Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Qupperneq 4
4 Nr. 38 • 1996 7rftaa&aO'(/é/a £/£ -------------------- GRØNLANDSPOSTEN Royal Greenland-ip suliffissaqamissaq isumagissavaa Kisimiilluni aktiaatillip ataatsimeersuarnermut peqataatitaa ip . . naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johansen taamatut oqarpoq - Pisariillisaanerit allan- ngortiterinerillu pisariaqartin- neqartut soorunami pitsaaner- paamik naammassiniameqas- sapput, Lars Emil Johansen oqarpoq. - Kisianni inuiaqati- giit paasisinnaasannik inger- lanneqartariaqarput. Suliffissaqartitsineq - Royal Greenland suliffeqar- fiummat niuerpalaartumik i- ngerlanneqartoq ilumoorpoq, nunarsuatsinnilu unammiller- sinnaasariaqarluni, kisianni nunatsinni Royal Greenland suliffeqarfittut eqqarsaatigi- sarparput, ilami allaat suliffiit annersaattut. Taamaammat i- ngerlatseqatigiiffiup nalim- massaajuarnermini suliffis- saqartitsinissaq qiviallaajuar- tariaqarpaa. Aammattaaq ataatsimeer- suameq amerlasuutigut qiim- maallannartortaqarpoq. Naak 1995-imi tunisassiassiissuti- gineqartut ikilingaatsiaralu- artut naatsorsuutit inerneri millionip affaanik sinneqar- toorfiusimallutik. Pissarsianit agguagassiisoqarani sinne- qartoorutit ukiup tullianut nuunneqamissaat siunnersuu- tigineqarpoq. Taamaalilluni namminerisamik aningaasaat- it 777 millioner kroninngor- put. Kaaviiaartitat katillugit 2,5 milliarder kroniusimap- put. Siulersuisut nutaat Industriens Realkreditfond-ip direktøria Nils Wilhjelm, di- rektør Arne Petersen, Aarhus Flydedok aamma Lars Mai- bom, Naalakkersuisut allatto- qarfianni politikkikkut anin- gaasaqarnikkullu allaffiani pisortaasoq nutaamik qini- gaapput. Finansministeriusimasoq Knud Heinesen, direktør Morten Jersild aamma direk- tør Søren Hald Møller ilaasor- tanit nutaanit pingasunit taar- semeqarput. Royal Greenland-ip siulersuisuini siulittaasup Ove Rosing Olsen-ip ukiumoortumik naatsorsuutit inerneri naammagisimaarnerarpai. Formand for Royal Greenlands bestyrelse, Ove Rosing Olsen, omtalte årets resultat som tilfredsstillende (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen). Naalakkersuisunut siulittaasoq Royal Greenland-imut inas- suteqarpoq suliffissaqartitsinissaq eqqarsaatigeqqullugu. Landsstyreformanden formanede Royal Greenland til at tænke på beskæftigelsen (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen). NUUK(JB) - Anersaat mar- luk, eqqarsaat ataaseq... Roy- al Greenland-ip ukiumoortu- mik Nuummi ataatsimeersu- artitsinerani kisimiilluni akti- aatilinnit naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johan- ^Skal du i ril ny båd? TAL MED OS FØRST VI FORHANDLER BL.A: | Svenske CRESCENT Norske helårsbåde NB Amerikanske SEASPORT • ml norske Nidelv _ ~ I ^ * BADE asaat BOX 5162-3905 NUUSSUAQ TLF. 2 66 04-MOBIL 7 76 04 L TELEFAX 26204 sen oqarpoq isikkamik ar- saannermi nunarsuaq tamak- kerlugu pissartanngorniun- nermi arsaaffiup takinersaani inissat ingerlatseqatigiiffiup pisiarisariaqarai isumaqarlu- ni. Siulittaasoq emerluni aki- voq Royal Greenland-ip tuni- niaanermut immikkoortortaa- ta tamanna piviusunngortin- niarlugu suliniuteqalereersoq. Ukiumoortumik ataatsi- meersuarnermi taamatut o- qaaseqamerat akioriinnituaa- voq. Taamaakkaluartoq pi- ginnittut aammalu siulersui- sut aqutsisullu soqutigisat pil- lugit akioriilaamissaat aallar- nisameqarpoq, naalakkersui- sunut siulittaasoq Lars Emil Johansen oqarmat ingerlat- seqatigiiffiup nalimmassaaf- figiuamerani inuiaqatigiit eq- qarsaatigineqartariaqartut. ukiup siulianut naleqqiullugu pitsaanerupput. Pisassakinnerulemeq pisas- siiffiunngitsunilu pisakinne- runeq tunisassiassat ikilineri- nut peqqutaasut suliffissuup nalunaarutaani allassimavoq. 1994-imili nunani allani tuni- sassianik, nunagisami tuni- sassiatigut aningaasarsissutit ikileriamerannut illuatungilii- niarluni aaqqissuussamik pi- siortomeq aallamemeqarpoq, taamatullu suliffissuamut al- lanut suleqatigiinnissamut i- sumaqatigiissusiortoqarluni. 1995-imi suliffissuup taa- matut ingerlatsinini nangiin- narlugu ukiup ingerlanerani immikkoortortamik Royal Greenland Overseas-imik taa- neqartumik pilersitsivoq, taassumalu suliassaqarfiit nu- taat akisussaaffigilerpai. 50 millioninik sinneqartoorneq Aammattaaq suliffissuup na- lunaarutaani oqaatigineqar- poq ukiuni tulliuttuni Kalaal- lit Nunaata imartaanit tunisas- siassat ikilingaatsiarumaartut, tamatumalu nassatarinngit- soorsinnaanngikkaa kalaalit tunisassiorfiisa naleqqussar- neqamissaat. Taamaaliomis- saq tunngavigalugu naalak- kersuisunut siulittaasoq tuni- sassiorfiit suliassaqartitsiuar- nissaa pillugu sunniuteqami- arsarivoq. Suliffissuup nalunaarutaani Royal Greenland oqarpoq i- nuiaqatigiit suliffissaqartuar- nissamik soqutigisaqarnerat tunngavissaqarluartoq - ta- mannalu Lars Emil Johansen- ip uppernarsarpaa, Royal Greenland-ilu aningaasarsior- nissamik siunnerfiunngitsu- nik, sulisunilli amerlasuunik atorfissaqartitsiviusunik - aki- lersilluni - tunisassiomissanut piumassuseqamerarpoq. Royal Greenland-ip sulif- fissuata ukiumoortumik naa- tsorsuutai 49 millioninik sin- neqartoorfiupput, 1994-imi Royal Greenland skal vise samfundssind Det siger eneaktionærens repræsentant ved generalforsamling, landsstyreformand Lars Emil Johansen NUUK(JB) - To sjæle, én tan- ke... På Royal Greenlands generalforsamling i Nuuk sagde eneaktionæren, lands- styreformand Lars Emil Jo- hansen, at han synes selskabet skulle købe langside-bande ved VM i fodbold. Forman- den Ove Rosing Olsen svare- de prompte, at Royal Green- lands salgsafdeling allerede var i gang med at føre den ud i livet. Og det var det eneste egent- lige replikskifte ved den ge- neralforsamling. Alligevel var der lagt op til en mindre interessekonflikt mellem eje- ren og selskabets besyrelse og ledelse, idet landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen sagde, at den løbende tilpas- ning af selskabet bør ske med behørig hensyntagen til sam- fundet som sådan. - Rationaliseringen og strukturændringerne, som er nødvendige, skal naturligvis ske på den bedst tænkelige måde, sagde Lars Emil Johan- sen. - Men det skal ske i for- ståelse med det øvrige sam- fund. Beskæftigelsen - Det er rigtigt, at Royal Greenland er en kommerciel virksomhed, der skal klare sig i konkurrence med Verdens bedste i branchen, men her i landet tænker vi til dagligt på Royal Greenland som en ar- bejdskraft, oven i købet af af de aller største. Derfor er sel- skabet også nødt til at skele til de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den tilpas- ning, der hele tiden må foreta- ges. Generalforsamlingen var i øvrigt opløftende på mange måder. Selvom råvaretilfør- sleme var faldt stærkt i 1995, er resultatet blevet bedre end året før. De manglende tilførsler skyldes lavere kvoter og min- dre fangster der, hvor der ikke er kvoteret, hedder det i kon- cernens beretning. Men alle- rede i 1994 blev der påbe- gyndt et systematisk opkøb af fremmede råvarer, ligesom der blev indgået en række aftaler om joint-venture sam- arbejde på flere fronter. I 1995 fortsatte koncernen denne politik, og i løbet af året blev der oprettet en sær- lig division, Royal Greenland Overseas, der fik ansvaret for det nye område. Overskkud på 50 millioner I koncernens beretning hed- der det i øvrigt, at råvaretil- førsleme fra de grønlandske farvande vil falde drastisk i de kommende år, og det fører uundgåeligt til, at den grøn- landske produktionskapacitet må tilpassres. Det er denne proces, landsstyreformanden nu søger at påvirke til fordel for beskæftigelsen ved fabrik- kerne. 1 koncernens beretning nævner Royal Greenland, at samfundet - sådan som Lars Emil Johansen bekræftede det - af gode grunde er interesse- ret i at opretholde beskæfti- gelsen, og Royal Greenland vil godt være med til - mod betaling - at gennemføre pro- duktioner, som ikke er kom- mercielt begrundede, men kræver stor arbejdskraft. Årets resultat for Royal Greenland-koncernen er et overskud på 49 millioner kro- ner mod et overskud på en halv million i 1994. Der bli- ver ikke udbetalt udbytte, og overskud bliver i stedet over- ført til næste år. Herefter er egenkapitalen 777 millioner kroner. Den samlede omsæt- ning udgjorde godt 2,5 milli- ard kroner. Nye bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt til bestyrelsen blev direktør for Industriens Real- kreditfond Nils Wilhjelm, direktør Arne Petersen, Aar- hus flydedok, og Lars Mai- bom, der er kontorchef i landsstyresekretariatets poli- tisk-økonomiske kontor. De tre nye medlemmer afløser forhenværende finans- minister Knud Heinesen, direktør Morten Jersild og direktør Søren Hald Møller.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.