Atuagagdliutit - 25.04.1996, Síða 6

6
Nr. 32 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Mærkelig ordkløverdebat
om KNI-politikeres ansvar
Debat-teknik, der var en valgkamp værdig, gjorde drøftelsen i Landstinget
forvirret og usammenhængende
NUUK(JB) - Det var en mær-
kelig debat, da Landstinget
mandag aften diskuterede
IA’s forslag om nedsættelsen
af en uvildig undersøgelses-
kommision vedrørende KNI.
Selvom forslaget i skarpe og
usminkede vendinger anty-
der, at det godt kan være, at
både embedsmænd og politi-
kere får ørerne i maskinen, fik
IA’s landstingsmedlemmer
alligevel kolde fødder og trak
i land. Flere gange under de-
batten fandt de det nødven-
digt at sige, at de ikke var ude
på at smide noget i fængsel.
Det mente landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
heller ikke, de kunne tillade
sig. - Landstinget er ikke
dømmende magt her i landet,
sagde han oprevet og belæ-
rende til IA.
Og det var ikke den eneste
gang, ordkløveriet tog over-
hånd i den debat. Af og til
blev diskussionen afbrudt af
vrede over vendinger, der
ikke var ment nær så katego-
risk, som de blev opfattet.
Anthon Frederiksen fik at
vide, at han ikke kunne udtale
sig på befolkningens vegne.
Dertil havde han for få vælge-
re. Kun det største parti, nem-
lig landsstyreformandens,
kunne med en vis vægt tale på
SORLAK
Meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiat
Grønlands Ungdomsfællesråd
Greenlandic Youth Council
Projektsekretærimik
atorfik
Meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiat,
SORLAK, 1. juli 1996 suliniutinik sullissisussa-
mik pissarsiorpoq.
Atorfinittussap suliarissavai nunatsinni nunanilu
allani suliniutit aallaqqaataanit inernissaannut
piareersarnerat suliarinerallu.
Naatsorsuutigineqassaaq suliffimmut atatillugu
angalasarnissaq. Allaffeqarfiullu pisortaata pe-
qannginnerani allaffiup iluani suliassat nakkuti-
gineri.
Takorloorparput sulilersussaq kalaallisut, qallu-
naatut tuluttullu oqaaseqartuunissaa allassin-
naanissaalu.
Sulilersussap makkua suliassatut tigussavai:
* Sorlaap siulersuisuisa suliakkiissutaannik
suliniutinik pilersaarusiorneq
piviusunngortitsinerlu.
* suliniutinut aningaasanik pissarsiorsinnaaneq.
* suilianut attuumassuteqartunut
isumaqatiginninniarsinnaaneq.
Makkua piumasaqaataapput:
1. ullormut 8 tiimit sulisinnaaneq, sap.
akunneranut 40 tiimit.
2. suliffimmut ataqqinninneq
unneqqarissuunerlu
3. piffissaq eqqorlugu suliffimmut
takkussinnaaneq
4. suleqatikkuminartuuneq
5. projektilerinermik misilittagaqartuuneq
6. suliffimmut tunngatillugu suliffimmi
qaammatinik pingasunik misilitsinneq 7.
ilinniagaqarsimanermik pappiaqqat
uppernarsaatit.
Sulilersussaq akissarsiaqartinneqassaaq atorfillit
akissaataat malillugit lønramme 24 skalatrin 30.
Ilisimatitsissutigineqassaaq inissaqartitsinngin-
natta.
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik Sorlaap allaffe-
qarfianut nassiunneqassaaq 15. maj 1996.
Postboks 505 • 3900 Nuuk
oqarasuaat 2 48 80 - allakkasuaat 2 48 35
befolkningens vegne.
Det var Anthon Frederik-
sen heldigvis ligeglad med,
og han svarede trodsigt lands-
styreformanden, at han ikke
ville finde sig i sådanne irette-
sættelser. Som folkevalgt har
han ret til at udtale sig i Tin-
get, uden begrænsninger i
taletid og ordvalg.
IA:- Tager de gas på os?
Og tilbage til emnet. Siumut
og Atassut gjorde meget ud af
at forklare, at alt skal under-
søges tilfredsstillende. Der
skal ikke fejes noget ind
under gulvtæppet, og histori-
en om KNI skal fremlægges
som en åben bog. Det var
medlemmerne fra Inuit Ata-
qatigiit rigtig glade for og
blev helt nervøse for, om
landsstyrepartieme nu også
havde forstået forslaget.
Men det havde de, og
undersøgelsen kunne for den
sags skyld begynde her og nu
- hvis det altså ikke havde
været fordi lovgivningen for-
hindrer det. Ærgerligt nok...
Landstingets formand,
Knud Sørensen, kunne nem-
lig i sin svartale sige til for-
slagsstillerne, at politikere og
embedsmænd ikke er retligt
forpligtet til at meddele en
parlamentarisk undersøgel-
seskommision oplysninger. -
En sådan forpligtelse kræver
en lovhjemmel, som ikke
eksisterer i dag, sagde Knud
Sørensen.
Han sagde også, at KNI
som aktieselskab er etableret
på privatretligt grundlag, og
det er altså ikke muligt at hen-
regne dem under loven om
offentlighed i forvaltningen.
Den forklaring brød IA sig
ikke om, fordi partiet mente,
at lovnumrene 7, 8 og 9 fra
13. januar 1994 netop åbner
denne mulighed. De tre love
handler om Landstingets om-
budsmand, om partsoffentlig-
hed og om offentlighed i for-
valtningen, og det fremgår, at
landsstyret kan afgøre, hvor-
vidt for eksempel loven om
offentlighed i forvaltningen
skal gælde i de hjemmestyre-
ejede virksomheder.
LEVERANDØR TIL DET IWHI1 KGL. DANSKE HOF
Royal Greenland*
OFFENTLIG
LICITATION
På vegne af bygherren, Grønlands Hjemmestyre, udbydes her-
med udførelse af nedrivning af eksisterende fiskeindustrianlæg i
Napasoq, Maniitsoq kommune i offentlig licitation.
Opgaven omfatter:
Delvis nedrivning af eksisterende fiskeindustrianlæg beliggende
ved kysten i Napasoq.
Nedrivning omfatter bygning II og III ifølge grundplanen.
Grundarealet af disse to bygninger andrager henholdsvis 636 m2
og 445 m2.
En del af de nedtaget byggematerialer skal overgives bygdens
beboere, og resten skal fjernes fra grunden incl. betonfunda-
menter, så grunden efter nedrivningen fremstår jævn og ryddet.
Entreprise nr. 1: Nedrivningsentreprisen
Arbejdet påbegyndes den 03.06.1996, og forventes afsluttet den
30.08.1996.
Udbudsmaterialet kan afhentes hos:
Royal Greenland Production
Fabriksvej 4
Postbox 270,3900 Nuuk
Tlf/fax: 2 44 22/2 42 90
tidligst den 01.05.1996.
Såfremt materialet øsnkes fremsendt med post bedes dette med-
delt ved bestilling senest den 29.04.1996 sammen med fuld-
stændig postadresse, og materialet vil herefter blive fremsendt
den 01.05.1996.
Licitationen vil blive afholdt den 15. maj 1996, kl. 10.00 hos
Royal Greenland Production, Fabriksvej 4, 3. sal, 3900 Nuuk.
Royal Greenland Production
Fabriksvej 4
Postbox 270,3900 Nuuk
Tuusi Motzfeldt (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen)
Ingen særbehandling
Selvom IA’s debattører flere
gange under debatten under-
stregede, at de ikke var ude
efter noget bestemt, så ville
de på den anden side heller
ikke give politiske kolleger
særbehandling.
Men det kommer de nok
stiltiende til alligevel. Lands-
tinget vedtog i hvert fald med
24 stemmer (deriblandt Bjar-
ne Kreutzmanns) et
ændringsforslag fra Siumut
og Atassut om at igangsætte
undersøgelsen af KNI-forhol-
dene.
Dernæst skal der tages
skridt til at skabe lovhjemmel
til nedsættelse af en kommis-
sion, der undersøger KNI’s
omstrukturering og vurderer,
om de faktiske forhold lever
op til forventningerne.
IA og kandidatforbundet,
der udtrykkeligt havde bedt
om en »uvildig« undersøgel-
seskommision, stemte med
støtte fra Athon Frederiksen
nej til landsstyrepartiernes
ændringsforslag.
Lars Emil Johansen sagde
under debatten, at han og
KNI-strukturens fædre rejste
rundt i hele Grønland forud
for omstruktureringen, og alle
steder fik de den besked, at
politikerne skulle ud af KNI. -
Nu, hvor det så er gået galt
alligevel, hyler man straks op
om, at der skal mere kontrol
og større politisk indflydelse.
AG har tidligere redegjort for,
hvordan en væsentlig del af
KNI’s problemer startede,
netop fordi politikerne havde
en finger med i spillet. Der
blev alt for tidligt »høstet« for
meget. Det fik både landskas-
sen, en kort overgang også
forbrugerne og den ufor-
mindskede arbejdsstyrke glæ-
de af, men det gav underskud,
og det var underskuddet, der
var det forkerte i KNI.
r
Et kvarters pause!
Under debatten om IA’s
forslag om nedsættelsen
af en uvildig undersøgel-
seskommission vedrøren-
de KNI syntes Landstin-
gets fungerende formand,
Ruth Heilmann, at
diskussionen efterhånden
blev lidt for bred, og hun
foreslog derfor en pause
på et kvarter.
Salen blev rømmet, og
stilheden lagde sig. Præ-
cis et kvarter efter mødte
Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet, IA’s
landstingsgruppe og A-
kulliit Partiiat op til det
fortsatte møde. Det sam-
me gjorde tilhørere, refe-
renter, TV-folk, tolke,
med mange flere. Hele
apparatet var klar. Undta-
get repræsentanterne fra
Siumut og Atassut.
Og sådan gik den næste
halve time. En stigende
uro og irritation - også
hos embedsmændene -
blev til sidst afløst af mor-
skab, vittigheder og al-
mindelig løssluppenhed
over, hvad en arrogant re-
geringskoalition kan tilla-
de sig.
Efter tre kvarter kom
mødet langt om længe i
gang igen. Da var lands-
styrepartieme nemlig klar
med deres næste udspil, et
ændringsforslag, som de
havde i sinde at stemme
igennem Tinget.
Det havde været forfri-
skende med en formand,
der lod klokken kalde til
møde til aftalt tid for at
gennemføre afstemnin-
gen. Men med den tilside-
sættende holdning, som
landsstyrepartieme udvi-
ser i forhold til lands-
tingsformanden, ville
han/hun så næppe få lov
at være formand særlig
længe.