Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 9

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 9
Nr. 38 • 1996 9 GRØNLANDSPOSTEN Nunatsinni uuliasiomermi massakkumut angusat Naalakkersuisunut siulittaasup Lars Emil Johansen-ip Kalaallit uuliamik gassimillu ujaasineq pillugu nalunaarusiaani takuneqarsinnaavoq annertungaatsiartunik nassaartoqariaannaasoq, kisiannili suli qularnartoqartoq NUUK(JB) - Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimil- lu ujaasinerup niuernermut tunngasortai Kalaallit Nunaa- ta oqaluttuarisaanerani piffis- sami matumani pissanganart- orsiaasut ilagaat. Kinguaariia- ani Kalaallit Nunaani uulia- mik nassaartoqamissaa takor- luugarereerlugu kiisami pivi- usunngulerpoq. Qanorli pis- sarsiffigisinnaatigineripput suli nalunarpoq. Kisianni Namminersomerullutik Oqar- tussat aatsitassanut allaffiani isumalluannginneq ator- neqanngilaq. Kalaallit Nunaanni uulia- mik gassimillu ujarlemeq pil- lugu nalunaarusiami naalak- kersuisunut siulittaasup Lars Emil Johansen-ip oqaluttuar- aa massakkorpiaq Nuussu- armi, Fylla-p ikkannersuani Melvillebugtimilu suliniut- eqartoqartoq. Sumiiffiit tamarmik soqutiginaateqarlu- arput, soqutiginaataalli assigi- inngitsuullutik. Aatsaat 1992-imi GGU Nuussuarmi misissuilluni uuliaqarsinnaaneranik pasits- aassaqarpoq, ukiullu tulleri- leraa Marrarni qillerilluni misissugassanik tigooqqaas- oqarpoq. Misissugassat kul- brintinik akoqartut paasine- qarpoq, tamatumalu kingune- risaanik GrønArctic aamma Platinova 1994-imi misissui- nissaminnut akuerineqarput, ukiullu ingerlanerani pinga- sunik qillerillutik misissuip- put, misissugaallu tamarmik uuliamik gassimillu akoqartut paasineqarluni. Uppernarsaatit siulliit Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni uuliaqarlunilu gas- seqarneranik paasissutissat siulliit pissarsiarineqarput, taakkulu geologinut uuliasi- orfissuarnullu soqutiginnil- lualersitsipput. Sumiiffimmi pineqartumi qillerinerit aallartinnginnerini misissuinissamut akuersissut- eqarfiusuni arlalinnik misis- suisoqaqqaarpoq. Misissui- nerit taakku uuliamik ujaar- lerluni qinnerinissanut piare- ersaatit, massakkumut 1996- imi ukiakkut 1997-imiluunni- it pisussatut pilersaarutigin- eqartut ilagaat. Piareersaatit ilaattut sine- rissamiit qooroq kuuttalik aqqusaarlugu 10 kilometerit missaanik takissusilinnik aqqusinernik assartuinermut atugassaagallartunik sanaart- ortoqassaaq. Sanaartorneq qaammammik ataatsimik marlunnilluunniit sivisus- suseqassaaq, piffissamilu tas- sani atortussat 5.000 tonsit missaat suliffiusussamut assartorneqassallutik. Ator- tussat umiarsuarmik Canad- amiit toqqaannartumik assart- orneqassapput, angallatinillu nunnissutinik tulaassuun- neqassallutik. Qillerinissaq qaammatinik marlunnik pingasunilluunniit sivisussuseqassaaq, tamatu- mani nassaartoqamissaa apeqqutaassalluni. Nassa- artoqassanngippalli pilersaar- utaareersunit siusinnerusumik qillerinerit naammassineqas- sapput. 1995-imisulli Ilulissat taqussanut sulisunullu aalla- aviussapput, taakkulu timmi- sartumik assartomeqartassal- lutik. Fylla Grønlands Geologiske Undersøgelser Fylla-p ikkan- nersuani 1993-imi sajuppil- latsitsisarluni misissuinermini nunap sannaanik soqutigina- ateqarluartunik nassaarmat soqutiginninneq annertusi- voq. Sumiiffinni arlalinni nunap sannai gassiinnarmik akoqanngikkunik arlaannik akoqartut ersarissumik paasi- neqarpoq. Sumiiffimmi tassani nuna soqutiginaateqarluartunik malussarfigineqarpoq, ili- manarporlu gasseqarfissuar- mik aamma/imaluunniit uuli- aqarfissuarmik peqarnissaa. Nuna Oil-ip Fylla-p ikkanner- suani nunap sannai paasis- aqarfigilluarusullugit 1994- imi sajuppollatsitsisarluni misissuisitsivoq, 1995-imilu Kalaallit aallartitaat 1983-imi Alaskami uuliasiorfimmik takuniaapput. Assimi takuneqarsinnaapput Emil Abeisen, Moses Olsen, Jonathan Motzfeldt, Jens Lyberth aamma Ane-Sofie Hammeken. En grønlandske delegation var i 1983 i Alaska og se på olieudvinding, her en pipeline. På billedet ses Emil Abeisen, Moses Olsen, Jonathan Motzfeldt, Jens Lyberth og Ane-Sofie Hammeken (Ass./foto: Svend Møller). aasakkut Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit isumasi- oqatigiit akuerineqamissamut qinnuteqaatit 29. februar 1996-imi killilerneqassasut aalajangerpoq. Suli suliffissuit nalunaarsi- masut arlaannaalluunniit ujar- lemissamut akuersissuteqarfi- gineqanngillat, kisiannili uki- aanerani isumaqatigiissutis- satut pisariaqartut inissin- neqarumaarput. Misissuinissat tulliuttut sajuppillatsitsisarluni misis- suinemut nangitsissutaassap- put, taamatullu mallit, sarfap sikullu aammalu immap naqqata misissuiffigineqar- nissaat pisariaqartussaalluni. Qillerineq ataaseq 100 millioninik naleqarpoq Qillerinissat suliniutaasussat tulleraat, qillerisarfinnillu puttasunit ingerlanneqartuss- aallutik. Qillerineq ataaseq 100 millioner kronit missaan- ni naleqarpoq qaammatillu missaanik sivisussuseqartuss- aallutik. Imaq 1.100 meteri- nik itissuseqarpoq, naatsorsu- utigineqarporlu immap naqqani qillerinerit 2 meterit missaannik itissuseqassasut. Misissuinissat siulliit ator- tooreersut annertunerusumil- lu Nuummit ikiortuutaasinna- asut atorlugit naammassin- eqarsinnaapput. Tamatumani allaffiit inissiiffissallu, mittar- fiit, talittarfiit, toqqorsiviit, ikummatissaasiviit attaveqar- nermullu atortut pineqarput. Taamaammat aallamisaataa- sumik piareersamermi piler- suiffissanik sanaartortoqann- gilaq. Fylla-p ikkannersuani niu- erpalaarlumik uuliasiortoqas- sappat tamanna siusinnerpaa- mik ukiut arfinillit-arfineq marluk qaangiuppata aatsaat pisinnaassaaq. Melville 1989-imi Nunaoil akuerin- eqarluni sajuppillatsitsisarlu- ni misissuilerpoq, misissui- nerlu taanna ingerlatseqatigi- iffimmit KANUMAS-imik taaneqarpoq. Massakkuugal- lartumut paasisat naapertorlu- git Melvillebugtip naqqani malunnartoqangaatsiarpoq. Sumiiffillu taanna uuliamik gassimillu nassaarfiusinna- ammat soqutiginaateqangaat- siarluni. Massakkumulli suli aala- jangerneqanngilaq Melville- bugtimi uuliamik gassimillu ujarlertitsisoqaqqissanersoq. Taamatut qularuteqamermut ilaatigut tunngaviuvoq Mel- villebugtimi periarfissaasin- naasut iluamik ilisimaneqan- ngimmata, sumiiffimmimi tassani avatangiisit ajortiasin- naanerat ilimagineqarmat. Tamatuma saniatigut ilisi- magineqarpoq piffissami aggersumi paasissutissanik amerlanerusunik pissarsiniss- aq, taakkulu takutissinnaassa- vaat sumiiffik tamanna kul- brintemik (uulia/gas) qanoq akoqartiginersoq. Tamannalu tunngavigalugu naalakkersuisut qallunaallu avatangiisinut nukissiomer- mullu ministeriata Svend Auken-ip KANUMAS-imik suliaqartunut nalunaarutigaat sumiiffimmut tassunga neqer- ooruteqamissamut periarfissi- isoqamissaa suli aalajangiun- neqanngitsoq. Avatangiisit pillugit paasis- aqarnemnissaq siunertaralugu Danmark Kalaallillu Nunaat ataatsimut suliniuteqarnis- samut aningaasaliissuteqar- put, Melvillebugtimi sikut, sarfaq, mallit anorilu pillugit paasissutissanik amerlaner- usunik pissarsiniamissamut. Suliniutip taassuma 1996-imi naammassineqamissaa ilima- gineqarpoq, massakkuugal- lartorlu oqaatigineqarsinnaa- voq ajoraluartumik paasissu- tissanik naammattunik pissar- sisoqarsimanngimmat. Den grønlandske olie som den ser ud i dag Af landsstyreformand Lars Emil Johansens redegørelse for olie- og gasefterforskning i Grønland fremgår, at der kan blive tale om meget store forekomster, men endnu er det mere usikkert end sikkert NUUK(JB) - Den kommerci- elle efterforskning efter olie og gas i Grønland er et stykke spændende grønlandshistorie, der skrives netop nu. Fra at være noget, vi nu snart gen- nem en generation har gået og fantaseret om, er oliefore- komster i Grønland blevet en reel virkelighed. Hvad vi imidlertid får ud af det, ved vi endnu ikke. Men det er ikke pessimisme, der præger situa- tionen på hjemmestyrets råstofkontor. I en redegørelse vedrørende olie- og gasforekomsteme i Grønland fortalte landsstyre- formand Lars Emil Johansen, at der for øjeblikket er aktivi- teter i gang på Nuussuaq, ved Fylla-området og i Melville- bugten. Alle tre steder er for- holdene meget interessante, omend noget forskellige. Det var først i 1992, at GGU fandt spor af olie på Nuusuaq, og året efter gen- nemførtes en tynd kemebo- ring ved Marrat. Den viste tegn på kulbrinter, og i for- længelse heraf fik GrønArctic og Platinova i 1994 en forun- dersøgelsestilladelse og gen- nemførte samme år tre kerne- boringer, der alle viste tegn på olie og gas. Første bevis Hermed var der for første gang konstateret reelle fore- komster af olie og gas i Grøn- land, og det vakte stor interes- se blandt geologer og oliesel- skaber. Før boringer i området for- sætter, skal der gennemføres en række undersøgelser af koncessionsområdet. Under- søgelserne er led i forberedel- serne til en planlagt konventi- onel olieefterforskningboring, som på nuværende tidspunkt er planlagt til efteråret 1996 eller 1997. Som led i forberedelserne skal der anlægges midlertidi- ge transportveje fra kysten og cirka 10 kilometer op ad en floddal. Anlægget varer 1-2 måneder, og i samme periode skal der indføres 5.000 tons udstyr til arbejdspladsen. Udstyret kommer med skib direkte fra Canada og land- sættes med landgangsfartøjer. Borearbejdet varer to-tre måneder, afhængigt af, om der gøres fund eller ej. Hvis der slet ikke gøres fund, afsluttes boringer efter al sandsynlighed før beregnet. Som i 1995 bliver Ilulissat benyttet som basisby for for- syninger og personel, der skal flyves til basislejren. Fylla Fylla-området blev for alvor interessant, da Grønlands Geologiske Undersøgelser i 1993 ved tolkning af nogle seismiske data fandt nogle meget interessant geologiske strukturer. I flere af disse strukturer var der tydelige indikationer for tilstedeværel- sen af i hvert fald gas. Strukturerne i området er meget store og kan muligvis indeholde meget store gas- og/eller olieforekomster. Med henblik på at få et bedre ind- tryk af de omtalte strukturer i »Fylla-feltet« gennemførte Nuna Oil i 1994 en række seismiske undersøgelser, og i sommeren 1995 besluttede fællesrådet for grønlandske råstoffer, at sætte ansøgnings- fristen for koncessioner til 29. februar 1996. Endnu er der ikke uddelt efterforskningskoncessioner til de anmeldte konsortier, men i løbet af efteråret kom- mer de nødvendige aftaler på plads. De kommende undersøgel- ser bliver en fortsættelse af de seismiske undersøgelser, lige- som det er nødvendigt at undersøge bølger, strøm- og isforhold og havbundens overflade. En boring koster 100 millioner Boringerne, som bliver næste fase, foretages fra en flydende borerig, og hver boring, der koster cirka 100 millioner kroner, vil vare cirka en måned. Vanddybden er 1.100 meter, og det forventes, at boredybden under havbunden vil være omkring to kilome- ter. Først fases efterforskning kan klares ved hjælp af de eksisterende anlæg og støte- faciliteter i fortrinsvis Nuuk. Det gælder kontor- og ind- kvarteringsforhold, landings- baner, kajanlæg, lagerfacilite- ter, brændstoflager og kom- munikationsfaciliteter. Derfor bliver der i den indledende fase ikke anlagt en egentlig forsyningsbase. En kommerciel udvinding af olie fra Fylla-området kan tidligst ske efter 6-7 år. Melville I 1989 fik Nunaoil tilladelse til et stort seismisk program, som selskabet kaldte KANUMAS. De foreløbige resultater fra selskabet viser nogle meget store strukturer på bunden af Melvillebugten. Strukturerne er især interes- sante med henblik på olie og gas. Endnu er det imidlertid ikke afgjort, om der skal åbnes for yderligere olie- og gasefterforskning i Melville- bugten. Usikkerheden bygger blandt andet på, at man ikke ved særlig meget om de prak- tiske forhold i Melvillebug- ten, der som arktisk miljø anses for særdeles sårbart. Samtidig regner man med, at der i den kommende tid vil fremkomme yderligere data, som kan fortælle mere om områdets mulige kulbrintepo- tentiale (olie/gas). Det er på den baggrund, at landsstyret og den danske miljø- og energiminister, Svend Auken, overfor KANUMAS-selskabeme har tilkendegivet, at der ikke er truffet beslutning om afhol- delse af en udbundsrunde i området. Med henblik på at få bedre viden om de fysiske forhold finansierer Danmmark og Grønland i fællesskab et pro- jekt, der skal give mere viden om is-, strøm-, bølge- og vindforhold i Melvillebugten. Projektet forventes afsluttet i 1996, og foreløbigt kan man sige, at der desværre ikke foreligger ret mange relevante data for området.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.