Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Qupperneq 2
2 Nr. 38 • 1996 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861 -imi Junngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 Siulersuisut Bestyrelse Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn Allattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortortaavut Korrespondenter Nanortallk: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulerit) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 86 19 06 11 Fax. 86 20 19 98 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Lossalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Sullarlnnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqlterneqarfia Tryk _________________________ Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN SIULERSUISUT SULILLUARTUT SIUNNERSUUTIT PITSAASUT AKISUUJU- SARPUT. Siulersuisut sulilluartut aamma akisuu- jupput. Suut tamarmik aqunneqarnissaannut siulersuiso- qarpugut. AG siulersuisoqarpoq, sulilluartunik, ilaa- sortaqarpormi suliassiissutigineqartunik ilisimasa- qarluartunik. Ilaatigut oqarfigisarpaatigut aviisimik pitsaanerusumik saqqummersitsisaqqulluta, taman- nami AG-p saqqummersinneqartamerani isumaam- mat, aappaatigullu taamaaliomikkut ajomanngin- nerusumik aningaasarsiortoqarsinnaammat (taama- lu aviisimik pitsaanerusumik saqqummersitsisamis- samut akissaqamerulerluta). llaannikkut naamma- gittaalliorsinnaasarput, sapinngisarpullu tamaat suliniaraluartugut oqarfigisarpaatigut sukkanerusu- mik sulisinnaasugut - ilaatigummi piffissarujussuaq atortaratsigu ingerlaannarnissamut (ullumikkut Kalaallit Nunaanni aviisinik saqqummersitsisameq ajomakusoortorujussuummat). TAMANNALIMATUMANIPINEQANNGILAQ. Ullumikkut siulersuisut sammineqartorujussuupput, pingaartumimmi Kalaallit Nunaanni siulersuisoqar- mat siulersuisunik aqutsisussanik. Suliffiit, ingerlat- siviit assigisaallu amerlanerit ima aaqqissuunneqar- simapput, suut tamaasa qulaallugit siulersuisoqarlu- tik. Allaat KNR allanik qulangiisimasunik siulersui- soqarpoq. Siulersuisut aamma ilaqarput peqatigiiffiit siuler- suisuinik, ingerlatsiviit siulersuisuinik aamma sulif- fiit imminnut ingerlattut siulersuisuinik (soorlu AG- tut) aamma aningaasaateqarfiit siulersuisuinik. Siu- lersuisut akisussaaffeqartorujussuullutik sulipput, naak akisussaaneq tamanna Kalaallit Nunaanni pi- moorullugu ingerlanneqameq ajoraluartoq. Nammi- nersomerullutik Oqartussat aktietigut ingerlatsivis- sui siulersuisoqarput, ilami soqutigisaqaqatigiit kat- tuffiillu amerlanersaat siulersuisoqarlutik. Kalaallit Nunaanni siulersuisoqameq qangali a- tuussimavoq. SULIFFINNIINGERLATSIVINNILU ASSIGIIN- NGITSUNI aqutsineq siulersuisut ulluinnamilu i- ngerlatsisut akomanni suleqatigiinneruvoq. Amer- lanertigut imaattarpoq ulluinnami ingerlatsisut suli- anut tunngassuteqartunut sinniisuusartut, siulersui- sullu toqqameqartarlutik soqutigisat suliffiup inger- latai tunngavigalugit. Imaluunniit atuakkiortut pe- qatigiiffiat, oqaatsinut peqatigiiffik, SIK, Sulisitsi- sut aamma amat peqatigiit kattuffiat piumaffigine- qartut siulersuisunik pilersitseqqullugit. Ajuusaarnartumilli imaakkajuppoq suliffiup siu- nissami ingerlanneqarnissaanut najoqqutassanik suliffiullu politikissaanik siulersuisut najoqqutas- siineq ajorlutik. Ulluinnami ingerlatsisut qanorluun- niit iliorsinnaapput (siulersuisutut qinemeqarsima- sut suliffimmi sulianik ilisimasaqannginnertik pis- sutigalugu paasisinnaanngisaannik nassuiaaniaralu- artillutik) taamalu ajomartorsiuteqanngivillutik suli- nermut attuumassuteqartunik tunngavilersuisinnaal- lutik. Akerlianik pingaaruteqartunik tunuliaqutaqamis- sartik amigaatigisarpaat - imminut suliffimmullu pingaamtilinnik - pingaartumik suliffik pisariaqar- titsisimappat ilisimasaqarluartumik niuernermillu paasisimasaqarluartumik tapersersomeqamissamik. AJUUSAARNARTUMIK KALAALLIT NU- NAANNI atugaalersimavoq suliffik pisariaqartin- neqartunik piginnaasaqanngitsunik siulersuisoqa- lertarluni. Pissutsini Danmark-imit nunanillu allanit unammillerneqarnemp qanilligaluttuinnarfigisaani ingerlaannamissaq ajomarsigaluttuinnarpoq unam- millertitta pigisaannik siuariartomermik ilisimasa- nillu peqanngikkaanni. Kalaallit Nunaanni suliffippassuit ilungersortoru- jussuullutik ingerlapput annertuumik sulisussaale- qillutik. Taamaattumik Kalaallit Nunaata avataani sunik pisoqamersoq paasiniassallugu nukissanik a- migaateqarput. Taamaattumik kukkusumik ani- ngaasaliissuteqartarpugut, akisuunik atorfissaqartin- ngisatsinnik pisisarluta. Pissusiulersimasut immi- nullu tatigineq pissutigalugit (kialuunniit oqaluttuu- tissanngilaatigut nunami maani qanoq ingerlatsissa- nersugut) nunatsinni pissutsinik ilersuinermik kuk- kusumik iliuuseqartarpugut. IMMAQA SULIFFIIT ILAANNI inunnik avataanit pisunik siulersuisunut ilaasortassanik toqqaasari- aqalissaagut. KNI-mi Royal Greenland-imilu siuler- suisunut ilaasortanik »nunanit allamiunik« tikeraar- teqaqqammerpugut, inunnik pikkorissunik atassute- qarfigissaartunik, nutaanik pisunik ilisimasalinnik unneqqarissunillu. Suliffiit Kalaallit Nunaata avataaniittut ilisima- saannik amerlasoorpassuit pisariaqartitsipput. AG- mi iluaqutigeqaarput siulersuisunut ilaasortaq Poli- tiken-imeersoq, aviisit suliarineqartameranni atortu- nik ukiut arlaqanngitsut matuma sioma atulikkatsin- nik ilisimasalerujussuaq. Maannakkulli ajuusaar- nartumik akissaampparput »tikisitamik sulisoqar- nissarput«. Aaqqissuisoqarfimmili maani qularutiginngillu- innarparput nukissanik avataanit pisiarineqarsinnaa- sunik allat iluaquteqarniarsinnaanerat. Nunatta Naqiterivia immaqa naqiterummik assigiinngitsu- nik qalipaasersuisinnaasumik pisisimasoq, imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaanngitsumik taamalu Danmark-imut utertinneqartariaqartumik. Suliffeqarfippasuami kukkussutit amerlasoorpas- suit immaqa pinngitsoomeqarsinnaagaluarput ava- titsinni pikkorissunut qanimut atassuteqartarsima- suugutta. Tamanna pissutigalugu Naalakkersuisut aalaja- ngersimapput suliffinni namminersomemllutik o- qartussanit ingerlanneqartuni siulersuisunut ilaa- sortat akissarsiaasa qaffanneqamissaannik. Tamatu- mani isumaavoq inuit pikkorissut siulersuisunut i- laasortanngomissamut pilersissuseqalersinnissaat, taakkumi pinngitsoomeqarsinnaanngillat suliffiuti- vut ajunngilluartumik ingerlalissappata. GODE BESTYRELSER GODE RÅD ER DYRE. Det er bestyrelser også. Vi har bestyrelser til at styre alting. AG har en bestyrelse, endda en af de gode, for der sidder folk, der har forstand på det, de er blevet bedt om at se efter. De siger blandt andet, vi skal lave en bedre avis, fordi det jo for det første er meningen med AG, og for det andet er den nemmeste måde at tjene pen- ge på (så vi får råd til at lave en endnu bedre avis). De er endda utålmodige, og selvom vi gør vort bed- ste, så går det ikke hurtigt nok - blandt andet fordi vi bruger en masse tid på at overleve (avisdrift i Grøn- land i dag ligger på kanten af det muliges kunst). MEN DET ER SLET ikke det, det handler om her. I dag gælder det bestyrelser, fordi der især i Grøn- land er bestyrelser til at bestyre alting. De aller fle- ste virksomheder, institutioner eller lignende er or- ganiseret på en sådan måde, at der oven over alting sidder en bestyrelse. Selv KNR har en højtsvæven- de bestyrelse. Der er også noget, der hedder foreningsbestyrel- ser, selskabsbestyrelser og bestyrelser for selvejen- de institutioner (som AG) og fonde. Bestyrelserne har et ansvarsfuldt arbejde, selvom vi i Grønland ikke tager dette ansvar særlig alvorligt. Hjemmesty- rets store aktieselskaber har bestyrelser, og det sam- me har snart sagt enhver interessegruppe eller for- samling. Der er tradition for bestyrelser i Grønland. LEDELSEN af forskellige virksomheder eller insti- tutioner er et samspil mellem bestyrelserne og den daglige ledelse. Ofte er det sådan, at ledelsen repræsentere de faglige forudsætninger, og bestyrel- sen for eksempel vælges af en interessegruppe, som virksomheden beskæftiger sig med. Eller også har man bedt forfatterforeningen, sprogforeningen, SIK, Arbejdsgiverforeningen og de samvirkende kvindeforeninger om at danne bestyrelse. Desværre er det ofte sådan, at disse bestyrelser ikke er i stand til at udstikke de retningslinier og den virksomhedspolitik, som skal tegne udviklingen fremover. Den daglige ledelse har let spil (hvis han/hun ikke sidder og knokler med at forklare noget, de valgte ikke har forudsætninger for at for- stå) og kan uden de aller største problemer komme igennem med sine fagligt begrundede, professionel- le erklæringer. Til gengæld mangler han et bagland, der er nok så vigtigt - både for ham og for virksomheden - især i de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed netop har brug for kyndig, forretningsbegavet opbakning. DET ER I GRØNLAND desværre blevet tradition, at en del virksomheder får bestyrelser, der ikke har de nødvendige forudsætninger. I en verden, hvor konkurrencen fra Danmark og det øvrige udland kommer tættere og tættere på, bliver det vanskeligt at klare sig uden de strømninger og det know-how, som vore konkurrenter omkring os har. Mange virksomheder i Grønland kører på pum- perne og er mandskabsmæssigt helt nede på hælene. De har derfor ikke de fornødne ressourcer til at ori- entere sig om, hvad der foregår udenfor Grønland. Derfor foretager vi fejlinvesteringer, køber dyre ting, vi ikke kan bruge. Og på grund af tradition, selvfølelse og lokalpatriotisme disponerer vi forkert (ingen skal fortælle os, hvordan tingene skal gøres her til lands). MÅSKE SKAL VI hist og her besætte nogle besty- relsesposter med mennesker udefra. Vi har lige haft besøg af de »udenlandske« bestyrelsesmedlemmer fra KNI og Royal Greenland, dygtige folk med gode forbindelser og besked om det sidste nye og det mest fornuftige. Mange har brug for den viden, brancherne uden- for Grønland har. På AG havde vi stor glæde af et bestyrelsesmedlem fra Politiken, der vidste en mas- se om det avis-tekniske system, vi for nogle år siden skulle indføre. Nu kniber det desværre med at få råd til »tilkaldt arbejdskraft«. Men vi er her på redaktionen overbevist om, at mange andre kan trække på de ressourcer, der kan købes udefra. Måske havde Nunatta Naqiterivia ikke købt den store dyre farvetryk-maskine, som ikke kan drives rentabelt og nu returneres til Dan- mark. Måske kunne mange andre fejl have været und- gået på mange arbejdspladser, hvis vi havde lidt tæt- tere kontakt til vor dygtige omverden. Det er på den baggrund, at landsstyret har bestemt at sætte bestyrelseshonorareme op i de hjemmesty- reejede selskaber. Meningen er at lokke de dygtige mennesker til, som vi ikke kan undvære, hvis vi vil have vore foretagender til at køre helt godt. ASS./FOTO: LIL/GRAFIK: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.