Atuagagdliutit - 16.05.1996, Qupperneq 4

4
Nr. 38 • 1996
7rftaa&aO'(/é/a £/£
--------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland-ip
suliffissaqamissaq isumagissavaa
Kisimiilluni aktiaatillip ataatsimeersuarnermut peqataatitaa
ip . .
naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johansen taamatut oqarpoq
- Pisariillisaanerit allan-
ngortiterinerillu pisariaqartin-
neqartut soorunami pitsaaner-
paamik naammassiniameqas-
sapput, Lars Emil Johansen
oqarpoq. - Kisianni inuiaqati-
giit paasisinnaasannik inger-
lanneqartariaqarput.
Suliffissaqartitsineq
- Royal Greenland suliffeqar-
fiummat niuerpalaartumik i-
ngerlanneqartoq ilumoorpoq,
nunarsuatsinnilu unammiller-
sinnaasariaqarluni, kisianni
nunatsinni Royal Greenland
suliffeqarfittut eqqarsaatigi-
sarparput, ilami allaat suliffiit
annersaattut. Taamaammat i-
ngerlatseqatigiiffiup nalim-
massaajuarnermini suliffis-
saqartitsinissaq qiviallaajuar-
tariaqarpaa.
Aammattaaq ataatsimeer-
suameq amerlasuutigut qiim-
maallannartortaqarpoq. Naak
1995-imi tunisassiassiissuti-
gineqartut ikilingaatsiaralu-
artut naatsorsuutit inerneri
millionip affaanik sinneqar-
toorfiusimallutik. Pissarsianit
agguagassiisoqarani sinne-
qartoorutit ukiup tullianut
nuunneqamissaat siunnersuu-
tigineqarpoq. Taamaalilluni
namminerisamik aningaasaat-
it 777 millioner kroninngor-
put. Kaaviiaartitat katillugit
2,5 milliarder kroniusimap-
put.
Siulersuisut nutaat
Industriens Realkreditfond-ip
direktøria Nils Wilhjelm, di-
rektør Arne Petersen, Aarhus
Flydedok aamma Lars Mai-
bom, Naalakkersuisut allatto-
qarfianni politikkikkut anin-
gaasaqarnikkullu allaffiani
pisortaasoq nutaamik qini-
gaapput.
Finansministeriusimasoq
Knud Heinesen, direktør
Morten Jersild aamma direk-
tør Søren Hald Møller ilaasor-
tanit nutaanit pingasunit taar-
semeqarput.
Royal Greenland-ip siulersuisuini siulittaasup Ove Rosing
Olsen-ip ukiumoortumik naatsorsuutit inerneri
naammagisimaarnerarpai.
Formand for Royal Greenlands bestyrelse, Ove Rosing
Olsen, omtalte årets resultat som tilfredsstillende
(Ass./foto: Vivi Møller-Olsen).
Naalakkersuisunut siulittaasoq Royal Greenland-imut inas-
suteqarpoq suliffissaqartitsinissaq eqqarsaatigeqqullugu.
Landsstyreformanden formanede Royal Greenland til at
tænke på beskæftigelsen (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen).
NUUK(JB) - Anersaat mar-
luk, eqqarsaat ataaseq... Roy-
al Greenland-ip ukiumoortu-
mik Nuummi ataatsimeersu-
artitsinerani kisimiilluni akti-
aatilinnit naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Johan-
^Skal du i ril
ny båd?
TAL MED OS FØRST
VI FORHANDLER BL.A: |
Svenske CRESCENT
Norske helårsbåde NB
Amerikanske SEASPORT •
ml norske Nidelv _ ~ I
^ *
BADE
asaat
BOX 5162-3905 NUUSSUAQ
TLF. 2 66 04-MOBIL 7 76 04
L TELEFAX 26204
sen oqarpoq isikkamik ar-
saannermi nunarsuaq tamak-
kerlugu pissartanngorniun-
nermi arsaaffiup takinersaani
inissat ingerlatseqatigiiffiup
pisiarisariaqarai isumaqarlu-
ni. Siulittaasoq emerluni aki-
voq Royal Greenland-ip tuni-
niaanermut immikkoortortaa-
ta tamanna piviusunngortin-
niarlugu suliniuteqalereersoq.
Ukiumoortumik ataatsi-
meersuarnermi taamatut o-
qaaseqamerat akioriinnituaa-
voq. Taamaakkaluartoq pi-
ginnittut aammalu siulersui-
sut aqutsisullu soqutigisat pil-
lugit akioriilaamissaat aallar-
nisameqarpoq, naalakkersui-
sunut siulittaasoq Lars Emil
Johansen oqarmat ingerlat-
seqatigiiffiup nalimmassaaf-
figiuamerani inuiaqatigiit eq-
qarsaatigineqartariaqartut.
ukiup siulianut naleqqiullugu
pitsaanerupput.
Pisassakinnerulemeq pisas-
siiffiunngitsunilu pisakinne-
runeq tunisassiassat ikilineri-
nut peqqutaasut suliffissuup
nalunaarutaani allassimavoq.
1994-imili nunani allani tuni-
sassianik, nunagisami tuni-
sassiatigut aningaasarsissutit
ikileriamerannut illuatungilii-
niarluni aaqqissuussamik pi-
siortomeq aallamemeqarpoq,
taamatullu suliffissuamut al-
lanut suleqatigiinnissamut i-
sumaqatigiissusiortoqarluni.
1995-imi suliffissuup taa-
matut ingerlatsinini nangiin-
narlugu ukiup ingerlanerani
immikkoortortamik Royal
Greenland Overseas-imik taa-
neqartumik pilersitsivoq,
taassumalu suliassaqarfiit nu-
taat akisussaaffigilerpai.
50 millioninik
sinneqartoorneq
Aammattaaq suliffissuup na-
lunaarutaani oqaatigineqar-
poq ukiuni tulliuttuni Kalaal-
lit Nunaata imartaanit tunisas-
siassat ikilingaatsiarumaartut,
tamatumalu nassatarinngit-
soorsinnaanngikkaa kalaalit
tunisassiorfiisa naleqqussar-
neqamissaat. Taamaaliomis-
saq tunngavigalugu naalak-
kersuisunut siulittaasoq tuni-
sassiorfiit suliassaqartitsiuar-
nissaa pillugu sunniuteqami-
arsarivoq.
Suliffissuup nalunaarutaani
Royal Greenland oqarpoq i-
nuiaqatigiit suliffissaqartuar-
nissamik soqutigisaqarnerat
tunngavissaqarluartoq - ta-
mannalu Lars Emil Johansen-
ip uppernarsarpaa, Royal
Greenland-ilu aningaasarsior-
nissamik siunnerfiunngitsu-
nik, sulisunilli amerlasuunik
atorfissaqartitsiviusunik - aki-
lersilluni - tunisassiomissanut
piumassuseqamerarpoq.
Royal Greenland-ip sulif-
fissuata ukiumoortumik naa-
tsorsuutai 49 millioninik sin-
neqartoorfiupput, 1994-imi
Royal Greenland skal
vise samfundssind
Det siger eneaktionærens repræsentant ved
generalforsamling, landsstyreformand Lars Emil
Johansen
NUUK(JB) - To sjæle, én tan-
ke... På Royal Greenlands
generalforsamling i Nuuk
sagde eneaktionæren, lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen, at han synes selskabet
skulle købe langside-bande
ved VM i fodbold. Forman-
den Ove Rosing Olsen svare-
de prompte, at Royal Green-
lands salgsafdeling allerede
var i gang med at føre den ud
i livet.
Og det var det eneste egent-
lige replikskifte ved den ge-
neralforsamling. Alligevel
var der lagt op til en mindre
interessekonflikt mellem eje-
ren og selskabets besyrelse og
ledelse, idet landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
sagde, at den løbende tilpas-
ning af selskabet bør ske med
behørig hensyntagen til sam-
fundet som sådan.
- Rationaliseringen og
strukturændringerne, som er
nødvendige, skal naturligvis
ske på den bedst tænkelige
måde, sagde Lars Emil Johan-
sen. - Men det skal ske i for-
ståelse med det øvrige sam-
fund.
Beskæftigelsen
- Det er rigtigt, at Royal
Greenland er en kommerciel
virksomhed, der skal klare sig
i konkurrence med Verdens
bedste i branchen, men her i
landet tænker vi til dagligt på
Royal Greenland som en ar-
bejdskraft, oven i købet af af
de aller største. Derfor er sel-
skabet også nødt til at skele til
de beskæftigelsesmæssige
konsekvenser af den tilpas-
ning, der hele tiden må foreta-
ges.
Generalforsamlingen var i
øvrigt opløftende på mange
måder. Selvom råvaretilfør-
sleme var faldt stærkt i 1995,
er resultatet blevet bedre end
året før.
De manglende tilførsler
skyldes lavere kvoter og min-
dre fangster der, hvor der ikke
er kvoteret, hedder det i kon-
cernens beretning. Men alle-
rede i 1994 blev der påbe-
gyndt et systematisk opkøb af
fremmede råvarer, ligesom
der blev indgået en række
aftaler om joint-venture sam-
arbejde på flere fronter.
I 1995 fortsatte koncernen
denne politik, og i løbet af
året blev der oprettet en sær-
lig division, Royal Greenland
Overseas, der fik ansvaret for
det nye område.
Overskkud på
50 millioner
I koncernens beretning hed-
der det i øvrigt, at råvaretil-
førsleme fra de grønlandske
farvande vil falde drastisk i de
kommende år, og det fører
uundgåeligt til, at den grøn-
landske produktionskapacitet
må tilpassres. Det er denne
proces, landsstyreformanden
nu søger at påvirke til fordel
for beskæftigelsen ved fabrik-
kerne.
1 koncernens beretning
nævner Royal Greenland, at
samfundet - sådan som Lars
Emil Johansen bekræftede det
- af gode grunde er interesse-
ret i at opretholde beskæfti-
gelsen, og Royal Greenland
vil godt være med til - mod
betaling - at gennemføre pro-
duktioner, som ikke er kom-
mercielt begrundede, men
kræver stor arbejdskraft.
Årets resultat for Royal
Greenland-koncernen er et
overskud på 49 millioner kro-
ner mod et overskud på en
halv million i 1994. Der bli-
ver ikke udbetalt udbytte, og
overskud bliver i stedet over-
ført til næste år. Herefter er
egenkapitalen 777 millioner
kroner. Den samlede omsæt-
ning udgjorde godt 2,5 milli-
ard kroner.
Nye
bestyrelsesmedlemmer
Nyvalgt til bestyrelsen blev
direktør for Industriens Real-
kreditfond Nils Wilhjelm,
direktør Arne Petersen, Aar-
hus flydedok, og Lars Mai-
bom, der er kontorchef i
landsstyresekretariatets poli-
tisk-økonomiske kontor.
De tre nye medlemmer
afløser forhenværende finans-
minister Knud Heinesen,
direktør Morten Jersild og
direktør Søren Hald Møller.