Atuagagdliutit - 09.01.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 2-1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqiterisitslsoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqartik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kuri Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasillaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunnlussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
SIULnTUUTlT ALANNGUANNI
»SULIFFINNl SULIAT pingaarnerit aallukkukkit
siuaallaatigissavatit.«
1996-imut Oqimaalutaavimmi inunngorsimasu-
nut siulittuummi, ippassingami AG-mi saqqum-
mersumi taama allassimavoq. Oqimaalutaaviup
nalaani inuusimasut ilagaat naalakkersuisunut siu-
littaasoq Lars Emil Johansen, ukiumullu siulittuu-
tini aamma ilaatigut allassimavoq: Ukiup allaasup
nuannersulli utaaqivaatit!
Kalaallit Nunaat ullorissat arlaata nalaani pin-
ngorsimasoq ilisimanngilarput. Ullorissani siulit-
tuutit tunngaviginagit, ukiut nikinnerini inuit siu-
nissamut ilimagisaat eqqarsaatigisariaqarpavut.
AG-p normuani matumani inuit marluk assigiin-
ngilluinnartut, tassa naalakkersuisunut siulittaasup
Lars Emil Johansen-ip aamma aningaasarsiomer-
mut professorip Martin Paldam-ip, siunissamut ili-
magisaat imminnut nallersuunneqarput.
Ajoraluartumik Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalu-
gu taakku siulittuutiminni isumaqatigiipput. Lars
Emil Johansen-ip aningaasarsiornikkut utaqqi-
maarneq eqqartorpaa, takornariartitsineq aatsitas-
sarsiulernissarlu utaqqillugit, Martin Paldam-illu
ukiuni takkuttussani aaqqissuusseqqinnerup allan-
ngortitsinissaata tungaanut ineriartornermi uni-
kaallassimaarnissaq siulittuutigaa.
Utaqqimaarneq aamma ineriartornerup inger-
laqqinnginnissaa oqaasiupput inuit sakkortuallaa-
mik oqarusunngitsut politikerillu atortagaat, unit-
toornermut kinguariamermullu taarsiuttagaat.
UTAQQIMAARNEQ KINGUARI ARNERLU
tassaapput Kalaallit Nunaata ukiuni tulliuttuni
naammattooriaannaasai, tassa tupinnartunik allan-
ngoriarnerujussuarnillu pisoqanngippat. Taa-
maammat eqqaamasallugu pitsaasuuvoq Oqimaa-
lutaavimmi inunngorsimasunut tamanut siulittuut
manna qanoq nipeqarnersoq tusaaniassallugu:
Suliffinni suliat pingaarnerit aallukkukkit siuaal-
laatigissavatit.
Kalaallit Nunaanni ajornartorsiuterpiaq tassaasi-
mavoq nunap aquttuata ukiuni qaangiuttuni nuna-
mi suliassanik pingaarnernik aallussisimannginne-
ra, tamatumunngalu taarsiullugu piffissaq nunarsu-
atsinni sumiiffinni allani naalakkersuisutut angala-
nermut, qallunaallu naalakkersuisunut ilaasortaan-
nut arlalinnut Thule pillugu suliami aningaasan-
nanniarnermut atorsimallugu.
Najukkami ajornartorsiutit pillugit qasussuteqar-
nermut qatsussinermullu ersiuterpiaasarpoq nuna-
ni allani politikkimut sangusoorneq. Tassami a-
ngerlarsimaffimmi suliffissaaleqisut amerliartorfi-
gisaanni,' inissaaleqiffiujartuinnartumi aammalu
inunnik isumaginninnerup pitsaajunnaariartorfiani
pisunik sammisaqarajunnermit Nelson Mandela i-
lassissallugu imaluunniit Poul Nyrup Rasmussen
unammerujuussallugu nuannemeruvoq.
1995-IMI PISIMASUT imaqarnersiulaariartigik.
Naammassisinnaasat sinnerlugit neriorsuinerta-
limmik qineqqusaarneq sakkortooq ukiumi aallar-
niutigaarput. Qinersineq naammasseriarmat Lars
Emil Johansen naalakkersuisunut siulittaasutut
qinigaaqqammerluni martsip 14-iani AG-mi allaa-
serisami, »Lars Emiili eqqissivoq«-imik qulequ-
tsikkami isertuarani oqarpoq piffissaq qinigaaffik
1995-1999 namminerminut kingulliusoq: - Ukiuni
sisamani tulliuttuni naalakkersuisooreeruma tama-
tumunnga tunngasut naammagilersimassavakka.
Lars Emil Johansen-ip nammineq siulittuutini a-
tuallalerai malunnartorujussuuvoq. Tassa piffissaq
qinigaaffiusoq manna, 1999-imi upernaakkut naa-
sussaq ingerlalaaginnartoq naalakkersuisunut siu-
littaasutut atuunnini naammagilereersimavaa.
Naalakkersuisunut siulittaasoq ukiortaami Kalaal-
lit Nunaanni innuttaasunut oqalugiarami qasoqqar-
paseqaaq isumalluarpasippallaaranilu, kisiannili
imminut paasisimalluarpasippoq.
Siorna Kalaallit Nunaanni partiini siuttuusup,
Siumup qineqqusaarnermini suliffissat nutaat
7.000-it ukiuni tulliuttuni qulini pilersinniarlugit
neriorsuutigaa.
Partiip siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip uki-
ortaami oqalugiarnermini oqarfigaatigut ullut ator-
luaaffiunerusussat ilimagisinnaagigut. Ilimageq-
quaa nunani allani ingerlatseqatigiiffiit Kalaallit
Nunaanni uuliamik aatsitassanillu nassaamissaat.
Nunani allanit takomariat Kalaallit Nunaannut ti-
kerarlutik hotelini suli sanaartulinngisatsinni naju-
gaqartalemissaat. Eqqortumik oqaatigissagaanni
Lars Emil Johansen-ip oqariartuutai nutaajupput,
oqarfigaatigummi inuit allat omilluta ajomartorsi-
utigut aaqqikkumaaraat.
INUK QASOQQASOQ, kisiannili inuttut imminut
paasisimaarisoq taamatut oqaluttarpoq. Aammat-
taarli Lars Emil Johansen qasoqqagaluaruni tupin-
nanngilaq. Ukiuni 25-ini amerlaqisunik piviusun-
ngortitaqarluni nunaminut sullissisimavoq ukiuni-
lu kingullerni partiimut siuttuusimalluni, taa-
maammallu eqqissisimajunnaalersimavoq ilaajun-
naarusulersimallunilu. Lars Emil Johansen 1996-
imi siulittorneqaraluarpoq »Ukiup allaasup nuan-
nersulli utaqqivaatit.« Kisiannili uagut inger-
laqqikkusuppugut.
Taamaammat naalakkersuisunut siulittaasup
isertuarani siunissami pilersaarutini saqqummius-
sinnaasuugunigit imminerminut iluaqutisissagalu-
arpoq. Pissaaneq naammangilersimanerpaa sulias-
sallu nutaat piareerfiginerpai, imaluunniit Kalaallit
Nunaata ilorraap tungaanut saatinniaqqinnissaanut
ilungersoqqinnissani piareersimaffiginerpaa?
Lars Emil Johansen ukiortaami oqalugiarnermi-
ni ersarissunik oqariartuuteqanngilaq. Nassuerpa-
sinngitsumik oqarfigaatigut siunissaq neriunanngi-
tsutut isiginiaqqunagu, kisiannili aamma siusinaar-
luta nuannaaqqunata. Illuatungaatigut illuatungaa-
tigullu isigalugu... Det radikale Venstre-mi ilaa-
sortaq taama oqaluttarpoq, kisiannili Siumup ilaa-
sortavissuata qanianit tusassallugu tusaminngilaq.
Kalaallit Nunaat ingerlaqqittariaqarpoq, Lars
Emil Johansen siuttuugaluarpat siuttuunngikkalu-
arpalluunniit. Pisortat ingerlatsiviisa innuttaasunut
tatisimanninnerat qaangertariaqalerparput. Inuus-
sutissarsiutinik ingerlataqartut namminersortut
pinngitsooratik periarfissinneqartariaqarput, politi-
kerit oqariaasiat imaqanngitsoq qaangemiartari-
aqarluni. Suliffiit angisuut kisermaassisuunerat
atorunnaarsittariaqarparput inuiaqatigiillu paasin-
arnerusunik atugaqalersillugit.
Suliassarpassuupput, tamakkuli Afrikap kujataa-
nit aaqqinniarneqarsinnaanngillat.
STTERNETÅGER
»ARBEJDSMÆSSIGT FÅR DU fremgang ved at
koncentrere dig om hovedopgaverne«.
Sådan stod der forleden under stjernetegnet
Vægten i AGs horoskop for året 1996. Blandt de,
der er født i Vægtens tegn, er også landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen, som videre kunne læse
i sit årshoroskop: Et anderledes, men dejligt år
venter dig!
Vi ved vel næppe, i hvilket stjernetegn Grønland
er født. I stedet for at gå til stjernerne må vi lytte til
folk, som ved årsskiftet har givet et bud på fremti-
den. I dette nummer af AG har vi sammenstillet to
bud, som et par vidt forskellige personer, landssty-
reformand Lars Emil Johansen og professor i øko-
nomi Martin Paldam, netop er fremkommet med.
Desværre, må man vel sige for Grønlands skyld,
er de to stjernetydere alt for enige. Lars Emil Jo-
hansen taler om en økonomisk venteposition, ind-
til der kommer gang i turismen og råstofudvindin-
gen, mens Martin Paldam forudser en O-vækst i de
kommende år, indtil gennemgribende reformer har
vendt op og ned på dette land.
Venteposition og O-vækst er neutrale ord, som
både pæne folk og politikere bruger i stedet for
værdiladede, men forståelige ord som stilstand og
tilbagegang.
STILSTAND OG TILBAGEGANG er altså, hvad
Grønland kan vente sig i de kommende år, hvis der
ikke i mellemtiden sker mirakler og omstyrtninger.
Derfor et det godt at huske på, hvad stjernene siger
til alle de, der er født i Vægtens tegn: Arbejds-
mæssigt får du fremgang ved at koncentere dig om
hovedopgaverne.
Problemet for Grønland har netop været, at lan-
dets leder i det forgangene år ikke har koncentreret
sig om landets hovedopgaver, men har brugt tiden
til at spille rollen som statsmand på de bonede gul-
ve i flere verdensdele og til at forsøge en pengeaf-
presning af flere den danske regerings medlemmer
i Thule-sagen.
Et typisk tegn på træthed og lede ved de hjemli-
ge problemer er jo netop at kaste sig over de uden-
rigspolitiske emner. Det er jo også lidt sjovere at
hilsen på Nelson Mandela eller lægge arm med
Poul Nyrup Rasmussen end at snadre i den hjemli-
ge andedam, hvor voksende arbejdsløshed, stigen-
de bolignød og social elendighed er vildtvoksende
og uregerlige planter.
LAD OS LIGE rekapitulere, hvad der skete i 1995.
Året begyndte med en hidsig valgkamp, hvor der
nok blev lovet mere, end bukserne kunne holde.
Efter valget sagde den genvalgte landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen meget åbenhjerteligt til
AG den 14. marts i en artikel med overskriften
»Lars Emil har fået ro i sindet«, at denne valgperi-
ode 1995-1999 bliver hans sidste: - Når jeg er fær-
dig med de næste fire år som landsstyreformand, er
jeg blevet mæt af dette fag.
Meget tyder på, at Lars Emil Johansen er blevet
indhentet af sine egne profetier. At han meget hur-
tigere end denne valgperiodes afslutning i foråret
1999 er blevet mæt af posten som landsstyrefor-
mand. Det var en træt og desillusioneret, men per-
sonligt afklaret landsstyreformand, som i sin
nytårsudtalelse satte Grønland på vågeblus.
I valgkampen for et år siden gik Det kongelige
grønlandske Siumut-parti til valg på et program,
som lovede 7.000 nye arbejdspladser indenfor de
næste 10 år.
I sin nytårstale sagde partiformanden Lars Emil
Johansen, at vi skal vente på bedre tider. At vi skal
vente på, at udenlandske selskaber kommer til
Grønland og finder olie og mineraler i vor under-
grund. At udenlandske turister kommer til Grøn-
land og bor på de hoteller, som vi endnu ikke har
bygget. Det er i sandhed nye toner fra Lars Emil
Johansen, at vi skal vente på at andre kommer og
løser vore problemer.
SÅDAN TALER ET træt, men personligt afklaret
menneske. At Lars Emil Johansen er træt, er også
ganske forståeligt. 25 års strabadser i den hjemlige
»Tour de Grønland« med mange etapesejre og de
seneste fem år i den gule føretrøje giver uro i bene-
ne og lyst til at stå af. Fint for Lars Emil Johansen,
for stjernerne lover han jo netop for 1996, at »et
dejligt, men anderledes år venter dig«. Men vi
andre skal videre med slæden.
Derfor ville det klæde landsstyreformanden at
melde rent ud omkring sine fremtidsplaner. Er han
mæt af magt og klar til at kaste sig over nye oppga-
ver, eller er han parat til at tage endnu et langt og
sejt træk for at hente Grønland tilbage på banen?
Lars Emil Johansen kom ikke med et klart signal
i sin nytårstale. Da talte han i stedet i forblomme-
de vendinger om, at vi ikke må forfalde til tanker
om en håbløs fremtid, men vi heller ikke må tage
glæderne på forskud. På den ene side og på den
anden side set... Sådan taler et medlem af Det radi-
kale Venstre, men det lyder hult i munden på en
ægte Siumut’er.
Grønland skal, med eller uden Lars Emil Johan-
sen ved roret, i gang igen. Vi skal ud af den spæn-
detrøje, som den offentlige sektor har iklædt sam-
fundet. Vi skal give det private erhvervsliv en reel
chance og ikke blot et tomt politisk slogan. Vi skal
have revet de stor monopoler ned og skabt gen-
nemsigtighed i hele samfundet.
Opgaverne er mange, men de kan ikke løses fra
Sydafrika.