Atuagagdliutit - 16.05.1996, Page 2

2
Nr. 38 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861 -imi Junngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulerit)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqlterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
SIULERSUISUT SULILLUARTUT
SIUNNERSUUTIT PITSAASUT AKISUUJU-
SARPUT. Siulersuisut sulilluartut aamma akisuu-
jupput.
Suut tamarmik aqunneqarnissaannut siulersuiso-
qarpugut. AG siulersuisoqarpoq, sulilluartunik, ilaa-
sortaqarpormi suliassiissutigineqartunik ilisimasa-
qarluartunik. Ilaatigut oqarfigisarpaatigut aviisimik
pitsaanerusumik saqqummersitsisaqqulluta, taman-
nami AG-p saqqummersinneqartamerani isumaam-
mat, aappaatigullu taamaaliomikkut ajomanngin-
nerusumik aningaasarsiortoqarsinnaammat (taama-
lu aviisimik pitsaanerusumik saqqummersitsisamis-
samut akissaqamerulerluta). llaannikkut naamma-
gittaalliorsinnaasarput, sapinngisarpullu tamaat
suliniaraluartugut oqarfigisarpaatigut sukkanerusu-
mik sulisinnaasugut - ilaatigummi piffissarujussuaq
atortaratsigu ingerlaannarnissamut (ullumikkut
Kalaallit Nunaanni aviisinik saqqummersitsisameq
ajomakusoortorujussuummat).
TAMANNALIMATUMANIPINEQANNGILAQ.
Ullumikkut siulersuisut sammineqartorujussuupput,
pingaartumimmi Kalaallit Nunaanni siulersuisoqar-
mat siulersuisunik aqutsisussanik. Suliffiit, ingerlat-
siviit assigisaallu amerlanerit ima aaqqissuunneqar-
simapput, suut tamaasa qulaallugit siulersuisoqarlu-
tik. Allaat KNR allanik qulangiisimasunik siulersui-
soqarpoq.
Siulersuisut aamma ilaqarput peqatigiiffiit siuler-
suisuinik, ingerlatsiviit siulersuisuinik aamma sulif-
fiit imminnut ingerlattut siulersuisuinik (soorlu AG-
tut) aamma aningaasaateqarfiit siulersuisuinik. Siu-
lersuisut akisussaaffeqartorujussuullutik sulipput,
naak akisussaaneq tamanna Kalaallit Nunaanni pi-
moorullugu ingerlanneqameq ajoraluartoq. Nammi-
nersomerullutik Oqartussat aktietigut ingerlatsivis-
sui siulersuisoqarput, ilami soqutigisaqaqatigiit kat-
tuffiillu amerlanersaat siulersuisoqarlutik.
Kalaallit Nunaanni siulersuisoqameq qangali a-
tuussimavoq.
SULIFFINNIINGERLATSIVINNILU ASSIGIIN-
NGITSUNI aqutsineq siulersuisut ulluinnamilu i-
ngerlatsisut akomanni suleqatigiinneruvoq. Amer-
lanertigut imaattarpoq ulluinnami ingerlatsisut suli-
anut tunngassuteqartunut sinniisuusartut, siulersui-
sullu toqqameqartarlutik soqutigisat suliffiup inger-
latai tunngavigalugit. Imaluunniit atuakkiortut pe-
qatigiiffiat, oqaatsinut peqatigiiffik, SIK, Sulisitsi-
sut aamma amat peqatigiit kattuffiat piumaffigine-
qartut siulersuisunik pilersitseqqullugit.
Ajuusaarnartumilli imaakkajuppoq suliffiup siu-
nissami ingerlanneqarnissaanut najoqqutassanik
suliffiullu politikissaanik siulersuisut najoqqutas-
siineq ajorlutik. Ulluinnami ingerlatsisut qanorluun-
niit iliorsinnaapput (siulersuisutut qinemeqarsima-
sut suliffimmi sulianik ilisimasaqannginnertik pis-
sutigalugu paasisinnaanngisaannik nassuiaaniaralu-
artillutik) taamalu ajomartorsiuteqanngivillutik suli-
nermut attuumassuteqartunik tunngavilersuisinnaal-
lutik.
Akerlianik pingaaruteqartunik tunuliaqutaqamis-
sartik amigaatigisarpaat - imminut suliffimmullu
pingaamtilinnik - pingaartumik suliffik pisariaqar-
titsisimappat ilisimasaqarluartumik niuernermillu
paasisimasaqarluartumik tapersersomeqamissamik.
AJUUSAARNARTUMIK KALAALLIT NU-
NAANNI atugaalersimavoq suliffik pisariaqartin-
neqartunik piginnaasaqanngitsunik siulersuisoqa-
lertarluni. Pissutsini Danmark-imit nunanillu allanit
unammillerneqarnemp qanilligaluttuinnarfigisaani
ingerlaannamissaq ajomarsigaluttuinnarpoq unam-
millertitta pigisaannik siuariartomermik ilisimasa-
nillu peqanngikkaanni.
Kalaallit Nunaanni suliffippassuit ilungersortoru-
jussuullutik ingerlapput annertuumik sulisussaale-
qillutik. Taamaattumik Kalaallit Nunaata avataani
sunik pisoqamersoq paasiniassallugu nukissanik a-
migaateqarput. Taamaattumik kukkusumik ani-
ngaasaliissuteqartarpugut, akisuunik atorfissaqartin-
ngisatsinnik pisisarluta. Pissusiulersimasut immi-
nullu tatigineq pissutigalugit (kialuunniit oqaluttuu-
tissanngilaatigut nunami maani qanoq ingerlatsissa-
nersugut) nunatsinni pissutsinik ilersuinermik kuk-
kusumik iliuuseqartarpugut.
IMMAQA SULIFFIIT ILAANNI inunnik avataanit
pisunik siulersuisunut ilaasortassanik toqqaasari-
aqalissaagut. KNI-mi Royal Greenland-imilu siuler-
suisunut ilaasortanik »nunanit allamiunik« tikeraar-
teqaqqammerpugut, inunnik pikkorissunik atassute-
qarfigissaartunik, nutaanik pisunik ilisimasalinnik
unneqqarissunillu.
Suliffiit Kalaallit Nunaata avataaniittut ilisima-
saannik amerlasoorpassuit pisariaqartitsipput. AG-
mi iluaqutigeqaarput siulersuisunut ilaasortaq Poli-
tiken-imeersoq, aviisit suliarineqartameranni atortu-
nik ukiut arlaqanngitsut matuma sioma atulikkatsin-
nik ilisimasalerujussuaq. Maannakkulli ajuusaar-
nartumik akissaampparput »tikisitamik sulisoqar-
nissarput«.
Aaqqissuisoqarfimmili maani qularutiginngillu-
innarparput nukissanik avataanit pisiarineqarsinnaa-
sunik allat iluaquteqarniarsinnaanerat. Nunatta
Naqiterivia immaqa naqiterummik assigiinngitsu-
nik qalipaasersuisinnaasumik pisisimasoq, imminut
akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaanngitsumik
taamalu Danmark-imut utertinneqartariaqartumik.
Suliffeqarfippasuami kukkussutit amerlasoorpas-
suit immaqa pinngitsoomeqarsinnaagaluarput ava-
titsinni pikkorissunut qanimut atassuteqartarsima-
suugutta.
Tamanna pissutigalugu Naalakkersuisut aalaja-
ngersimapput suliffinni namminersomemllutik o-
qartussanit ingerlanneqartuni siulersuisunut ilaa-
sortat akissarsiaasa qaffanneqamissaannik. Tamatu-
mani isumaavoq inuit pikkorissut siulersuisunut i-
laasortanngomissamut pilersissuseqalersinnissaat,
taakkumi pinngitsoomeqarsinnaanngillat suliffiuti-
vut ajunngilluartumik ingerlalissappata.
GODE BESTYRELSER
GODE RÅD ER DYRE. Det er bestyrelser også.
Vi har bestyrelser til at styre alting. AG har en
bestyrelse, endda en af de gode, for der sidder folk,
der har forstand på det, de er blevet bedt om at se
efter. De siger blandt andet, vi skal lave en bedre
avis, fordi det jo for det første er meningen med AG,
og for det andet er den nemmeste måde at tjene pen-
ge på (så vi får råd til at lave en endnu bedre avis).
De er endda utålmodige, og selvom vi gør vort bed-
ste, så går det ikke hurtigt nok - blandt andet fordi vi
bruger en masse tid på at overleve (avisdrift i Grøn-
land i dag ligger på kanten af det muliges kunst).
MEN DET ER SLET ikke det, det handler om her.
I dag gælder det bestyrelser, fordi der især i Grøn-
land er bestyrelser til at bestyre alting. De aller fle-
ste virksomheder, institutioner eller lignende er or-
ganiseret på en sådan måde, at der oven over alting
sidder en bestyrelse. Selv KNR har en højtsvæven-
de bestyrelse.
Der er også noget, der hedder foreningsbestyrel-
ser, selskabsbestyrelser og bestyrelser for selvejen-
de institutioner (som AG) og fonde. Bestyrelserne
har et ansvarsfuldt arbejde, selvom vi i Grønland
ikke tager dette ansvar særlig alvorligt. Hjemmesty-
rets store aktieselskaber har bestyrelser, og det sam-
me har snart sagt enhver interessegruppe eller for-
samling.
Der er tradition for bestyrelser i Grønland.
LEDELSEN af forskellige virksomheder eller insti-
tutioner er et samspil mellem bestyrelserne og den
daglige ledelse. Ofte er det sådan, at ledelsen
repræsentere de faglige forudsætninger, og bestyrel-
sen for eksempel vælges af en interessegruppe, som
virksomheden beskæftiger sig med. Eller også har
man bedt forfatterforeningen, sprogforeningen,
SIK, Arbejdsgiverforeningen og de samvirkende
kvindeforeninger om at danne bestyrelse.
Desværre er det ofte sådan, at disse bestyrelser
ikke er i stand til at udstikke de retningslinier og den
virksomhedspolitik, som skal tegne udviklingen
fremover. Den daglige ledelse har let spil (hvis
han/hun ikke sidder og knokler med at forklare
noget, de valgte ikke har forudsætninger for at for-
stå) og kan uden de aller største problemer komme
igennem med sine fagligt begrundede, professionel-
le erklæringer.
Til gengæld mangler han et bagland, der er nok så
vigtigt - både for ham og for virksomheden - især i
de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed netop
har brug for kyndig, forretningsbegavet opbakning.
DET ER I GRØNLAND desværre blevet tradition,
at en del virksomheder får bestyrelser, der ikke har
de nødvendige forudsætninger. I en verden, hvor
konkurrencen fra Danmark og det øvrige udland
kommer tættere og tættere på, bliver det vanskeligt
at klare sig uden de strømninger og det know-how,
som vore konkurrenter omkring os har.
Mange virksomheder i Grønland kører på pum-
perne og er mandskabsmæssigt helt nede på hælene.
De har derfor ikke de fornødne ressourcer til at ori-
entere sig om, hvad der foregår udenfor Grønland.
Derfor foretager vi fejlinvesteringer, køber dyre
ting, vi ikke kan bruge. Og på grund af tradition,
selvfølelse og lokalpatriotisme disponerer vi forkert
(ingen skal fortælle os, hvordan tingene skal gøres
her til lands).
MÅSKE SKAL VI hist og her besætte nogle besty-
relsesposter med mennesker udefra. Vi har lige haft
besøg af de »udenlandske« bestyrelsesmedlemmer
fra KNI og Royal Greenland, dygtige folk med gode
forbindelser og besked om det sidste nye og det
mest fornuftige.
Mange har brug for den viden, brancherne uden-
for Grønland har. På AG havde vi stor glæde af et
bestyrelsesmedlem fra Politiken, der vidste en mas-
se om det avis-tekniske system, vi for nogle år siden
skulle indføre. Nu kniber det desværre med at få råd
til »tilkaldt arbejdskraft«.
Men vi er her på redaktionen overbevist om, at
mange andre kan trække på de ressourcer, der kan
købes udefra. Måske havde Nunatta Naqiterivia
ikke købt den store dyre farvetryk-maskine, som
ikke kan drives rentabelt og nu returneres til Dan-
mark.
Måske kunne mange andre fejl have været und-
gået på mange arbejdspladser, hvis vi havde lidt tæt-
tere kontakt til vor dygtige omverden.
Det er på den baggrund, at landsstyret har bestemt
at sætte bestyrelseshonorareme op i de hjemmesty-
reejede selskaber. Meningen er at lokke de dygtige
mennesker til, som vi ikke kan undvære, hvis vi vil
have vore foretagender til at køre helt godt.
ASS./FOTO: LIL/GRAFIK: AG