Atuagagdliutit - 25.04.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 32 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
HTV kinguaassiutitigullu nappaatit
Namminersornerullutik Oqartussat HIV pillugu inatsisiliornissaminnut atugassaminnik
Justitsministeriaqarfiup akissuteqarnissaa suli utaqqivaat
NUUK(LRH) - Justitsmini-
steriaqarfik Peqqinnissamut,
Avatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Pisortaqarfiup apeq-
qutaa akinngippagu inatsisar-
tut HIV/AIDS Kalaallit Nu-
naanni kinguaassiutitigut
nappaatit akiomeqamerat pil-
lugu inatsimmut ilanngussin-
naanngilaåt.
- Allaffissomeq aqqutigalu-
gu akineqannginnatta politik-
ki aqqutigalugu akissutissa-
mik ujartuisariaqarpugut,
Peqqinnissamut, Avatangiisi-
nut Ilisimatusamermullu naa-
lakkersuisoq Marianne Jen-
sen AG-mut oqarpoq.
Tamatumanilu ajomartorsi-
utaasoq tassaavoq inatsisartut
kinguaassiutitigut nappaatit
pillugu nalunaarummik 1976-
imeersumik allanngortitsisin-
naanersut inatsisilerituut isu-
maat assigiinngimmata. Na-
lunaarummi tassani Dan-
markimi kinguaasiutitigut
nappaatit akiomeqamerat pil-
lugu inatsit tunngavigineqar-
simavoq - inatsillu taanna qal-
lunaat naalakkersuisuisa ki-
nguaassiutitigut nappaatilin-
nik pinngitsaaliisamissaq kis-
saatiginngimmassuk atorun-
naarsinneqarsimavoq.
1991-imi peqqinnissaqarfi-
up akisussaaffigineqarnera
Kalaallit Nunaannut nuunne-
qarmat kinguaassiutitigut nap-
paatit pillugit nalunaarutip
oqaasertaasa allanngortinne-
qannginnissaat periarfissaa-
lersimavoq. Taamaammallu
apeqqutaavoq inatsisit naluna-
arummik tassannga allanngui-
sinnaanersut. Marianne Jen-
sen-ip isumaa malillugu HIV-
/AIDS-ip nalunaarummut i-
lanngunneqarnissaa pingaa-
mteqarluinnartussaavoq.
Pillaasarneq
»Nappaatit pissutsillu tunil-
lannartut atoqatigiinnikkut tu-
nillaassuukkajunnemsut pit-
saaliomeqamerat siaruatsaali-
ornerilu pillugu inatsisartut
peqqussutissaannut siunner-
suut« ataatsimiinnermi matu-
mani oqaluuserisassanut tun-
ngavigineqarpoq sioma Niels
Måtåq-p, Siumut, inatsisartut
upemaakkut aappassaanneer-
lutik ataatsimiinneranni apeq-
quteqaataa.
Taamani Niels Måtåq siun-
nersuuteqarpoq HIV kingua-
assiutitigut nappaatit pillugit
nalunaarummut ilanngunne-
qassasoq. Siunnersuutip saq-
qummiunneqamerani siuner-
taavoq inuit tunillaassuisutut
pasineqartut politiinit aane-
qarsinnaanissaat. Nalunaarut
nr. 337, 14. juni 1996-imeer-
soq tunngavigalugu inuit go-
nore-mik syfilisimilluunniit
tunillaassuisutut pasineqartut
tamaaliomeqartarput.
- Justitsministeriaqarfimmit
akineqanngikkutta siunner-
suut saqqummiussinnaanngi-
lara. Siunnersuut saqqummi-
utissagukku inatsisit naaper-
torlugit taamaaliornerlunga
paaseqqaartariaqarpara. Mini-
steritut akisussaaffeqartinne-
qarpunga. Siunnersuut inat-
sisinik unioqqutitsillunga
saqqummiutissagukku pisuu-
sussaavunga, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
Taamaammat oqaluuseri-
sassaq taanna inatsisartut uki-
akkut ataatsimiinnissaannut
kinguartinneqarpoq. Inatsi-
sartut taamaalillutik Marian-
ne Jensen-ip taamatullu naa-
lakkersuisut peqqussutissatut
siunnersuutaat atortussaatin-
ngilaat.
Itigartippaat
- Naalakkersuisut pingaartip-
paat suliamut atatillugu innut-
taasut peqqinnissaqarfiullu
attaveqatigiittarnissaanni,
nammineq piumassuseq, toq-
qissisimaneq, tatiginninnerlu
tassaassasut siunissami peria-
aseqartarnissani tunngaviu-
sussat, Marianne Jensen peq-
qussutissatut siunnersuum-
mik saqqummiinermini oqar-
poq.
Siunnersuummi tunngavip-
piaasoq tassaavoq kinguaassi-
utitigut nappaatit pillugit suli-
assaqarfimmut nammineq pi-
umassuseq tunngavigalugu
saaffiginnittarnissaq. Dan-
markimisulli pingaartumik
kinguaassiutitigut lunillaat-
tartunik nappaatillit paasissu-
tissiinissaminnut, misissome-
qarnissaminnut, katsorsame-
qarnissaminnut imaluunniit
paaqqutarineqarnissaminnut
namminneq piumassuserin-
ngisaminnik pisussaatinne-
qassanngillat.
Tamannali politikkikkut
partiit arlaannaataluunniit a-
kuerisinnaanngilaa, Marianne
Jensen-ilu HIV/AIDS-ip Ka-
laallit Nunaanni kinguaassiu-
titigut nappaatit pillugit nalu-
naarummut ilanngunneqar-
sinnaanersoq pillugu akissu-
teqartoqarnissaanik ilunger-
soqquneqarpoq.
- Pineqartoq mianemartuu-
voq, isumaqarpungalu naa-
lakkersuisut aalajangiinngin-
nerini inatsisitigut tunngavis-
sagut suunersut paasilluaq-
qaartariaqarivut, Marianne
Jensen oqarpoq.
Apersuineq
- Ukiuni 20-ini kingullemi
kinguaassiutitigut nappaati-
linnut tunngatillugu politiinit
ikiorsemeqamissaq qanoq pi-
sariaqartinneqartarsimatigi-
nersoq distriktinut apersuuti-
gineqamerani paasineqarpoq
illoqarfiit marluk pisuni ikit-
tunnguani taamaaliortoqarta-
riaqartarsimasoq. Sinneri
naaggaarput, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
Politimester Ole Gaard
AG-mut paasissutissiivoq u-
kiuni sisamani Kalaallit Nu-
naanni politimesteritut atuun-
nermini pisinnaatitaaffik
taanna atorneqarsimanersoq
ilisimasaqarfiginagu.
- Misilittakkagut malillugit
taamatut pinngitsaaliisarneq
atomeqarsimanngilaq, Mari-
anne Jensen oqarpoq. - Inuit
oqaloqatigineqarsinnaajuar-
put.
Aammattaaq nakorsaaneq
Flemming Stenz AIDS/HIV-
p kinguaassiutitigut nappaatit
pillugit inatsimmut ilanngun-
neqarnissaanut kissaateqar-
neq taperserusuppallaanngi-
laa.
- Inunnik qinnuigineqamer-
minni misissortikkusunngi-
tsunik suli naammattuuga-
qanngilanga. Immaqa inuit
ataasiakkaat marlussoriarlutik
misissortinnissaminnut kaju-
missaartariaqartarput, soorlu
portørinit aaneqarnissaannut
neqeroorfigalugit, kisianni
misilittakkakka malillugit
paasisitsiniaanikkut angusas-
saqamamerusarpoq. Inuit ta-
maasa ataatsimut isigissa-
gaanni eqqarsarsinnaasuup-
put, Flemming Stenz Peqqin-
nissamut oqarpoq.
Eqqartuussisaaseq
pillugu inatsit
Danmarkimi eqqartuussisaa-
seq pillugu inatsit allanngor-
tinneqarmat inuit HIV-mik
tunillaassuisut pinerluttuleri-
nermut inatsit naapertorlugu
pillameqarsinnaanerat ilann-
gunneqarpoq, Marianne Jen-
sen ilisimatitsivoq.
- Danmarkimi eqqartuussi-
saaseq pillugu inatsimmi pa-
ragrafit ataatsimik ilanerisigut
inuit piaaralutik inunnik alla-
nik ulorianartorsiortitsisut eq-
qartuussisutigut suliarineqar-
sinnaalerput. Tamannalu eq-
qartuussiveqamermi ataatsi-
miititaliarsuarmut erseqqis-
saatigaarput, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
Taamatut paasissutissiiso-
qareeraluartoq inatsisartut
kissaatigiuarpaat HIV/AIDS-
ip kinguaassiutitigut nappaa-
tit pillugit inatsimmut ilan-
ngunneqarsinnaanersoq paa-
sitinneqarnissartik. Peqqin-
nissamut, Avatangiisinut Ili-
simatusarnermullu Pisorta-
qarfik Justitsministeriaqar-
fimmit akissutisisimassappat
pineqartoq ukiakkut ataatsi-
miinnermi suliarineqarumaar-
poq.
nuit oqaloqatigineqarsin-
naajuartut Marianne Jensen
isumaqarpoq. Taamaammat
inuit HIV-mik tunillatsis-
sisutut pasineqartut politiinit
aaneqarnissaannik sioora-
saartarnissaat pisariaqan-
ngilaq.
Folk er til at tale med mener
Marianne Jensen. Det burde
derfor ikke være nødvendigt
at true folk med politiet, hvis
man har mistanke om, at de
er smittet med HIV.
(Ass./Foto: Vivi Møller-
Olsen)
HIV og kønssygdomme
Hjemmestyret venter fortsat på svar fra Justitsministeriet i forbindelse med
lovgivningsarbejde på HIV-området
NUUK(LRH) - Før det dan-
ske Justisministerium svarer
på en forespørgsel fra Direk-
toratet for Sundhed, Miljø og
Forskning, kan Landstinget
ikke træffe beslutning om,
hvorvidt HIV/AIDS kan
komme ind under bekendt-
gørelsen om bekæmpelse af
kønssygdomme i Grønland.
- Da vi åbenbart ikke kan få
et svar ad administrative
kanaler, er vi nu nødt til poli-
tisk at søge svaret, siger
landsstyremedlem for Sund-
hed, Miljø og Forskning, Ma-
rianne Jensen til AG.
Problemet er, at der findes
forskellige juridiske holdnin-
ger til, hvorvidt Landstinget
kan ændre på bekendtgørel-
sen om kønssygdomme fra
1976. Denne bekendtgørelse
har nemlig lovhjemmel i en
lov fra Danmark om bekæm-
pelse af kønssygdomme - en
lov, som er ophævet, fordi
den danske regering ikke
ønsker tvangsforanstaltninger
og -bestemmelser i forbindel-
se med kønssygdomme.
Da sundhedsområdet i
1991 blev overført til Grøn-
land, blev det gjort muligt at
beholde ordlyden af bekendt-
gørelsen om kønssygdomme.
Spørgsmålet er derfor om
Landstinget kan ændre af-
gørende i denne bekendtgø-
relse. Indføjelse af HIV/AIDS
i bekendtgørelsen er efter Ma-
rianne Jensens mening af af-
gømede betydning.
Straf
Forslaget til »Landstingsfor-
ordning om forebyggelse og
bekæmpelse af smitsomme
sygdomme og tilstande, der
fortrinsvis smitter ved seksuel
kontakt« er blevet taget på
dagsordenen på denne sam-
ling på baggrund af en fores-
pørgsel på 2. forårssamling
sidste år fra Niels Måtåq, Siu-
mut.
Niels Måtåq foreslog nem-
lig, at HIV-smitten skulle ind-
drages under bekendtgørelsen
om kønssygdomme. Forsla-
get blev stillet, så man om
nødvendigt kunne lade folk
hente af politiet, hvis perso-
nerne var under mistanke som
smittebærere og smittespre-
dere. Nøjagtig som man, med
hjemmel i Bekendtgørelse nr.
337 af 14. juni 1976, kan gøre
med folk, som man mistæn-
ker for at være bærere af
kønssygdomme som gonore
eller syfilis.
- Jeg kan ikke uden svar fra
Justitsministeriet fremsætte
IPeqqinnissaqarfimmut akisussaaffik 1991-imi Kalaallit Nunaannut nuunneqarmat
kinguaassiutitigut nappaatit pillugit nalunaarutip oqaasertaasa
allanngortinneqannginnissaannut periarfissiisoqarpoq. Massakkulli inatsisartut
HIV/AIDS-ip nalunaarummut tassunga ilanngunneqarnissaa kissaatigilerpaat.
Da sundhedsområdet i 1991 blev overført til Grønland blev det gjort muligt at beholde
ordlyden af bekendtgørelsen om kønssygdomme. Nu ønsker landstinget HIV/AIDS ind under
denne bekendtgørelse. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen)
forslaget. Jeg er nødt til at
vide, om det er juridisk for-
svarligt at fremsætte forsla-
get. Jeg er underlagt minister-
ansvar. Hvis jeg fremsætter
forslag, som er ulovlige, så
hænger jeg på den, siger
Marianne Jensen.
Derfor blev punktet ud-
skudt til Landstingets efte-
rårssamling. Landstinget un-
derkendte dermed Marianne
Jenses og dermed Landssty-
rets forslag til ny forordning
på området.
Nedstemt
- Landsstyret har fundet det
vigtigt, at principperne om
frivillighed, tryghed og for-
trolighed i borgemes kontakt
med sundhedsvæsenet, er de
bærende elementer i de initia-
tiver, der skal ske på området
i fremtiden, sagde Marianne
Jensen ved fremlæggelsen af
sit forslag til ny forordning.
Forslaget bygger netop på
frivillighed inden for køns-
sygdomsområdet. Ligesom i
Danmark skulle ingen med
smitsomme sygdomme og til-
stande, der fortrinsvis smitter
ved seksuel kontakt kunne
pålægges oplysningspligt,
underkastes undersøgelse,
behandling eller pleje mod sin
vilje.
Ingen af de politiske partier
kunne dog tilslutte sig dette,
og Marianne Jensen fik be-
sked på yderligere at anstren-
ge sig for at få svar på, hvor-
vidt HIV/AIDS kan indgå i
den bekendtgørelse, som
Grønland har om kønssyg-
domme.
- Det er et meget følsomt
område, og jeg mener, at vi
må være helt klar over, om vi
har lovhjemmel på plads, før
Landstinget træffer en beslut-
ning på området, siger Mari-
anne Jensen.
Rundspørge
- En rundspørge til distrikter-
ne, om hvorvidt de de sidste
20 år har haft behov for at få
hjælp af politiet i forbindelse
med kønssygdomme, viser, at
to byer har kendskab til i gan-
ske få tilfælde at have brugt
det. Resten sagde nej, oplyser
Marianne Jensen.
Politimester Ole Gaard op-
lyser overfor AG, at han i de
fire år, han har været Politi-
mester i Grønland, ikke har
været vidende om, at denne
ret har været benyttet.
- Vores erfaring er derfor at
tvangsforanstaltninger prak-
tisk talt ikke har været an-
vendt, siger Marianne Jensen.
- Folk er til at tale med.
Embedslæge Flemming
Stenz er også afvisende over-
for ønsket om at indføje
AIDS/HIV i kønssygdomslo-
ven.
- Jeg har ikke oplevet, at
folk nægter at lade sig teste,
hvis de bliver opfordret til
det. Der er måske enkelte, der
skal opfordres et par gange til
at komme, eventuelt tilbydes
afhentning af portøren; men
det er min erfaring, at man
kommer langt med informati-
on. Folk er jo generelt fornuf-
tige, har Flemming Stenz sagt
til Peqqinnissaq.
Retsplejelov
I Danmark har man ændret
retsplejeloven, således at folk,
der forsætligt tilføjer HIV-
smitte til andre, kan straffes
efter kriminalloven. Det har
vi også gjort Retsvæsenkom-
missionen opmærksom på,
siger Marianne Jensen.
På trods af disse oplysnin-
ger ønsker Landstinget fortsat
oplyst, hvorvidt HIV/AIDS
kan komme ind under køns-
sygdomsloven. Hvis direkto-
ratet for Sundhed, Miljø og
Forskning får svar fra Justits-
ministeriet, vil emnet kunne
behandles på efterårssamlin-
gen.