogenlunde roligt igen.
Grundvidenskab
Det var grundvidenskab, det
store hold videnskabsmænd
arbejdede med, men det blev
afbrudt kun halvvejs gennem
et togt, der kostede 35-40
millioner kroner.
»Joides Resolution« er
Verdens mest avancerede
dybhavsboreskib, men orka-
nen ved Østgrønland kunne
det ikke klare, og vejrforhol-
dene på stedet menes nu at
kunne blive en hindring i
bestræbelserne på at udfor-
ske de meget spændende vul-
kanske aflejringer i området.
- Hvad går projektet ud
på?
- Som sagt er det grund-
forskning, og vi er nysgerri-
ge efter at vide noget mere
om, hvordan jordskorpens
plader arbejder, fortæller
Hans Christian Larsen.
- Grønland har været en
fast del af nordamerika, men
endnu tidligere har der været
landfast med Europa, så der
er sket en utrolig masse, og
under disse bevægelser har
der været vulkanisme.
Årsag eller virkning
- Boreområdet ved Østgrøn-
land er interessant derved, at
der har været en abnorm sto-
re vulkansk aktivitet, langt
større end den man kender på
Island, som ellers sammen
med Hawaii-øerne har den
kraftigste vulkanisme.
- Den kraftige vulkanisme
ved Østgrønland har dannet
noget, man kalder en kæm-
pepaddehat, og den vil vi
altså gerne lære noget mere
om, siger Hans Christian
Larsen.
- Vi ved for eksempel ikke,
om de store vulkanske akti-
viteter i området er årsagen
til bruddet mellem Grønland
og Europa eller en følge.
Hans Christian Larsen til-
føjer, at boreprogrammet
hentede enkelte væsentlige
data, inden orkanen satte en
stopper for det hele.
Togtet var led i et større
forskningsprogram, der i alt
løber op i 100 millioner kro-
ner.
TUNU(JB) - Ilisimatut umi-
arsuarmik qillerutitalimmik,
»Joides Resolution«-imik ili-
simasassarsiornerat nunat
kiattut anorersuarujussuata
unitseriataarpaa, septemba-
rillu 30-ani Kujaani pitaru-
ukkami aserorteringaatsiar-
lunilu. Nunatta kujataata i-
martaa »Joides Resolution«-
ip suliffigisai akornusersor-
nersaavai. Umiarsuaq ajoqu-
singaatsiarpoq, anorersuaru-
jussuarlu inoriaqquumimmat
Halifax-iliarpoq amutikkiart-
orluni.
Umiarsuarmiittut 110-usut
ajoqusertoqanngillat, sakkor-
tuseruttormallu umiarsuar-
miittut arlallit inuunerminnik
navianartorsiortutut misigip-
put, umiarsuillu inuttaasa ila-
at ukiut 20-t umiartorsimasut
siornatigut taamak ajortigi-
sumik misigisaqarsimanngil-
lat.
»Joides Resolution«
15.000 brt-iusoq 150 mete-
risut takitigaaq, angeqigami-
lu silarlussuit ajornaateqan-
ngitsumik anigorsinnaasar-
pai. Kujataanili anerersuar-
ujussuaq ima sakkortutigaaq
umiarsuaq malissuit akor-
nanni arsaaqqatut eqqakatta-
ritissimalluni.
Pisortaq oqaluttuarpoq
Ilisimasassarsiornermi ilisi-
matuut pisortaasut marluk
aappaa, qaluunaaq Hans
Christian Larsen, Københav-
nimi Dansk Lithosfærecente-
rimeersoq oqaluttuarpoq, u-
miarsuarmi toqqissisimasi-
manatik.
- Pingaartumik ilaanni a-
quttarfianiikkaangama ajor-
nartorsiorluta malugisarpara,
Hans Christian Larsen-ip ta-
kusani oqaluttuarai.
- Aquttarfimmi igalaat
mallit aserorterpaat, umiar-
suullu inuttaasa ilaasa ano-
rersuarujussuaq soqutigiun-
naarlugu inuunitik navianar-
torsiortillugit igalasserfiit
pladinik matoorpaat, imaq
isaannginniassammat.
Radareqarnanisikut
akomisigut
kinguporsorpoq
- Ajoraluartumik mallit akut-
tussusaat imaappoq, mallit
qaavanniiginnartarluta, taa-
maattumik allatut ajornartu-
mik anigomiarlugit arriitsu-
mik kinguporsortariaqarpu-
gut. Tamatuma nalaani sarpi-
it aqunnermut atomeqartartut
aserorsimapput, radari ase-
rorsimavoq, imarlu sikorpas-
suaqarluni.
- »Joides Resolution«-ip
qeqqaniittoq qillerutip ikkuf-
fia 70 meterisut portutigisoq
pitsaaqutaanngivissoq, ano-
rersuarujussuarneratalu na-
laani paasitinneqarpugut u-
miarsuaq uerluni sinaa im-
mamut tukkaluarpat, inger-
laannarluta kivissasugut.
Hans Christian Larsen o-
qaluttuarpoq, aatsaat ullut
kingulliit marlussuit iluamik
sinilaartalersimalluni.
Ilisimasassarsiorneq
Ilisimatut tunngaviusumik
ilisimasassarsioraluarput, ta-
mannali 35-40 millioner kro-
nit missaannik naleqartoq qi-
teqqutiinnartoq unitsiinnar-
neqarpoq.
»Joides Resolution« nu-
narsuarmi immami itisuumi
qillerisartut atortorissaaner-
saraat, Tunumili anorersua-
rujussuaq sapersaatigaa,
maannalu isumaqarnarsiler-
poq Tunumi sila peqqutiga-
lugu qaqqat innermik anitsi-
sartuusimasut immap naqqa-
niittut soqutiginaqisut ilisi-
masassarsiorfiginissaat akor-
nusemeqarsinnaasoq.
- Suna siunertaava? - O-
qaatigineqareersutut tunnga-
viusumik ilisimasassarsior-
neruvoq, paaserusupparpullu
nunarsuup qaleruai qanoq i-
ngerlaartarnersut, Hans Chri-
stian Larsen oqaluttuarpoq.
- Kalaallit Nunaat Amerik-
amut avannarlermut atasima-
voq, sulili siusinnerusukkut
Europamut ilaasimalluni,
taamaattumik pisoqarsima-
qaaq, nunallu nikikkiartorne-
risa nalaanni qaqqat inner-
mik anitsisartuusimapput.
Peqqut sunniulluunniit
Tunumi qilleriffigineqartup
soqutiginaatitaraa innermik
anitsisarfissuusimanini, Is-
landimi ilisimasanit annertu-
nerungaatsiartumik, Island
Hawaii-llu qeqertaat naatsor-
suutigineqaraluarput inner-
mik anitsisarfinnit tamanit
annertunersaasut.
- Tunumi anitsisarfiusima-
----------------------\
TAXA
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
J
sut tupiusarsuarnik pilersitsi-
simapput, tamannalu paa-
sisaqarfiginerorusupparput,
Hans Christian Larsen oqar-
poq.
- Assersuutigalugu ilisi-
manngilarput innermik ani-
tsisarfiusimasut peqqutaallu-
tik Kalaallit Nunaat Europa-
lu imminnut avissaarsima-
nersut, imaluunniit taassuma
kingunerisaanik.
Hans Christian Larsen-ip
ilassutigaa qillerilluni misis-
suinermi paasissutissanik a-
taasiakkaanik pingaaruteqar-
tunik nassaarsimallutik, ano-
rersuarujussuup uniinnartin-
ngikkallarmatsik.
Ilisimasassarsiorneq ilisi-
masassarsiornerup annertuup
100 millioner kroninik nalil-
lip ilagaa.
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet men for pæne
små klip med nyere mær-
ker, betaler vi op til 3000
kr. pr. kilo 300,- pr. 100
gram minimum køb ca.
500 mærker alt købes
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter dog
købes vaskede mærker
ikke kontant afregning
samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil
sælge så bare send det til
os
telefon: +4598269966
Fax: +4598269866.
•HUSFRIM •
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK