Atuagagdliutit - 25.04.1996, Qupperneq 5

Nr. 32 • 1996
5
ta ajpap'c/é/'a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Pinerluttoq eqqarsartaatsimigut nappatilik
Nunatsinni katsorsagassanngortinneqarpoq
Katsorsarneqarnera nunatsinni nanginneqassaaq
NUUK(PM) - Ataasinngor-
nerup ullaavata tungaani
Landsret-imi najoqqutassatut
aalajangemeqartoq soqutigi-
naqaaq. Angut Ilulissaneer-
soq qatanngumminik angum-
mik aallaannilluni toqutsisoq
Danmarkimi tamimikkut nap-
paatillit katsorsartarfianiittus-
sanngorlugu 1988-imi pine-
qaatissinneqarpoq. Piffissa-
mik killiligaanngitsumik pi-
neqaatissinneqarpoq, eqqar-
tuussivimmilu aalajangersak-
kat naapertorlugit suliarine-
qarpoq, pineqaatissinneqar-
nerata allanngortinneqarsin-
naanera unnerluussisunit suli-
arineqartussanngorlugu, siul-
lermik ukiut pingasut qaangi-
unnerini. Tamatuma kingoma
ukiut marlukkaarlugit naliler-
neqartartussanngorluni. Pine-
qaatissinneqartoq nammi-
neerluni saaffiginnissinnaa-
voq ukioq ataaseq qaangiu-
tiinnartoq, misiliinerillu ta-
maasa eqqartuussiviup aalaja-
ngigaa landsret-imut ingerla-
teqqissinnaasarlugu.
1988-imi eqqartuussut a-
taasinngomermi suliarineqa-
rami aalajangiunneqarpoq pi-
neqaatissinneqartoq piffissa-
mik killiligaanngitsumik ka-
tsorsarneqarnera nunatsinni
nanginneqassasoq, pineqaa-
tissinneqartorli Danmarkimut
uterteqqinneqarsinnaanngor-
lugu nakorsat oqartussat pisa-
riaqartitsissappata.
Toqutsisoq ilulissaneersoq
tamimikkut nappaatilinnit eq-
qartuussivimmi pineqaatis-
sinneqarlunik katsorsagassa-
nit siullersaalluni nunatsinnut
utertinneqassaaq katsorsame-
qarneralu tamaani nangin-
neqarluni, piffissamik killili-
gaanngitsumik katsorsarne-
qartussaalluni. Piffissarli ima
killiligaanngitsiginngilaq pi-
neqaatissinneqartoq ingerla-
titseqqissinnaalluni ukiut
marluk qaangiuppata.
Nuummi
misissorneqassaaq
Tamimikkut nappaatillit
Dronning Ingrid-ip Nappars-
immavissuani katsorsame-
qartarfianni nakorsaaneq Poul
Bisgaard nangaassuteqanngi-
tsuunngilaq, taamatut katsor-
sameqartup nunatsinnut uter-
tinneqarnissaanut. Immik-
koortortaqarfimmi tassani tar-
nimikkut nappaatillit nunat-
sinneersut tamarmik akisus-
saaffigineqarput.
- Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavissuani tamimik-
kut katsorsameqartussatut eq-
qartuussivimmi pineqaatis-
sinneqarsimasut katsorsamis-
saannut sulisussanik inuttas-
saqanngilagut, Poul Bisgaard
Landsret-imi erseqqissaavoq.
- Immikkoortortaqarfimmi
nakkutigalugu malinnaaffigi-
sinnaavarput, Ilulissani na-
korsaaneq sapinngisamik si-
unnersorsinnaaniarlugu. Pi-
neqaatissinneqarsimasoq pif-
fissami killilimmi uninnga-
suutigisinnaavarput, tassani-
mi uninngatinneqarsinnaan-
ngilaq.
Tamimikkut katsorsagas-
sanngorlugit eqqartuussinik-
kut pineqaatissinneqarsima-
sut Danmarkimut inissinne-
qartartut pillugit qallunaat ka-
laallillu nakorsaat oqartussat
suleqatagiittoqartarpoq. Poul
Bisgaard landsret-imi oqar-
poq, Vordingborgimi tami-
mikku napparsimasut katsor-
sameqartarfiani nakorsaaner-
mit paasitinneqarsimalluni pi-
neqaatissinneqarsimasup pis-
susaa allanngorsimanngitsoq.
Taamatut nappaateqamermi-
nik nassuerutigisaqarusuppal-
laanngilaq, aallaqqaammut
Dronnning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuani kinaassutsimi-
nik paatsiveemtsitsilluni ajo-
quteqalertartutut nalilemeqar-
poq, kingusinnerusukkulli
Vordingborgimi nakorsanit
nalilemeqarpoq pissusia al-
lanngoriasaartartutut - qiim-
marujuttarnermik nikalloru-
juttarnermillu ajoquteqaler-
tarluni. 1993-ip kingoma ka-
tsorsaasarfiup matoqqasortaa-
niitinneqarsimanngilaq.
Nakorsaatitortuarpoq
Pineqaatissinneqarsimasoq
piffissani aalajangersimasuni
nakorsaatitomissaminik pisa-
riaqartitsivoq, taamaanngip-
pat misigissusii allanngussap-
put napparsimaqqilerlunilu,
napparsimmavimmut unitsin-
neqartariaqartarluni. Taa-
maattumik Landsret-imi pine-
qaatissinneqamerani assigiin-
ngitsutigut katsorsameqamis-
saa periarfissaqartinneqarpoq.
Ukiup ataatsip matuma sioma
Landsret-imi suliarineqarmat
Ilulissani ilungersuutigalugu
tulluuttumik inissaqartinniar-
lugu ulapputigineqalerpoq.
Eqqartuussinerup nalaani
pinerluuteqarsimasunik nak-
kutilliisoq Inger Kreutzman-
na oqaluttuarpoq, Ilulissat
Kommunianit nalunaarfigine-
qarsimalluni pineqaatissinne-
qarsimasoq ulloq unnuarlu
nakkutiginnittarfimmut inis-
saqartilersimallugitsik. Kom-
muni aamma sulissuteqarpoq
perorsaasumik ikorfartuisin-
naasumik atorfinitsitsiniarlu-
tik.
Pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqarfik erseqqis-
sumik isummerpoq. Ulloq
unnuarlu kaajallallugu inissii-
sarfimmut inissaa piareerpat
perorsaasorlu atorfinitsinne-
qarpat, pineqaatissinneqartoq
pinerluuteqarsimasunik nak-
kutilliisoqarfiup nakkutiginis-
saanut piareersimavoq. Inner-
suussutigaallu pineqaatissin-
neqarsimasoq aningaasaqar-
neratigut aqunneqassasoq,
kiisalu imigassamik atomer-
luisutut katsorsarneqarnera
nanginneqassasoq. Isumaqa-
taapputtaaq pisariaqalissappat
pineqaatissinneqarsimasoq,
tamimikkut nappaatillinnik
katsorsaasartoq nakorsaaneq
isumasioqatigalugu, Danmar-
kimut unitsillugu utertinne-
qarsinnaasoq.
Politiit sinnerlugit unner-
luussisartoq Eva Madsen, un-
nerluussisut sinnerlugit tak-
kussimasoq isumaqarpoq, pe-
rorsaasup atorfinitsinneqa-
reemissaa qulakkeeqqaartari-
aqartoq, Kalaallit Nunaannut
utertinneqannginnerani. Isu-
makuluutigaa pineqaatissin-
neqarsimasoq sivisuallaamik
tamimikkut nappaatillit nap-
parsimmavianiissappat kom-
muneqarfimminut angerlar-
tinneqannginnermini, sulisut
pisariaqartinneqartut atorfi-
nitsinneqarnissaat utaqqiin-
narlugu.
Ajorsarneq
- Pilersaarutit tamaasa naam-
massineqareerpata angerlar-
tikkaanni pitsaanerussaaq,
politiassessor Eva Madsen o-
qarpoq. Isumakuluutigaa pi-
neqaatissinneqarsimasoq
Danmarkimi tamimikkut nap-
paatillit napparsimmavianni
uninngaqqittussanngorlugu
utertinneqariataassagaluarpat
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissua ajorsartutut mi-
sigilemissaa. Nakorsaqarfiit
taakku marluk akomanni aaq-
qiagiinngittoqalemissaa anni-
laangassutigaa.
Illersuisoq, inatsisileritooq
Peter Bech, oqarpoq pineqaa-
tissinneqartoq piffissamik kil-
liligaanngitsumik katsorsar-
neqartussanngorlugut anger-
lartinneqamissaa, pinerluute-
qarsimasunik nakkutilliiso-
qarfiup piumasai malillugit,
eqqasuutigisariaqanngitsoq. -
Katsorsaanissamut perisusis-
sat piareersimapput, unioqqu-
titsissagaluarpallu niaqulaar-
tut pillugit inatsit 1938-meer-
soq atorneqaannarsinnaasoq.
Landsret-i qulamteqanngi-
laq pineqaatissinneqarsima-
sup angerlartinneqarnissaa-
nut, inuiannut kalaallinut aku-
uleqqinnissaa siunertaralugu.
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuanit anisinneqar-
pat pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqarfiup Ilulissa-
nilu napparsimmaviup nakku-
tigilissavaat, ajutuussagaluar-
palli pineqaatinneqarsimasoq
Eqqarsartaatsimigut nappaatilik inoqamminik toqutsinini
pillugu killilemagu 1988-miit Danmarkimi katsorsagassan-
ngorlugu pineqaatissinneqarsimasoq maanna Ilulissanut
angerlartinneqalerpoq, tassani katsorsarneqarnera nangit-
tussanngorlugu. Taama angerlartitsisoqannginnerani Ilulis-
sat Kommuneat angerlartitassap najugassaanik isumagin-
nippoq taamatuttaaq pædagogitut ilinniarsimasumik atorfi-
nititsiniarlutik ikorfartuisinnaasumik.
Ved hjemtagelsen af den første retspsykiatriske patient til
Grønland, har hjemkommunen Ilulissat sørget for en bolig
til den domfældte og forsøger ligeledes at ansætte en pæda-
gog som støtteperson. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
tamimikkut nappaatillit nap-
parsimmaviannut matoqqasu-
mut Danmarkimiittumut inis-
sinneqarnissaanik oqartus-
saallutik katsorsaasut aalajan-
giinnarsinnaavaat. Angerlati-
tsineq sapinngisamik isuman-
naatsumik isumagineqartaria-
qarpoq, aamma napparsima-
soq eqqartaatigalugu.
Første retspsykiatriske patient
kommer hjem til Grønland
Behandlingen skal fortsætte i Grønland
NUUK(PM) - Det var en
principielt meget spændende
sag der mandag formiddag
blev afgjort i Grønlands
Landsret. En mand fra Ilulis-
sat, der skød og dræbte sin
bror i 1988, blev dengang
dømt til behandling på et psy-
kiatrisk hospital i Danmark.
Dommen var tidsubestemt og
er behandlet efter gældende
retspraksis, der foreskriver, at
spørgsmålet om en eventuel
ændring af foranstaltningen
tages op igen af anklagemyn-
digheden første gang efter tre
år. Herefter tages sagen op
hvert andet år. Den domfæld-
te selv har mulighed for at
tage sagen op igen allerede
efter et år og kan ved hver
sagsbehandling anke kreds-
rettens afgørelse til landsret-
ten.
Ved behandlingen af sagen
i mandags blev dommen fra
1988 omstødt til en tidsube-
stemt behandlingsdom i
Grønland, med mulighed for
at genindlægge den domfæld-
te i Danmark, hvis det skøn-
nes nødvendigt af de lægelige
myndigheder.
Drabsmanden fra Ilulissat
er således den første retspsy-
kiatriske patient, der kommer
hjem til Grønland og fortsæt-
ter en behandling, som han er
dømt til på ubestemt tid. Også
her kan han få genoptaget sin
tidsubestemte foranstaltning
hvert andet år.
Til observation i Nuuk
Det var ikke uden forbehold,
at overlæge på psykiatrisk
afdeling på Dronning Ingrids
Hospital Poul Bisgaard, kun-
ne anbefale hjemtagningen af
den første retspsykiatriske
patient til Grønland. Psykia-
trisk afdeling har ansvaret for
alle psykisk syge i Grønland.
- Psykiatrisk afdeling på
Dronning Ingrids Hospital er
ikke normeret til at behandle
retspsykiatriske patienter,
understregede Poul Bisgaard i
Landsretten. - Det vi kan gøre
på psykiatrisk afdeling, er at
observere ham, så vi bliver i
stand til at rådgive distrikts-
lægen i Ilulissat. Vi kan have
den domfældte i et begrænset
tidsrum, for der kan ikke bli-
ve tale om en anbringelse.
Omkring alle retspsykiatri-
ske patienter i Danmark er der
et samarbejde mellem de dan-
ske og de grønlandske lægeli-
ge myndigheder. Poul Bis-
gaard sagde i landsretten, at
han af overlægen på amtsho-
spitalet i Vordingborg har fået
at vide, at den domfældtes til-
stand er uforandret. Han har
en meget lille erkendelse af
sin sygdom, der først på
Dronning Ingrids Hospital
blev diagnosticeret til skizo-
freni, men af lægerne i Vor-
dingborg senere er fastslået til
at være en manio-depressiv
lidelse. Han har ikke været på
den lukkede afdeling af amts-
hospitalet siden 1993.
Afhængig af sin medicin
Den domfældte er meget af-
hængig af at tage sin medicin
regelmæssigt, fordi han ellers
bliver følelsesmæssigt ustabil
og får tilbagefald, som kan
kræve indlæggelse. Derfor
skulle dommen i Landsretten
indeholde de forskellige mu-
ligheder for behandling af den
domfældte. Siden sagen blev
taget op i Landsretten for et år
siden, har hjemkommune Ilu-
lissat arbejdet intenst på at
skaffe de rette boligforhold.
Under retssagen kunne
forsorgsfuldmægtig Inger
Kreutzmann fortælle, at hun
af Ilulissat kommuneat hav-
de fået meddelelse om, at de
havde skaffet en plads på en
døgninstitution til domfæld-
te. Kommunen forsøger også
at ansætte en socialpædagog,
der skal være støtteperson
for ham.
Kriminalforsorgens indstil-
ling var klar. Når boligen på
en døgninstitution er tilstede
og en socialpædagog er ansat,
er kriminalforsorgen klar til at
holde tilsyn med den dom-
fældte. Kriminalforsorgen
indstiller også, at den dom-
fældte skal være under øko-
nomisk administration og
skal fortsætte afvænningsbe-
handlingen for misbrug af
alkohol. Kriminalforsorgen er
ligeledes enig i, at der i sam-
arbejde med den psykiatriske
overlæge bliver mulighed for
genindlæggelse af den dom-
fældte, om nødvendigt i Dan-
mark.
Politiassessor Eva Madsen,
der mødte for anklagemyn-
digheden mente, at det var
bedre, at også ansættelsen af
socialpædagogen var på
plads, før der faldt en dom om
overførsel til Grønland. Hun
var bange for, at den dom-
fældte fik et længere ophold
på psykiatrisk afdeling uden
mulighed for at blive sluset
videre til sin hjemkommune,
på grund af manglende ansæt-
telse af det nødvendige perso-
nale.
Det korteste strå
- Det var bedre, at tage ham
hjem, når hele planen er klar,
sagde politiassessor Eva
Madsen. Hun var ligeledes
betænkelig for, at Dronning
Ingrids Hospital vil trække
det korteste strå, hvis det bli-
ver nødvendigt igen at ind-
lægge den domfældte på et
psykiatrisk hospital i Dan-
mark. Hun er bange for, at der
kan opstå strid mellem de to
lægelige myndigheder.
Bisidderen, advokat Peter
Bach, sagde der ikke kunne
være betænkeligheder med at
tage den domfældte hjem til
en behandlingsdom på ube-
stemt tid på kriminalforsor-
gens præmisser. - Behand-
lingsmodulet ligger klart, og
hvis han træder ved siden af,
er der mulighed for at tage
sindsygeloven fra 1938 i
brug.
Landsretten var ikke i tvivl,
den domfældte skal tages
hjem, så han kan integreres i
det grønlandske samfund. I
forbindelse med udskrivnin-
gen fra Dronning Ingrids
Hospital tager kriminalforsor-
gen og det lokale sygehus i
Ilulissat over, og er uheldet
ude, kan den behandlende
myndighed beslutte at ind-
lægge den domfældte på et
lukket psykiatrisk hospital i
Danmark. Hjemtagningen
skal ske under så sikre for-
hold som muligt, også af hen-
syn til patienten.