Atuagagdliutit - 25.04.1996, Page 9

Nr. 32 • 1996
9
7^ltaa^a^(/é/'a É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Palasitut atorfiit omigineqanngillat
Palasit, ajoqit oqaluffinnilu pattattartut amigaatigineqarnerat ilungersuullugu
aaqqiiffigineqapallattariaqartoq inatsisartut oqarput
NUUK(LRH) - Kultureqar-
nermut, Ilinniartitaanermut
Uageeqamermullu naalakker-
suisup, Konrad Steenholdt-ip
palasissanik ilinniartitsineq
pillugu nassuiaat saqqummi-
ummagu inatsisartuni isuma-
qatigiittoqangaatsiarpoq. Pa-
lasit, ajoqit oqaluffinnilu pat-
tattartut amigaatigineqangaat-
siamerat ilaasortat ilungersu-
nartutut isigalugu isumaqa-
taaffigaat.
Suleqatigiissitap, Biskop-
peqarfimmit, Kalaallit Nu-
naanni palasit peqatigiiffian-
nit, Provsteqarfimmit, Nuum-
mi ilagiit sinniisaannit, ilinni-
artut peqatigiiffianni KIK-
mit, Ilisimatusarfimmit aam-
ma KUP-mit ilaasortaaffme-
qartup oqaatigaa ajomartorsi-
utit annersarigaat palasissaa-
leqinermut, ajoqissaaleqiner-
mut oqaluffinnilu pattattar-
tussaaleqinermut tunngasut.
1996-imut aningaasanut i-
natsit naapertorlugu palasitut
atorfiit 31-iupput, taakkunan-
nga pingasut provstitut atorfi-
ullutik. Piffissami matumani
atorfiit 25-it inuttaqarput,
marlulli tassaallutik palasit
soraaminngorsimasut. Palasit
25-it taakku 1996-ip naanera-
ni pingasunik ilanngarsima-
sussaapput, taamaalillunilu
1997-ip aallartinnerani ator-
feqartut 22-iinnanngorsimas-
sallutik. Palasit soraarnin-
ngorsimasut atorfeqaannas-
sanngippata Kalaallit Nu-
naanni palasit qulingiluat a-
migaataalissapput.
Januarip aallartinnerani
ajoqitut atorfiit ilinniarsima-
sunut 60-inut ilinniar-
simanngitsunullu 40-nut a-
vinneqarsimapput. Suleqati-
giissitap ilassutigalugu oqaa-
tigaa ajoqitut ilinniarsimasut
ilinniarsimanngitsunut naleq-
qiullutik ikiliartortut.
Oqaluffinni pattattartut ka-
tillugit 55-iupput, taakkunan-
ngalu arfineq pingasut ilinni-
arsimasuupput. Suleqatigiis-
Kattusseqatigiinnit Anthon
Frederiksen isumaqarpoq
palasit atuuffii ikilisinneqar-
simasut. Siomatigut pattat-
tutut ajoqitut ilinniartitsisu-
tullu sulisarput, oqarpoq.
Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet mener
præsternes virke er ind-
skrænket. Tidligere kunne de
også arbejde som organi-
ster, kateketer og lærere,
siger han. (Ass./Foto:Vivi
Møller-Olsen)
sitap eqikkaanermini anguni-
arpaa atorfiit pilersinneqarsi-
masut inuttaqanngitsut tamar-
mik inuttaqalemissaat.
Ilungersunarpoq
- Akulliit Partiiata isumaa
naapertorlugu inuiaqatigiiu-
sugut akunnitsinni »ujaqqat
teqeqquusut« krisumiuussu-
seq ilagimmassuk allanngut-
saaliuartariaqarpoq nukittor-
sartariaqarlunilu, teknikkik-
kut ineriartomermut illuatu-
ngiuliuttutut, Bjarne Kreutz-
mann oqarpoq.
- Atassummit oqaatigissa-
varput nunatsinni ilagiittut
sullinneqamitta pitsanngor-
sarluameqamissaa pingaarti-
tarigatsigu, soorlu ajoqit, pat-
tattullu atugaasa pitsaaneru-
lersinneqarnissaat anguniar-
lugu siomatigut siunnersuute-
qartamitsigut ersersittarsima-
gipput, Jakob Sivertsen oqar-
poq.
Malmånguaq M. Mølgård
erseqqissaavoq Kalaallit Nu-
naanni palasinik amigaateqar-
neq aaqqinniarlugu immikkut
iliuuseqartoqarnissaa lA-mit
kissaatigineqartoq.
Ilagiit suliniarfigineqame-
ranni ullumikkut pissusiuler-
simasut ilungersunarsilluin-
narsimapput, Hans Enoksen
Siumiit oqarpoq. - Tamannalu
qitiusumik suliniamikkut pi-
moorullugu iluarsiiffiginiar-
tariaqalerpoq, oqarpoq.
Ilagiinni suliaut
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt inatsisar-
tuni ilaasortanut erseqqissaa-
voq nalunaarummi takutinni-
arneqarmat ilagiinni sulisut
amerlassutsimikkut piginnaa-
neqassutsimikkullu amigaate-
qartut.
- Tamatumani pingaartu-
mik pineqarput palasit ajoqil-
lu. Pissutsit ajorsiartomissaat
ilimagisariaqarpoq pitsan-
ngorsaaniarluni suliniarnerit
aallarnerneqanngippata. Ta-
kutinneqarportaaq ilagiinni
sulisuusut suliaannut tunnga-
tillugu ilinniagaqamermi tun-
ngaviusut suliassaatitaasullu
akornanni equngasoqartoq,
Konrad Steenholdt ajoqit pa-
lasillu piginnaaneqartut ami-
gaataanerannut innersuussil-
luni oqarpoq.
Suleqatigiissitaq nalunaar-
usiortuusoq isumaqarpoq pif-
fissaq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu aaqqiissutissanut
tunngatillugu Ilisimatusar-
fimmi palasinngorniarluni
ilinniarluaqqissaarsimasuunis
sap uterfigeqqinnissaa kiisalu
ilagiinnut tunngasutigut høj-
skolimik pilersitsinissaq pala-
sinngomiat højskolianni ilin-
niarnernik ingerlatsiviusin-
naasumik aammalu piareer-
sameqarlutillu ingerlanneqas-
sasut ajoqinik pikkorissartitsi-
nerit, palasinik ajoqinillu ilin-
niartitseqqinnerit pattattussa-
nillu ilinniartitsinerit.
Piffissaq qaninnemsoq isi-
galugu suleqatigiisitap tikku-
arpaa ajoqit ilinniarsimasut
allallu taamaaqataanik pigin-
naassuseqartut ilinniarteqqit-
tariaqarnerat kalaallini ila-
giinni palasitut atorfiit inutta-
qanngitsut arlallit inuttaler-
nissaat siunertaralugu. Tama-
tuma saniatigut tikkuameqar-
poq pisariaqartoq pilersissal-
lugu immikkut palasissanik
ilinniartitsisalemissaq.
Ilinniarfissuaq
Anthon Frederiksen Kattus-
seqatigiinniit isumaqarpoq
palasissanik ajoqissanillu ilin-
niartitsinerup Ilinniarfissuar-
mut inissinneqamissaa sulis-
sutigineqartariaqartoq.
- Tassami nunaqarifinni ul-
lumikkut' sulisut eqqaassa-
gaanni ataasiinnaavallaartu-
mut sammitinneqartarput.
Taama oqaminnut tunngavi-
gaara nunaqarfinni qangaa-
nerusoq ajoqitut atorfillit ta-
matigoortumik pisinnaassuse-
qartarmata, soorlu pattattutut,
ajoqitut ilinniartitsisutullu su-
lisinnaassuseqartarlutik, Ant-
hon Frederiksen pineqartup
inatsisartuni oqallisigineqar-
neranut qujalluni taamatut o-
qaaseqarpoq.
Jonathan Motzfeldt nalu-
neqanngitsutut palasiuvoq,
taassumalu oqaluttarfimmiit
inatsisartunut ilaasortat oqar-
figai suleqatigiisitaq siunner-
suuteqarsimammat nuannaa-
ratigalugu.
- Pineqartumi naalakkersui-
soq qinnuigisariaqarparput
palasissat ilinniartitaaneranni
ilinniartut amerlanerulemis-
saat suliniutigeqqullugu, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq, i-
sumaqamerarporlu siunissaq
ungasinnerusoq eqqarsaatiga-
lugu aammattaaq nunaqarfin-
ni palaseqalemissaa anguni-
artariaqartoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen o-
qaluttarfimmit paasisimane-
rarpaa Ilinniarfissuaq siunis-
sami palasissat ilinniartitaa-
nerannut nutaajunngikkuni i-
luarsartuussamut inissiivigi-
neqamissaa inatsisartut isu-
maqatigiissutigigaat.
Siumumit Jonathan Motz-
feldt-ip ilageeqarnermut
naalakkersuisoq peqquaa
palasissatut ilinniartitaa-
nermi ilinniartut amerlinis-
saat sulissutigeqqullugu.
Jonathan Motzfeldt, Siumut,
formanede landsstyremed-
lemmet for Kirke om at
arbejde for, at der bliver
større tilgang af elever til
præsteuddannelsen.
(Ass./Foto: Vivi Møller-
Olsen)
Præstegerning er upopulær
Præste-, kateket- og organistmanglen er akut og alvorlig, mener landstinget
NUUK(LRH) - Der var bred
enighed i landstingssalen, da
landsstyremedlem for Kultur,
Uddannelse og Kirke, Konrad
Steenholdt forelagde rede-
gørelsen vedrørende præste-
uddannelsen for Landstinget.
Enigheden blandt medlem-
merne gik på at betragte den
akutte præste-, kateket- og or-
ganistmangel som værende
meget alvorlig.
En arbejdsgruppe med
medlemmer fra Bispeembe-
det, Den grønlandske Præste-
forening, Provsteembedet,
Menighedsrepræsentationen i
Nuuk, de uddannelsessøgen-
de KIK, Ilisimatusarfik og
KIIP er nået frem til, at det
største problem ganske enkelt
berører manglen på præster,
kateketer og organister.
Antallet af præster er ifølge
Finansloven for 1996 norme-
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Konrad Steenholdt-ip
annilaangassutiginerarpaa
palasissaaleqinerup immik-
kut iliuuseqarfigineqanngik-
kuni annertunerulernissaa.
Landsstyremedlem Konrad
Steenholdt, er bange for, at
situationen omkring
præstemanglen bliver større,
hvis ikke der bliver gjort
noget ved det nu. (Ass./Foto:
Vivi Møller-Olsen)
ret til 31, heraf er tre provste-
stillinger. På nuværende tids-
punkt er 25 stillinger besat,
dog to ved konstitution af
pensionerede præster. De 25
præster vil med udgangen af
1996 blive nedskåret med tre,
så det faktiske tal i begyndel-
sen af 1997 bliver 22. Der-
med mangler Grønland ni
præster, forudsat de to pensi-
onerede præster forbliver i
deres konstituerede stillinger.
Det samlede antal kateketer
var i begyndelsen af januar
100, fordelt på 60 uddannede
og 40 uuddannede. Arbejds-
gruppen tilføjer, at gruppen af
uddannede katekter er vigen-
de i forhold til den uuddanne-
de gruppe.
Organisternes antal er 55,
hvoraf 8 er uddannede. Ar-
bejdsgruppen sammenfatter
dermed, at målsætningen om
at besætte alle normerede stil-
linger inden for samtlige
grupper ikke er opfyldt.
Anstrengt
- Akulliit Partia mener, at kri-
stendomskundskab er en af de
bærende grundpiller i sam-
fundet, og som til stadighed
bør vedligeholdes og forstær-
kes som modvægt til den
rivende teknologiske udvik-
ling, sagde Bjarne Kreutz-
mann.
- 1 Atassut har vi altid fun-
det det vigtigt at forbedre
arbejdet for den grønlandske
kirke, ligesom vi synes, at det
er vigtigt at forbedre for
eksempel katekternes og
organisternes forhold, sagde
Jakob Sivertsen.
Malmånguaq M. Mølgård
gjorde klart, at IA mener, der
bør gøres noget ekstraordi-
nært for at løse manglen på
præster i Grønland.
- Situationen i arbejdet på
kirkeområdet er blevet meget
anstrengt i dag, sagde Hans
Enoksen fra Siumut. - Og der
er behov for helhjertede tiltag
fra centralt hold med henblik
på afhjælpning af situationen,
sagde han.
Kirkelige medarbejdere
Landsstyremedlem Konrad
Steenholdt oplyste lands-
tingsmedlemmerne om, at det
i redegørelsen er påvist, at der
er en kvantitativ og kvalitativ
mangel på kirkelige medar-
bejdere.
- Dette gælder specielt
præster og kateketer. Samti-
dig forventes det, at situatio-
nen bliver forværret, hvis
ikke der bliver gjort noget.
Det er også påvist, at der er et
misforhold mellem den
uddannelse medarbejderne
har og de opgaver, som hører
under deres arbejdsfelt, sagde
Konrad Steenholdt, som med
den kvalitative mangel henvi-
ste til manglen på uddannede
kateketer og præster.
Arbejdsgruppen, som er
kommet med redegørelsen
mener, at en langsigtet
løsning kan være genetable-
ring af en egentlig teologisk
uddannelse og oprettelse af en
kirkelig højskole. Den kirke-
lige højskole skal varetage
pastoralseminarieuddannel-
sen og tilrettelægge og afvik-
le kateketkurser, efteruddan-
nelseskurser for præster, kate-
keter og organistuddannelser.
Som en kortsigtet løsning
peger arbejdsgruppen dels på
behovet for efteruddannelse
af uddannede kateketer og
andre med lignende kvalifika-
tioner med det formål at
besætte et antal ledige præste-
stillinger. Samtidig peger ar-
bejdsgruppen på behovet for
etablering af en særpræsteud-
dannelse.
Ilinniarfissuaq
Anthon Frederiksen fra Kan-
didatforbundet mener, at man
bør arbejde for, at uddannel-
sen af præster og kateketer
bliver placeret i Ilinniarfissu-
aq.
- For når man i dag tænker
på de personer, der arbejder i
bygderne, tvinges disse i dag
til at arbejde alt for ensidigt.
Det siger jeg, fordi de uddan-
nede kateketer tidligere havde
en bredere uddannelse og vir-
ke. De kunne for eksempel
også arbejde som organister
og lærere, sagde Anthon Fre-
deriksen, som iøvrigt takkede
for, at emnet på hans foran-
ledning blev taget op til debat
i landstinget.
Jonathan Motzfeldt, der
som bekendt selv er præst,
gik på talerstolen for at for-
tælle medlemmerne af Tinget,
at han var glad for det frem-
lagte forslag fra arbejdsgrup-
pen.
- Vi må nu bede landsstyre-
medlemmet for området om
at arbejde for, at der bliver
større tilgang af elever til
præsteuddannelsen, sagde
Jonathan Motzfeldt, som iøv-
rigt mente, at et andet langsig-
tet mål må være, at der også
kommer præster i bygderne.
Da Landsstyreformand
Lars Emil Johansen gik på
talerstolen, kunne han kon-
kludere, at landstinget var
enig om, at Ilinniarfissuaq i
fremtiden skal være center for
den om ikke nye så dog fin-
pudsede præsteuddannelse.
Alt i glas og ramme alt i solafskærmning
sender overalt i Grønland.
Gå til fagmanden det betaler sig
Tuapannguit 8 Box 348 3900 Nuuk
Tlf. 2 13 93 • Fax 2 23 93