Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 4

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 4
4 Nr. 38 • 1996 7rftaa&aO'(/é/a £/£ -------------------- GRØNLANDSPOSTEN Royal Greenland-ip suliffissaqamissaq isumagissavaa Kisimiilluni aktiaatillip ataatsimeersuarnermut peqataatitaa ip . . naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johansen taamatut oqarpoq - Pisariillisaanerit allan- ngortiterinerillu pisariaqartin- neqartut soorunami pitsaaner- paamik naammassiniameqas- sapput, Lars Emil Johansen oqarpoq. - Kisianni inuiaqati- giit paasisinnaasannik inger- lanneqartariaqarput. Suliffissaqartitsineq - Royal Greenland suliffeqar- fiummat niuerpalaartumik i- ngerlanneqartoq ilumoorpoq, nunarsuatsinnilu unammiller- sinnaasariaqarluni, kisianni nunatsinni Royal Greenland suliffeqarfittut eqqarsaatigi- sarparput, ilami allaat suliffiit annersaattut. Taamaammat i- ngerlatseqatigiiffiup nalim- massaajuarnermini suliffis- saqartitsinissaq qiviallaajuar- tariaqarpaa. Aammattaaq ataatsimeer- suameq amerlasuutigut qiim- maallannartortaqarpoq. Naak 1995-imi tunisassiassiissuti- gineqartut ikilingaatsiaralu- artut naatsorsuutit inerneri millionip affaanik sinneqar- toorfiusimallutik. Pissarsianit agguagassiisoqarani sinne- qartoorutit ukiup tullianut nuunneqamissaat siunnersuu- tigineqarpoq. Taamaalilluni namminerisamik aningaasaat- it 777 millioner kroninngor- put. Kaaviiaartitat katillugit 2,5 milliarder kroniusimap- put. Siulersuisut nutaat Industriens Realkreditfond-ip direktøria Nils Wilhjelm, di- rektør Arne Petersen, Aarhus Flydedok aamma Lars Mai- bom, Naalakkersuisut allatto- qarfianni politikkikkut anin- gaasaqarnikkullu allaffiani pisortaasoq nutaamik qini- gaapput. Finansministeriusimasoq Knud Heinesen, direktør Morten Jersild aamma direk- tør Søren Hald Møller ilaasor- tanit nutaanit pingasunit taar- semeqarput. Royal Greenland-ip siulersuisuini siulittaasup Ove Rosing Olsen-ip ukiumoortumik naatsorsuutit inerneri naammagisimaarnerarpai. Formand for Royal Greenlands bestyrelse, Ove Rosing Olsen, omtalte årets resultat som tilfredsstillende (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen). Naalakkersuisunut siulittaasoq Royal Greenland-imut inas- suteqarpoq suliffissaqartitsinissaq eqqarsaatigeqqullugu. Landsstyreformanden formanede Royal Greenland til at tænke på beskæftigelsen (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen). NUUK(JB) - Anersaat mar- luk, eqqarsaat ataaseq... Roy- al Greenland-ip ukiumoortu- mik Nuummi ataatsimeersu- artitsinerani kisimiilluni akti- aatilinnit naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johan- ^Skal du i ril ny båd? TAL MED OS FØRST VI FORHANDLER BL.A: | Svenske CRESCENT Norske helårsbåde NB Amerikanske SEASPORT • ml norske Nidelv _ ~ I ^ * BADE asaat BOX 5162-3905 NUUSSUAQ TLF. 2 66 04-MOBIL 7 76 04 L TELEFAX 26204 sen oqarpoq isikkamik ar- saannermi nunarsuaq tamak- kerlugu pissartanngorniun- nermi arsaaffiup takinersaani inissat ingerlatseqatigiiffiup pisiarisariaqarai isumaqarlu- ni. Siulittaasoq emerluni aki- voq Royal Greenland-ip tuni- niaanermut immikkoortortaa- ta tamanna piviusunngortin- niarlugu suliniuteqalereersoq. Ukiumoortumik ataatsi- meersuarnermi taamatut o- qaaseqamerat akioriinnituaa- voq. Taamaakkaluartoq pi- ginnittut aammalu siulersui- sut aqutsisullu soqutigisat pil- lugit akioriilaamissaat aallar- nisameqarpoq, naalakkersui- sunut siulittaasoq Lars Emil Johansen oqarmat ingerlat- seqatigiiffiup nalimmassaaf- figiuamerani inuiaqatigiit eq- qarsaatigineqartariaqartut. ukiup siulianut naleqqiullugu pitsaanerupput. Pisassakinnerulemeq pisas- siiffiunngitsunilu pisakinne- runeq tunisassiassat ikilineri- nut peqqutaasut suliffissuup nalunaarutaani allassimavoq. 1994-imili nunani allani tuni- sassianik, nunagisami tuni- sassiatigut aningaasarsissutit ikileriamerannut illuatungilii- niarluni aaqqissuussamik pi- siortomeq aallamemeqarpoq, taamatullu suliffissuamut al- lanut suleqatigiinnissamut i- sumaqatigiissusiortoqarluni. 1995-imi suliffissuup taa- matut ingerlatsinini nangiin- narlugu ukiup ingerlanerani immikkoortortamik Royal Greenland Overseas-imik taa- neqartumik pilersitsivoq, taassumalu suliassaqarfiit nu- taat akisussaaffigilerpai. 50 millioninik sinneqartoorneq Aammattaaq suliffissuup na- lunaarutaani oqaatigineqar- poq ukiuni tulliuttuni Kalaal- lit Nunaata imartaanit tunisas- siassat ikilingaatsiarumaartut, tamatumalu nassatarinngit- soorsinnaanngikkaa kalaalit tunisassiorfiisa naleqqussar- neqamissaat. Taamaaliomis- saq tunngavigalugu naalak- kersuisunut siulittaasoq tuni- sassiorfiit suliassaqartitsiuar- nissaa pillugu sunniuteqami- arsarivoq. Suliffissuup nalunaarutaani Royal Greenland oqarpoq i- nuiaqatigiit suliffissaqartuar- nissamik soqutigisaqarnerat tunngavissaqarluartoq - ta- mannalu Lars Emil Johansen- ip uppernarsarpaa, Royal Greenland-ilu aningaasarsior- nissamik siunnerfiunngitsu- nik, sulisunilli amerlasuunik atorfissaqartitsiviusunik - aki- lersilluni - tunisassiomissanut piumassuseqamerarpoq. Royal Greenland-ip sulif- fissuata ukiumoortumik naa- tsorsuutai 49 millioninik sin- neqartoorfiupput, 1994-imi Royal Greenland skal vise samfundssind Det siger eneaktionærens repræsentant ved generalforsamling, landsstyreformand Lars Emil Johansen NUUK(JB) - To sjæle, én tan- ke... På Royal Greenlands generalforsamling i Nuuk sagde eneaktionæren, lands- styreformand Lars Emil Jo- hansen, at han synes selskabet skulle købe langside-bande ved VM i fodbold. Forman- den Ove Rosing Olsen svare- de prompte, at Royal Green- lands salgsafdeling allerede var i gang med at føre den ud i livet. Og det var det eneste egent- lige replikskifte ved den ge- neralforsamling. Alligevel var der lagt op til en mindre interessekonflikt mellem eje- ren og selskabets besyrelse og ledelse, idet landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen sagde, at den løbende tilpas- ning af selskabet bør ske med behørig hensyntagen til sam- fundet som sådan. - Rationaliseringen og strukturændringerne, som er nødvendige, skal naturligvis ske på den bedst tænkelige måde, sagde Lars Emil Johan- sen. - Men det skal ske i for- ståelse med det øvrige sam- fund. Beskæftigelsen - Det er rigtigt, at Royal Greenland er en kommerciel virksomhed, der skal klare sig i konkurrence med Verdens bedste i branchen, men her i landet tænker vi til dagligt på Royal Greenland som en ar- bejdskraft, oven i købet af af de aller største. Derfor er sel- skabet også nødt til at skele til de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den tilpas- ning, der hele tiden må foreta- ges. Generalforsamlingen var i øvrigt opløftende på mange måder. Selvom råvaretilfør- sleme var faldt stærkt i 1995, er resultatet blevet bedre end året før. De manglende tilførsler skyldes lavere kvoter og min- dre fangster der, hvor der ikke er kvoteret, hedder det i kon- cernens beretning. Men alle- rede i 1994 blev der påbe- gyndt et systematisk opkøb af fremmede råvarer, ligesom der blev indgået en række aftaler om joint-venture sam- arbejde på flere fronter. I 1995 fortsatte koncernen denne politik, og i løbet af året blev der oprettet en sær- lig division, Royal Greenland Overseas, der fik ansvaret for det nye område. Overskkud på 50 millioner I koncernens beretning hed- der det i øvrigt, at råvaretil- førsleme fra de grønlandske farvande vil falde drastisk i de kommende år, og det fører uundgåeligt til, at den grøn- landske produktionskapacitet må tilpassres. Det er denne proces, landsstyreformanden nu søger at påvirke til fordel for beskæftigelsen ved fabrik- kerne. 1 koncernens beretning nævner Royal Greenland, at samfundet - sådan som Lars Emil Johansen bekræftede det - af gode grunde er interesse- ret i at opretholde beskæfti- gelsen, og Royal Greenland vil godt være med til - mod betaling - at gennemføre pro- duktioner, som ikke er kom- mercielt begrundede, men kræver stor arbejdskraft. Årets resultat for Royal Greenland-koncernen er et overskud på 49 millioner kro- ner mod et overskud på en halv million i 1994. Der bli- ver ikke udbetalt udbytte, og overskud bliver i stedet over- ført til næste år. Herefter er egenkapitalen 777 millioner kroner. Den samlede omsæt- ning udgjorde godt 2,5 milli- ard kroner. Nye bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt til bestyrelsen blev direktør for Industriens Real- kreditfond Nils Wilhjelm, direktør Arne Petersen, Aar- hus flydedok, og Lars Mai- bom, der er kontorchef i landsstyresekretariatets poli- tisk-økonomiske kontor. De tre nye medlemmer afløser forhenværende finans- minister Knud Heinesen, direktør Morten Jersild og direktør Søren Hald Møller.

x

Atuagagdliutit

Undirtittul:
Nalingínarnik tusaruminásassunik unikât
Slag av riti:
Flokkur:
Mál:
Árgangir:
140
Útgávur:
5062
Útgivið:
1861-1999
Tøk inntil:
1999
Útgávustøð:
Lýsing:
From 1952 Atuagagdliutit is published both in Greenlandic and Danish.

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar: 38. tölublað (16.05.1996)
https://timarit.is/issue/270326

Link til denne side: 4
https://timarit.is/page/3843831

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.

38. tölublað (16.05.1996)

Gongd: