Atuagagdliutit - 16.05.1996, Qupperneq 5

Nr. 38 • 1996
5

GRØNLANDSPOSTEN
KNI ajunngitsumik ilimasulersoq
Qanganisarsiorneq inuit ilaasa soqutigisaraat - Naalakkersuisut maannakkut pisut siunissamilu pisussat
soqutigisaraat, KNI-mik Piginnittut A/S-imi aktietigut kisimiilluni piginnittoq Lars Emil Johansen oqarpoq
NUUK (arl.-) Naalakkersui-
sut sulisui kakkannerit sulias-
saminnik isumaginnissimap-
put, tamannalu kinguneqarsi-
mavoq, Lars Emil Johansen
oqarpoq, KNI-mi angusat pi-
sullu ippassaq ingerlatsiviup
Hotel Hans Egede-mi ataatsi-
meersuamerani oqaaseqaate-
qarfigigamigit. - Angusatigut
takuneqarsinnaavoq pissutsit
malunnartumik pitsanngoriar-
simanerat, taama oqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata KNI-mik Piginnittut A/S-
ip siunissaq ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu atorunnaar-
sikkiartorneqarnissaa nalu-
naarutigaa, tamannalu ukioq
manna aallartinneqassasoq.
KNI-mi ingerlatsivinni siu-
lersuisut akissarsiaqalernis-
saat pillugu oqallinnerup pis-
suseqalersimanera naalakker-
suisut siulittaasuata ajuusaa-
rutigaa, isumaqarporli pissut-
sit niuemermi pissusiusunik
tunngaveqartut. - Inuussutis-
sarsiornermik ingerlatsisut
kakkattut siulersuisuni ilaa-
sortaalersinnissaat aningaasa-
nik naleqartussaavoq. Ani-
ngaasarsiaalersussat ukiumut
100.000 koruuninut ammut
killeqarput. Taamaalilluni a-
ningaasarpassuamik iluanaar-
toqarsinnaavoq ataatsikkut si-
ulersuisuni eqqortuni ilaasor-
taasimagaanni.
Lars Emil Johansen-illu si-
ulittuutigaa ingerlatsiviit inuit
akornanni taaneqartalissasut
»ingerlatsiviit iluanaarnar-
tut«, naak akissarsiaalersut
Royal Greenland-imi akissar-
siaasartunit annikinnerugalu-
artut.
Inunnik angallassinermik i-
sumaginnittut akornanni oqa-
loqatigiittoqamissaa kissaati-
gaa, taamaalilluni ingerlatsi-
viit namminersomerullutik o-
qartussanut attuumassuteqar-
tut imminnut annertuallaamik
unammillilemissaat pinaveer-
saamiarlugu. Tamatumani
eqqarsaatigai sinerissami ilaa-
sunik angallassinermi akigi-
tinneqartut, aamma Grøn-
landsfly-mi akigitinneqaler-
sut Tuukkamik taagomeqar-
tut.
Nunaqarfiit kiffartuunne-
qarnerat pitsanngorsartaria-
qarpoq. Assigiimmik akeqar-
titsineq ingerlatiinnassaner-
soq oqallisigineqartariaqar-
poq, aammalu nunaqarfiit
taarsiissutissamik arlaannik
tunineqassanersut, taarsiissu-
tissallu suussanersut oqallisi-
gineqartariaqarlutik.
Pilersaarutit
Kisiannili siullermik kingul-
lermillu. KNI-p naatsorsuu-
taani amigartoortoqarpoq, i-
ngerlatsivinni tamani. Kisian-
nili pissutsit ilorraap tungaa-
nut saakkiartorput. KNI-p nu-
taamik aaqqissuunneqamera-
nut suliniutissatut pilersaaru-
tit isumalluarfigineqarput.
Tamatuma kingunerisaanik
sulisut ikilineqarsimapput -
tamannalu ajuusaarutigaa -
neriuutigaluguli pissutsit siu-
mut saaqqikkumaartut, taa-
maalilluni sulisut amerlaneru-
sut pisariaqartinneqaqqilis-
sammata. Taamatulli angusa-
qamissap tungaanut ilunger-
someq peqqaassaaq.
Ilanngullugit eqqaaneqar-
put nunaqarfinni niuertorutsit.
Siulittuutigaa ukioq manna
kingulliussasoq politikerinik
siulittaasussanik toqqaasar-
nermi. Inuussutissarsiutinik
ingerlatsisut aamma eqqaa-
sippai neriorsuisimammata
Sulisami aktienik pisinissa-
mik, qilanaaralugulu ilaasa
neriorsuumminnik eqquutitsi-
nissaat.
Aallartinneq
KNI-mik Piginnittut A/S-imi
siulersuisuni siulittaasoq Jo-
nathan Motzfeldt aamma nas-
suerpoq ilorraap tungaanut
saattoqarsimasoq, kisiannili
amigartoorutit amigartooru-
taasut aamma nassuerutigalu-
gu-
1995-ip aallartilernerani
pissutsit isornartorsiortaria-
qartut taavai, aningaasatigut
iluamik sillimaniarsiman-
nginneq pissutigalugu. Tama-
tuma kingunerisaanik lands-
karsi ingerlatsivinnut ani-
ngaasaliisariaqarsimavoq, ta-
makkerlutik 160 millioner
koruuninik amerlatigisunik.
Ingerlatsiviit aningaasati-
gut inissisimanerat qularuti-
gineqarsimavoq, nalunaartar-
nermi aqutsinermilu periaatsit
naammaginanngitsut pissuti-
galugit. Tamatumunnga ilaa-
voq naammaginanngitsumik
aningaasanik iluanaaruteqar-
simaneq. Tamatuma kingune-
risaanik iliuuseqarnissamut
pilersaarummik suliaqarto-
qarpoq, ilanngunneqarlutik
ingerlatsivinni attuumassute-
qartuni namminerisamik ani-
ngaasaatit nutaamik aaqqis-
suunneqamerat, akiitsut na-
leqqussameqarnerat, kiisalu
inuiaqatigiit suliassiissutaan-
nut akiliutit aaqqissuunneqar-
lutik, suliassat isumagineqar-
nissaanni amigartoorutaasut
matussutissaqartinneqaqqul-
lugit. Aammalu pilersaarutip
kingunerisaanik ingerlatsiviit
attuumassuteqartut ingerlan-
neqarnerat pitsanngorsarne-
qarluni.
KNI Pisiffik A/S-ip akiitsui
130 millioner koruuniusut al-
lanngortinneqarput nammine-
risamik aningaasaatinngorlu-
git, taakkununngalu ilanngun-
neqassapput akiitsut 103 mil-
lioner koruuniusut isumak-
keemeqamerat aamma im-
mikkut ittumik nalikilliliine-
rit, aammalu landskarsimut a-
kiitsut erniaasa niuernermi
pissutsinut naleqqussameqar-
neri.
Aamma KNI Pilersuisoq
A/S-imi akiitsut allanngortin-
neqarput namminerisamik a-
ningaasaatinngorlugit, taak-
kununngalu ilanngunneqas-
sapput inuiaqatigiit suliassiis-
sutaasa akilemeqamissaannut
akiliutit 70 millioner koruuni-
niit 140 millioner koruuninut
qaffanneqameri.
Akisusimaqaaq
Suliffeqaannarnissamik qu-
lamaarineq kiisalu iluanaaru-
tit tamakkiisut ilanngarter-
neqameri aamma aaqqissuus-
sinerup siammarneqarnera
Jonathan Motzfeldt-ip eqqaa-
saasa ilagaat, taakkulu inger-
latsivinnut attuumassuteqar-
tunut annertuumik ajomartor-
siortitsisimasut. Tamatuma
kingunerisaanik inuiaqati-
giinnut kiffartuussinermi aki-
liutaasartut kiffartuussinerlu
imminnut naleqqussameqas-
sapput. Taamaalilluni nassaa-
riniameqassaaq kiffartuussi-
nerup eqqortumik annertussu-
teqamissaa.
Siulittaasup ilanngullugu
eqqaavaa Nilak A/S-ip ato-
runnaarsinneqarsimanera er-
loqinartoq. Kisiannili sulisut
allanik suliffissarsineqarsi-
mapput.
Jonathan Motzfeldt-ip na-
lunaarummini naggataagut
eqqaavaa »KNI pillugu kan-
ngunartuliaq«.
- Pinngitsoomeqarsinnaan-
ngilaq ingerlatsiviit nutaamik
aaqqissuussinerup nalaani an-
nertuumik amigartooruteqar-
nermik eqqorneqamerat, aqu-
tsiniamermi ajomartorsiu-te-
qamerat, piffissap ilaani pi-
lersuinermi ajornartorsiute-
qartamerat, kisiannili siuler-
suisut pingaaruteqartutut isu-
maqarfigaat ingerlatsiviit a-
ngusarisimasaasa pitsaane-
rusumik isigineqalersimane-
rat. KNI-p ingerlatsiviisa inu-
iaqatigiit aningaasatigut an-
nertuunerusumik artukkersi-
manngilaat. Nutaamik aaq-
qissuussinerup kingunerisaa-
nik atuisartut landskarsilu pit-
saanerusunik atugaqalersi-
mapput.
Ingerlatsivissuarmi pisortat
naliliipput ukioq 1996 aala-
jangiisuussasoq ingerlatsiviit
aningaasatigut naammaginar-
tumik angusaqarnissaannut
upperineqamissamut. Kisian-
nili suliassat pingaaruteqartut
suli isumagineqartussaapput.
Tamatumani pineqarput assi-
giimmik akeqartitsinerup nu-
tartemeqamissaa, kiisalu suli-
assat annertunerusumik suli-
assiissutigineqartalernissaat
namminersortunillu tigune-
qartalernissaat. Kisiannili
namminersomerullutik oqar-
tussat ingerlatsiviillu pine-
qartut marluk akornanni sule-
qatigiinnikkut suliassat aaq-
qinneqartussat suli isumagi-
neqartartussaapput, Jonathan
Motzfeldt naggasiivoq.
Qinigaaqqittut
Ataatsimeersuamermi siuler-
suisunut nutaanik qinigaaso-
qanngilaq. Kisiannili siuler-
suisut akornanni allanngorti-
terinikkut periaifissaqalerpoq
amerlanemsut qinigaanissaat,
kiisalu sulisut sinnerlugit ilaa-
sortat nukittorsameqamissaat.
Lars Emil Johansen-illu nalu-
naarutigaa, siunissaq qanin-
nerusoq eqqarsaatigalugu pi-
sisartut sinniisaannik siuler-
suisuni ilaasortaqalersinnaa-
neq.
Naatsorsuutit tamanut saq-
qummiunneqareersimasut o-
NUUK(arl-.) Landsstyrets
elitetropper har været på ba-
nen, og det har givet resultat,
sagde Lars Emil Johansen, da
han i går kommenterede re-
sultatet og situationen for
KNI i forbindelse med selska-
bernes generalforsamling på
Hotel Hans Egede, -Det kan
man se af resultaterne, de er
blevet mærkbart bedre, sagde
han.
KNI-Holding blev af
Landsstyreformanden erklæ-
ret under afvikling på lidt
længere sigt fra dette år at
regne.
Han beklagede formen,
under hvilken debatten om de
nye honorarer til bestyrelser-
ne i KNI er kommet på banen
- sivet til pressen - men han
mente, at det var en markeds-
bestemt situation. - Vil man
have kompetente erhvervs-
folk i bestyrelserne, koster
det. De nye honorarer, der har
en nederste grænse ved
100.000 kroner om året. Kan
blive til ganske mange penge,
hvis man sidder de rigtige ste-
der på en gang.
Og Lars Emil Johansen for-
udså, at selskaberne i folke-
munde vil blive døbt om til
»højhonorarselskaber«, selv
om honorarerne ikke ligger så
højt som for eksempel i Roy-
al Greenland.
Han ønskede en dialog i
persontransportsektoren, så
de hjemmestyrerelaterede sel-
skaber ikke er hinandens
værste konkurrenter. Her
tænkte han på billetterne til
kysttrafikken og harpunpri-
seme hos Grønlandsfly.
Der skal ske en servicefor-
bedring i behandlingen af
bygderne. Man skal diskutere
enprissystemet, om det skal
fortsætte, om bygderne i givet
fald skal have erstatning og i
givet fald på hvilken måde.
Handlingsplanen
Men først og sidst. KNI-regn-
skabet viser underskud, for-
delt på alle selskabet. Men det
går den rigtige vej. Han havde
forventninger til handlings-
planen for retableringen af
KNI. Det har også betydet
personalereduktion, som han
beklagede, men han håbede
på, at situationen ville vende,
så man igen kan få brug for
arbejdskraft. Men der er tale
om et langt sejt træk, inden
man når så langt.
Videre blev bygdekøb-
qaaseqaateqarfigineqanngil-
lat, taamaalillunilu ataatsi-
meersuamermi aqutsisup eq-
qartuussissuserisup W. Mal-
ling-ip ataatsimeersuarnerit
pingasut naammassisutut o-
qaatigisinnaalerpai. Ingerlat-
siviit pineqartut marluupput
mændene omtalt. Han forud-
så, at man nu er nået til sid-
ste år med politisk udpegede
formænd, og så erindrede han
erhvervslivet om, at man har
lovet at tegne aktier i Sulisa,
og han så frem til, at nogen
begynder at holde det løfte.
En kritisk start
Jonathan Motzfeldt, bestyrel-
sesformand for KNI-Holding,
måtte også erkende, at nok
går det fremad, men et under-
skud er et underskud.
Han opridseden situationen
som særdeles kritisk ved ind-
gangen til 1995 med util-
strækkeligt finansielt be-
redskab. En situation som be-
tød, åt landskassen måttet gri-
be selskabene under armene
med en støtte, der som helhed
udgjorde 160 millioner kro-
ner.
Der har været usikkerhed
om selskabernes faktiske
økonomiske stilling på grund
af utilfredsstillende rapporte-
rings- og styringsrutiner. Her-
til kom en utilfredsstillende
indtjening. Det hele førte til
udarbejdelse af en handlings-
plan omfattende en retable-
ring af egenkapitalen i datter-
selskaberne, en tilpasning af
gældsniveauet samt en regu-
lering af betalingerne til de
samfundspålagte opgaver for
at skabe dækning for det fak-
tiske underskud ved udførel-
sen af opgaverne. Endelig be-
tød planen et arbejde på at
forbedre datterselskabernes
driftbilleder.
Gæld på 130 millioner kro-
ner i KNI Pisiffik A/S er kon-
verteret til egenpkapital, hertil
kommer en gældssanering på
cirka 103 millioner kroner og
ekstraordinære afskrivninger
endelig en markedstilpasning
af renteniveauet på landskas-
segælden.
I KNI Pilersuisoq A/S blev
langfristet gæld også konver-
teret til egenkapital, hertil
kommer en forøgelse af beta-
lingen for samfundsmæssige
opgaver fra 70 til 140 millio-
ner kroner.
Beskæftigelsesgarantien
og organisationen dyr
Beskæftigelsesgarantien samt
udhuling af bruttoavancerne
og etablering af en decentral
organisation er blandt de for-
hold, som Jonathan Motzfeldt
pegede på, har gjort det sær-
deles vanskeligt for dattersel-
attuumassuteqartut kiisalu
KNI-mik Piginnittut A/S,
aaatsimeersuamerullu eqqis-
sisimasumik ingerlanneqar-
nera qujassutigalugu. Ilan-
ngullugulu oqaatigisimassa-
galuarpaa manna: mianersor-
tumik isumalluameq.
skaberne. Det har ført til, at
der skal være et realistisk for-
hold mellem betalingen og de
ydelser, der skal leveres til
samfundet. Det betyder igen,
at der skal findes et realistisk
serviceniveau.
Videre passerede forman-
den forbi den kolde realitet,
som afviklingen af Nilak A/S
har været, Der er skaffet be-
skæftigelse til medarbejderne.
Endelig tog Jonathan Motz-
feldt i sin beretning fat på
»KNI-skandalen«.
- Det er uomtvisteligt, at
selskaberne i omstrukture-
ringsperioden prægedes af
betydelige underskud, sty-
ringsproblemer, periodiske
forsyningsproblemer, men
bestyrelsen finder det væsent-
ligt, at der anlægges et mere
nuanceret billede af selska-
bernes resultater. KNI-selska-
beme har ikke påført samfun-
det øgede byrder. Omstruk-
tureringen har betydet umid-
delbare forbedringer for for-
brugere og landskassen.
Det er koncernledelsens
vurdering, at 1996 vil være et
afgørende år for selskabernes
troværdighed med hensyn til
tilfredsstillende økonomiske
resultater. Der vil dog fortsat
være væsentlige opgaver. Det
gælder moderniseringen af
enprissystememe samt en
øget grad af udlicitering og
privatisering af opgaver. Men
der vil fortsat være opgaver,
der skal løses i direkte samar-
bejde mellem hjemmestyret
og de to selskaber, sluttede
Jonathan Motzfeldt.
Genvalg
Der var ikke et eneste nyvalg
på generalforsamlingen. Men
nogle omlægninger af besty-
relserne med mulighed for at
vælge flere ind samt styrke de
personalevalgtes side. Ende-
lig oplyste Lars Emil Johan-
sen, at man eventuelt skal
have placeret forbrugerrepræ-
sentanter i bestyrelserne in-
den for en overskuelig tid.
Regnskaberne, som alle har
været offentliggjorte gav ikke
anledning til kommentarer,
og således kunne dirigenten,
advokat W. Malling, slutte de
tre generalforsamlinger, der
var tale om nemlig de to dat-
terselskaber og holdingsel-
skabets og takke for god ro og
orden. Han kunne også have
føjet til samt behersket opti-
misme.
KNI vejrer morgenluft
Arkæologi er der andre, der interesserer sig for -
Landsstyret interesserer sig for nu- og fremtiden, sagde
eneaktionæren i KNI-holding - Lars Emil Johansen