Atuagagdliutit - 16.05.1996, Page 9

Nr. 38 • 1996
9

GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni uuliasiomermi
massakkumut angusat
Naalakkersuisunut siulittaasup Lars Emil Johansen-ip
Kalaallit uuliamik gassimillu ujaasineq pillugu
nalunaarusiaani takuneqarsinnaavoq
annertungaatsiartunik nassaartoqariaannaasoq,
kisiannili suli qularnartoqartoq
NUUK(JB) - Kalaallit
Nunaanni uuliamik gassimil-
lu ujaasinerup niuernermut
tunngasortai Kalaallit Nunaa-
ta oqaluttuarisaanerani piffis-
sami matumani pissanganart-
orsiaasut ilagaat. Kinguaariia-
ani Kalaallit Nunaani uulia-
mik nassaartoqamissaa takor-
luugarereerlugu kiisami pivi-
usunngulerpoq. Qanorli pis-
sarsiffigisinnaatigineripput
suli nalunarpoq. Kisianni
Namminersomerullutik Oqar-
tussat aatsitassanut allaffiani
isumalluannginneq ator-
neqanngilaq.
Kalaallit Nunaanni uulia-
mik gassimillu ujarlemeq pil-
lugu nalunaarusiami naalak-
kersuisunut siulittaasup Lars
Emil Johansen-ip oqaluttuar-
aa massakkorpiaq Nuussu-
armi, Fylla-p ikkannersuani
Melvillebugtimilu suliniut-
eqartoqartoq. Sumiiffiit
tamarmik soqutiginaateqarlu-
arput, soqutiginaataalli assigi-
inngitsuullutik.
Aatsaat 1992-imi GGU
Nuussuarmi misissuilluni
uuliaqarsinnaaneranik pasits-
aassaqarpoq, ukiullu tulleri-
leraa Marrarni qillerilluni
misissugassanik tigooqqaas-
oqarpoq. Misissugassat kul-
brintinik akoqartut paasine-
qarpoq, tamatumalu kingune-
risaanik GrønArctic aamma
Platinova 1994-imi misissui-
nissaminnut akuerineqarput,
ukiullu ingerlanerani pinga-
sunik qillerillutik misissuip-
put, misissugaallu tamarmik
uuliamik gassimillu akoqartut
paasineqarluni.
Uppernarsaatit siulliit
Taamaalilluni Kalaallit
Nunaanni uuliaqarlunilu gas-
seqarneranik paasissutissat
siulliit pissarsiarineqarput,
taakkulu geologinut uuliasi-
orfissuarnullu soqutiginnil-
lualersitsipput.
Sumiiffimmi pineqartumi
qillerinerit aallartinnginnerini
misissuinissamut akuersissut-
eqarfiusuni arlalinnik misis-
suisoqaqqaarpoq. Misissui-
nerit taakku uuliamik ujaar-
lerluni qinnerinissanut piare-
ersaatit, massakkumut 1996-
imi ukiakkut 1997-imiluunni-
it pisussatut pilersaarutigin-
eqartut ilagaat.
Piareersaatit ilaattut sine-
rissamiit qooroq kuuttalik
aqqusaarlugu 10 kilometerit
missaanik takissusilinnik
aqqusinernik assartuinermut
atugassaagallartunik sanaart-
ortoqassaaq. Sanaartorneq
qaammammik ataatsimik
marlunnilluunniit sivisus-
suseqassaaq, piffissamilu tas-
sani atortussat 5.000 tonsit
missaat suliffiusussamut
assartorneqassallutik. Ator-
tussat umiarsuarmik Canad-
amiit toqqaannartumik assart-
orneqassapput, angallatinillu
nunnissutinik tulaassuun-
neqassallutik.
Qillerinissaq qaammatinik
marlunnik pingasunilluunniit
sivisussuseqassaaq, tamatu-
mani nassaartoqamissaa
apeqqutaassalluni. Nassa-
artoqassanngippalli pilersaar-
utaareersunit siusinnerusumik
qillerinerit naammassineqas-
sapput.
1995-imisulli Ilulissat
taqussanut sulisunullu aalla-
aviussapput, taakkulu timmi-
sartumik assartomeqartassal-
lutik.
Fylla
Grønlands Geologiske
Undersøgelser Fylla-p ikkan-
nersuani 1993-imi sajuppil-
latsitsisarluni misissuinermini
nunap sannaanik soqutigina-
ateqarluartunik nassaarmat
soqutiginninneq annertusi-
voq. Sumiiffinni arlalinni
nunap sannai gassiinnarmik
akoqanngikkunik arlaannik
akoqartut ersarissumik paasi-
neqarpoq.
Sumiiffimmi tassani nuna
soqutiginaateqarluartunik
malussarfigineqarpoq, ili-
manarporlu gasseqarfissuar-
mik aamma/imaluunniit uuli-
aqarfissuarmik peqarnissaa.
Nuna Oil-ip Fylla-p ikkanner-
suani nunap sannai paasis-
aqarfigilluarusullugit 1994-
imi sajuppollatsitsisarluni
misissuisitsivoq, 1995-imilu
Kalaallit aallartitaat 1983-imi Alaskami uuliasiorfimmik takuniaapput. Assimi
takuneqarsinnaapput Emil Abeisen, Moses Olsen, Jonathan Motzfeldt, Jens Lyberth aamma
Ane-Sofie Hammeken.
En grønlandske delegation var i 1983 i Alaska og se på olieudvinding, her en pipeline.
På billedet ses Emil Abeisen, Moses Olsen, Jonathan Motzfeldt, Jens Lyberth og Ane-Sofie
Hammeken (Ass./foto: Svend Møller).
aasakkut Kalaallit Nunaanni
aatsitassat pillugit isumasi-
oqatigiit akuerineqamissamut
qinnuteqaatit 29. februar
1996-imi killilerneqassasut
aalajangerpoq.
Suli suliffissuit nalunaarsi-
masut arlaannaalluunniit ujar-
lemissamut akuersissuteqarfi-
gineqanngillat, kisiannili uki-
aanerani isumaqatigiissutis-
satut pisariaqartut inissin-
neqarumaarput.
Misissuinissat tulliuttut
sajuppillatsitsisarluni misis-
suinemut nangitsissutaassap-
put, taamatullu mallit, sarfap
sikullu aammalu immap
naqqata misissuiffigineqar-
nissaat pisariaqartussaalluni.
Qillerineq ataaseq 100
millioninik naleqarpoq
Qillerinissat suliniutaasussat
tulleraat, qillerisarfinnillu
puttasunit ingerlanneqartuss-
aallutik. Qillerineq ataaseq
100 millioner kronit missaan-
ni naleqarpoq qaammatillu
missaanik sivisussuseqartuss-
aallutik. Imaq 1.100 meteri-
nik itissuseqarpoq, naatsorsu-
utigineqarporlu immap
naqqani qillerinerit 2 meterit
missaannik itissuseqassasut.
Misissuinissat siulliit ator-
tooreersut annertunerusumil-
lu Nuummit ikiortuutaasinna-
asut atorlugit naammassin-
eqarsinnaapput. Tamatumani
allaffiit inissiiffissallu, mittar-
fiit, talittarfiit, toqqorsiviit,
ikummatissaasiviit attaveqar-
nermullu atortut pineqarput.
Taamaammat aallamisaataa-
sumik piareersamermi piler-
suiffissanik sanaartortoqann-
gilaq.
Fylla-p ikkannersuani niu-
erpalaarlumik uuliasiortoqas-
sappat tamanna siusinnerpaa-
mik ukiut arfinillit-arfineq
marluk qaangiuppata aatsaat
pisinnaassaaq.
Melville
1989-imi Nunaoil akuerin-
eqarluni sajuppillatsitsisarlu-
ni misissuilerpoq, misissui-
nerlu taanna ingerlatseqatigi-
iffimmit KANUMAS-imik
taaneqarpoq. Massakkuugal-
lartumut paasisat naapertorlu-
git Melvillebugtip naqqani
malunnartoqangaatsiarpoq.
Sumiiffillu taanna uuliamik
gassimillu nassaarfiusinna-
ammat soqutiginaateqangaat-
siarluni.
Massakkumulli suli aala-
jangerneqanngilaq Melville-
bugtimi uuliamik gassimillu
ujarlertitsisoqaqqissanersoq.
Taamatut qularuteqamermut
ilaatigut tunngaviuvoq Mel-
villebugtimi periarfissaasin-
naasut iluamik ilisimaneqan-
ngimmata, sumiiffimmimi
tassani avatangiisit ajortiasin-
naanerat ilimagineqarmat.
Tamatuma saniatigut ilisi-
magineqarpoq piffissami
aggersumi paasissutissanik
amerlanerusunik pissarsiniss-
aq, taakkulu takutissinnaassa-
vaat sumiiffik tamanna kul-
brintemik (uulia/gas) qanoq
akoqartiginersoq.
Tamannalu tunngavigalugu
naalakkersuisut qallunaallu
avatangiisinut nukissiomer-
mullu ministeriata Svend
Auken-ip KANUMAS-imik
suliaqartunut nalunaarutigaat
sumiiffimmut tassunga neqer-
ooruteqamissamut periarfissi-
isoqamissaa suli aalajangiun-
neqanngitsoq.
Avatangiisit pillugit paasis-
aqarnemnissaq siunertaralugu
Danmark Kalaallillu Nunaat
ataatsimut suliniuteqarnis-
samut aningaasaliissuteqar-
put, Melvillebugtimi sikut,
sarfaq, mallit anorilu pillugit
paasissutissanik amerlaner-
usunik pissarsiniamissamut.
Suliniutip taassuma 1996-imi
naammassineqamissaa ilima-
gineqarpoq, massakkuugal-
lartorlu oqaatigineqarsinnaa-
voq ajoraluartumik paasissu-
tissanik naammattunik pissar-
sisoqarsimanngimmat.
Den grønlandske olie som den ser ud i dag
Af landsstyreformand Lars Emil Johansens redegørelse for olie- og gasefterforskning i Grønland fremgår,
at der kan blive tale om meget store forekomster, men endnu er det mere usikkert end sikkert
NUUK(JB) - Den kommerci-
elle efterforskning efter olie
og gas i Grønland er et stykke
spændende grønlandshistorie,
der skrives netop nu. Fra at
være noget, vi nu snart gen-
nem en generation har gået og
fantaseret om, er oliefore-
komster i Grønland blevet en
reel virkelighed. Hvad vi
imidlertid får ud af det, ved vi
endnu ikke. Men det er ikke
pessimisme, der præger situa-
tionen på hjemmestyrets
råstofkontor.
I en redegørelse vedrørende
olie- og gasforekomsteme i
Grønland fortalte landsstyre-
formand Lars Emil Johansen,
at der for øjeblikket er aktivi-
teter i gang på Nuussuaq, ved
Fylla-området og i Melville-
bugten. Alle tre steder er for-
holdene meget interessante,
omend noget forskellige.
Det var først i 1992, at
GGU fandt spor af olie på
Nuusuaq, og året efter gen-
nemførtes en tynd kemebo-
ring ved Marrat. Den viste
tegn på kulbrinter, og i for-
længelse heraf fik GrønArctic
og Platinova i 1994 en forun-
dersøgelsestilladelse og gen-
nemførte samme år tre kerne-
boringer, der alle viste tegn på
olie og gas.
Første bevis
Hermed var der for første
gang konstateret reelle fore-
komster af olie og gas i Grøn-
land, og det vakte stor interes-
se blandt geologer og oliesel-
skaber.
Før boringer i området for-
sætter, skal der gennemføres
en række undersøgelser af
koncessionsområdet. Under-
søgelserne er led i forberedel-
serne til en planlagt konventi-
onel olieefterforskningboring,
som på nuværende tidspunkt
er planlagt til efteråret 1996
eller 1997.
Som led i forberedelserne
skal der anlægges midlertidi-
ge transportveje fra kysten og
cirka 10 kilometer op ad en
floddal. Anlægget varer 1-2
måneder, og i samme periode
skal der indføres 5.000 tons
udstyr til arbejdspladsen.
Udstyret kommer med skib
direkte fra Canada og land-
sættes med landgangsfartøjer.
Borearbejdet varer to-tre
måneder, afhængigt af, om
der gøres fund eller ej. Hvis
der slet ikke gøres fund,
afsluttes boringer efter al
sandsynlighed før beregnet.
Som i 1995 bliver Ilulissat
benyttet som basisby for for-
syninger og personel, der skal
flyves til basislejren.
Fylla
Fylla-området blev for alvor
interessant, da Grønlands
Geologiske Undersøgelser i
1993 ved tolkning af nogle
seismiske data fandt nogle
meget interessant geologiske
strukturer. I flere af disse
strukturer var der tydelige
indikationer for tilstedeværel-
sen af i hvert fald gas.
Strukturerne i området er
meget store og kan muligvis
indeholde meget store gas-
og/eller olieforekomster. Med
henblik på at få et bedre ind-
tryk af de omtalte strukturer i
»Fylla-feltet« gennemførte
Nuna Oil i 1994 en række
seismiske undersøgelser, og i
sommeren 1995 besluttede
fællesrådet for grønlandske
råstoffer, at sætte ansøgnings-
fristen for koncessioner til 29.
februar 1996.
Endnu er der ikke uddelt
efterforskningskoncessioner
til de anmeldte konsortier,
men i løbet af efteråret kom-
mer de nødvendige aftaler på
plads.
De kommende undersøgel-
ser bliver en fortsættelse af de
seismiske undersøgelser, lige-
som det er nødvendigt at
undersøge bølger, strøm- og
isforhold og havbundens
overflade.
En boring koster
100 millioner
Boringerne, som bliver næste
fase, foretages fra en flydende
borerig, og hver boring, der
koster cirka 100 millioner
kroner, vil vare cirka en
måned. Vanddybden er 1.100
meter, og det forventes, at
boredybden under havbunden
vil være omkring to kilome-
ter.
Først fases efterforskning
kan klares ved hjælp af de
eksisterende anlæg og støte-
faciliteter i fortrinsvis Nuuk.
Det gælder kontor- og ind-
kvarteringsforhold, landings-
baner, kajanlæg, lagerfacilite-
ter, brændstoflager og kom-
munikationsfaciliteter. Derfor
bliver der i den indledende
fase ikke anlagt en egentlig
forsyningsbase.
En kommerciel udvinding
af olie fra Fylla-området kan
tidligst ske efter 6-7 år.
Melville
I 1989 fik Nunaoil tilladelse
til et stort seismisk program,
som selskabet kaldte
KANUMAS. De foreløbige
resultater fra selskabet viser
nogle meget store strukturer
på bunden af Melvillebugten.
Strukturerne er især interes-
sante med henblik på olie og
gas.
Endnu er det imidlertid
ikke afgjort, om der skal
åbnes for yderligere olie- og
gasefterforskning i Melville-
bugten. Usikkerheden bygger
blandt andet på, at man ikke
ved særlig meget om de prak-
tiske forhold i Melvillebug-
ten, der som arktisk miljø
anses for særdeles sårbart.
Samtidig regner man med,
at der i den kommende tid vil
fremkomme yderligere data,
som kan fortælle mere om
områdets mulige kulbrintepo-
tentiale (olie/gas).
Det er på den baggrund, at
landsstyret og den danske
miljø- og energiminister,
Svend Auken, overfor
KANUMAS-selskabeme har
tilkendegivet, at der ikke er
truffet beslutning om afhol-
delse af en udbundsrunde i
området.
Med henblik på at få bedre
viden om de fysiske forhold
finansierer Danmmark og
Grønland i fællesskab et pro-
jekt, der skal give mere viden
om is-, strøm-, bølge- og
vindforhold i Melvillebugten.
Projektet forventes afsluttet i
1996, og foreløbigt kan man
sige, at der desværre ikke
foreligger ret mange relevante
data for området.