Atuagagdliutit - 09.11.1995, Side 7

Nr. 88 • 1995
7
f^taapapc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atuarfik allineqarsinnaavoq
NUUK - Nuup Kommuneata
Kapisilinni atuarfiup alliler-
neqarnissaa unitsiinnanngi-
laa.
Suliaq ataasinngormat
Nuummi kommunalbestyrel-
sip oqaluuseraa, aalajanger-
neqarporlu Namminersomer-
ullutik Oqartussat sanaartor-
nermut pilersaarutaanut ta-
matuma ilanngunneqarnissaa
misissorneqassasoq.
Kapisilinni atuartut amer-
liartorput, akunnittarfilior-
nissamullu pilersaaruteqarto-
qamera tunngavigalugu atu-
artut siunissami amerlinis-
saat sillimaffigineqartaria-
qarpoq. Atuarfik kingutile-
riveqanngilaq peqqissaaner-
mullu atugassamik iniute-
qarani, aammalu suli allaffik
Plads på anlægsbudget
til skolen
NUUK - Nuup Kommunea
har ikke opgivet at få skolen
i Kapisillit udvidet. Sagen
var mandag på kommunalbe-
styrelsens dagsorden i Nuuk,
hvor det blev besluttet at
søge at finde en plads på
Isak Kleist
valgt
NUUK - Det bliver for-
manden for arbejdsmar-
keds- og erhvervsud-
valget, Isak Kleist, IA,
der deltager i etablerin-
gen af et erhvervsråd i
Nuuk. Som suppleant
udpegedes det nye
medlem af byrådet,
Frederik Holm, der er
afløser for Storch Lan-
ge., det besluttede
Nuup kommunalbesty-
relse mandag.
Hjemmestyrets anlægsplan.
Skolen i Kapisillit har et
stigende elevtal, der i kraft af
planer om etablering af et
hotel med sikkerhed også vil
være stigende fremover.
Skolen mangler tandklinik
og værelse til sundhedsple-
jen, og kontoret anvendes
samtidig til lærerværelse.
Eleverne er delt op i fire
klasser med tre i 1. klasse, 12
i 2-3 klasse, syv elever er
delt mellem fjerde, femte og
sjette klasse, mens der er otte
elever fordelt i syvende,
ottende og niende klasse,
hertil er der tre lokaler. Sko-
len vil med en ændret plan-
lægning kunne rumme ele-
verne, men under trange og
ikke tilfredsstillende forhold.
Kommunelbestyrelsen
besluttede, at Nuup Kommu-
nea søger om, at skolen i
Kapisillit udvides med et
normalklasseværelse og et
lærerværelse.
ilinniartitsisut inaattut ator-
neqarluni. Atuartut klassinut
sisamanut agguarneqarsi-
mapput, pingasut I. klassi-
miillutik, 12-it 2-3 klassimi-
illutik, atuartullu arfineq
marluk 4., 5. aamma 6. klas-
simiillutik, kiisalu atuartut
arfineq pingasut 7., 8. aam-
ma 9. klassimiillutik, atuart-
unullu tamanut init pingasut
atuartitsiviusarput. Atuarti-
taanerup pilersaarusiornerata
allanngortinneqarneratigut
atuartut tamarmiullutik atu-
arfimmiissinnaapput, kisian-
nili inissakilliussallutik atu-
gaallu pitsaavallaartussaana-
tik.
Kommunalbestyrelsimit
aalajangerneqarpoq Kapisil-
inni atuarfiup initaasa atuar-
titsiviusumik ataatsimik ilin-
niartitsitsisullu inissaannik
alliliinissaq Nuup Kommu-
neanit qinnutigineqassasoq.
Namminersomerullutik Oqartussat kissaatinut allattuiffiannut ilanngunniartariaqarpoq,
taamaanngippammi ilinniartitsisut inissaannik pissarsinissaq ajornassaaq.
Det drejer sig om at få en plads på Hjemmestyrets ønskeseddel, ellers får man ikke noget
lærerværelse. (Ass./Foto: AG-arkiv)
26 procent i skat i Qeqertarsuaq
Alligevel budgetterer kommunen med overskud
NUUK(LS) - Skatteyderne i
Qeqertarsuaq kommer i 1996
til at betale en procent min-
dre i skat. Kommuneskatten
kommer ned på 26 procent.
Når man regner landsskatten
med, skal der betales 41 pro-
cent i skat.
Et skatteprocentpoint i
Qeqertarsuaq er 720.000 kro-
ner værd for kommunen.
- Det kommer alligevel ik-
ke til at forringe kommunens
service over for borgerne, si-
ger borgmester i Qeqertarsu-
aq Augusta Salling, Akulliit
Parti iat.
Selv med nedsættelse af
skatteprocenten på en pro-
cent, vil kommunen få 2,1
millioner kroner i overskud
på budgettet.
Udover overskuddet får
kommunen også flere drifts-
udgifter, kommunen regner i
1996 med at bruge 30,9 mil-
Qeqertarsuarmiut
akileraarutikinnerulissasut
Akileraarutikinneruleraluartut kommune sinneqartuussaaq
NUUK(LS) - Qeqertarsu-
armiut 1996-imi procentimik
ataatsimik akileraarutikin-
nerulissapput. Kommunimut
akileraarutaat 26 procentin-
ngussalluni. Nunamut akile-
raarut ilanngullugu aningaa-
sarsiaminniit 41 procentinik
akileraartalissal 1 utik.
Pingasunngormat novem-
barip aallaqqaataani Qeqer-
tarsuup kommunalbestyrelsi-
ata aappaagu aningaasartu-
taajumaartussat pillugit oqal-
uusereerlugit aalajangerpaa
akileraarut ataatsimik ila-
ngameqassasoq.
Akileraarutip procentia a-
taaseq Qeqertarsuup kom-
munianut 720.000 koruuni-
nik naleqarpoq.
- Taamaakkaluartoq innut-
taasut kommunimit sullin-
neqarnerat eqqorneqassan-
ngilaq, Qeqertarsuup borg-
mesteria Augusta Salling,
Akulliit Partiaat, oqarpoq.
Procentimik ataatsimik a-
kileraarutikinnerulertitsisus-
saagaluartik aningaasartuu-
taasussanit kommuni 2,1
millioner koruuninik sinne-
qartuussaaq.
Qeqertarsuup kommunia
sinneqartuuginnarani aamma
ingerlatsinermut aningaasar-
tuutissai amerlineqassapput,
1995-mi 29,5 millioner ko-
ruuniusimasut aappaagu 30,9
millioner koruunit atorneqas-
sallutik.
- Ingerlatsinermi aningaa-
sartuutissat amerlineqaralu-
artut kommunimi sulisut
amerlineqassanngillat. Kom-
munimi sulisoorereersut in-
nuttaasut amerlassusaannut
naleqqummata amerlinngila-
gut. Kommunittali pitsaane-
rusumik ingerlatsinissaanut
taakku atorneqassapput,
soorlu sullissinermi pisariil-
lisaanissamut akillu akitsuu-
taannut nalimmassaasuutaas-
sallutik, Qeqertarsuup borg-
mesteria Augusta Salling o-
qarpoq.
Sanaartugassat
Qeqertarsuup kommuniata
sanaartugassanut 1995-mi
2,5 millioner koruunit
aningaasaliissutigisimavai,
taakkulu 1996-mi amerlane-
rulissapput 3,4 millioner ko-
ruuniussallutik.
- Ukiorpaalussuami utoq-
qaat illuata allineqarnissaa
pilersaarutaasarsimavoq, kii-
sami aappaagu 2,1 millioner
koruuninik aningaasaleqaa-
taanitsigut allineqartussan-
ngorpoq, tamatumani aamma
Namminersomerullutik O-
qartussat aningaasaleeqa-
taassallutik. - Millionit af-
faat iliveqarfiup allilerneqar-
nissaanut aningaasaliisuti-
gineqassapput Kangerlum-
milu innuttaasut sulliveqa-
lertinneqalissallutik, Qeqer-
tarsuup borgmesteria oqar-
poq.
Augusta Salling 1993-mi
borgmesterinngormat Qeqer-
tarsuup kommuniata Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut 4 millioner koruunit
missaanniittut akiitsorai ban-
kinullu akiitsorineqartut
aamma taama amerlatingal-
lutik.
Taarserpaat
- Maannakkut bankinut aki-
itsugut tamaasa taarsereersi-
malerpagut naatsorsuutigaar-
pullu 1997-ip ingerlanerani
Namminersomerullutik O-
qartussanut taartissagut taa-
maasa akilereersimassalluti-
git, Augusta Salling oqarpoq.
- Aningaasaqarniarnerput
taama ingerlatiinnarsinnaag-
utsigu, taava takorloorparput
ukioq 2000-mi akileraarutaa-
sartoq ullumimit appasinnin-
ngortinneqarsimassasoq.
Ukiuni kingullemi Qeqer-
tarsuarmi suliffissaaleqiSut
amerlasarsimapput, soorlu
1994-mi augustimi 30-t mis-
saanniissimallutik, 1995-mili
ukiup taamaalinerani marlu-
innaasimapput.
- Avataaniit Qeqertarsuar-
mi suliffissanik pilersitsiso-
qarsimanngikkaluartoq taa-
maattoq naamminneerluta
suliffissarsiuussisarfik iki-
oqatigilluarlugu suliffissarsi-
ortitsisarnerput iluatsittumik
ingerlassimavarput, Augusta
Salling oqarpoq.
lioner kroner mod 29,5 milli-
oner kroner i 1995.
Den nuværende arbejds-
styrke passer i forhold til ind-
byggerne, hvorfor vi ikke
ansætter flere. Pengene skal
bruges til effektivisering af
kommunens drift og indeks-
reguleringer, siger Augusta
Salling.
Anlægsarbejder
Qeqertarsuaq kommune har
afsat 2,5 millioner kroner i
1995 til anlægsarbejder, der
vil i 1996 blive anvendt 3,4
millioner kroner.
- Udbygning af alderdoms-
hjemmet har i mange år væ-
ret planlagt og vil endelig
blive en realitet, ved at vi for
1996 indskyder 2,1 millioner
kroner, hvoraf Hjemmestyret
skal betale halvdelen.
- En halv million skal bru-
ges til udvidelse af kirke-
gården og et servicehus i Ka-
ngerluk, siger borgmesteren i
Qeqertarsuaq.
Da Augusta Salling i 1993
blev borgmester i Qeqertar-
suaq, skyldte kommunen cir-
ka 4 millioner kroner til
Hjemmestyret, og næsten
samme beløb til bankerne.
Indfriet gælden
- Vi har nu indfriet al vores
gæld til bankerne, og vi reg-
ner med, at vi i løbet af 1997
vil have betalt hele vores
gæld til Hjemmestyret, siger
Augusta Salling.
- Hvis vi kan fortsætte
denne økonomiske politik,
forestiller vi os, at vi i år
2000 skal betale endnu min-
dre i skat.
Der har de sidste år været
stor arbejdsløshed i Qeqer-
tarsuaq. Der var således i
august 1994 cirka 30 ar-
bejdsløse, mens der på sam-
me tidspunkt i 1995 kun var
to arbejdsløse.
- Selv om vi ikke har fået
hjælp til at skabe arbejds-
pladser i Qeqertarsuaq, har vi
i tæt samarbejde med ar-
bejdsmarkedskontoret haft
succes med jobsøgning, slut-
ter Augusta Salling.
A R K T I I S
[speciel slædehundsfoderI
extruderet - med 30% fedt
Intet andet hundefoder giver slædehundene et så højt
udnytteligt energiindhold. Dette i forbindelse med vore
meget lave priser gør ARKTIS til det absolut bedste
tilbud på højkvalitetsfoder ti! hårdtarbejdende
slædehunde.
ARKTIS indeholder IKKE soyaprotein
Vi er specialister i levering til
Grønland.
Ring, skriv eller fax efter nær-
mere oplysninger om
ARKTIS samt prisliste.
SKYTTENS hundefoder
Tingvej 44, DK-9380 Vestbjerg
Tlf. 98 29 66 21, Fax 98 29 60 41
SKYTTEN's har i næsten 25 år fremstillet høikvalitetsfoder til hunde og vore
produkter eksporteres idag hl mange lande.