Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 5

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 5
Nr. 38 • 1996 5 GRØNLANDSPOSTEN KNI ajunngitsumik ilimasulersoq Qanganisarsiorneq inuit ilaasa soqutigisaraat - Naalakkersuisut maannakkut pisut siunissamilu pisussat soqutigisaraat, KNI-mik Piginnittut A/S-imi aktietigut kisimiilluni piginnittoq Lars Emil Johansen oqarpoq NUUK (arl.-) Naalakkersui- sut sulisui kakkannerit sulias- saminnik isumaginnissimap- put, tamannalu kinguneqarsi- mavoq, Lars Emil Johansen oqarpoq, KNI-mi angusat pi- sullu ippassaq ingerlatsiviup Hotel Hans Egede-mi ataatsi- meersuamerani oqaaseqaate- qarfigigamigit. - Angusatigut takuneqarsinnaavoq pissutsit malunnartumik pitsanngoriar- simanerat, taama oqarpoq. Naalakkersuisut siulittaasu- ata KNI-mik Piginnittut A/S- ip siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atorunnaar- sikkiartorneqarnissaa nalu- naarutigaa, tamannalu ukioq manna aallartinneqassasoq. KNI-mi ingerlatsivinni siu- lersuisut akissarsiaqalernis- saat pillugu oqallinnerup pis- suseqalersimanera naalakker- suisut siulittaasuata ajuusaa- rutigaa, isumaqarporli pissut- sit niuemermi pissusiusunik tunngaveqartut. - Inuussutis- sarsiornermik ingerlatsisut kakkattut siulersuisuni ilaa- sortaalersinnissaat aningaasa- nik naleqartussaavoq. Ani- ngaasarsiaalersussat ukiumut 100.000 koruuninut ammut killeqarput. Taamaalilluni a- ningaasarpassuamik iluanaar- toqarsinnaavoq ataatsikkut si- ulersuisuni eqqortuni ilaasor- taasimagaanni. Lars Emil Johansen-illu si- ulittuutigaa ingerlatsiviit inuit akornanni taaneqartalissasut »ingerlatsiviit iluanaarnar- tut«, naak akissarsiaalersut Royal Greenland-imi akissar- siaasartunit annikinnerugalu- artut. Inunnik angallassinermik i- sumaginnittut akornanni oqa- loqatigiittoqamissaa kissaati- gaa, taamaalilluni ingerlatsi- viit namminersomerullutik o- qartussanut attuumassuteqar- tut imminnut annertuallaamik unammillilemissaat pinaveer- saamiarlugu. Tamatumani eqqarsaatigai sinerissami ilaa- sunik angallassinermi akigi- tinneqartut, aamma Grøn- landsfly-mi akigitinneqaler- sut Tuukkamik taagomeqar- tut. Nunaqarfiit kiffartuunne- qarnerat pitsanngorsartaria- qarpoq. Assigiimmik akeqar- titsineq ingerlatiinnassaner- soq oqallisigineqartariaqar- poq, aammalu nunaqarfiit taarsiissutissamik arlaannik tunineqassanersut, taarsiissu- tissallu suussanersut oqallisi- gineqartariaqarlutik. Pilersaarutit Kisiannili siullermik kingul- lermillu. KNI-p naatsorsuu- taani amigartoortoqarpoq, i- ngerlatsivinni tamani. Kisian- nili pissutsit ilorraap tungaa- nut saakkiartorput. KNI-p nu- taamik aaqqissuunneqamera- nut suliniutissatut pilersaaru- tit isumalluarfigineqarput. Tamatuma kingunerisaanik sulisut ikilineqarsimapput - tamannalu ajuusaarutigaa - neriuutigaluguli pissutsit siu- mut saaqqikkumaartut, taa- maalilluni sulisut amerlaneru- sut pisariaqartinneqaqqilis- sammata. Taamatulli angusa- qamissap tungaanut ilunger- someq peqqaassaaq. Ilanngullugit eqqaaneqar- put nunaqarfinni niuertorutsit. Siulittuutigaa ukioq manna kingulliussasoq politikerinik siulittaasussanik toqqaasar- nermi. Inuussutissarsiutinik ingerlatsisut aamma eqqaa- sippai neriorsuisimammata Sulisami aktienik pisinissa- mik, qilanaaralugulu ilaasa neriorsuumminnik eqquutitsi- nissaat. Aallartinneq KNI-mik Piginnittut A/S-imi siulersuisuni siulittaasoq Jo- nathan Motzfeldt aamma nas- suerpoq ilorraap tungaanut saattoqarsimasoq, kisiannili amigartoorutit amigartooru- taasut aamma nassuerutigalu- gu- 1995-ip aallartilernerani pissutsit isornartorsiortaria- qartut taavai, aningaasatigut iluamik sillimaniarsiman- nginneq pissutigalugu. Tama- tuma kingunerisaanik lands- karsi ingerlatsivinnut ani- ngaasaliisariaqarsimavoq, ta- makkerlutik 160 millioner koruuninik amerlatigisunik. Ingerlatsiviit aningaasati- gut inissisimanerat qularuti- gineqarsimavoq, nalunaartar- nermi aqutsinermilu periaatsit naammaginanngitsut pissuti- galugit. Tamatumunnga ilaa- voq naammaginanngitsumik aningaasanik iluanaaruteqar- simaneq. Tamatuma kingune- risaanik iliuuseqarnissamut pilersaarummik suliaqarto- qarpoq, ilanngunneqarlutik ingerlatsivinni attuumassute- qartuni namminerisamik ani- ngaasaatit nutaamik aaqqis- suunneqamerat, akiitsut na- leqqussameqarnerat, kiisalu inuiaqatigiit suliassiissutaan- nut akiliutit aaqqissuunneqar- lutik, suliassat isumagineqar- nissaanni amigartoorutaasut matussutissaqartinneqaqqul- lugit. Aammalu pilersaarutip kingunerisaanik ingerlatsiviit attuumassuteqartut ingerlan- neqarnerat pitsanngorsarne- qarluni. KNI Pisiffik A/S-ip akiitsui 130 millioner koruuniusut al- lanngortinneqarput nammine- risamik aningaasaatinngorlu- git, taakkununngalu ilanngun- neqassapput akiitsut 103 mil- lioner koruuniusut isumak- keemeqamerat aamma im- mikkut ittumik nalikilliliine- rit, aammalu landskarsimut a- kiitsut erniaasa niuernermi pissutsinut naleqqussameqar- neri. Aamma KNI Pilersuisoq A/S-imi akiitsut allanngortin- neqarput namminerisamik a- ningaasaatinngorlugit, taak- kununngalu ilanngunneqas- sapput inuiaqatigiit suliassiis- sutaasa akilemeqamissaannut akiliutit 70 millioner koruuni- niit 140 millioner koruuninut qaffanneqameri. Akisusimaqaaq Suliffeqaannarnissamik qu- lamaarineq kiisalu iluanaaru- tit tamakkiisut ilanngarter- neqameri aamma aaqqissuus- sinerup siammarneqarnera Jonathan Motzfeldt-ip eqqaa- saasa ilagaat, taakkulu inger- latsivinnut attuumassuteqar- tunut annertuumik ajomartor- siortitsisimasut. Tamatuma kingunerisaanik inuiaqati- giinnut kiffartuussinermi aki- liutaasartut kiffartuussinerlu imminnut naleqqussameqas- sapput. Taamaalilluni nassaa- riniameqassaaq kiffartuussi- nerup eqqortumik annertussu- teqamissaa. Siulittaasup ilanngullugu eqqaavaa Nilak A/S-ip ato- runnaarsinneqarsimanera er- loqinartoq. Kisiannili sulisut allanik suliffissarsineqarsi- mapput. Jonathan Motzfeldt-ip na- lunaarummini naggataagut eqqaavaa »KNI pillugu kan- ngunartuliaq«. - Pinngitsoomeqarsinnaan- ngilaq ingerlatsiviit nutaamik aaqqissuussinerup nalaani an- nertuumik amigartooruteqar- nermik eqqorneqamerat, aqu- tsiniamermi ajomartorsiu-te- qamerat, piffissap ilaani pi- lersuinermi ajornartorsiute- qartamerat, kisiannili siuler- suisut pingaaruteqartutut isu- maqarfigaat ingerlatsiviit a- ngusarisimasaasa pitsaane- rusumik isigineqalersimane- rat. KNI-p ingerlatsiviisa inu- iaqatigiit aningaasatigut an- nertuunerusumik artukkersi- manngilaat. Nutaamik aaq- qissuussinerup kingunerisaa- nik atuisartut landskarsilu pit- saanerusunik atugaqalersi- mapput. Ingerlatsivissuarmi pisortat naliliipput ukioq 1996 aala- jangiisuussasoq ingerlatsiviit aningaasatigut naammaginar- tumik angusaqarnissaannut upperineqamissamut. Kisian- nili suliassat pingaaruteqartut suli isumagineqartussaapput. Tamatumani pineqarput assi- giimmik akeqartitsinerup nu- tartemeqamissaa, kiisalu suli- assat annertunerusumik suli- assiissutigineqartalernissaat namminersortunillu tigune- qartalernissaat. Kisiannili namminersomerullutik oqar- tussat ingerlatsiviillu pine- qartut marluk akornanni sule- qatigiinnikkut suliassat aaq- qinneqartussat suli isumagi- neqartartussaapput, Jonathan Motzfeldt naggasiivoq. Qinigaaqqittut Ataatsimeersuamermi siuler- suisunut nutaanik qinigaaso- qanngilaq. Kisiannili siuler- suisut akornanni allanngorti- terinikkut periaifissaqalerpoq amerlanemsut qinigaanissaat, kiisalu sulisut sinnerlugit ilaa- sortat nukittorsameqamissaat. Lars Emil Johansen-illu nalu- naarutigaa, siunissaq qanin- nerusoq eqqarsaatigalugu pi- sisartut sinniisaannik siuler- suisuni ilaasortaqalersinnaa- neq. Naatsorsuutit tamanut saq- qummiunneqareersimasut o- NUUK(arl-.) Landsstyrets elitetropper har været på ba- nen, og det har givet resultat, sagde Lars Emil Johansen, da han i går kommenterede re- sultatet og situationen for KNI i forbindelse med selska- bernes generalforsamling på Hotel Hans Egede, -Det kan man se af resultaterne, de er blevet mærkbart bedre, sagde han. KNI-Holding blev af Landsstyreformanden erklæ- ret under afvikling på lidt længere sigt fra dette år at regne. Han beklagede formen, under hvilken debatten om de nye honorarer til bestyrelser- ne i KNI er kommet på banen - sivet til pressen - men han mente, at det var en markeds- bestemt situation. - Vil man have kompetente erhvervs- folk i bestyrelserne, koster det. De nye honorarer, der har en nederste grænse ved 100.000 kroner om året. Kan blive til ganske mange penge, hvis man sidder de rigtige ste- der på en gang. Og Lars Emil Johansen for- udså, at selskaberne i folke- munde vil blive døbt om til »højhonorarselskaber«, selv om honorarerne ikke ligger så højt som for eksempel i Roy- al Greenland. Han ønskede en dialog i persontransportsektoren, så de hjemmestyrerelaterede sel- skaber ikke er hinandens værste konkurrenter. Her tænkte han på billetterne til kysttrafikken og harpunpri- seme hos Grønlandsfly. Der skal ske en servicefor- bedring i behandlingen af bygderne. Man skal diskutere enprissystemet, om det skal fortsætte, om bygderne i givet fald skal have erstatning og i givet fald på hvilken måde. Handlingsplanen Men først og sidst. KNI-regn- skabet viser underskud, for- delt på alle selskabet. Men det går den rigtige vej. Han havde forventninger til handlings- planen for retableringen af KNI. Det har også betydet personalereduktion, som han beklagede, men han håbede på, at situationen ville vende, så man igen kan få brug for arbejdskraft. Men der er tale om et langt sejt træk, inden man når så langt. Videre blev bygdekøb- qaaseqaateqarfigineqanngil- lat, taamaalillunilu ataatsi- meersuamermi aqutsisup eq- qartuussissuserisup W. Mal- ling-ip ataatsimeersuarnerit pingasut naammassisutut o- qaatigisinnaalerpai. Ingerlat- siviit pineqartut marluupput mændene omtalt. Han forud- så, at man nu er nået til sid- ste år med politisk udpegede formænd, og så erindrede han erhvervslivet om, at man har lovet at tegne aktier i Sulisa, og han så frem til, at nogen begynder at holde det løfte. En kritisk start Jonathan Motzfeldt, bestyrel- sesformand for KNI-Holding, måtte også erkende, at nok går det fremad, men et under- skud er et underskud. Han opridseden situationen som særdeles kritisk ved ind- gangen til 1995 med util- strækkeligt finansielt be- redskab. En situation som be- tød, åt landskassen måttet gri- be selskabene under armene med en støtte, der som helhed udgjorde 160 millioner kro- ner. Der har været usikkerhed om selskabernes faktiske økonomiske stilling på grund af utilfredsstillende rapporte- rings- og styringsrutiner. Her- til kom en utilfredsstillende indtjening. Det hele førte til udarbejdelse af en handlings- plan omfattende en retable- ring af egenkapitalen i datter- selskaberne, en tilpasning af gældsniveauet samt en regu- lering af betalingerne til de samfundspålagte opgaver for at skabe dækning for det fak- tiske underskud ved udførel- sen af opgaverne. Endelig be- tød planen et arbejde på at forbedre datterselskabernes driftbilleder. Gæld på 130 millioner kro- ner i KNI Pisiffik A/S er kon- verteret til egenpkapital, hertil kommer en gældssanering på cirka 103 millioner kroner og ekstraordinære afskrivninger endelig en markedstilpasning af renteniveauet på landskas- segælden. I KNI Pilersuisoq A/S blev langfristet gæld også konver- teret til egenkapital, hertil kommer en forøgelse af beta- lingen for samfundsmæssige opgaver fra 70 til 140 millio- ner kroner. Beskæftigelsesgarantien og organisationen dyr Beskæftigelsesgarantien samt udhuling af bruttoavancerne og etablering af en decentral organisation er blandt de for- hold, som Jonathan Motzfeldt pegede på, har gjort det sær- deles vanskeligt for dattersel- attuumassuteqartut kiisalu KNI-mik Piginnittut A/S, aaatsimeersuamerullu eqqis- sisimasumik ingerlanneqar- nera qujassutigalugu. Ilan- ngullugulu oqaatigisimassa- galuarpaa manna: mianersor- tumik isumalluameq. skaberne. Det har ført til, at der skal være et realistisk for- hold mellem betalingen og de ydelser, der skal leveres til samfundet. Det betyder igen, at der skal findes et realistisk serviceniveau. Videre passerede forman- den forbi den kolde realitet, som afviklingen af Nilak A/S har været, Der er skaffet be- skæftigelse til medarbejderne. Endelig tog Jonathan Motz- feldt i sin beretning fat på »KNI-skandalen«. - Det er uomtvisteligt, at selskaberne i omstrukture- ringsperioden prægedes af betydelige underskud, sty- ringsproblemer, periodiske forsyningsproblemer, men bestyrelsen finder det væsent- ligt, at der anlægges et mere nuanceret billede af selska- bernes resultater. KNI-selska- beme har ikke påført samfun- det øgede byrder. Omstruk- tureringen har betydet umid- delbare forbedringer for for- brugere og landskassen. Det er koncernledelsens vurdering, at 1996 vil være et afgørende år for selskabernes troværdighed med hensyn til tilfredsstillende økonomiske resultater. Der vil dog fortsat være væsentlige opgaver. Det gælder moderniseringen af enprissystememe samt en øget grad af udlicitering og privatisering af opgaver. Men der vil fortsat være opgaver, der skal løses i direkte samar- bejde mellem hjemmestyret og de to selskaber, sluttede Jonathan Motzfeldt. Genvalg Der var ikke et eneste nyvalg på generalforsamlingen. Men nogle omlægninger af besty- relserne med mulighed for at vælge flere ind samt styrke de personalevalgtes side. Ende- lig oplyste Lars Emil Johan- sen, at man eventuelt skal have placeret forbrugerrepræ- sentanter i bestyrelserne in- den for en overskuelig tid. Regnskaberne, som alle har været offentliggjorte gav ikke anledning til kommentarer, og således kunne dirigenten, advokat W. Malling, slutte de tre generalforsamlinger, der var tale om nemlig de to dat- terselskaber og holdingsel- skabets og takke for god ro og orden. Han kunne også have føjet til samt behersket opti- misme. KNI vejrer morgenluft Arkæologi er der andre, der interesserer sig for - Landsstyret interesserer sig for nu- og fremtiden, sagde eneaktionæren i KNI-holding - Lars Emil Johansen

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.