Atuagagdliutit - 25.04.1996, Side 2

2
Nr. 32 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutasslortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunnlussifflssaq klngulleq:
Martun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladeloged
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) '
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNI-P MISISSORNEOARNISSAA
TAAGUUT »KNI« piffissap ingerlanerani nungul-
larluinnalerpoq, taamatullu oqameq aqutsisunut siu-
lersuisunullu ilaasortanut, aasarli pilertortumik pik-
korillutillu aningaasakilliomeq qaangerniarlugu
sulisimasunut naapertuilluannginnertut misinnarsin-
naavoq.
Ullumikkummi KNI nutaamik ingerlanneqarpoq.
KNI-p allagartaasa qillarillutik, mingoqaratik teqeq-
quilu imillunneqaratik nivinganissaminnut tunnga-
vissaqarlualersimapput. Soorunami aaqqitassarpas-
suit suli amigaataapput, aammalu sumi tamani toq-
qortaatit naleqqussameqamissaat, pisariillisaanissaq
assingusunilluunniit suliaqamissaq suli pisariaqas-
saaq.
Piffissami matumani KNI siuariarsimammat qa-
nga pisimasut oqallinnerup annersaani eqqartome-
qartarmata ajoraluarpoq.
Aqutsisut nutaat piliaasimasut tamakku qaangiin-
narsinnaanngilaat, massakkummi KNI-mi ajortor-
taasut, aningaasakilliungaatsialemermik nassataqar-
simasut misissomeqartussanngorput. KNI-mi nu-
taami sulisut matumani ammalluinnarunik suleqa-
taanissamullu kajumilluarunik pissarsiaqaatigisin-
naavaat.
Tamannarpiarlu KNI-p siulittaasuata Jonathan
Motzfeldt-ip oqariartuutigaa.
INUILLI ATAQATIGIIT tamanna naammaginngi-
laat. Partiiminngaanniimmi isumaqartoqanngilaq
suliamut attuumassuteqanngitsunit misissuinissaq
qulakkeemeqarsimanngitsoq. Inuit suliamut attuu-
massuteqanngitsut taamatut misissuitinneqamissaat
isumaqadgiissutigineqarsimanngippat tamanna
naammassineqarsinnaanngilaq, IA-mit oqaatigine-
qarpoq.
lA-lu ilumoorpoq. Taamatut misissuisitsinissaq
arlaannit isumaqataaffigineqarsimanngikkuni isu-
maqataanngitsut kingunerisassanut piareersiman-
nginnerat peqqutaasimassaaq. Inuilli ilaasa saqqum-
miussuunneqartut »salinnissaannut« periarfissaqar-
nissartik kissaatigisimassavaat.
Inatsisit assigiinngitsunik oqimaassusilinnik pit-
saassusilinnillu misissuinissamut periarfissaqartitsi-
nersut oqallisigineqarsimavoq. Uppemarsaasussatut
oqalussinnaatitaaneq eqqartuussaariaaseq pillugu i-
natsimmi, sakkortuunik pinerluuteqarsimanermi a-
tomeqartartumi allanngortinneqarnissaa eqqartome-
qarsimavoq. Pingasunngormat ullaakkut KNI pillu-
gu suliaq Tamilit pillugit suliamut toqqaannavillugu
assersuunneqarpoq, suliamilu tassani justitsministe-
riusimasoq Erik Ninn-Hansen rigsret-imut suliak-
kiissutigineqarsimavoq.
Tupinnanngilarlu oqallinnerit taakku paatsiveeru-
titsilersimappata.
SUNARPIARMIUNA misissomeqamiartoq? Mi-
sissuisussatut ataatsimiititaliamik taaneqartup suna
paasiniassavaa?
Aningaasakilliulemerup aallamerfigisaanik mi-
sissuinermik aallartitsinissaq Siumumit, Atassuum-
mit aamma Akulliit Partiiannit tapersemeqarluni aa-
lajangemeqarpoq. Tamatumunnga tullinnguullugu
ataatsimiititaliamik, KNI-p allanngortitemeqamera-
ta ingerlaneranik misissuisussamik pilersitsinissa-
mut inatsisitigut tunngavissanik pilersitsinissamut
aallamiisoqassaaq.
Suliassat amerlasoorsuupput, taamaattoqamera-
nullu peqqutaavoq oqallinnermi peqataasut siunner-
suuteqartullu pineqartoq eqqorluarlugu oqaaseqaru-
manngimmata.
Sakkukitsumik oqaatigissagaanni KNI-p akilii-
sinnaajunaassutigingajataminik aningaasakilliu-
ngaatsialemera peqqutaalluni suliaq aallartinneqar-
poq. Ingerlatseqatigiiffiit nukittuumik, tassa Nam-
minersornerullutik Oqartussanik piginnitseqarsi-
manngitsuugunik akiliisinnaajunnaavissimassaluar-
put. Pilersuinermik suliffeqarfik namminersortunit
pigineqartoq aallartinneqarsimavoq, taassumali nu-
naqarfrit isorliunerusullu iluaqusersimanngilai.
Kalaallit Nunaanni ilisimaneqanngitsunik amer-
lassusilinnik tapiisoqarsimavoq, tamatumalu malit-
sigisaanik suna kukkussutaasimanersoq paaserusun-
neqalerluni. Piunngitsuliomermut, KNI-p - lands-
karsillu - eqqomeqaatigisaanut KINA akisussaava?
Tamanna AG-kkut oqallinnerup ilagaa. IA-p siu-
sissorujussuakkut oqaatigaa partiip tamanna paasiu-
maaraa.
Kingusinnerusukkut IA-mi politikerit nipaanne-
rungaatsialerput, siunnersuullu qangaaniilli suliaasi-
masoq ersersitsimmat, atorfillit politikerillu pissusi-
lersorsimanerminnut akisussaatinneqassasut inatsi-
sartuni oqallinnerup nalaani imatut oqartariaqarlutik
misigisimalerput; aalajangersimasunik »eqquinis-
saq« kissaatigineqanngilaq.
Tamannali aallaaviginiameqarpoq. Kukkunermut
kikkorpiaat akisussaasimanersut paasineqarnissaa
kissaatigineqarpoq. Allamik ilaqartinneqanngilaq.
Massakkullu KNI-p 1990-ikkut ingerlanerini ukiut
siulliit tallimat oqaluttuarisaanerata atuakkiarine-
qamissaa pineqarpoq.
Taannalu GU-mi ilinniartitsinermi atomeqartaru-
maarpoq.
AAMMATTAAQ uissuumminarpoq KNI suli inat-
sisit atorsinnaanngisatta ataanni inissisimasutut i-
nornarluinnangajattutut oqaatigineqartarmat.
Namminersomerullutik Oqartussat KNI-mi aktia-
z atileqatigiiffinnik piginnittuupput. Taamaammallu
S> aamma Namminersomerullutik Oqartussat suliffe-
g qarfiit pillugit paasisaqamerunissamut pisariaqartu-
2 nik misissuititsisinnaassapput. Kinaluunniit aktiaa-
1 teqarfiusumik suliffeqarfiutilik suliffeqarfiutini pil-
| lugu paasisaqarusukkaangami paasisaqartarpoq.
^ Paasisaqarsinnaanngikkunilu inunnik soraarsitsisa-
< riaqarsinnaalluni.
KNI UNDER LUP
»KNI« ER EFTERHÅNDEN et noget flosset navn,
og det kan godt virke uretfærdigt for den nye ledel-
se og de bestyrelsesmedlemmer, som nu siden sid-
ste sommer har arbejdet hurtigt og dygtigt på at fin-
de en løsning på den økonomiske krise, selskaberne
befandt sig i.
Det er nemlig et nyt KNI, der er på banen i dag.
KNI-skiltet har al mulig grund til at skinne og fun-
kle med rene og hele kanter. Selvfølgelig mangler
der mange justeringer, og der vil uundgåeligt gå en
tid, før lagertilpasning, rationaliseringstiltag og lig-
nende er gennemført i hele landet.
Med den velfortjente fremgang, som KNI-organi-
sationen, har i denne tid, er det ærgerligt, at forti-
dens synder indtager en stadig større del af debatten.
Det åg kan den nye ledelse imidlertid ikke ryste af
sig, for nu skal KNI undersøges for de dårligedom-
me, der førte til den alvorlige økonomiske krise i
selskaberne. Folkene bag det nye KNI kan i den
situation kun tage point på fuld åbenhed og samar-
bejdsvilje.
Og det er præcis, hvad KNI-formand Jonathan
Motzfeldt har bebudet.
MEN INUIT ATAQATIGIIT er ikke tilfreds. Parti-
et mener ikke, at der er sikkerhed for, at det bliver
en uvildig undersøgelse. Hvis ikke der er enighed
om, at det skal være uafhængige mennesker, der
foretager en sådan undersøgelse, så bliver den det
heller ikke, siger IA.
Og det har IA ret i. Hvis nogen mener, at en
undersøgelse ikke skal være uvildig, så er det fordi
de ikke vil indstille sig på følgerne. Åbenhed er en
god ting, som alle ønsker at tilslutte sig. Men nogle
vil altså gerne bevare muligheden for at filtrere det,
der kommer ud af den.
Det har været drøftet, om lovgivningen giver
mulighed for undersøgelser af forskellig vægt og
kvalitet. Der snakkes om ændring af retsplejeloven
og om vidnepligt, som om der er tale om alvorlige
forbrydelser. I Radioens morgenflade onsdag blev
KNI-sagen direkte sammenlignet med Tamil-sagen,
der førte til en rigsretssag mod justitsminister Erik
Ninn-Hansen.
Det er ikke sært, hvis diskussionerne spreder for-
virring.
FOR HVAD ER det egentlig, der skal undersøges?
Hvad skal den såkaldte undersøgelseskommission
finde ud af?
Det blev besluttet med alle stemmer fra Siumut,
Atassut og Akulliit Partiiat, at igangsætte under-
søgelsen af opbygningen af den økonomiske krise.
Dernæst skal der tages skridt til at skabe lovgrund-
lag for nedsættelse af en kommission, der under-
søger forløbet af KNI’s omstrukturering.
Det er en temmelig bred opgave, og det er den
blevet, fordi debatdeltagere og forslagsstillere som
en kat går rundt om den varme grød.
Sagen havde sit udspring i en mildt sagt meget
belastet økonomisk situation, som bragte KNI på
konkursens rand. Havde selskaberne ikke havde en
stærk ejer som Grønlands Hjemmestyre, så havde
de ved den lejlighed fået det. Med private ejere hav-
de vi fået en helt ny forsyningsstruktur, som næppe
kunne tilgodese bygder og yderdistrikter.
Tilskuddet var af en hidtil ukendt størrelsesorden
for Grønland, og der opstod helt naturligt et ønske
om at vide, hvad der var gået galt. HVEM har
ansvaret for den suppedas, KNI - og landskassen -
var havnet i?
Det var blandt andet, hvad debatten i AG handle-
de om. Og det var, hvad IA på et meget tidligt tids-
punkt sagde, at partiet nok skulle finde ud af.
Senere er IÅ’s politikere blevet noget mere
stilfærdige, for selvom forslaget, der er udarbejdet
for længe siden taler om, at både embedsmænd og
politikere kan blive draget til ansvar for deres hand-
linger, så fandt de det nødvendigt under debatten i
landstinget at sige, at de bestemt ikke ønsker at
»knalde« nogen bestemt.
Men det var altså udgangspunktet. Der var et
ønske om at finde ud af, hvem der helt konkret har
ansvaret for miseren. Det handler det ikke mere om.
Nu handler det om en historiebog om KNI i første
halvdel af 1990’eme.
Den skal nok blive brugt i undervisningen i GU.
DET VIRKER i øvrigt overraskende, at KNI stadig
omtales som en næsten overstatslig organisation
under en lovgivning, vi ikke har kontrol over.
Det er da vel hjemmestyret der ejer aktieselska-
berne KNI. Og så kan hjemmestyret vel også iværk-
sætte de undersøgelser, som man finder nødvendige
for at skabe klarhed over virksomhederne. Enhver
privat ejer, der ønsker at vide noget om sit aktiesel-
skab, får det at vide. Ellers fyrer han nogle menne-
sker.